BREXIT

Britisk farvel til EU kan betyde ræs mod bunden for millioner af europæiske lønmodtagere

Af | @GitteRedder

Hvis Storbritannien forlader EU, kan det blive starten på et mere barskt europæisk arbejdsmarked med mange lavtlønsjob og stor utryghed, mener forsker. I dansk fagbevægelse er der frygt for, at et britisk nej også vil ramme danske lønmodtagere.

I begyndelsen af marts besøgte den britiske premierminister David Cameron en bilfabrik i det nordlige England for at tale om fordelene ved at blive i EU. For lønmodtagere i hele EU bliver den britiske folkeafstemning 23. juni en gyser. 

I begyndelsen af marts besøgte den britiske premierminister David Cameron en bilfabrik i det nordlige England for at tale om fordelene ved at blive i EU. For lønmodtagere i hele EU bliver den britiske folkeafstemning 23. juni en gyser. 

Foto: Andrew Yates, Scanpix.

Mens danskerne i år fejrer Sankt Hans, tælles der stemmer i Storbritannien.  Torsdag 23. juni skal briterne stemme om, hvorvidt Storbritannien stadig skal være medlem af EU.

Hvis det ender med et britisk exit fra EU, kan det få afgørende betydning for ikke bare britiske lønmodtagere men for flere hundrede millioner europæiske lønmodtagere.

Et britisk nej til fortsat EU-medlemskab kan nemlig få faglige rettigheder som ferie med løn, ret til barsel og barnets første sygedag til at gå op i røg, som de hekse danskerne brænder af på Sankt Hans bålet. 

Det mener britisk fagbevægelses paraplyorganisation TUC.

Et fællesskab lider altid under, at nogen melder sig ud. Arne Grevsen, Næstformand i LO.

Lederen af TUC’s EU-afdeling Owen Tudor lægger overfor Ugebrevet A4 ikke skjul på, at han er nervøs for, at industriarbejdere, butiksansatte og håndværkere i London, Manchester og andre byer risikerer at miste rettigheder på deres arbejde, hvis Storbritannien smækker med døren til EU.

»Det er EU, der giver arbejderne ret til betalt ferie, barselsorlov, ligebehandling for deltidsansatte og meget mere. De rettigheder kan ikke blive taget for givet, hvis vi ikke længere er medlemmer af EU,« siger Owen Tudor.

I britisk fagbevægelse er skrækscenariet, at et flertal af briterne vender ryggen til Bruxelles og EU. Så kan den konservative regering afgøre, hvilken EU-lovgivning man vil beholde og hvilken man vil skrotte.

»Det kan betyde, at skrupelløse arbejdsgivere får fri adgang til at skære på nogle af deres ansattes goder og beskyttelse,« fastslår han.

Meget på spil for britiske arbejdere 

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, professor Henning Jørgensen, kan godt forstå, at TUC er så klar i spyttet i forhold til konsekvenserne på det britiske arbejdsmarked.

»Der er meget på spil for britiske lønmodtagere. Hvis det bliver et britisk exit af EU, frygter jeg, at engelske arbejdere vil miste mange af de rettigheder, som de alene har fået i kraft af EU-lovgivning,« siger han.

EU giver arbejderne ret til betalt ferie, barselsorlov, ligebehandling for deltidsansatte og meget mere. De rettigheder kan ikke blive taget for givet, hvis vi ikke længere er medlemmer af EU. Owen Tudor, leder af EU-afdelingen i TUC (britisk LO).

Henning Jørgensen minder om, at engelske arbejdere i 1970erne, 1980erne og langt op i 1990erne haltede langt bagefter danske arbejdere, hvad angik løn, barsel, pension og meget mere.  Under den konservative Margaret Thatchers regime blev det kun værre, noterer han.

»Under Thatcher var der jo ikke rettigheder til betalt ferie, barnets første sygedag og arbejdstiden kunne skrues op og ned, ligesom beskyttelse mod diskrimination stort set ikke fandtes. Det var først da New Labour kom til, at man begyndte at tage EU-lovgivningen for lønmodtagerne alvorligt,« fastslår Henning Jørgensen.

Let at skrue udviklingen tilbage 

Mange af de rettigheder, som danske industriteknikere, sosuer og smede tager for givet, og som enten er forhandlet på plads igennem overenskomster eller via lovgivning, er ikke nogen selvfølgelighed i Storbritannien. Her er det EU-lovgivningen, der er løftestang for britiske arbejdere. Og hvis David Cameron må melde England ud, er det uvist, hvor mange EU-bestemmelser, der vil blive bevaret.

»De konservative kan let skrue udviklingen tilbage. Så kan man komme i en situation, hvor det, der blev vundet i 1997, kan blive tabt på gulvet,« siger han.

Den store bekymring hos mig og i FTF er, at det på lidt længere sigt vil ramme danske lønmodtagere. Hvis man deregulerer i England, kan det smitte af. Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Men Henning Jørgensen understreger, at ingen politikere ved deres fulde fem vil skrue alt tilbage. En konservativ partileder som David Cameron skal jo gerne genvælges.

»Og man går næppe til valg på at ville afskaffe ferie med løn,« fremhæver han.

Ræs mod bunden

I britisk LO i London frygter lederen af EU-afdelingen Owen Tudor også, at næsten to årtiers fremskridt bliver sat over styr.

»I TUC er vi bekymrede for, at hvis vi forlader EU, bliver det et ræs mod bunden for lønmodtagerrettigheder i stedet for et ræs mod toppen om innovation og kompetencer. Vi er også bekymrede for at miste fire millioner job, der er afhængige af samhandel med resten af Europa, ligesom man gambler med investeringer og fremtidige arbejdspladser,« siger han.

Selv om Margaret Thatcher fik bombet britisk fagbevægelse tilbage, er det stadig en nøglespiller. Det vil få konsekvenser for os alle sammen, hvis England ikke er en del af EU. Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Henning Jørgensen pointerer, at det engelske arbejdsmarked i forvejen er et af verden mest uregulerede.

»Jeg er sikker på, at en britisk udtræden af EU vil betyde, at man vil deregulere endnu mere. Det vil betyde flere lavtlønsjob, og uligheden vil tage til på et meget barskt arbejdsmarked. Tendensen er der allerede, men den vil blive forstærket,« mener han.

 Dansk fagbevægelse: Det kan blive farligt 

I dansk fagbevægelse følger man den britiske afstemning fra sidelinjen. LO’s næstformand Arne Grevsen ser allerhelst, at briterne stemmer for at blive i EU.

 »Jeg er selvfølgelig bekymret for, at briterne melder sig ud. England er en stor spiller og en vigtig del af EU.  Men også fordi hvis England stemmer nej, vil det selvfølgelig have den afsmittende effekt, at andre også vil begynde at tænke i de baner. Og det synes jeg er farligt. Et fællesskab lider altid under, at nogen melder sig ud,« siger Arne Grevsen.

Britisk udtræden af EU vil betyde, at man vil deregulere endnu mere. Det vil betyde flere lavtlønsjob, og uligheden vil tage til på et meget barskt arbejdsmarked. Tendensen er der allerede, men den vil blive forstærket. Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker.

Formand for FTF Bente Sorgenfrey krydser også fingre for et britisk ja til at forblive i EU. Som medlem af styregruppen i Europæisk Fagbevægelses Sammenslutning, EFS, oplever hun, at engelsk fagbevægelse spiller en nøglerolle for den faglige kamp.   

»Engelsk fagbevægelse er gode til at få indflydelse og værne om lønmodtagerrettigheder. Selv om Margaret Thatcher fik bombet britisk fagbevægelse tilbage, er det stadig en nøglespiller. Det vil få konsekvenser for os alle sammen, hvis England ikke er en del af EU,« siger hun.

Pres for at svække arbejderbeskyttelsen

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen mener, at der er al mulig grund til dybe panderynker i både dansk og europæisk fagbevægelse.

»Hvis Storbritannien melder sig ud af EU, vil det tilskynde andre regeringer i EU til at kræve, at der slækkes på EU-lovgivningen. Vi vil høre andre lande sige, at de indirekte tvinges til at lempe på nogle lønmodtagerrettigheder, fordi det koster konkurrenceevne og arbejdspldser. Der kommer simpelt hen et politisk pres for at svække arbejderbeskyttelsen rundt omkring,« siger han.

Han er slet ikke i tvivl om, at den danske maskinoperatør og murer på lidt længere sigt risikerer at lide under et britisk nej til Sankt Hans.

»Der vil være så mange afsmittende effekter af britisk udtræden af EU, at vi slet ikke begriber det i dag. Det vil svække fagbevægelsen generelt i Europa, og derfor vil de ikke få så meget igennem til gavn for europæiske lønmodtagere. Det vil simpelt hen sætte lønmodtagerne i en defensiv position,« mener Henning Jørgensen.

Trojka har været kæmpe skuffelse 

FTF-formand Bente Sorgenfrey vurderer også, at britisk udtræden af EU kan ramme den danske  sygeplejerske eller smed.

 »Det er den store bekymring hos mig og i FTF, at det på lidt længere sigt vil ramme danske lønmodtagere. Hvis man deregulerer i England, kan det smitte af. Og vi vil ikke være i stand til at stå samlet op imod forringelser og dereguleringer af vilkår for lønmodtagere, hvis England ikke er en del af det,« siger hun og beklager, at en splittet fagbevægelse også bliver en svagere fagbevægelse.

 Ligesom mange danske lønmodtagere er skeptiske overfor EU, er britiske lønmodtagere også. Lige nu hælder målingerne mod et nej til EU, og det er også fordi britiske lønmodtagere i stor stil vender ryggen til EU, og det får Bente Sorgenfrey til at bande og svovle:

»Hele den måde, som EU har håndteret krisen på, har sat sig dybe spor. At man som lønmodtager har oplevet en trojka rejse rundt og diktere nedskæringer. Det har været en kæmpe skuffelse for fagbevægelsen og lønmodtagerne, at man har manglet hele den sociale dimension, og det sidder dybt« lyder FTF-formandens forklaring på briternes skepsis.

Det hele falder ikke sammmen  

LO’s næstformand Arne Grevsen tror ikke umiddelbart, at det vil få konsekvenser for danske lønmodtagere, hvis briterne stemmer nej.

»Vi skal ikke lave dramatik omkring det her.  Det er ikke et skræmmescenarie, og det vil ikke være sådan, at det hele falder sammen på grund af et britisk nej til EU. Jeg tror ikke, at danske lønmodtagere pludselig vil opleve et enormt fald i efterspørgslen af varer fra England på grund af det her,« siger han.

Der er meget på spil for britiske lønmodtagere. Hvis det bliver et britisk exit af EU, frygter jeg, at engelske arbejdere vil miste mange af de rettigheder, som de alene har fået i kraft af EU-lovgivning. Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker.

Men Henning Jørgensen mener ikke, at man skal tage for let på den britiske afstemning.

»Et britisk nej til EU kan i første omgang udvikle sig til, at alle britiske lønmodtagere mister nogle rettigheder. Dermed er det et frontalangreb mod nogle faglige fremskridt, der er tilkæmpet gennem de sidste hundrede år. Og det kan friste nogen med grådighed i tankerne til at gøre det samme i deres lande med henvisning til konkurrenceevne. Så vi bør alle sammen bekymre os,« fastslår han.

Storbritannien - Brexit eller EU?

Den konservative premierminister i Storbritannien David Cameron har udskrevet folkeafstemning om britisk medlemskab af EU den 23. juni 2016. 

Bag afstemningen ligger en ny aftale mellem Bruxelles og London, der blev forhandlet på plads på et EU-topmøde i februar. Hvis et flertal af briterne stemmer ja, vil det blandt andet betyde, at Storbritannien kan trække i en såkaldt nødbremse og fratage EU-borgere fra andre medlemslande socile løntilskud. Samtidig vil andre medlemslande, også Danmark, få mulighed for at indeksere børnecheck, der sendes ud af landet.

Hvis briterne stemmer nej til aftalen, kan det føre til et 'Brexit', det vil sige at Storbritannien forlader EU-samarbejdet. 

Meningsmålingerne viser tæt løb mellem ja- og nej-sigerne. 

TUC, der er britisk LO, fører kampagne for et ja. 'Faglige rettigheder er i skudlinjen', siger TUC-leder Frances O'Grady og har opbakning fra de fleste store TUC-forbund. Men ligesom i Danmark er der også fagforeninger, der er modstandere af EU. Trade Unionists against the EU arbejder for et nej den 23. juni.