INTERVIEW

Britisk ekspert: Høje lønninger står ikke i vejen for dansk vækstboom

Af | @GitteRedder

Verden er på tærsklen til en ny industriel revolution. Den britiske erhvervsekspert Peter Marsh tipper, at danske virksomheder kan klare omstillingen og fortsat have masser af industrijob. Høje lønninger er snarere en fordel end en ulempe i den nye tidsalder - for høj løn betyder omstillingsparate og veluddannede medarbejdere, og uden dem klarer man sig ikke i morgen, anfører han.

Virksomheder, der vil have succes i fremtiden, er dybt afhængige af de rigtige medarbejdere, pointerer den engelske erhvervsekspert Peter Marsh.

Virksomheder, der vil have succes i fremtiden, er dybt afhængige af de rigtige medarbejdere, pointerer den engelske erhvervsekspert Peter Marsh.

Foto: Frederik Jimenez

Verden er på tærsklen til en ny industriel revolution. IT-styrede robotter, nanoteknologi, bioteknologi, big data og 3D-printere vil forandre vores måde at fremstille varer på, og fremstillingsindustrien vil se fuldstændig anderledes ud om ti-femten år, end den gør i dag.

Men hverken danske virksomheder eller lønmodtagere behøver at få mareridt over den kommende revolution, fastslår den britiske journalist og forfatter Peter Marsh.

»Danmark har alle muligheder for at klare sig godt i den nye industrielle revolution, som vi nu ser konturerne af. I er et rigt land med masser af ressourcer. Kloge hoveder, der er gode til samarbejde og gode til nye teknologier. Danmark er allerede trådt ind i den moderne verden samtidig med, at I har en god tradition for produktion. Så jeg kan slet ikke se, hvorfor I ikke skulle kunne omstille jer og klare jer fint,« siger Peter Marsh.

Hvis virksomheder sætter sig ind i de forandringer, der er undervejs og bruger de nye muligheder som afsæt for innovation, er der virkelig et potentiale for at vokse og klare sig endnu bedre og skabe nye arbejdspladser.

Efter tyve år som journalist og erhvervsredaktør på den anerkendte britiske avis Financial Times sprang han ud som selvstændig erhvervsdrivende sidste år. Efter at have besøgt tusindvis af virksomheder over alt på kloden gibbede det i ham for at samle sine observationer sammen og skrive bogen ’The new Industrial Revolution, den udkom sidste år.

Luk øjnene og dø

Nu er Peter Marsh på besøg i København, hvor han er inviteret af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og DI’s direktør, Karsten Dybvad.

Fredag er de to værter for en stor konference om morgendagens produktion, og her skal Peter Marsh komme med sine bud på, hvilken strategi virksomheder skal anlægge, hvis de vil klare sig i en verden, hvor nye teknologiske opfindelser og måder at kommunikere på revolutionerer både virksomheder og arbejdsmarked.

Foto: Frederik Jiminez

Ingen virksomheder kan ifølge Peter Marsh undslå sig de forandringer, som den nye industrielle revolution fører med sig.  Hvis de lukker øjnene og fortsætter som hidtil, går de til grunde, lyder advarslen.

»Men hvis virksomheder sætter sig ind i de forandringer, der er undervejs og bruger de nye muligheder som afsæt for innovation, er der virkelig et potentiale for at vokse og klare sig endnu bedre og skabe nye arbejdspladser. Jeg tror, at den nye industrielle tidsalder kan give et stort boost til fremstillingsindustrien,« siger han og tilføjer, at det ikke kun gælder i Danmark.

Lav løn er vejen til fiasko

Titusindvis af danske industriarbejdspladser er igennem de seneste tyve år flyttet til lavtlønslande, fordi lønningerne ifølge virksomhederne har været for høje til at opretholde en rentabel produktion i Danmark. Men det argument holder slet ikke i den nye industrialder, understreger Peter Marsh og henviser til, at medarbejderne jo både skal mestre det digitale og deres eget fag.

Virksomheder, der vil have succes i fremtiden, er dybt afhængige af de rigtige medarbejdere. Så hvis du vil have et vækstboom, må du også betale de høje lønninger til de dygtigste.

»I et moderne samfund vil du have folk med høje lønninger. Målet må være at stræbe efter et højt lønniveau, for hvem ønsker et samfund, hvor lønmodtagerne har lave lønninger? Det er helt misforstået at tro, at lave lønninger skaber en god bundlinje. At tro, at man kan klare alt ved at spare på lønninger er vejen til at fejle,« siger han.

Ifølge Peter Marsh er det omvendt.

»Høje lønninger betyder jo som oftest højt kvalificerede ansatte, der evner at omstille sig og tage alt det nye til sig. Det betyder innovation, kreativitet og faglighed, så jeg kan slet ikke se, hvorfor høje lønninger skulle få virksomheder til at have mindre succes og være mindre konkurrencedygtige,” siger han.

I stedet for at klynke over høje lønninger og stærke fagforeninger mener han, at virksomhederne skal se vilkårene som en fordel, fordi fagbevægelsen er med til at insistere på mere uddannelse til medlemmerne.

Rift om højtlønnede

I den nye højteknologiske produktion, som vi er på vej ind i, noterer han, at der vil være mere rift om den højtlønnede end den lavtlønnede arbejdskraft. Simpelt hen fordi de højteknologiske virksomheder vil ansætte medarbejdere, der netop har de faglige og digitale kompetencer.

Nu stiger beskæftigelsen i industrien igenAntallet af ansatte i industrien fra 1990 til 2014
Kilde: Danmarks Statistik

»Virksomheder, der vil have succes i fremtiden, er dybt afhængige af de rigtige medarbejdere. Så hvis du vil have et vækstboom, må du også betale de høje lønninger til de dygtigste. Selvfølgelig skal folk være den høje løn værd, men det er de jo også, hvis de kan være fleksible og svitse mellem de forskellige teknologier og omstille sig til nye udfordringer,« siger han.

I det hele taget betragter han det som en vildfarelse, at nogle arbejdsgivere og politikere ser lave lønninger og et ræs mod bunden som en konkurrencefordel.

»Høje lønninger stopper ikke udviklingen af en virksomhed og har aldrig gjort det. Hvad der stopper en udvikling for en virksomhed er det forkerte ’mind-set’ hos ansatte og ledere«, siger han og understreger, at høj løn ikke er en barriere for vækst i de nye typer af industrijob.

Nu skabes der industrijob herhjemme

Nye tal fra Danmarks statistik underbygger Peter Marsh’s hovedpointe.  Ifølge tallene begynder antallet af ansatte i industrien nemlig langsomt at stige igen. Op gennem 90’erne faldt industriens beskæftigelse med cirka 5.000 personer årligt,  og op gennem 00’erne forsvandt cirka 11.000 industriarbejdspladser årligt herhjemme.

Men i de sidste halvandet år er industriens beskæftigelse faktisk steget. Alene sidste år var der flere end 3.000 nye industrijobs herhjemme, og det tager Peter Marsh som udtryk for, at høje danske lønninger til smeden og industriteknikeren ikke bremser de danske virksomheder.

»Tværtimod er dygtige håndværker og faglært arbejdskraft vitalt for at kunne levere kvalitet. Og det forlanger fremtidens forbrugere,« siger han og fremhæver flere gange, at uden håndværksmæssige færdigheder får man ikke et ben til jorden som virksomhed.

Find nogle fællestræk hos de danske virksomheder, der klarer sig godt. Mange mindre virksomheder har brug for nogle rollemodeller og viden om, hvad der virker og ikke virker.

Derfor vil en af Peter Marsh’s centrale pointer til DI og regeringen være, at det godt kan betale sig at bekoste uddannelser og høj løn. For uden højt kvalificeret arbejdskraft, ingen innovation og intet forspring i forhold til at lancere nye produkter og vinde markedsandele, pointerer han.

Og det skal gå stærkt med at opfinde nyt, anfører han og henviser til, at verdens fabrikker sender ikke millioner, men milliarder af nye produkter ud på markedet hvert eneste år. Skal et produkt klare sig, skal det være unikt, så den kritiske forbruger vil eje det.

Produktion tilpasses individuelle behov

Den nye industrielle revolution kendetegnes ifølge Peter Marsh først og fremmest af, at nye avancerede teknologier i rekordfart ændrer fremstilling og produktion af varer og gør det muligt at tilpasse sig den enkelte forbruger.

»I dag kan du skræddersy produkter til individuelle ønsker og behov,« anfører han og fortæller om et britisk firma, der fremstiller hylder både til private og virksomheder. Efter individuelle ordrer designes hylderne og udføres i de allerbedste materialer.

»At parre kreativitet og ny teknologi er afgørende, og i dag kan du netop kombinere nye designs, materialer og teknologier til nye innovative produkter,« siger han.

Fodboldstøvler, som en hvilken som helst dreng kan designe med farver og materialer på en computer, og som så fremstilles individuelt til ham, er ligesom hyldefirmaet i London eksempler på den nye udvikling, som vi vil se masser af i fremtiden.

Underleverandører kan være hvorsomhelst

Peter Marsh pointerer også, at leverandørkæder er afgørende for, at der kan skabes arbejdspladser i Danmark.

»I dag kan en virksomhed jo linke op til underleverandører over alt i verden og bestille sofistikerede produkter. Produktion, design, administration kan foregå vidt forskellige steder på kloden. Vi skal ikke undervurdere betydningen af internettet og moderne måder at kommunikerer på i forhold til, hvordan fremtidens industriproduktion vil udvikle sig,« anfører han.

Som et eksempel nævner han den danske smykkegigant Pandora, der er blevet et brand over alt i verden og forhandles fra mange butikker i London, København, New York – ja, alle verdens hovedstæder.

»Pandora-smykkerne bliver fremstillet på fabrikker i Thailand, hvor størstedelen af arbejdspladserne er. Men der er stadigvæk arbejdspladser inden for design og produktudvikling i Danmark, så Pandora bidrager til dansk økonomi samtidig med, at den udnytter alle fordelene ved den moderne måde at kommunikere og producere på,« siger han.

Barsk omstilling for små virksomheder

Store danske koncerner som Danfoss, Lego, Novo Nordisk, Novozymes og Vestas opererer allerede rundt om på kloden og mestrer ifølge Peter Marsh i større eller mindre omfang at omstille sig til den nye tids produktionsformer. For mange små og mellemstore virksomheder vil det til gengæld være en barsk kamp at omstille sig til den nye industrielle revolution, og derfor anbefaler han den danske erhvervs- og vækstminister at udarbejde en slags positivliste med rollemodeller.

Foto: Frederik Jiminez

»Find nogle fællestræk hos de danske virksomheder, der klarer sig godt. Hvordan organiserer de sig? Hvordan bruger de nye teknologier? Hvordan kommunikerer de? Hvordan og hvor producerer de? Hvem er deres underleverandører? Mange mindre virksomheder har brug for nogle rollemodeller og viden om, hvad der virker og ikke virker,« siger han.

Derudover opfordrer Peter Marsh til, at der i offentligt regi etableres gode muligheder for både praktisk og økonomisk støtte til mindre virksomheder, der skal indføre nye teknologier. Lånemuligheder til nye it-løsninger, nye robotter eller andet kan være en god investering i flere arbejdspladser på små og mellemstore virksomheder, anfører han.

Gyngerne og karussellen

Regeringens såkaldte Produktionspanel, der blandt andet består af administrerende direktør i Danfoss Niels B. Christiansen, koncernchef i Novozymes Peder Holk Nielsen og formand for CO-Industri Claus Jensen, skal inden sommerferien aflevere en række anbefalinger til den danske regering om, hvordan man sikrer industriarbejdspladser på dansk jord i fremtiden.

Peter Marsh ser fortrøstningsfuldt på den udfordring. Han lægger ikke skjul på, at der også i fremtiden vil være arbejdspladser, der vil blive flyttet fra Danmark til andre lande. Men i samme tempo vil der dukke nye typer af industrijobs op i Danmark, mener han.

»Fremstillingsjob er ikke nødvendigvis på en fabrik i klassisk forstand. Det kan også være design af et produkt eller noget helt andet. Men netto vil jeg tro, at antallet af industrijobs i Danmark kan gå op. Der er mange gevinster ved den nye revolution,« siger han.