Brian skal integrere Mustafa

Af
| @MichaelBraemer

De socialt svage danskere og indvandrere samles på de samme skoler, mens skoler med mange ressourcestærke danskere stort set ikke har tosprogede børn.

Ud af klassens tyve elever er de fem socialt udsatte indvandrerbørn. De kommer ofte fra familier, hvor forældrene ikke har en uddannelse, og hvor mindst en af dem er på kontanthjælp. Klassen rummer også fire ressourcesvage danske elever, som typisk bor alene med mor, der aldrig fik en uddannelse efter folkeskolen. Kun tre af eleverne i klassen – to danskere og en indvandrer – kommer fra ressourcestærke hjem.

Sådan ser den gennemsnitlige skoleklasse ud på den fjerdedel af de københavnske skoler, som har flest elever fra socialt svage hjem. Analysen »det delte Danmark« viser, at de socialt udsatte danskere og indvandrere samles på de samme skoler. Billedet er stort set det samme i Århus og Odense. Også her består de belastede skoler af nogenlunde lige dele socialt udsatte danskere og indvandrere. Derimod er det lidt anderledes i Ålborg, hvor de »svageste« skoler har færre tosprogede børn, og de socialt udsatte elever har oftest dansk baggrund.

»Vi ser en ny kløft blive skabt. Alt andet lige bliver det sværere at bryde den sociale arv, når indvandrerbørn og danske ressourcesvage børn klumper sig sammen,« siger Erik Jørgen Hansen, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Han peger på, at skolerne i de belastede kvarterer står over for en »dobbeltbelastning«. Forældre fra etniske mindretal har sjældent en kompetencegivende uddannelse, og samtidig er sproget også et handicap for en del af børnene.

Dobbelt op

Dobbeltbelastningen kan de tale med om på Rådmandsgade Skole på ydre Nørrebro i København, hvor 80 procent af eleverne er tosprogede. For tyve år siden lå skolen i et typisk dansk arbejderkvarter med ældre etagebyggeri. Siden er indvandrerne i stort tal flyttet ind i de almene lejligheder, der er skudt op. I kvarterets mange andelslejligheder bor dog også en del danske børnefamilier.

Der gøres en ihærdig indsats for at få de danske forældre til at vælge den lokale skole frem for privatskolerne. Det hører dog også med, at mange danske familier flytter fra området i løbet af børnenes skoletid.

»Mange af risikobørnene på vores skole er tosprogede, men der må ikke sættes lighedstegn mellem ressourcesvaghed og indvandrerbaggrund. Der er stor forskel på, om barnet kommer fra en familie, der stammer fra landsbyerne og er analfabeter – eller det er en pakistansk familie, som har tradition for uddannelse og lige fra starten er bevidste om mulighederne i det danske uddannelsessystem,« siger viceskoleinspektør på Rådmandsgade Skole, Jesper Fremming.

På Indre Nørrebro i København, hvor koncentrationen af indvandrere ellers er høj, har Blågårdsskolen fået et ry som »den hvide skole«. Ved at tiltrække danske børn fra andre skoledistrikter har den bevaret et flertal af danske elever samtidig med, at naboskoler har haft en andel af indvandrerbørn på op til 90 procent.

Kåre Bluitgen, tidligere formand for skolebestyrelsen, fortæller, at ikke mindst elevsammensætningen har sat skolen i stand til at tiltrække ressourcestærke, danske børn, der ellers i vid udstrækning sendes på privatskoler.

»Mit bud er, at man skal være særlig opmærksom på problemerne med blandede elevgrupper, allerede når indvandrerbørnene udgør en tredjedel. Tipper balancen først én gang, så forsvinder de ressourcestærke danske elever. Der skal være et overskud til at klare integrationen,« mener han.