Bred opbakning til uddannelser under én hat

Af

Efter Strukturkommissionens anbefalinger er få i tvivl om, at ungdomsuddannelserne vil blive lagt ind under samme myndighed. Hvad enten det bliver under staten eller fremtidige regioner, så åbner det mulighed for det tættere samarbejde mellem gymnasier, tekniske skoler og handelsskoler, som har bred politisk opbakning. LO og Socialdemokraterne ser det som et skridt i retning af ungdomsuddannelsescentre.

Ungdomsuddannelserne skal arbejde mere sammen fremover. Både regering, opposition og arbejdsmarkedets parter er enige med Strukturkommissionen i, at skellet mellem det almene gymnasium og HF på den ene side og erhvervsskolerne, HHX og HTX på den anden skal nedbrydes.

citationstegnFørst og fremmest vil ungdomsuddannelserne kunne samarbejde om at give de 17 procent af de unge, som ikke får en ungdomsuddannelse, et bedre tilbud. Det er synd for de unge og spild af ressourcer for samfundet, at så mange tabes på gulvet. Frank jensen (S), politisk ordfører

I dag hører det almene gymnasium under amterne, mens erhvervsgymnasier, tekniske skoler og handelsskoler er selvejende og hører under staten. Og den ordning er upraktisk, mener både Strukturkommissionen og regeringen. Hvis uddannelserne kom under samme myndighed – og allerhelst fik samme styreform, hvis gymnasierne tilmed blev selvejende institutioner – så ville det strukturelle, administrative og økonomiske arbejde blive lettere, og det praktiske samarbejde om lærere, elever, meritter og lokaler kunne blive løftet.

Politisk ordfører Frank Jensen (S) kalder ideen det første lille skridt på vejen til de ungdomsuddannelsescentre, som socialdemokraterne gerne så indført.

»Et samarbejde mellem alle ungdomsuddannelserne kan få mange fordele for de unge. I dag lader vi de unge i stikken i deres allermest sårbare alder. Og samfundet kan på længere sigt spare mange penge ved, at de unge vælger den rigtige ungdomsuddannelse, falder fra i mindre omfang, og at vi får restgruppen med,« siger Frank Jensen.

Også uddannelsesekspert og studiechef på Københavns Universitet Jacob Lange håber, at et nyt samarbejde er trin et i udviklingen af centre, der huser alle ungdomsuddannelser.

»Nu kommer det formelle system på plads, så udviklingen mod et tættere og tættere samarbejde mellem ungdomsuddannelserne kan begynde,« siger Jacob Lange.

Næstformand i LO, Tine Aurvig-Huggenberger, er glad for, at fagbevægelsen får medvind til sin politik omkring ungdomsuddannelserne. I efteråret kom LO med et udspil på området, der blandt andet foreslog at samle gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler under et og samme tag.

»Et af målene med vores udspil var at få den uddannelsespolitiske diskussion højere op på den politiske dagsorden. Det ser ud til at være lykkedes,« siger Tine Aurvig-Huggenberger, der dermed forudser, at LO’s ideer bliver centrale i den kommende udvikling.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) har flere gange tidligere udtalt sig om fordelene ved at samle ungdomsuddannelserne, men før høringsfristen om Strukturkommissionens rapport slutter 7. april, vil regeringspartierne ikke udtale sig om strukturemner.

Et fleksibelt system

Ifølge Strukturkommissionens rapport vil et tættere samarbejde mellem uddannelserne give en bedre koordinering af tilbudene til de unge og gøre det lettere at prioritere og effektivisere opgaverne – med andre ord lettere at spare penge i fremtiden, hvor det økonomiske råderum ifølge kommissionen vil være begrænset.

Frank Jensen taler om mere jordnære fordele.

»Først og fremmest vil ungdomsuddannelserne kunne samarbejde om at give de 17 procent af de unge, som ikke får en ungdomsuddannelse, et bedre tilbud. Det er synd for de unge og spild af ressourcer for samfundet, at så mange tabes på gulvet. Eksempelvis kan uddannelserne skabe nogle tværgående forløb, som bedre passer til de unge, der er svære at få i gang,« siger Frank Jensen.

De tværgående forløb kræver, at der skabes mere meritoverførsel mellem uddannelserne. Og det er en af Tine Aurvig-Huggenbergers pointer.

»Meritoverførsel betyder, at man kan springe fra den ene ungdomsuddannelse til den næste uden at skulle begynde forfra hver gang. I dag er der alt for mange, som per automatik vælger det almene gymnasium, og bedre samarbejde omkring meritoverførsel kan gøre systemet mere fleksibelt,« siger hun.

Både politikere og arbejdsmarkedets parter nævner også samarbejde i dagligdagen som en af fordelene ved tættere samarbejde. De forskellige uddannelser kan oprette kurser, hvor elever fra de andre uddannelser kan deltage. Det kan gøre udbuddet større og kvaliteten bedre. Skolerne kan låne lokaler af hinanden, og så satser både regering, opposition og arbejdsmarkedets parter på, at samarbejde kan skabe mere lighed mellem uddannelserne. Hidtil har undersøgelser nemlig vist, at det almene gymnasium har størst prestige blandt de unge, efterfulgt af handelsskolerne og sidst de tekniske skoler.

»Det drejer sig eksempelvis om at få noget af den gode kultur fra gymnasiet ind i erhvervsskolerne og noget af den virkelighedsnære og praktiske pædagogik ind i gymnasierne,« siger Tine Aurvig-Huggenberger.

Men netop omkring sammenblandingen af ungdomsuddannelsernes kulturer er regeringen og flere partier forsigtige. Uddannelserne må ikke blive ens, som det eksempelvis er sket i Sverige, hvor gymnasiekulturen har vundet i den 12-årige enhedsskole. Det er ingen succes. Så regeringens modeller arbejder med den klare prioritet, at der stadig skal være tydelig forskel på ungdomsuddannelserne. Både socialdemokraterne og LO er enige, men Margrethe Vestager fra de radikale holder hårdest fast i tømmen.

»Vi går ind for samarbejde, men uddannelserne skal bevare deres identitet. Jeg sætter grænsen ved socialt samarbejde – det skal ikke være en del af det. Og jeg tror ikke, at der vil komme noget fællesskab mellem eleverne fra de forskellige uddannelser alligevel,« siger Margrethe Vestager.

Uddannelser under regioner

Alle er altså enige om mere samarbejde. Spørgsmålet er så, om den fælles styring skal foregå i staten eller de mulige fremtidige regioner? Strukturkommissionen peger på en regional styring som den bedste model. Kommunerne er for små til at styre gymnasierne, staten er for stor.

Kommunerne er også – ligesom de nuværende amter – for små til at styre erhvervsskolerne, mens store regioner kunne være velegnede til at tage sig af alle ungdomsuddannelser, mener kommissionen.

Ingen taler helhjertet for en statsstyring, men efterhånden alle er åbne over for en regionsmodel.

Det gælder også Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler.

»Skal ungdomsuddannelserne kunne samarbejde mere, så er regionsløsningen god, hvis regionerne er store nok – eksempelvis tre,« siger Per Skovgaard Andersen, der er formand for foreningen.

Handelsskolerne foretrækker ligeledes en regionsløsning frem for en statsløsning, da det bringer myndighederne tættere på skolerne.

For Amtsrådsforeningen er regionsstyringen af ungdomsuddannelserne en mærkesag, og selv arbejdsmarkedets parter, som ellers hidtil har stået fast på statsstyring af uddannelserne, åbner nu op for regionsløsningen.

»Hvis det bliver meget store regioner, så kan parterne over for erhvervsuddannelserne bevare den indflydelse, som sikrer en god undervisning,« siger Tine Aurvig-Huggenberger.