UNGDOMSUDDANNELSER

Bred indsats skal få unge på skolebænken

Af

Der skal tages en række forskellige midler i brug, hvis flere unge skal i gang med og fastholde en uddannelse. De unge skal både støttes fagligt og personligt i de tidlige studieår, viser flere undersøgelser, som KORA i samarbejde med SFI og EVA har udarbejdet for regeringen.

Undersøgelserne skal føre til politiske initiativer, der kan bringe unge gennem ungdomsuddannelserne med mindre frafald og højere tempo.

Undersøgelserne skal føre til politiske initiativer, der kan bringe unge gennem ungdomsuddannelserne med mindre frafald og højere tempo. Foto: Michael Bothager/Scanpix

Mentorordninger, små klasser og undervisning målrettet hvert enkelt elev.

Det er en del af svaret på, hvordan man får unge fra 16 til 25 år hurtigere gennem deres uddannelse og mindsker frafaldet hos eleverne. Men der skal også spilles på mange andre tangenter, hvis flere unge fremover skal sætte sig til rette på skolebænken.

En stor del af de fagligt udfordrede elever har nemlig også sociale udfordringer. Det betyder, at der både er behov for at skrue på flere håndtag og forholde sig mere til den enkelte elevs kompetencer, ressourcer og behov. Sådan lyder konklusionen i en række undersøgelser, som KORA i samarbejde med SFI og EVA har gennemført for Undervisningsministeriet, der offentliggøres i dag.

Seniorprojektleder hos KORA Mette Slottved forklarer, at gruppen af unge er meget alsidigt sammensat.

»Derfor skal indsatsen bestå af flere kernekomponenter, hvor man både leverer en individuel og personligt støtte i form af mentorer og tutorer. Men det retter sig også mod rammerne for læring og læringsmiljøet,« siger hun til Ugebrevet A4.

Hun får opbakning fra chefkonsulent hos EVA, som efterlyser en mere helhedsorienteret tilgang, hvor man kobler de forskellige tiltag sammen, så indsatsen samlet set kommer til at give mening for de unge. 

Om undersøgelserne

Udført for Undervisningsministeriet og består af fire delundersøgelser.

  1. Beskrivelse af målgruppen (udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut, EVA)
  2. Overgange, metoder og værktøjer i de forberedende tilbud (udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI)
  3. Implementering og relevante kompetencer i de forberedende tilbud (udarbejdet af KORA)
  4. Kontekst og erhvervsliv (udarbejdet af KORA)

Undersøgelserne skal være en del af analyse- og vidensgrundlaget for den ekspertgruppe, som regeringen nedsatte i januar 2016.

Eksperterne skal komme med en række anbefalinger til regeringen om, hvordan 16 til 25 år kan komme hurtigere gennem deres uddannelse med mindre frafald.

UDVID

»Der er behov for, at nogle hjælper de unge med at tilrettelægge en uddannelsesplan, som også løbende bliver justeret. Der skal tages højde for, at unge gør sig nye erfaringer og får nye interesser, som skal tænkes med i planen, så det bliver en del af ens vej mod et godt uddannelsesliv,« siger Pernille Hjermov.

I januar 2016 nedsatte regeringen en ekspertgruppe, som på baggrund af undersøgelserne i løbet af foråret vil komme med anbefalinger til, hvordan man får flere unge i gang med uddannelse og fastholder dem, så de ikke falder fra eller skifter uddannelse.

»Alle unge fortjener en god start på det liv, der følger efter grundskolen. Nederlag med afbrudte uddannelsesforløb eller dårlige oplevelser på arbejdsmarkedet kan slå de unge helt ud af kurs i en periode af deres liv, hvor de netop skal have appetit på livet,« skriver undervisningsminister, Merete Riisager(LA), i en mail til Ugebrevet A4 og tilføjer:   

»Det kan være hårdt både socialt og fagligt. Derfor er det vigtigt, at vi bliver klogere på, hvad der kan gøres for at hjælpe den gruppe unge tilbage på rette vej, og det skal ekspertudvalget og deres anbefalinger være med til.«

Små klasser er en stor fordel

Ifølge Mette Slottved er god undervisning kendetegnet ved, at den tilpasses den enkelte elev og har tydelige læringsmål. Der skal også tages højde for elevernes styrker og svagheder. Det er særlig vigtigt for gruppen af sårbare unge. Hun forklarer, at det handler om at skabe meningsfulde forløb med en klar retning.  

Hos KORA lægger man også vægt på, at små klasser har en række fordele for de mest udsatte elever, som kræver en ekstra indsats at få videre i uddannelsessystemet.

»Fra nogle af de studier, som er lavet i dansk og international kontekst, kan vi se, at det har en betydning, fordi små klasser er med til at skabe et mere trygt læringsmiljø,« siger Mette Slottved og tilføjer, at det dels forbedrer de sociale relationer mellem eleverne, men også giver lærere bedre rammer for at danne relationer til eleverne.

Hun mener, at de små klasser giver lærere mere tid til hvert enkelt elev og mulighed for at tilrettelægge en undervisning, som er målrettet den enkelte unges læringsbehov. Mette Slottved fremhæver, at det som regel er til stor gavn for det sociale fælleskab i klassen.

»Det er lettere at ryste eleverne sammen og gøre dem trygge ved hinanden. Det sociale fællesskab er også vigtigt for det trygge læringsmiljø,« siger hun.  

Svage elever har brug for opbakning

Det fremgår også af undersøgelserne, at mentorer og tutorer kan være med til at støtte op om de unge, så de kommer på rette spor. Det kan for eksempel være med til at mindske elevernes fravær. 

»Alene det at møde op hver dag kan være en udfordring for nogle af de unge,« siger Mette Slottved og tilføjer:

»Mentorer kan derfor spille en rolle i forhold til at få de unge til at møde op og være med til at gå i dialog med underviserne om de unge og deres barrierer, samt ressourcer i forhold til uddannelse.«

Hun forklarer, at tutorerne derimod står for den helt målrettede faglige støtte til eleverne. Det kan ifølge KORA være en stor fordel i forløb, hvor der ikke er rum til individuel målrettet undervisning.

Adgangskrav er en forhindring for unge

Mette Slottved fra KORA påpeger, at rigtig mange unge ikke fortsætter i en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen. I 2013 lavede Region Hovedstaden en undersøgelse, som viste, at 30.000 unge under 30 år ikke var i uddannelse eller beskæftigelse.

»Det er rigtig mange personer, det drejer sig om. Og det er ikke kun i Region Hovedstaden, at man ser den udvikling, men også på landsplan,« siger hun.

Mette Slottved vurderer, at tendensen er blevet forstærket, fordi regeringen i 2015 indførte adgangskrav til erhvervsuddannelserne, der betyder, at man som minimum skal have karakteren 02 i dansk og matematik. Der er også blevet indført adgangsbegrænsninger på de gymnasiale uddannelser.

»Derfor er det blevet endnu sværere for gruppen af unge, som ikke opfylder de faglige forudsætninger at komme videre i uddannelsessystemet efter grundskolen,« siger hun. 

Unge har ofte nederlag med i bagagen

Den vurdering deler EVA’s Pernille Hjermov, som i en delundersøgelse har kortlagt de unges problemstillinger. Hun forklarer, at cirka 16 procent af en ungdomsårgang, ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, når de fylder 23 år.

»Det er både et problem for samfundet og de unge selv, hvis en stor del af en dem ikke får en uddannelse, så de kan bide sig fast på arbejdsmarkedet,« siger hun og tilføjer, at vi i dagens Danmark har et højt specialiset arbejdsmarked, hvor der i dag stilles højere krav end tidligere. Derfor er chancen for at få et job i dag mindre, hvis man ikke har en uddannelse.

Pernille Hjermov fastslår, at langt de fleste unge, som EVA har talt med, gerne vil uddanne sig, men at de har forskellige typer af sociale og faglige udfordringer, der kan føles som en barriere for at sætte sig på skolebænken. 

Det kan for eksempel være, at de unge har nederlag med i bagagen fra grundskolen.

»De unge har brug for tillid til, at det faglige fællesskab kan rumme dem, og at de kan bidrage med noget i en faglig sammenhæng. De beretter om, at der er behov for at arbejde med deres dårlige skoleerfaringer, for eksempel ved langt mere praktisk baseret undervisning for at gøre dem klar til at komme videre i en ungdomsuddannelse,« siger hun. 

Barrierer kan være svære at nedbryde

Pernille Hjermov peger på, at de unge nogle gange støder på barrierer, som kan gøre det sværere at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kan både knytte sig skolegang og uddannelse, familie- og livssituation eller systemet omkring de unge.

»Nogle unge oplever, at de forskellige dele af systemet slet ikke taler sammen. De skal selv være bærere af den viden, som er om dem, og det kan for nogle være rigtig vanskeligt,« siger hun og tilføjer:

»Det kan for eksempel handle om at få koblet behandling af en depression sammen med en praktikperiode.«

For andre unge kan familien udgøre en barriere for at komme i uddannelse. Pernille Hjermov fremhæver i den sammenhæng, at det være en udfordring, hvis forældrene er meget fraværende, står uden for arbejdsmarkedet eller eksempelvis har misbrugsproblemer.

Virksomhedspraktik er en løftestang for unge

Seniorprojektleder hos KORA Rasmus Wittek-Holmberg forklarer, at en delundersøgelse viser, det ofte er til stor gavn, når kommuner samarbejder med erhvervslivet om at få flere unge til at uddanne sig og komme i gang på arbejdsmarkedet. Han vurderer, at praktikophold kan virke som en løftestang for mange unge, som står uden for uddannelsessystemet.

»De unge får prøvet sig selv af og får en fornemmelse af, hvad det rent faktisk vil sige at være på en arbejdsplads. Samtidig bliver de mere motiverede for at uddanne sig,« siger Rasmus Wittek-Holmberg.

Han fastslår, at det ikke er den »rigtige vej« for alle unge, men at det i særlig grad gør sig gældende for de 15 til 17-årige, som står uden en ungdomsuddannnelse og ikke har planer for fremtiden. Ifølge Rasmus Wittek-Holmberg kan man på baggrund af undersøgelsen også konkludere, at tvungen aktivering af kontanthjælpsmodtagere især er et effektiv redskab at anvende over for de stærke unge, der er kategoriseret som åbenlyst uddannelsesparate.

»Det giver voldsomt gode effekter. De skynder sig med at melde sig til en uddannelse, når de alligevel skal gå 30 timer om ugen og male et skur, eller hvad de nu skal. Det har en kraftig afskrækningseffekt, men det er klart, at jo tungere problemstillinger, man har, desto mindre vil den effekt være,« siger han og forklarer, at der også er behov for en tættere kobling mellem beskæftigelsessystemet og uddannelsesområdet.

Fakta

Undersøgelserne fra KORA, SFI og EVA peger på følgende indsatser, der kan støtte de unge, som har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse.

  • Individuel støtte både personligt og fagligt i form af mentorer og tutorer.
  • Gode rammer for læring som eksempelvis små hold og tæt kontakt mellem elev og lærer.
  • Differentieret undervisning med blandt andet tydelig feedback og klare mål for læringen.
  • Tæt samarbejde mellem relevante instanser som skoler, jobcentre, UU mentorer og det lokale erhvervsliv.
  • En meningsfuld sammenhængende udddannelsesplan, som løbende justeres.
  • Virksomhedsrettede indsatser, der kan få de unge i job og kan motivere dem til at gå i gang med en uddannelse.
  • Nytteindsats, som har en stærk effekt på de mest ressourcestærke unges overgang til beskæftigelse og uddannelse.