Brasiliens nye leder skal løfte en tung arv

Af Rune V. Harritshøj

Dilma Rousseff skal som Brasiliens formentlig kommende præsident løfte arven efter den tidligere metalarbejder og fagforeningsleder Luis Inácio Lula da Silva, der går af med 77 procents opbakning og historiske meritter for høj og ikke mindst lav. Kravet er en videreudvikling af Brasiliens sociale og økonomiske syvmile-skridt og en fasttømring af rollen som global og regional magtfaktor.

ANALYSE Hvem stemmer du på ved præsidentvalget?« »På Lula.« »Men Lula genopstiller ikke!«

»Jeg stemmer på Lula. Og på Dilma (Rousseff, red.), fordi hun er Lula.«

Vox-poppen fra det traditionelt ludfattige nordøst-Brasilien i staten Pernambuco bliver transmitteret direkte på den landsdækkende tv-kanal Globo. Nyhedsværten er i tre lange sekunder mundlam, øjnene flakker og fremstammer et »Lula går af med en af Brasiliens højeste opbakninger til dato – 77 procent.«

Studiets inviterede kommentatorer debatterer de seneste otte år og to mandatperioder med Luis Inácio Lula da Silva som statsleder for Latinamerikas største økonomi.

Statistikken er utvetydig og gør, selv om de ihærdigt forsøger, kommentatorernes kritik til skamme: En stigning i bruttonationalproduktet per indbygger på 163 procent siden 2000. 20 procents stigning i brugen af kreditkort det seneste år. Begge tal sætter verdensrekord og er et symbol på de interne omvæltninger, brasilianerne har oplevet under den tidligere metalarbejder og fagforeningsleder. I 2011 regner Brasilien med at bryde de halvindustrialiserede landes magiske barriere for bruttonationalprodukt per indbygger på 10.000 dollar.

I år regner Brasilien med at vokse omkring syv procent som følge af, at verdens i dag niende største økonomi var en af de sidste til at blive suget ind i malstrømmen fra den nordamerikanske såkaldte subprime-krise – og en af de første til at slippe ud.

Hvis regeringens kandidat Dilma Rousseff som forventet vinder valget 3. oktober – eller i anden valgrunde 24. oktober – over den tidligere São Paulo-guvernør, socialdemokraten Jose Serra, får hun sit at se til.

Brasiliens kommende præsident overtager et land ’on the move’. Latinamerikas største økonomi er i dag et højteknologisk land med en rivende industri inden for fødevarer, minedrift, turisme, knowhow, shipping og ikke mindst olie og naturgas, herunder atomkraft. Dertil kommer landets flyindustri Embraer, verdens største producent af mellemdistancefly, der har ordrebogen fyldt 10 år ud i fremtiden til leverancer i Latinamerika, Indien og Kina.

Færre fattige, flere absurd rige

Brasiliens udvikling og kurs er kendetegnet ved stabilitet – på et kontinent, hvor det modsatte har været reglen i årtier. De 190 millioner brasilianere har under Lula fået øget købekraft, bedre personlige udsigter for fremtiden og en tro på den. Den kurs skal fortsættes. Intet mindre, lyder kravet fra regeringspartiet, arbejderpartiet Partido dos Trabalhadores (PT), der har sat kurs mod at fjerne Brasilien fra placeringen som et af verdens mest ulige lande. Nok overtager Brasiliens kommende præsident et land, hvis middelklasse ved Lula’s tiltrædelse nytårsdag 2003 talte 37 procent af befolkningen mod i dag 51 procent. Og nok er 20 millioner brasilianere under Lula rykket ud af den værste fattigdom, og 31 millioner personer er rykket fra arbejderklassen op i den lavere middelklasse. Men Brasiliens lille og historiske overklasse er stadig absurd rig – og er på linje med resten af verdens bedst bemidlede blevet rigere - subprime-krise eller ej.

Før vi fik bil

At millioner af brasilianere har fået flere penge mellem hænderne kan ses og mærkes i gadebilledet.

I Brasiliens og Latinamerikas største by São Paulo har en million brasilianere fået bil for første gang under Lula – 8 ud 10 af dem med den miljøvenlige etanol-drevne flex-fuel motor. ­­ Brasilien er et land, der – som Marguerite Vibys slager ’Før vi fik bil’ fra Cirkusrevyen i 1965 – emmer af vækst og optimisme som i 1960’ernes danske vækstmirakel. Den type fremskridt har Brasiliens arbejder- og middelklasse oplevet, og de har ikke tænkt sig at slække på forventningerne til landets kommende præsident. Den kommende præsident skal formå at skabe millioner af nye job særligt i de sydlige storbyer, der i årtier har modtaget de fattige provinsbrasilianere og har skabt de såkaldte favelas, fattigkvarterer.

I Lula´s fødeegn i den nordøstlige Pernambuco-stat er levestandarden i hovedstaden Recife og opland forbedret. Den afgående præsident Lula nyder her opbakning fra 96 procent af befolkningen. Hvis Dilma Rousseff eller Jose Serra skal komme i nærheden af et eventuelt genvalg i 2014, er det her, de skal tage fat. Herude i provinsen i det enorme land med halvdelen af Sydamerikas fastland har de forarmede masser fået smag for forandringerne og håbet om en anden fremtid.

Brasiliens kommende præsident skal fortsætte diverse jobskabende social- og arbejdsmarkedsprogrammer som det såkaldte PAC-program, programmet for accelereret vækst, der lokalt skaber vækst via enorme statsindskud i infrastruktur- og boligprojekter. Det har med blandt andet ‘Nul Sult’-programmet reduceret underernæringen blandt børn med 46 procent i hele Brasilien og 74 procent i Nordøst-Brasilien. ’Bolsa familia’, verdens officielt største socialprogram, belønner 12,4 millioner familier, som beholder deres børn på skolebænken. I alt er 42 millioner mennesker omfattet af programmet, hvor mødrene i familierne styrer et særligt kreditkort, som staten indbetaler omkring 60 dollars på om måneden.

Den glemte befolkning

Kan Dilma Rousseff som den sandsynlige vinder på søndag rykke sig fri af Lulas karisma og folketække? Økonomiprofessor på Sao Paulo Katolske Universitet Ladislau Dowbor har til brasiliansk presse forklaret, at Brasilien i årtierne op til Lulas regeringsperiode »blev globaliseret længe før resten af verden, hvor de hjemlige producenter ignorerede fraværet af hjemmemarkedet endsige hjemlige produktionsevner«.

»Man kan ikke lave en moderne økonomi uden en tredjedel af befolkningen. Med Lulas tiltræden i 2003 begyndte staten aktivt at inkorporere denne udstødte tredjedel, omkring 60 millioner borgere. De havde ikke cpr-nummer, postadresse, bankkonto. De eksisterede ikke. Lula fik dette glemte samfundslag ind i økonomien via diverse socialprogrammer, hvilket har skabt et forbrug, der samtidig har skabt lokalbrug og små erhvervsdrivende. En form for frø, der er sået og nu spirer,« sagde Ladislau Dowbor.

Iagttagere som blandt andet landets største avis Folha de São Paulo siger på lederplads, at Dilma Rousseff er en teknokrat, der måske på papiret fremstilles som en fortsættelse af Lulas kurs, men som i praksis vil give staten mere indflydelse, end Lula gjorde.

Kritikerne peger på, at Lula-regeringen på kort sigt har finansieret statsudgifterne via værdipapirer med tårnhøje renter, som den brasilianske elite har købt og via renterne tjener styrtende på. I 2009 var disse renter 5,4 procent af Brasiliens bruttonationalprodukt og dermed – om man vil – 13 gange mere end ovennævnte socialprogrammer. Samme kritikere påpeger, at Lulas to mandatperioder har været guf for markedet og de udenlandske investorer.

Dét skal den kommende præsident ikke rykke for meget ved, siger dagbladet Jornal do Brasil, og tilføjer, at hele humlen i de kommende fire års mandatperiode bliver at holde hjulene i gang via eksterne og interne tiltag. Hele verden kigger mod Brasilien – ikke mindst for værtsskaberne for VM 2014 i fodbold og OL 2016 i Rio de Janeiro.