UDSKIFTNING

Brancher vrager danskere til fordel for østarbejdere

Af | @IHoumark

Inden for landbrug, rengøring og en række andre brancher bliver danskere i stigende grad erstattet af udlændinge, viser nyt notat fra tænketanken Cevea. I disse brancher er der gang i et farligt ræs mod bunden, når det gælder løn- og arbejdsvilkår, vurderer tænketanken.

Danskere blive i stigende grad erstattet af udlændinge inden for rengøring.

Danskere blive i stigende grad erstattet af udlændinge inden for rengøring.

Foto: Polfoto

Det er i stigende grad en polak eller en litauer, der støvsuger i kontorlandskabet eller sørger for halm til smågrisene i stalden. I brancher som rengøring og landbrug går flere og flere af jobbene til mennesker fra Øst- og Centraleuropa. Tendensen er tydelig i en række brancher: Lønmodtagere fra udlandet kommer ind, mens danskerne ryger ud.

Stille og roligt undergår flere brancher i de her år en markant forandring fra at have været befolket af danskere til i stigende grad at være befolket af udlændinge. Samtidig er det et skifte fra organiseret til uorganiseret arbejdskraft.

Det sker især inden for brancherne landbrug, rengøring, hotel og restauration samt transport. Det fremgår af et nyt notat fra centrum-venstre tænketanken Cevea.

Østeuropæere sætter sig på markant flere jobSe væksten i andelen af østarbejdere i forskellige brancher ved at vælge årstal.
Kilde: Cevea.

Tallene i det nye notat taler deres eget sprog. Eksempelvis inden for rengøring. Her faldt antallet af rengørings-assistenter med 11 procent i krisens første år fra 2008 til 2012. Men i samme periode steg antallet af østeuropæere inden for rengøring med ikke mindre end 1.550 personer, hvilket svarer til 135 procent.

Med andre ord: Antallet af danskere i rengøringsbranchen daler, mens antallet af udlændinge stiger.

Med den stigende brug af uorganiseret arbejdskraft risikerer vi et ræs mod bunden. Jens Jonatan Steen, analysechef i Cevea

Arbejdsgiverne foretager altså et helt bevidst fravalg af den vellønnede og højtorganiserede danske arbejdskraft, konkluderer Jens Jonatan Steen, som er analysechef hos Cevea.

»I de her år spekulerer arbejdsgiverne i at udskifte velorganiserede og nogenlunde velbetalte danskere med uorganiserede og ofte lavt betalte udlændinge. Indtil videre er den udskiftning begrænset til ret få brancher, men hvorfor skulle det stoppe her?« spørger Jens Jonatan Steen.

Inden for byggeriet har der lige siden udvidelsen af EU mod Øst i 2004 været mange østeuropæere. Præcis hvor mange i forhold til antallet af danskere er der usikkerhed om, og derfor indgår byggeriet ikke i Cevea’s opgørelse af udskiftningen.

Mangfoldig rengøring

I dag er mindst hver tiende i rengøringsbranchen nu fra Østeuropa, viser Ceveas notat.

I fagforbundet 3F lever man imidlertid fint med, at der kommer flere og flere udlændinge inden for rengøring. Det understreger Tina Møller Madsen, som er gruppeformand i 3F for Privat, Service, Hotel og Restauration.

»Vi har gennem snart mange år oplevet, at der kommer flere og flere udlændinge inden for rengøring. Jeg tror, at omkring 30 procent af vores medlemmer på det felt har en anden etnisk baggrund end dansk,« fortæller Tina Møller Madsen, og fortsætter:

»Vi er fuldstændig ligeglade med, om rengørings-assistenter er hvide, gule, blå eller lilla, så længe deres løn og arbejdsforhold er i orden.«

Gang på gang afsløres det imidlertid, at rengørings-assistenter fra Østeuropa arbejder til ringe løn og under dårlige vilkår. For at undgå det, skal fagbevægelsen blive bedre til dels at hverve østeuropæerne, dels til at få tegnet overenskomster med de firmaer, som har østeuropæere ansat. Det vurderer forsker Søren Kaj Andersen, som leder Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

Vi har en stor opgave med at få organiseret udlændinge. Tina Møller Madsen, gruppeformand i 3F

»Hvis fagbevægelsen vil dæmme op for, at der i bestemte brancher kommer dårligere løn- og arbejdsvilkår, skal den blive bedre til at hverve udlændingene. Og jeg tror faktisk, at der er et stort potentiale,« siger Søren Kaj Andersen, og fortsætter:

»Vi ved fra officielle tal, at omkring 30 procent af østeuropæerne har været i Danmark i fem år eller mere. Det vil sige, at de er ret veletablerede og må formodes at ville blive her. En stor del af dem må fagbevægelsen stille og roligt kunne få fat på.«

Tina Møller Madsen fra 3F oplyser, at 3F prøver at få dækket så mange udlændinge som muligt af overenskomster og med i fagbevægelsen.

»Vi har en stor opgave med at få organiseret udlændinge, men vi prøver på at løfte opgaven for eksempel ved at udgive vores overenskomster på flere sprog,« siger Tina Møller Madsen og fortsætter:

»Heldigvis har vi den glæde, at flere polakker er blevet valgt som tillidsrepræsentanter. Og når de først bliver det, så får de som regel også de andre polakker med på at melde sig i fagforening.«

Udlændinge tager sig af smågrise

Tendensen til at erstatte dansk arbejdskraft med udenlandsk er meget tydelig inden for landbruget. Mest markant slår det igennem på de svinefarme, hvor man avler smågrise. I branchen 'avl af smågrise' er 15 procent - altså cirka hver syvende - nu østeuropæer. Det er dermed den underbranche, hvor der er forholdsvis flest østeuropæere, viser Cevea’s notat.

Hos arbejdsgiverne inden for landbrug og gartneri er man glad for arbejdskraften fra Østeuropa. Det oplyser godsejer Gerner Wolff-Sneedorff, som er formand for Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere.

Hvorfor skulle vi ansætte en ikke særlig motiveret, ledig dansker? Gerner Wolff-Sneedorff, som er formand for Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere

»Arbejdskraften fra Østeuropa er meget kærkommen. Mit indtryk er, at de fleste på vores område er sæsonarbejdere bortset lige fra ansatte på svinefarme,« siger Gerner Wolff-Sneedorff.

Adspurgt, om der er tale om et fravalg af danskere, siger han:

»Nej, der er tale om, at vi inden for især sæsonarbejde oplever, at der ikke er den store interesse blandt danskere for de job. Og hvorfor skulle vi ansætte en ikke særlig motiveret, ledig dansker udsendt fra jobcenteret, når vi kan få østeuropæere, som gerne vil have jobbet, og som klør på?«

Chefer er glade for østarbejdere

Gerner Wolff-Sneedorff er langt fra den eneste arbejdsgiver, som værdsætter østarbejderne. Det oplyser Søren Kaj Andersen, som har været med til for FAOS at undersøge danske arbejdsgiveres holdning til østeuropæerne.

Ifølge undersøgelsen er der to hovedforklaringer på, hvorfor arbejdsgiverne hyrer østeuropæere ind:

  • Under højkonjunkturen i nullerne kunne arbejdsgiverne ikke få tilstrækkelig med danskere og fik derfor erfaring med at ansætte borgere fra andre EU-lande.
  • Arbejdsgivernes erfaring med østeuropæerne er generelt, at de er fleksible med hensyn til arbejdstid og har meget lidt sygefravær.

»For nogle arbejdsgivere betyder det selvfølgelig også noget, at østeuropæerne er parat til at acceptere en mindre løn end danskerne,« fortæller Søren Kaj Andersen.

Og mindre løn er ikke nødvendigvis overenskomststridig, påpeger han.

»Ifølge undersøgelsen går hovedparten af østeuropæerne for en løn, der overholder overenskomstens mindsteløn på det pågældende område, men som ligger under gennemsnittet for danskerne i samme branche,« siger Søren Kaj Andersen.

Udvikling bekymrer

Analysechef Jens Jonatan Steen understreger, at han intet har imod udenlandsk arbejdskraft. Hans bekymring går på, hvad det stigende antal udlændinge gør ved de generelle løn- og arbejdsvilkår.

»Danmark har en interesse i at være åben over for den udenlandske arbejdskraft. Men med den stigende brug af uorganiseret arbejdskraft risikerer vi et ræs mod bunden, hvor det hele tiden handler om at gøre det billigere med lav løn og dårlige vilkår. Det ville være bedre med et kapløb mod toppen, hvor vi konkurrerer på at have de bedste kompetencer i Danmark og trygge vilkår,« siger Jens Jonatan Steen.

Østarbejdere på hastig fremmarch i visse brancher I nogle brancher stiger antallet af ansatte østeuropæere eksplosivt, selvom den samlede beskæftigelse falder.
Kilde: Cevea

For ham er svaret på udfordringen med importeret arbejdskraft flere forskellige indsatser.

»Regeringen har været på banen med fine forslag, men den må gøre endnu mere for at bekæmpe social dumping i form af øget kontrol, ny lovgivning og indsatser fra SKAT, politi og Arbejdstilsynet. Fagbevægelsen skal også gøre mere ud af at få udlændinge ind i fagforeningerne,« siger Jens Jonatan Steen.

Han efterlyser også, at arbejdsgiverne gør mere for at værne om anstændige vilkår på det danske arbejdsmarked.

»Arbejdsgiverne må stå ved deres tale om, at de gerne vil bevare den danske model. Så de må yde en indsats for, at ansatte får en løn, de kan leve af, og nogle vilkår, de kan klare,« siger Jens Jonatan Steen og peger som et godt eksempel inden for byggeriet på Dansk Byggeri:

»Her har arbejdsgiverne forpligtet sig til at møde op inden for 48 timer, hvis fagbevægelsen mener, der er noget galt med forholdene på en byggeplads.«

Udskiftning fortsætter

På arbejdsgiverside understreger godsejer Gerner Wolff-Sneedorff, at hans medlemmer prøver på at efterleve overenskomsterne.

»Fagbevægelsen burde bruge mere energi på de uorganiserede arbejdsgivere i stedet for os, der har tegnet overenskomster,« siger Gerner Wolff-Sneedorff.

Han ser ikke tegn på, at tendensen til import af udenlandsk arbejdskraft stopper.

»Jeg ser helt klart flere fordele end ulemper ved, at vi får mere udenlandsk arbejdskraft hertil. Når der kommer højkonjunktur igen, får vi givetvis brug for udlændinge til at holde gang i hjulene,« mener Gerner Wolff-Sneedorff.