SOLBADNING

Bornholm er Christiansborgs kæledægge

Af

Bornholm soler sig i politisk opmærksomhed, mens andre provinsbyer glemmes på Christiansborg. Og det er ikke kun Folkemødet, der trækker politikernes blik østpå. Ugebrevet A4 har opgjort, hvilke steder politikerne ynder at nævne fra Folketingets talerstol. Se her, om din by bliver husket eller glemt.

Bornholm er kendt for sine røgede sild. Det er dog mere Folkemødet, færgedrift og Danish Crown, der giver solskinsøen opmærksomhed i folketingssalen. 

Bornholm er kendt for sine røgede sild. Det er dog mere Folkemødet, færgedrift og Danish Crown, der giver solskinsøen opmærksomhed i folketingssalen. 

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Bornholm, Bornholm, Bornholm og 162 gange Bornholm. Så meget er øen i Østersøen blevet nævnt i folketingssalen fra oktober 2011 til midt i marts i år. Dermed havner Bornholm på en sjetteplads og overhaler kommuner som Herning, Frederiksberg og Kolding i konkurrencen om opmærksomhed fra Folketingets talerstol.

Set i forhold til indbyggertal er Bornholm endda mere politisk populær end Aarhus og København. Det viser Ugebrevet A4's analyse af referater fra møder i folketingssalen, som også afslører, hvilke kommuner politikerne glemmer.

Disse byer nævner politikerne
Kilde: Ugebrevet A4, gennemgang af referater fra folketingssalen fra okt. 2011 til marts 2015. Note: I alt er 106 kommune- eller bynavne undersøgt. Store byer over 10.000 indbyggere indgår i opgørelsen, og i fx Ringkøbing-Skjern er der søgt på begge navne. For Norddjursland er der søgt på Grenaa.

Bornholms borgmester Winni Grosbøll (A) er glad for, at solskinsøen bader i opmærksomhed – også selv om folketingsvalget i år har stjålet lidt af den interesse, Bornholm plejer at få omkring Folkemødet.

»Det er vigtigt at være i bevidstheden. Bornholm har særlige udfordringer, og vi får i stigende grad opmærksomhed og hjælp fra Christiansborg. De problemer, vi sidder med, er svære at løse alene,« siger hun.

Winni Grosbøll mener, at især Folkemødet har plantet Bornholm på det politiske landkort. Men Bornholm nævnes også flittigt i Folketinget i forbindelse med færgedrift og slagteriet Danish Crown, der var tæt på at lukke.

Kendte byer trækker folk til

Men hvorfor husker politikere steder som Bornholm, København og Holstebro, mens de sjældent nævner bestemte andre byer? En del af forklaringen drejer sig om image, mener Troels Troelsen, lektor på CBS og forsker i branding af steder, byer og lande.

»Dybest set har alle byer et brand, som betyder, at stedet er tilstede i bevidstheden hos nogle. Billund er kendt, fordi Lego og lufthavnen ligger der. Skjern kender man fra håndboldholdet. Rebild derimod er ikke nødvendigvis et generelt brand, men kendes for Rebildfesten og nu også for Rebildsagen,« siger han.

Hvis det er steder, som folk forbinder med noget kendt og positivt, bliver lysten til at flytte derhen større. Troels Troelsen, lektor, CBS

Troels Troelsen forklarer, at nogle områder har været bedre til at slå deres navn fast i politikernes bevidsthed end andre. Det hænger også sammen med, om der er markante historier fra områderne.

Bliver byer nævnt fra folketingets talerstol og efterfølgende omtalt i medierne, kan det have en positiv effekt, fortæller Troels Troelsen.

»Hvis det er steder, som folk forbinder med noget kendt og positivt, bliver lysten til at flytte derhen større. Det kan have betydning for lobbyisme, og kendthed betyder også noget for områdets selvværd. Det er borgernes glæde ved at fortælle, at de kommer fra for eksempel Billund.«

Christiansborgs yndlingssteder

København, Aarhus og Aalborg er favoritbyer i folketingssalen. Hovedstaden er nævnt hele 1.836 gange siden 2011, men i forhold til indbyggertal er der dog ikke gået helt københavneri i debatten. Faktisk slår Bornholm, Ærø og Samsø hovedstaden, hvis man kigger på befolkningernes størrelse.

Så meget er by- og kommunenavnene nævnt Ranking efter omtale i folketingssalen fra okt. 2011 til marts 2015. Opgørelsen viser i hvor mange indlæg i folketingssalen, stederne er nævnt.
Kilde: Ugebrevet A4, gennemgang af referater fra folketingssalen fra okt. 2011 til marts 2015. Note: I alt er 106 kommune- eller bynavne undersøgt. Store byer over 10.000 indbyggere indgår i opgørelsen, og i fx Ringkøbing-Skjern er der søgt på begge navne. For Norddjursland er der søgt på Grenaa.

Steder som Fredensborg, Holstebro, Svendborg og Lolland blinker også på den politiske lystavle og viser, at provinsen kan markere sig. I Fredensborg er det især Fredensborg Slot, kongefamilien og et forbud mod juletræer, da en muslimsk bestyrelse i Kokkedal kuppede boligforeningen, der har skabt debat.

Der er ingen tvivl om, at ting bliver lettere, når politikerne ved, hvem vi er i Holstebro. H. C. Østerby (A), borgmester, Holstebro

Folketinget har især nævnt Holstebro i forbindelse med motorvej, sygehus og akutfunktion, forklarer borgmester H. C. Østerby (A).

»Som borgmester holder jeg ofte møder på Christiansborg. Der er ingen tvivl om, at ting bliver lettere, når politikerne ved, hvem vi er i Holstebro. Jo mere omtale, des bedre,« siger borgmesteren.

H.C. Østerby fortæller, at Holstebro de senere år har fået et Udbetaling Danmark-center, og politiet har også placeret administrative job i byen. De ekstra arbejdspladser kan skyldes, at Folketinget er opmærksomme på kommunen, mener han.

Det er dog ikke altid lykken at blive nævnt, understreger Svendborgs borgmester.

»Noget af opmærksomheden omkring Svendborg skyldtes, at man har fjernet arbejdspladser eller overvejer at gøre det. Der er ingen tvivl om, at diskussionen om løftebrud også har fyldt en del. Carsten Hansen (Minister for By, Bolig og Landdistrikter, red.) gav før valget garanti for at bevare akutfunktionen i Svendborg, men den ville regeringen ikke bakke op omkring,« siger Lars Erik Hornemann (V) og peger på, at det også skabte røre, da Skat lukkede en afdeling i Svendborg.

Den grinende Jyllandsmester

En af de klassiske kampe om opmærksomheden på Christiansborg er striden mellem Jylland, Sjælland og Fyn. Folketinget giver Jylland en sikker sejr. Jylland er nævnt 948 gange siden oktober 2011, Fyn 365 gange, mens Sjælland må nøjes med at være blevet udtalt 325 gange.

Karsten Lauritzen (V) har jyderekorden. 37 gange har nordjyden nævnt Jylland, men kun Sjælland en enkelt.

»Ha-ha. Det er jeg glad for … jamen, jeg må sige: Det er ikke med vilje. Jeg er født og opvokset i Jylland og synes ikke, Jylland får den opmærksomhed, som Jylland fortjener. Som Niels Hausgaard ville sige: Vendelbo er ikke noget, man er stolt over at være. Det er noget, man er taknemmelig for! Der er en jysk patriotisme,« siger Karsten Lauritzen.

Politikere husker hjemegnen

Nogle egne og byer hitter i politikernes bevidsthed, fordi det er deres hjemegn. Den bornholmske folketingspolitiker Peter Juel Jensen (V) har således nævnt Bornholm mindst 26 gange i folketingssalen siden oktober 2011. Mai Mercado (K), der er opvokset i Odense, nævner sin barndomsby 23 gange i perioden, mens sønderjyden Ellen Trane Nørby (V) har nævnt Sønderborg fra folketingets talerstol 21 gange.

På Bornholm forventer kredsen en lokalpatriot i Folketinget, siger Peter Juel Jensen.

»Jeg er en slags ambassadør for Bornholm. Samtlige politikere i kommunen, regionen og Folketinget fra Bornholm gør fælles front for at løfte Bornholm. Det kræver bevågenhed fra Christiansborg. Selv om Bornholm nævnes ofte, vil hovedparten af bornholmerne alligevel mene, at vi nævnes for lidt. Det ligger dybt i folkesjælen, at Bornholm historisk er blevet overset,« siger han og tilføjer, at han også har fokus på landspolitik.

Det betyder meget, at politikerne ikke kun har fokus på hovedstaden, men hele landet – og også tænker på digerne ved Vestkysten. Ellen Trane Nørby (V)

Ellen Trane Nørby (V) mener, det er helt naturligt, at hun gerne siger Sønderborg.

»Jeg bor i Sønderborg, og når man bor i byen, handler i Netto og taler med folk, samler man flere eksempler og sager op. Jeg begræder, at sergentskolen er blevet lukket i Sønderborg og har også taget op i folketingssalen, at den nuværende regering har skåret ned på universitetet. Det betyder meget, at politikerne ikke kun har fokus på Hovedstaden, men hele landet – og også tænker på digerne ved Vestkysten,« siger Ellen Trane Nørby og forsikrer, at hun ikke har snævert fokus på Sønderjylland, men bruger tid på at rejse rundt i hele landet.

Mai Mercado (K) erkender, at Odense og Fyn fylder meget i hendes bevidsthed.

»Når jeg holder tale, tager jeg udgangspunkt i det, jeg kender godt. Jeg er opvokset i Odense, og den del af mit liv har også formet mig som politiker. Når jeg er hjemme i min valgkreds, får jeg inspiration. Der er vilkår, der er særligt gældende for Fyn,« siger den politiske ordfører fra de Konservative.

Både Ellen Trane Nørby, Peter Juel Jensen og Mai Mercado afviser, at hjemegnen får for meget plads i debatten.

»Der er nogle, som vil kalde det sognerådspolitik. Men det er en fordel, at politikerne har lokalt kendskab. Vi tager de overordnede debatter, men det er også vigtigt at være tilgængelig lokalt,« understreger Mai Mercado.

Danmarks glemte kommuner

Men hvilke kommuner bliver glemt – og må finde sig i at blive nævnt til sidst i folketingssalen og i denne artikel? Det er Faxe, Solrød, men også landets tiendestørste by, Kolding, som skuffer fælt og havner på en placering som nummer 28 i omtale.

Kun en enkelt gang er Solrød blevet nævnt i folketingssalen siden oktober 2011.

»Jeg ville være glad for, hvis Christiansborg omtalte Solrød mere. Men det er vigtigt at opnå resultater og ikke bare omtale. Jeg har fokus på borgerne og virksomhederne,« siger Solrøds borgmester, Niels Hörup (V).

Han savner, at Christiansborg har større fokus på Solrøds problemer med udligning. Generelt er der dog få konflikthistorier i Solrød. Derfor kan landspolitikerne lettere glemme byen, mener Niels Hörup.

Det kræver noget særligt at gøre sig bemærket, og det er svært at komme igennem med sager i medierne og Folketinget. Knud Erik Hansen (A), borgmester, Faxe

I Faxe savner borgmesteren en folketingspolitiker, som er valgt lokalt og taler områdets sag. Faxe har ingen gamle købstæder, og Næstved og Køge løber ofte med opmærksomheden.

»Det kræver noget særligt at gøre sig bemærket, og det er svært at komme igennem med sager i medierne og Folketinget. Det kan godt være, at der er ting, der går vores næse forbi. Men vi føler os ikke overset. Det er ikke noget, vi lider under,« siger Knud Erik Hansen (A).