Borgmestre sover roligt trods fordoblet ledighed

Af Ivar Houmark Andersen

Der skal mere til end en fordobling af ledigheden, før de jyske borgmestre når op i det røde felt. »Der er ingen grund til panik,« lyder meldingen fra de 10 hårdest ramte kommuner. Eksperter frygter, at kommunerne vil forsømme uddannelse af de ledige.

IKKE SÅ GALT Alene i april mistede 4.000 medlemmer af fagforbundet 3F deres arbejde, og i 10 af landets kommuner er den samlede ledighed på bare et halvt år vokset til mindst det dobbelte. Det skyldes ikke kun de massefyringer, der næsten dagligt annonceres. Mange steder siver især ufaglærte ligeså stille ind i køen af arbejdsløse, uden det skaber de store overskrifter i medierne.

Men det er foreløbigt ikke noget, der ryster landets borgmestre. Tværtimod. Selv i de værst ramte kommuner, tager de fleste borgmestre udviklingen med sindsro. Det viser en rundringning, som Ugebrevet A4 har foretaget til 10 borgmestre, der alle har oplevet mindst en fordobling af ledigheden i deres kommune siden september.

»Så længe ledigheden ligger under fem-seks procent, så er jeg ikke bekymret,« siger Jens Lauritzen (V), borgmester i Vesthimmerlands Kommune, hvor 568 er blevet arbejdsløse siden september sidste år.

Borgmesteren i Struer er enig:

»Det er dybt trist for den enkelte, som bliver arbejdsløs. Men overordnet set er der ingen grund til at gå i panik. Mange kan faktisk stadig finde sig et arbejde, og ledigheden er langt under, hvad den var for få år siden,«siger Martin Merrild (V).

Hans kommune har fået 300 flere ledige siden september, men det er mest noget borgmesteren »læser om i statistikker og medier«.

Heller ikke i Skive når borgmesterens bekymring for ledigheden højere op end 3-4 stykker på en skala fra 1 til 10. Kommunen har ellers fået hele 703 nye ledige siden september.

»Min bekymring er ikke voldsomt højt oppe. Selv om vi har en fordobling af ledigheden, så er vi stadig ikke i nærheden af de tal, vi kender fra tidligere tider med høj arbejdsløshed,« siger Flemming Eskildsen (V).

Han har dog bemærket, at især 3F klager over rigtig mange, nye ledige.

Begrænsede handlemuligheder

Kun i Mariager Fjord, Jammerbugt og Nyborg kommuner betegner de enkelte borgmestre sig selv som »meget bekymret« for den lokale arbejdsløshed. Men selv her er der grænser for, hvor meget arbejdsmarkedspolitik og ledighedsbekæmpelse fylder i det daglige.

»Det er ikke noget, der fylder frygtelig meget lige nu. Der er jo heller ikke tale om de store massefyringer som andre steder,« siger Hans Christian Maarup (S), borgmester i Mariager Fjord, hvor 591 har mistet jobbet det seneste halve år.

Men det er der reelt ikke så meget, kommunen kan gøre noget ved, mener borgmesteren. Ligesom hovedparten af borgmestrene i de 10 hårdest ramte kommuner, peger han på, at lokalpolitikernes handlemuligheder er begrænsede, og at ledigheden først og fremmest skyldes finanskrise og international afmatning – faktorer, som kommunerne ikke er herrer over.

»Det kan ikke nytte at sætte bekæmpelsen af ledigheden allerhøjst på dagsordenen, for så er det eneste, vi vil opleve, afmagt,« konkluderer Hans Christian Maarup.

Opkvalificér de ledige

Professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, Per Kongshøj Madsen, er enig med borgmestrene i, at de er uden indflydelse på finanskriser og internationale konjunkturer. Men det betyder ikke, at de er uden handlemuligheder.

»Det, de skal gøre, er jo at føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det handler om at få gang i en opkvalificering. Arbejdsmarkedspolitik er ikke bare en særlig indsats for svage ledige,« siger Per Kongshøj Madsen.

Han mener ikke, bekymringen for alvor vil ramme borgmestrene, før det begynder at gøre ondt i kommunekassen:

»Når de virker lidt ubekymrede, så hænger det nok sammen med, at der er spændt rigtig mange sikkerhedsnet ud under kommunerne. Med de overgangsordninger, der er lavet nu, så er der ikke nogen tikkende bombe under den kommunale økonomi. Det gør så til gengæld, at deres incitament til at gøre noget ved problemerne ikke er særlig stort,« mener professoren.

Borgmestrene i A4’s rundspørge forventer da også, at de kan sende hovedparten af regningen for den stigende ledighed tilbage til staten. Ikke en eneste borgmester forventer, at ledigheden vil føre til besparelser.

Det skulle da lige være, hvis de satser alt for meget på uddannelse af de ledige, bemærker arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Københavns Universitet, Mikkel Mailand. De statslige refusionsordninger »straffer« nemlig de kommuner, der vælger at uddanne de ledige.

»Kommunerne opnår den største økonomiske belønning fra staten, når folk kommer i job frem for i uddannelse. Så det kræver noget af kommunerne at satse på uddannelse af fyrede ufaglærte,« siger Mikkel Mailand.

Han håber, at borgmestrene vil have større fokus på en aktiv arbejdsmarkedspolitik, når de overtager ansvaret for både kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige til august.

Stor bekymring i 3F

Borgmestrenes meldinger skaber utryghed i fagforbundet 3F, hvor nogle lokalafdelinger lige nu oplever, at hver tredje medlem er arbejdsløs eller står med en fyreseddel i hånden, netop som kommunerne overtager ansvaret for alle ledige.

»Borgmestrenes tilgang til arbejdsløsheden rammer lige ned i min bekymring. Det er de faglige organisationer, der ved, hvordan man skal håndtere de ledige for at få bragt dem i uddannelse og ind i et andet job. Det har kommunerne ikke erfaring og viden omkring. Så derfor bekymrer det mig meget, at der er en lidt tilbagelænet holdning til, at ’det nok skal gå’,« siger formand for 3F, Poul Erik Skov Christensen, som modsat borgmestrene gerne erklærer sig »meget bekymret«.

»Det er jo Danmarks fremtid, det her drejer sig om, for på et tidspunkt er den her krise overstået, og så efterspørger virksomhederne arbejdskraft med kvalifikationer. Derfor bør kommunerne forberede folk til jobs på fremtidens arbejdsmarked,« siger 3F’s formand og peger på, at kun to procent af kommunerne tænker uddannelse ind som en del af indsatsen over for de ledige.

Især i Jylland rasler arbejdspladserne af landkommunerne hurtigere, end borgmestrene kan nå at sige »opkvalificering« og »uddannelse«. Det er der imidlertid heller ikke mange af dem, der siger.

Ingen af borgmestrene i de ti hårdest ramte kommuner har kendskab til, at der er sat systematisk ind med uddannelse til de fyrede i kommunen – de fleste mener dog generelt, at uddannelse og opkvalificering er en god idé og henviser til, at jobcentrene har forskellige initiativer til opkvalificering af de ledige.

Ringe indsats

Netop på dette område har kommunerne set på landsplan ikke noget at prale af. En undersøgelse foretaget for A4 for nylig viste, at hver anden ledig finder jobcentrenes indsats direkte dårlig. Tre ud af fire oplever, at de får ringe eller slet ingen hjælp til at finde job, og 37 procent klager over manglende tilbud om relevant uddannelse.

»Kommunerne har indtil nu været meget dårlige til at føre uddannelsesrettet arbejdsmarkedspolitik,« medgiver professor i arbejdsmarkedspolitik, Per Kongshøj Madsen.

Mens det statslige system sender en stor del af dagpengemodtagerne i uddannelse, så ender de fleste konstanthjælpsmodtagere i kommunal aktivering i særligt tilrettelagte forløb med et socialt sigte, forklarer professoren:

»Kommunerne har stor fokus på de svage ledige, og spørgsmålet er, om de kan omstille sig til at føre en arbejdsmarkedspolitik, som også er orienteret mod dagpengemodtagerne. Ham, der lige har fået en fyreseddel efter 20 års fast arbejde har jo ikke brug for en aktiv socialpolitik. Han har brug for at finde ud af: ’Hvis jeg ikke kan være slagteriarbejder, hvad kan jeg så blive omskolet til, så jeg kan komme tilbage i et nyt job?’«

3F’s formand Poul Erik Skov Christensen deler arbejdsmarkedsforskernes bekymring.

»Forudsætningen, for at de danske industrivirksomheder kan konkurrere på de globale markeder, er jo ikke kun efterspørgsel; det er jo også, at man har folk, der er uddannet til at klare produktionen herhjemme,« siger Poul Erik Skov Christensen.

Borgmesteren i Mariager Fjord, Hans Christian Maarup, er sådan set enig - men han har hverken pengene, mandskabet eller loven med sig:

»Hvis der er noget som helst positivt perspektiv i det her, så er det, at vi nu kan få frigjort folk til opkvalificering. Men de konkrete tiltag er ikke sat i gang endnu. Lige nu går alle kræfter til at få folk i hurtig aktivering.«

Nedprioriterer efteruddannelse

Borgmester for Vesthimmerland, Jens Lauritzen (V), er blandt de borgmestre, der siger lige ud, at de ikke har lyst til at satse massivt på uddannelse af de ledige.

»Når man spørger virksomhederne, er de ikke i stand til at give et ordentligt svar på, hvad det er for en arbejdskraft, de skal bruge om et år. Så hvad skal vi omskole de ledige til?« spørger Jens Lauritzen.

At det kan lade sig gøre at målrette opkvalificeringsindsatsen til det lokale erhvervsliv er Jammerbugt Kommune et godt eksempel på. Her falder den stigende ledighed ’heldigt’ sammen med et længe planlagt jobrotations-projekt, der skal give ansatte på 80 af kommunens virksomheder mulighed for at efteruddanne sig, mens ledige passer deres arbejde.

»Det betyder, at vi kan være med til at holde arbejdskraftreserven klar til tingene vender. Og det har vi en tiltro til, at det nok skal ske,« siger Mogens Gade (V), borgmester i Jammerbugt Kommune, hvor 575 borgere har mistet jobbet siden september.

Netop jobrotationsordninger fremhæves af eksperterne som et fremragende instrument til på en gang at opkvalificere arbejdsstyrken og holde ledigheden nede.

»Du kombinerer en meget målrettet uddannelsesindsats over for de beskæftigede med nogle jobåbninger, hvor ledige kan komme ind som vikarer – eventuelt efter en opkvalificering. Det synes jeg, man skal bruge meget mere,« siger professor i arbejdsmarkedspolitik, Per Kongshøj Madsen, som også gerne ser bedre muligheder for at ledige får lov at tage en regulær uddannelse.

De 10 kommuner i A4’s rundspørge har tilsammen mistet over 5.000 job det fra september 2008 til marts 2009. Tallet er sandsynligvis højere i dag.