Borgmestre raser over regeringens budgetlov

Af
| @GitteRedder
Pernille Mûhlbach

Folketinget skal ikke styre fru Jensens hjemmehjælpstid på Hansensvej 2, anden sal til højre, mener kommunernes næstformand Erik Fabrin (V). Detailstyring og fireårige budgetter rammer danskernes service hos kommunen, advarer andre fremtrædende borgmestre. Kommunerne raser over regeringens nye budgetlov.

TOPSTYRING Landets 98 kommunale førstemænd og kvinder kan snart skifte borgmestertitlerne ud med en mindre flatterende jobbeskrivelse som ’implementerings-agent’.

Det sker, hvis regeringen i forbindelse med de aktuelle forhandlinger om den økonomiske 2020-plan får flertal til at vedtage fireårige planer for kommunernes budgetter. Den såkaldte budgetlov skal sikre en stram styring af økonomien i både stat, regioner og kommuner. Men nu advarer borgmestre og eksperter mod skrappe og for rigide budgetmål, der truer med at ødelægge det kommunale selvstyre.

Regeringen har allerede signaleret, at budgetloven skal indgå i efterårets finanslovsforhandlinger og gælde fra næste år. Ifølge flere borgmestre og eksperter, som Ugebrevet A4 har talt med, er faren, at politikerne på Christiansborg vedtager stive fireårsplaner, der ikke tager højde for akut opståede problemer i form af massefyringer på lokale arbejdspladser, dyre skolebyggerier eller pludseligt opståede udgifter til socialområdet.

I en længere periode har topfolk fra Kommunernes Landsforening (KL) derfor bombarderet både regeringen og Folketingets øvrige partier med advarsler om konsekvenserne ved at gennemføre et – i kommunernes øjne – stramt system, der begrænser det hellige princip om kommunalt selvstyre i Danmark.

Frygter for selvstyret

Horsens-borgmester og formand for KL Jan Trøjborg (S) har næsten fået tinnitus af at tale i telefon og i kontante vendinger advare regeringstoppen og partifæller på Christiansborg mod et attentat på det kommunale selvstyre:

»Folketinget skal holde fingrene væk fra det kommunale selvstyre. Det er fair nok, at man vil have en fornuftig, offentlig udgiftsstyring Men vi bekæmper den detailstyring, der lægges op til, fordi vi frygter for det kommunale selvstyre,« siger Jan Trøjborg.

Regeringen vil også gerne have vedtaget et udgiftsloft, der betyder, at den offentlige sektor fremover ikke må koste mere end 27 procent af bruttonationalproduktet mod cirka 29 procent i dag.

Vedtages budgetlov og udgiftsloft i den foreslåede form, vil det hindre en hensigtsmæssig styring af økonomien i kommunerne, mener KL-formanden.

»Derfor skal vi have sorteret alt det forfærdelige ud. Detailstyring af alle konti i en kommune dur ikke. Det dur heller ikke, at politikere på Christiansborg lover alt muligt og for eksempel tager afstand til lukkedage i kommunale daginstitutioner, hvis de samtidig indfører udgiftslofter, der forhindrer hensigtsmæssig kommunal planlægning,« siger Jan Trøjborg og påpeger, at der må være en sammenhæng mellem økonomiske lofter og politiske løfter.

Også Rudersdals Venstre-borgmester og næstformand i KL Erik Fabrin er rent ud sagt rasende på sine partifæller i regeringen over udsigten til den økonomiske spændetrøje.

»Det er helt afgørende, at man giver kommunerne frihed til at organisere, prioritere og omlægge inden for sine rammer frem for at tro, at man kan styre fru Jensens hjemmehjælpstid på Hansensvej 2, anden sal til højre. Det er det, vi er ude i med budgetloven. Konsekvensen bliver, at der ikke er plads og råderum til, at kommunerne kan omlægge inden for nogle fornuftige rammer,« siger Erik Fabrin.

Makroøkonomerne får magten

Kommunale eksperter vurderer, at der er god grund til, at både formand og næstformand i KL farer i flint. Lektor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Michael Baggesen Klitgaard mener, at kommunerne får sværere ved at rokke med ørerne, hvis man lægger deres økonomiske rammer fast over en fireårig periode.

»Snarere end at vi har et kommunalt selvstyre i dag, bliver kommunerne en slags implementerings-agenter for den statslige politik. Det betyder, at man reducerer kommunerne til at være enheder eller maskiner, som gennemfører den politik, staten beslutter,« siger Michael Baggesen Klitgaard.

Også lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Gunnar Gjelstrup fastslår, at en budgetlov vil være endnu et snærende bånd på kommunernes handlefrihed.

»Efter strukturreformen har der næsten som perler på en snor været gennemført begrænsninger af det kommunale selvstyre, og en budgetlov vil yderligere være en begrænsning og en spændetrøje for kommunerne. En budgetlov vil styrke makroøkonomernes magt og svække kommunernes politiske handlemuligheder,« siger han.

Gunnar Gjelstrup fremhæver, at kommunale kerneopgaver som folkeskole- og handicapområdet risikerer at lide under budgetlove og udgiftslofter.

»I en kommune kan man få rigtig meget tid til at gå med at se på makrotal, fireårige budgetter, lofter, og hvad ved jeg. Det vil så tage opmærksomhed fra store politiske udfordringer i kommunerne som blandt andet folkeskolen og handicapområdet,« siger Gunnar Gjelstrup.

Svenske tilstande

Tankerne om en budgetlov har regeringen og dens embedsmænd hentet i Sverige, Holland og Østrig. Og især Sverige fremhæves af Finansministeriet som et eksempel til efterfølgelse.

Svenskerne indførte i 1997 et treårigt budgetloft for svenske kommuner og de såkaldte landsting, og foruden at det offentlige overskud hvert år skal udgøre mindst en procent af bruttonationalproduktet, skal de kommunale budgetter balancere. Budgetloftet menes derfor at være en medvirkende årsag til, at Sverige ifølge Finansministeriet er et af de lande i EU, som klarer sig bedst gennem den økonomiske krise.

Da den danske regering konstant lægger vægt på, at stigningen i de offentlige udgifter skal under kontrol, fremhæver Finansministeriet, at der fra 2007 til 2009 var fire procent færre offentligt ansatte i Sverige, hvilket svarer til 40.000 personer. I samme periode steg antallet af offentligt ansatte med fuldtidsbeskæftigelse i Danmark med 28.000 – en stigning på fem procent – hvilket i  Finansministeriets budgetredegørelse 2010 fører til følgende konklusion om den svenske budgetlov:

»Udgiftsloftet har været en succes i den forstand, at loftet er blevet overholdt hvert eneste år siden dets indførelse i 1997.«

Under voldsomt pres

Det formilder dog ikke en række af de borgmestre, Ugebrevet A4 har været i kontakt med. Albertslunds borgmester Steen Christiansen (S) peger på, at en budgetlov vil overflødiggøre det lokale selvstyre.

»Vi står i en situation, hvor vi får flere ældre i byen, og i løbet af to-tre år har vi yderligere udgifter på ældreområdet på 30 millioner kroner. Hvis de penge skal findes andre steder på budgettet, skal de findes på børneområdet, og det vil alt andet lige betyde serviceforringelser for børneområdet, der vil gøre rigtig, rigtig ondt,« siger Steen Christiansen.

Han erkender åbent, at det i givet fald vil blive mindre sjovt at være borgmester og lokalpolitiker i en kommune.

»Ideen med det lokale selvstyre er jo, at man finder lokale løsninger – og det kræver jo også, at der er et økonomisk råderum til at træffe beslutningerne,« siger borgmesteren.

I både Holstebro og Randers deler de socialdemokratiske partifæller H.C. Østerby og Henning Jensen Nyhuus hans skepsis – også selv om den socialdemokratiske partitop faktisk accepterer, at noget ekstraordinært skal gøres for at holde væksten i den offentlige økonomi under kontrol.

Begge bemærker, at kommunernes økonomi allerede er under et voldsomt pres, og derfor vil en fireårig løsning være dødsstødet til kommunerne, hvis ikke regeringen sender ekstra penge med – hvilket, hverken Holstebros eller Randers’ borgmester tror, vil ske:

»Hvis man siger en fireårig nulløsning, vil jeg sige lige ud, at det går ikke. Så ved man godt, at udgifterne eksploderer de næste fire år, og så vil halvdelen af kommunerne være sat under administration, inden de fire år er gået. Det dur ikke. Der skal penge i posen, som man selv kan disponere med, og så vil jeg ikke udelukke det. Men der skal være til det, man kalder en normalvækst i kommunerne,« siger Henning Jensen Nyhuus, borgmester i Randers.

Skrappe sanktioner i vente

I Holstebro kritiserer H.C. Østerby, at politikerne på Christiansborg konstant ændrer på kravene og betingelserne for kommunerne.

»Hvis fireårige aftaler betød, at vi ved, hvad rammen er, så … Men det ved vi jo, at det ikke betyder. Så vil jeg sige, at fireårige aftaler ikke er så meget værd,« siger han.

Han drager parallellen til overenskomstsystemets to- og fireårige aftaler. Men systemet fungerer kun, påpeger han, fordi man ikke undervejs ændrer rammerne for overenskomsterne.

Borgmestrene er også i oprør over, at regeringen lægger op til skrappe økonomiske sanktioner, hvis kommunerne ikke efterlever budgetlovene. Både Jan Trøjborg og Erik Fabrin påpeger, at kommunerne allerede i forbindelse med genopretningsplanen blev omfattet af sanktioner, der gælder fra og med i år. De er så at sige lige trådt i kraft.

»Vi ved allerede nu, at de sanktioner i vidt omfang virker, og at de budgetter, der er lagt for 2011, ligger 1,2 milliarder kroner under den ramme, som vi har aftalt med regeringen. Så man bør ikke indføre nye sanktioner oven i dem, der allerede er indført, før man har set, hvordan de virker,« understreger Erik Fabrin.

En anden anke fra adskillige borgmestre er, at budgetloven vil forhindre kommunerne i at spare op. Ifølge Jan Trøjborg vil en budgetlov få den konsekvens, at skoler og børnehaver ikke kan spare op til for eksempel at ombygge legepladsen ved at overføre penge fra et år til det næste.   

»Det er uhensigtsmæssigt og et skridt tilbage til dengang, hvor det kunne betale sig for forsvaret at brænde benzin af i december,« siger Jan Trøjborg.

Skyder i blinde

I lyset af, at Folketinget ustandseligt vedtager lovgivning til at styre kommunernes økonomi, mener lektor Gunnar Gjelstrup, at det er på høje tid, vi får en evaluering af strukturreformen:

»Hvorfor i alverden har vi ikke fået en stor, uafhængig evaluering af kommunalreformens planlægning og gennemførelse, når alt muligt andet hele tiden bliver evalueret? En hjemmehjælper kan dårligt gå på toilettet, uden at det skal dokumenteres, men her har vi at gøre med det, regeringen kaldte den største reform herhjemme i mange år, som regeringen ikke vil evaluere.«

Han påpeger, at regeringen skyder i blinde mod kommunerne, når den ikke først i en uvildig undersøgelse får dokumenteret, hvad der virker og ikke virker i de nye storkommuner.

»Strukturreformen byggede på en forudsætning om, at der var store stordriftsfordele. Men her adskillige år efter må vi konstatere, at det nok er det modsatte, der i en vis udstrækning er tilfældet,« siger Gunnar Gjelstrup.