Borgmestre må spænde livremmen

Af Torben K. Andersen, freelancejournalist

Folkeskoler bliver lukket og lærere fyret. Vuggestuer og børnehaver indskrænker åbningstiderne. Ældreplejen bliver også skåret ned. Det er blot nogle af konsekvenserne af de besparelser, som kommunerne i disse uger er i gang med. Velfærden er sat på skrump. Flere fagforbund ruster sig nu til kamp for at undgå besparelser på netop deres områder.

En række af landets kommuner er i fuld gang med at skære ind til benet for at få budgetterne til at holde næste år. Kommunerne er for alvor sat på slankekur, og det vil gå ud over folkeskolerne, børnepasningen, ældreplejen og de truede børn. Flere steder er kommunalpolitikere i gang med så store økonomiske besparelser, at det kan føre til arbejdsnedlæggelser og demonstrationer.

Ugebrevet A4 har taget pulsen på 16 af landets største kommuner, som i disse uger forhandler næste års budgetter på plads. To ud af tre kommuner skal spare, viser gennemgangen. Til gengæld ser skatterne ud til at blive holdt i ro. Og dermed vil regeringens prestigefyldte løfte om skattestop atter blive indfriet af kommunerne. For truslerne om økonomiske sanktioner har tilsyneladende fået borgmestrene til at prioritere skattestoppet så højt, at de hellere vil skære ned på velfærden.

Nogle steder gør det særlig ondt som i Odense, hvor politikerne også sidste år var igennem en større rundbarbering af budgetterne. Andre steder som i Aalborg tog de hugget sidste år og slipper forholdsvis let gennem dette års budgetforhandlinger. Og så er der kommuner som Århus, der har gigantiske lommesmerter og derfor må bremse voldsomt op i år.

Det er især udgifterne på det sociale område, som får borgmestrene til at spænde livremmen. Anbringelser af børn uden for eget hjem sluger en større og større del af de kommunale budgetter. Derfor er mange kommuner gået i gang med at hente børn hjem fra de dyre døgninstitutioner for i stedet at oprette alternative ordninger til billigere penge. Men også stigende udgifter til overførselsindkomster sætter økonomien under alvorligt pres. Dertil kommer kommunernes stramme økonomiske aftale med regeringen.

Som Esbjergs borgmester, Johnny Søtrup (V), der også er medlem af bestyrelsen i Kommunernes Landsforening, formulerer det:

»Det er barsk. Vi kan se nogle voldsomme stigninger i vores udgifter på for eksempel anbringelsesområdet, som vi nu bruger 180 millioner kroner på årligt. Vi respekterer skattestoppet. Derfor er vi nødt til at kigge bredt på alle områder for at få bragt vores omkostninger ned.«

65-70 millioner kroner skal Esbjerg Kommune spare på næste års budget.  

Skrap kur i Århus 

Århus er en af de kommuner, som må have den store sparehøvl frem. Her studerer politikerne i disse dage et sparekatalog for at barbere 140 millioner kroner af næste års budget og derefter 280 millioner kroner årligt. Det svarer til godt fire procent af driftsudgifterne.

De mange penge skal findes på hele vel-færdspaletten. Lige fra skoler og børnepasning, over veje og rengøring til ældrepleje og truede børn. Det betyder samtidig, at medarbejderne må løbe stærkere, da Århus både får flere børn og ældre i de kommende år.

Formanden for de godt 22.000 medarbejdere i Århus kommune, som er samlet under Den Kommunale Fællesrepræsentation, Henning Truelsegaard, er ikke i tvivl om, hvor ansvaret for den miserable økonomi skal placeres: Hos regeringen og Dansk Folkeparti. Han opfordrer de lokale politikere til at sætte skatten op.

»Når Århus er havnet i denne her økonomiske situation, er det konsekvensen af regeringens stramme økonomiske aftale med kommunerne. Nu skal Århus betale regningen for, at regeringen har lavet skattelettelser sammen med Dansk Folkeparti. Derfor bliver vi også nødt til at se på hele indtægtssiden for at reducere sparekravet,« siger Henning Truelsegaard.

Han peger konkret på erhvervsbeskatningen og ejendomsskatten som to skattekilder, der kan være med til at gøre sparekravet på 280 millioner kroner lidt mere lempeligt.

I byrådet har den borgerlige fløj ikke overraskende det modsatte synspunkt: Skatten skal holdes i ro. Og den mener, at sidste års »røde« budgetforlig er den største årsag til, at pengekassen nu er tom.

citationstegnInstitutionerne skal jo ikke bare være pasningsfabrikker. Så kan jeg sagtens forestille mig, at vi får et hav af arbejdsnedlæggelser, når budgetterne begynder at falde på plads i kommunerne. Bente Sorgenfrey, formand for BUPL

Dermed kan der være lagt op til en ny konfrontation mellem medarbejderne og kommunalpolitikere i Århus. Sidste år nedlagde omkring 5.000 pædagoger arbejdet i de kommunale daginstitutioner i protest mod politikernes spareplaner.

Fagforbund til kamp mod nedskæringer

Mens borgmestrene svinger sparekniven, ruster flere fagforbund sig imidlertid til kamp for at undgå besparelser på netop deres områder.

Forbundet for pædagoger og klubfolk, BUPL, har sat en landsdækkende kampagne i gang for at overbevise politikere om, at de ikke skal skære i børnenes budgetter. »Hvad har børnene NU gjort?« lyder kampagnens slogan, og med det vil borgmestre blive bombarderet med breve, i de lokale aviser fyldt med annoncer, busser forsynet med streamers og daginstitutionerne plastret til med plakater.

Formanden for BUPL, Bente Sorgenfrey, frygter, at nedskæringerne på børnehaver, vuggestuer og fritidshjem næste år rammer børnene hårdt.

»Sidste år blev der skåret en halv milliard kroner på vores område. Det var mere, end det faldende børnetal berettiger til rent økonomisk. Det samme er ved at ske i år. Politikerne giver den lige en skalle ekstra. Det betyder mindre tid til omsorg for børnene og er dybt frustrerende for pædagogerne,« siger Bente Sorgenfrey.

Hun forudser, at der bliver indført flere lukkedage på daginstitutionerne, så forældrene ikke kan få deres børn passet bestemte dage. Besparelsen vil også medføre kortere åbningstider, så børn skal hentes tidligere end normalt. Desuden må pædagogerne løbe hurtigere, og flere børn skal stuves sammen i færre institutioner.

Bente Sorgenfrey tror, at besparelserne vil føre til omfattende demonstrationer i store dele af landet:

»Institutionerne skal jo ikke bare være pasningsfabrikker. Så jeg kan sagtens forestille mig, at vi får et hav af arbejdsnedlæggelser, når budgetterne begynder at falde på plads i kommunerne.«

Formanden for børne- og kulturudvalget i KL, Roskildes borgmester Bjørn Dahl (V), betragter dog nedskæringerne som en nødvendig konsekvens af det faldende børnetal.

»For nogle år siden bankede vi daginstitutioner op på stribe og ansatte pædagoger i hobetal. Så kan det godt være, at nogle bliver overrasket over, at børnene nu er blevet så gamle, at de skal i skole. Men pengene følger altså børnene. Vi kan jo også se, at nogle daginstitutioner står gabende tomme på skæve dage, og forældrene har fået flere feriefridage. Derfor kan man ikke fortænke borgmestrene i at holde igen på dette område,« siger Bjørn Dahl.

Han skal selv finde 10 millioner kroner på sit budget, og det betyder fyringer i kommunens administration og flere lukkedage på daginstitutionerne.

Behov for en reform

Folkeskolerne er et andet centralt velfærdsområde, som vil blive ramt af sparekniven næste år.

Det vil nogle steder betyde lukning af skoler som for eksempel i Randers. Det vil også betyde fyringer af lærere. Nedskæringerne kan også gå ud over antallet af undervisningstimer, lærernes efteruddannelse og kontakten til forældrene.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er efterhånden ved at være så træt af de årlige spareplaner, at han efterlyser en større reform af hele den måde, den offentlige sektor bliver finansieret på.

»Vi kæmper i fagforbundene hvert år for at undgå besparelser. Men når vi har held til at undgå sparekniven et år, går det i stedet ud over børnepasningen eller ældreplejen. Det er en uholdbar situation. Det er også uholdbart, at vi netop har fået en ny folkeskolelov, der satser på fagligheden samtidig med, at kommunerne bliver anbragt i en situation, hvor der skal spares. Derfor bliver vi nødt til at kigge på hele finansieringen af den offentlige sektor, og som rækker mange år ud i fremtiden,« siger han.

Han roser derfor Kommunernes Landsfore-ning for velfærdsudspillet i foråret, som netop lægger op til en prioritering af velfærdsydelserne.

Foreløbig har regeringen dog parkeret forslaget fra KL i den nye velfærdskommission, som først vil være færdig efter næste folketingsvalg.

Anders Bondo Christensen advarer også mod, at lærerne bruger al deres energi på at bevare det nuværende antal undervisningstimer, hvis der absolut skal spares på skoleområdet. For det kan gå ud over kvaliteten af undervisningen i form af mindre samarbejde med forældrene, aflyste lejrskoler og mindre efteruddannelse af lærerne.

»Nogle kommuner har været gennem så mange sparerunder, at man bliver nødt til at kigge på antallet af undervisningstimer, hvis der absolut skal spares igen. Jeg ved godt, at jeg kan blive upopulær på at sige det. Men kvalitet i undervisningen kræver engagerede og velkvalificerede lærere. Hvis vi skal bevare gejsten, nytter det ikke fortsat at skære ned på de områder, der er en forudsætning for god undervisning. Og så må det nødvendigvis ske på bekostning af færre undervisningstimer,« siger Anders Bondo Christensen.

De kommunale budgetter skal være endeligt på plads i næste måned.