Borgmestre klar til robotter på plejehjem

Af Research: Kristine Bertelsen
Illustration: Flemming Dupont

Ældre mennesker kan lige så godt vænne sig til at få hjælp af robotter, fordi det vil være et nyttigt redskab i fremtidens ældrepleje. Det vurderer tre ud af fire af landets borgmestre i ny undersøgelse. FOA-formand vil holde øje med, at brugen af robotter ikke går ud over respekten for borgerne.

MASKINERNES INDTOG Danmark er ved en skillevej, og det vil i fremtiden kunne mærkes hos en af landets allersvageste grupper: Mennesker på landets plejehjem og ældrecentre.

I en ny undersøgelse foretaget af Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4 giver tre ud af fire af landets borgmestre udtryk for, at øget brug af robotteknologi vil være et nyttigt redskab i fremtidens ældrepleje.

Halvdelen af borgmestrene oplyser, at de for tiden overvejer at indføre robotter i kommunens ældrepleje, og så mange som hver fjerde fortæller, at deres ældrepleje allerede bruger robotter.

I undersøgelsen, der er besvaret af 64 borgmestre, vurderer borgmestrene seks typer robotter, som kan tilpasses ældreområdet.

Størst begejstring er der for at indføre robotstøvsugere og gulvvaskerobotter. De to teknologier er mere end ni ud af ti borgmestre i undersøgelsen villige til at indføre i ældresektoren.

Over halvdelen af borgmestrene i undersøgelsen er positivt indstillede over for at indføre et robottoilet, der automatisk skyller og tørrer den ældre efter toiletbesøg.

Vejens borgmester Egon Fræhr (V) er så begejstret for teknologi, at han er åben for at lade ældre blive bruset i en vaskerobot og madet af en spiserobot.

»Jeg har ikke de der etiske problemer omkring det. For mig er det en maskine, og hvis maskinen kan hjælpe, er det fint. Hvis man tager den situation, ældre er i nu - hvor der hver eneste dag kommer nogle og hjælper med at tage tøj på, med at vaske og med at få mad - hvilket betyder, at ældre får besøg af syv til otte personer hver dag, ville det være rigtig fint, hvis det kunne blive færre,« siger Egon Fræhr.

Slagelses borgmester, Lis Tribler (S), har ligesom knap hver fjerde af sine borgmesterkolleger i undersøgelsen intet imod at lade ældre bruge specielle robotbleer, der ventes at komme på det danske marked inden for nogle år. Her ’pakkes’ sengeliggende ældre ind i en ble, som via slanger automatisk skyller afføring væk.

»Man kunne frygte, at nogle ville blive efterladt liggende der, og det er ikke det, vi er ude på. Det er for at kunne skifte noget personale ud med teknologi. For hvad er alternativet? Hvis du ikke kan skaffe menneskehænd­erne, bliver det først svigt i forhold til de ældre. Det er lidt pest eller kolera,« vurderer Lis Tribler.

Københavns sundheds- og omsorgs­borgmester, Ninna Thomsen (SF), ser i virkeligheden en fordel ved robotbleer.

»Virkeligheden er, at vi har borgere, der har valgt at blive i eget hjem, men som ligger i deres seng i egen lejlighed hele dagen. Der er det klart, at vi som kommune ikke kan komme ud og skifte ble i løbet af fem minutter, hvis borgeren beder om det. Her kunne denne type ble være en løsning,« siger Ninna Thomsen og pointerer, at værdigheden for den enkelte borger er det vigtigste parameter for, hvad hun vil være med til at gennemføre som politiker.

Dobbelt udfordring

Ifølge Finansministeriets fond for Anvendt Borgernær Teknologi, der med i alt tre milliarder kroner støtter forsøg med velfærdsteknologi, vil hver femte dansker om ti år være over 65 år. Og om 20 år vil knap hver tiende borger være 80 år eller mere – hvilket er næsten dobbelt så stor en andel som i dag.

Især gruppen med 80-årige ventes at kræve øget pleje på grund af demens og andre komplekse sygdomme. Men udfordringen er så at sige dobbelt. I dag er der tre personer i den erhvervsaktive alder for hver indbygger over 65 år – om 20 år vil der blot være to.

Den markante stigning i plejekrævende ældre er nok en af årsagerne til, at næsten syv ud af ti borgmestre i undersøgelsen er klar til at indføre mere robotteknologi end i dag. Og halvdelen mener ligefrem, at frygten for robotter i ældreplejen er ’overdrevet’.

I betragtning af kommunernes øjeblikkelige økonomiske udfordringer skal det dog påpeges, at mere end halvdelen af borgmestrene i undersøgelsen forsikrer, at den ældres behov prioriteres frem for økonomien – ligesom knap syv ud af ti borgmestre afviser at indføre robotter, blot kommunen øjner en lille besparelse ved at automatisere ældreplejen.

Store muligheder

Sundheds- og omsorgsborgmester i København, Ninna Thomsen, påpeger, at robotter ikke behøver at være et onde i forhold til ældre mennesker. Tværtimod.

»Når jeg selv bliver ældre, hvordan vil jeg så helst have det? Jeg håber at kunne blive længst muligt i eget liv, og for mig handler det om at kunne klare sig selv. At der skulle komme et fremmed menneske og tørre mig i numsen og skifte ble, det ville være virkeligt grænseoverskridende. Og intimiderende. Der ville jeg da langt hellere have et vasketoilet, der hjalp mig med at sidde og rejse mig op, og som også skyllede efter bagi. Det, at kunne klare sig selv, tror jeg, skaber selvtillid for de fleste, frem for at skulle have hjælp af fremmede mennesker,« siger Ninna Thomsen.

Slagelses borgmester, Lis Tribler, siger:

»Robotter er nødt til at være en del af løsningen på fremtidens arbejdskraftproblemer, men det vil jo være efter en drøftelse med ældre i forhold til, hvad der kan bruges. Første gang jeg hørte om det, tænkte jeg: ’Nej, det gør man da ikke!’ Men da jeg så hørte om et system, hvor den ældre kan få hjælp af en robot til at blive vasket, så tænkte jeg, at det kan jo være en gangbar løsning for den ældre, der selv vil bestemme, hvornår han vil i bad. Det her er en proces, der skal køres i gang, og så skal man tage dialogen med de ældre om det.«

En række af landets kommuner afprøver på livet løs robotteknologier på ældre mennesker. Der er tilsyneladende enorme muligheder for at gøre tingene mere effektivt med robotter.

Seniorer i Roskilde, Holstebro og Slagelse skal fra efteråret afprøve automatiske toiletter i deres ældreboliger.

Forsøget, der evalueres i efteråret 2011 og koster 7,4 millioner kroner, vil kunne frigøre mellem 250 og 500 personaler om året ifølge Servicestyrelsen, hvis alle landets kommuner indfører denne type toiletter.

Tilsvarende kører et forsøg med støvsugerrobotter på plejecentre i Norddjurs, Århus, Horsens og Høje-Taas­trup kommuner. Forsøget, der koster otte millioner kroner, vil kunne frigøre mere end 500 personaler på landets ældrecentre, vurderer Servicestyrelsen.

Forskere på CBS (Handelshøjskolen i København) anslog i fjor, at der alene på statens cirka seks millioner kvadratmeter gulve ville kunne spares op mod 1.000 stillinger, hvis staten indførte robotstøvsugere over alt.

Leder af Center for robotteknologi ved Teknologisk Institut Claus Risager vurderer, at robotter er dette århundredets helt store teknologiske landvinding. Større end det 20. århundredes opfindelse af automobilen.

»Vi kan i dag ikke forestille os, hvad man bruger robotter til om 15-20 år. Det vil fuldstændig revolutionere vores samfund. Vi får en ny måde at tænke service på, at hjælpe sig selv, at træne sig selv på. Større livskvalitet. Hele situationen med passive borgere, der får hjælp, vil forandre sig,« vurderer Claus Risager, der fortæller om en robot, som allerede findes, og via internettet kan fjernstyres på tværs af jordkloden.

Potentialet i denne type robot er stort i Danmark, vurderer han, og forklarer, at robotten har en skærm, hvor ansigtet på den, der styrer robotten, er på, samtidig er der et kamera på robotten. Det vil sige, man kan køre rundt med den, man kan kigge efter ting, og der er både højttaler og mikrofon på, så borgeren kan kommunikere med den.

»I hjemmeplejen i dag får kommunerne mange opkald fra frustrerede ældre, der ikke kan finde brillerne eller tænde for kaffemaskinen, og de får i øvrigt gæster om et øjeblik. I dag kaster en hjemmehjælper sig ud i bilen og kører hjem til den ældre. I fremtiden vil man koble sig op via robotten, og personen ’inde’ i robotten kan spørge: ’Gerda, hvad er der i vejen?’ Og sammen kan man så få løst problemet med kaffemaskinen, der bare skulle have låget skubbet rigtigt på. ’Og brillerne sidder i øvrigt i panden, Gerda.’ Det svarer til mobiltelefonen, men det er langt mere nærværende, og det vil vi se mere af,« siger Claus Risager.

Formanden for Fag og Arbejde (FOA), Dennis Kristensen, har en række medlemmer – hjemmeplejere og sosu-assistenter – der kan komme i klemme, hvis kommunerne med hård hånd vælger at erstatte plejepersonale med robotter.

Alligevel går Dennis Kristensen ind i diskussionen om teknologi i ældreplejen med åbent sind. Hvis teknologien fører til, at mennesker i længere tid kan klare sig selv, og personalets mere kropsbelastende opgaver kan blive udført af robotter, er FOA-formanden positiv.

»Men helt basalt vil vi fastholde kommunerne på, at det er mennesker, vi har med at gøre, og at vi skal fastholde respekten for plejekrævende borgere. Brugen af robotter må ikke blive en rå spareøvelse for kommunerne,« siger Dennis Kristensen, der vil have medlemmerne til at råbe op, hvis kommunerne på grund af besparelser slækker på velfærden over for borgerne.

Mens størstedelen af borgmestrene i Ugebrevet A4’s undersøgelse er positive over for robotteknologi, minder Holstebros borgmester H.C. Østerby (S) om, at der er en virkelighed i dag, hvor kommunerne »slukker brande«. Handler kortsigtet og efter bedste evne forsøger at få budgetterne til at nå sammen. Han falder ikke bagover af begejstring over robotter.

»Vi skal ikke foregøgle, at vi redder det hele ved at have en lille selvkørende støvsuger. Der er masser af begrænsninger ved at bruge robotter. Dermed ikke være sagt, at det ikke kan udvikles på længere sigt,« siger han.