Borgernes nødbremse i EU virker ikke

Af

Folketinget kan trække i en nødbremse, hvis EU blander sig i noget, som bedre kan besluttes i Danmark. Folketinget har brugt nødbremsen tre gange de seneste to år, og i hele EU er nødbremsen blevet brugt 117 gange. Men ikke én eneste gang har det haft nogen effekt. Formanden for Europaudvalget Eva Kjer Hansen (V) kalder muligheden for at protestere for »en narresut«.

Foto: Foto: Colourbox.

FJERNDEMOKRATI Skal en fælles europæisk fond yde økonomisk støtte ved masseafskedigelser - eller til landmænd, der er ramt af finanskrisen? Spørger man det danske folketing, er svaret et klart nej. EU skal holde fingrene væk fra indretningen af det danske arbejdsmarked. Derfor har medlemmerne af Folketinget benyttet deres ret til at protestere til EU-Kommissionen tre gange i løbet af de seneste to år. Det har dog ikke haft den mindste effekt.

Det er ikke kun Folketinget, der har protesteret mod EU-forslag, der bryder med princippet om, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Ugebrevet A4 har foretaget en kortlægning af samtlige europæiske parlamenters protester i perioden fra Lissabon-traktaten trådte i kraft i 2010 til i dag. I alt 117 protester er der blevet indgivet.

Ifølge Kommissionen svarer de 117 protester til, at cirka 10-13 procent af Kommissionens forslag til ny lovgivning er blevet mødt med protester fra de nationale parlamenter.

Ikke én eneste af de 117 protester udløste den mekanisme, der skal tvinge EU-kommissionen til at genoverveje det forslag, den har fremsat.

Formanden for Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen fra Venstre, er særdeles positiv over for det europæiske samarbejde. Men hun ærgrer sig over, at EU-systemet ignorerer de nationale parlamenter.

»Vores udtalelser, om at nærhedsprincippet ikke bliver overholdt, har ikke haft nogen effekt. Jeg synes, vi skal være opmærksomme på, at vi ikke bruger en masse tid på at udarbejde udtalelser, når de i virkeligheden er en narresut, der ikke fører til noget,« siger hun.

Ingen reel garant for kontrol

Lektor i EU’s forfatnings- og lovgivningsproces ved CBS (Handelshøjskolen i København) Sine Nørholm Just hæfter sig også ved, at der endnu ikke er eksempler på, at de nationale parlamenters nødbremse har virket. Hun finder det tvivlsomt, om de nationale parlamenter reelt er garant for, at nærhedsprincippet virker i forhold til EU-systemet.

»Der er et element af skueproces over det her,« siger hun og uddyber:

»Det kan give bagslag, når man lancerer det her som borgernes mulighed for at få indflydelse via Folketinget, og det viser sig, at Danmark har indgivet flere protester, der ikke blev til noget som helst. Så sidder man tilbage med en følelse af, det her handler om demokrati på et symbolsk plan snarere end om reel politisk indflydelse.«

Skueprocessen dræber deltagelse

Følelsen af at den reelle politiske indflydelse er stærkt begrænset, kender formanden for Folketingets Europaudvalg særdeles godt.

»Jeg mangler at se, at Kommissionen bruger de udtalelser vi kommer med til noget. I virkeligheden er der mange andre ting end nærhedsprincippet, som vi som nationalt parlament gerne ville udtale os om. Derfor foreslår vi en form for høringsnotater, og krav om feedback på de input, vi kommer med,« siger Eva Kjer Hansen (V).

Hvis ikke EU-kommissionen tager de nationale parlamenters rolle som vogtere af nærhedsprincippet mere alvorligt, så risikerer man, at der opstår mere mistillid fra de nationalt folkevalgtes side, vurderer Sine Nørholm Just fra CBS.

»Hvis man først får en opfattelse af, at det er lige meget om man protesterer, og parlamenterne låser en masse ressourcer til arbejdet med at overvåge nærhedsprincippet uden det afspejler en reel indflydelse, så risikerer man at dræbe en hver form for deltagelse,« siger hun.

Send flere udtalelser

Hos Socialdemokraternes Europaordfører, Jens Joel, er pessimismen ikke helt så dyb. Han beklager også, at det ikke er mere tydeligt hvorvidt EU-Kommissionen rent faktisk bruger de nationale udtalelser til noget. Men han tror på, at EU-Kommissionen er lydhør over for parlamenterne.

»Jeg synes, at muligheden for at afgive udtalelser om nærhedsprincippet er et rigtig godt instrument, og det er vigtigt, at det bruges. EU betyder mere og mere i vores hverdag, og derfor er det vigtigt at de nationale parlamenter bidrager til beslutningsprocessen. Og det er ikke mindst vigtigt, at vi føler, at parlamenterne bliver taget alvorligt,« siger Jens Joel og tilføjer:

»Men udtalelserne bliver ikke brugt særlig meget i dag. Vi har kun sendt tre udtalelser fra Folketinget. Vi skal måske gribe i egen barm og kræve vores ret, hvis vi vil sikre os, at vi bliver hørt. Jo mere vi bruger det, jo mere vil vi tvinge EU-Kommissionen til at høre os, og jo mere de hører os, jo flere parlamenter vil benytte muligheden.«

Mangler tid til at nå alle direktiver

Den foreløbige tilbageholdenhed blandt de nationale parlamenter kan ifølge EU-ekspert Sine Nørholm Just fra CBS have flere årsager.

»På den ene side kan man frygte, at parlamenterne ikke er tilstrækkelig opmærksomme på muligheden for at klage, eller at de ikke har tid til det, eller at de ikke har overblik til at vurdere, at de skal reagere. Den anden mulighed er, at de slet ikke føler behov for at reagere. Måske er de langt hen af vejen godt tilfredse. Man kan ikke vide, hvilken af de to forklaringer der er mest korrekt, men det er nok en kombination af begge dele,« siger Sine Nørholm Just.

Hos Dansk Folkepartis medlem af Europaudvalget, René Christensen, er tidsfaktoren i den grad en forklaring.

»I det danske folketing har vi en proces, hvor de enkelte fagudvalg vurderer forslagene, inden de indstiller til Europaudvalget. Der har vi en udfordring med de korte tidsfrister og de store sagsmængder. De folkevalgte har utrolig svært ved at følge med i alle de direktiver, der kommer fra EU,« siger René Christensen.

Gule kort er næsten uopnåelige

Intentionen med inddragelsen af de nationale parlamenter var at styrke deres rolle som vogtere af princippet om, at beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Ved at tildele de nationale parlamenter mulighed for at sende en advarsel til EU-systemet tidligt i lovgivnings-arbejdet kunne EU-kommissionen nå at rette ind tidligt.

Men ikke én eneste gang, siden de nationale parlamenter blev udstyret med nødbremsen, har de samlet nok protester til at udløse et gult kort. Det nærmeste parlamenterne kom en national demonstration af magt, var da ni parlamenter afgav en såkaldt begrundet udtalelse til et forslag om ensretning af reglerne for selskabsbeskatning i EU.

Danmark har sendt tre udtalelser, siden Lissabon-traktaten trådte i kraft i 2010. Med det antal adskiller vi os fra broderlandet mod øst. Den svenske Riksdag har nemlig sendt hele 17 begrundede udtalelser til Kommissionen i den samme periode, og er dermed det land i EU, der har afgivet flest protester.

EU-Kommissionen mener, at det kan skyldes en særlig stærk nordisk tradition for parlamentarisk kontrol. Svenskerne selv siger, at det ikke afspejler en særlig prioritering i det svenske parlament, men derimod tilfældigheder.

»Vi har ikke truffet et valg om at være særlig proaktive i forhold til at kontrollere nærhedsprincippet, så det kan ikke forklare det stigende antal begrundede udtalelser fra det svenske parlament,« forklarer Kanja Berg, der er sekretær i udvalget for EU-samordning i Riksdagen.

Et bevis på systemets succes

Det svenske parlament alene står for knap en femtedel af alle de protester, som er afgivet fra nationale parlamenter til Kommissionen. Trods de mange protester har svenskerne heller ikke haft succes én eneste gang med at få Kommissionen til at ændre sine forslag.

EU-ekspert Sine Nørholm Just vurderer, at man burde havde sat barren lavere, hvis parlamenterne skulle have haft en reel chance for at samle sig til en fælles protest. EU-Kommissionen derimod mener, at systemet fungerer upåklageligt.

»Det faktum, at mekanismen aldrig har stoppet et forslag, er ikke et bevis for, det er en fiasko. Tværtimod. Det er et bevis på systemets succes,« siger EU-kommissionens vicepræsident og kommissær for internt institutionelle spørgsmål og administration Maroš Šefcovic via sin talsmand Antony Gravili.

Ifølge kommissæren føler EU-Kommissionen sig nemlig nu forpligtet til at være særlig opmærksom på de nationale parlamenters holdninger.

»Vi opfordrer de nationale parlamenter til at spille en endnu større rolle i den europæiske beslutningsproces. Det hjælper til at få bredde i debatten om europæiske spørgsmål,« tilføjer Antony Gravili.

Han mener, at det danske parlamentariske system - med en stærk tradition for EU-kontrol i Europaudvalget - er en model, som andre medlemslande kunne lære af.

Begrænsede muligheder for høring

Selvom formanden for Folketingets Europaudvalg glæder sig over ros fra Kommissionen, så mener Eva Kjer Hansen, at dialogen kan blive meget bedre.

»I dag er det sådan, at 80 procent af alle direktiver vedtages efter det, der hedder førstelæsningen. Det betyder, at man slet ikke når igennem den lange vedtagelsesproces, og der er meget begrænset mulighed for, at interesseorganisationer og nationale parlamenter kan blive hørt. Det er et problem, for der er mange af Europas problemer, som ville løses nemmere, hvis man inddrager parlamenterne endnu mere,« siger Eva Kjer Hansen (V).

En pointe som et andet medlem af Europaudvalget er enig i.

»Demokratiet skal bruges, og de nationale parlamenter skal høres. Det er godt i gang med at ske, og jeg tror på, at EU-Kommissionen er lydhør,« siger Jens Joel (S).