Borgerne farer vild i jungle af skatteregler

Af

Skattesystemet er vokset langt over hovedet på borgerne, som ikke kan finde ud af at beregne deres egen skat. Det er umyndiggørende, mener formanden for Skatterevisorforeningen Mogens Elgaard. Han mener, at en skattereform bør indledes med en grundig sanering og forenkling af skattelovgivningen.

Har vi råd til skattelettelser? Og hvem skal i givet fald have gavn af skattelettelsen? Skal mellemskatten sættes ned, eller skal der gives et jobfradrag for at få flere i arbejde?
Spørgsmålene om indholdet af en kommende skattereform er mange, og svarene ledes der netop nu grundigt efter i den politiske andedam. Alle partier har hver deres bud på svarene, og internt i regeringen tumles der med, hvad Venstre og de konservative kan blive enige om. De konservative har meldt hårdt ud, at der skal ske mærkbare lettelser i personskatten, og finansminister Thor Pedersen (V) har nu den utaknemmelige opgave at finde pengene til at lette på skatteskruen.

Hvis vi forlader den politiske skattearena og i stedet vender blikket mod skatteforvaltningen i nordjyske Hobro, sidder der imidlertid en mand, som mener, at politikerne i første omgang bør tænke i helt andre og mere grundlæggende ændringer af det danske skattesystem. Han mener, at politikerne bør benytte lejligheden til at bringe skattesystemet »tilbage til borgerne«.
»Skatteyderne har mistet overblikket over skattereglerne, og en almindelig lønmodtager kan ikke længere finde ud af at beregne sin egen skat. Det kræver, at man beskæftiger sig med tal i det daglige, og så skal man have nogle opslagsbøger, vejledninger fra Told & Skat og særlige pc-programmer.«

Sådan siger Mogens Elgaard, skattechef i Hobro Kommune og landsformand for Skatterevisorforeningen. Han har gennem en årrække kæmpet en sej kamp for at overbevise politikerne om, at skattereglerne er blevet alt, alt for indviklede. Resultatet er, at borgerne føler sig umyndiggjort og i stigende grad opgiver at tjekke, om arbejdsgiveren har indberettet den korrekte løn, og om skattemyndighederne har beregnet skatten korrekt.

»Selv om skiftende skatteministre har haft en filosofi om at forenkle skattesystemet, er der ikke sket ret meget. Skattelovsamlingen var for bare 10-15 år siden på 1.000 sider, men den bliver tykkere og tykkere for hvert år og er nu på over 3.000 sider. Derudover kommer en masse afgørelser i enkeltsager fra blandt andre domstolene og skatteankenævnene.

Informationsmængden er så enorm, at det er utrolig svært for selv uddannede skattefolk at følge med.«

Mindre skattetænkning

Mogens Elgaard mener, at skattereformen i 1987 var starten på en glidebane, hvor skattesystemet er blevet mere og mere indviklet. Inden da kunne danskerne blot lægge deres forskellige indkomster sammen og trække fradragene fra for at nå frem til den skattepligtige indkomst, der skulle betales skat af. Men i ’87 blev indkomsterne delt op i forskellige kategorier med forskellige beskatningsregler, og på samme måde blev fradragene delt op, så de har forskellig skattemæssig værdi for skatteyderen. Det gør tilsammen, at regnestykket langt fra er lige så enkelt, som det var tidligere. Og dertil kommer oven i købet, at flere og flere danskere i mellemtiden er blevet aktieejere, og at skattereglerne for aktiegevinster ifølge Mogens Elgaard er helt umulige at finde ud af for almindelige mennesker.

citationstegnSkattelovsamlingen var for bare 10-15 år siden på 1.000 sider, men den bliver tykkere og tykkere for hvert år og er nu på over 3.000 sider. Derudover kommer en masse afgørelser i enkeltsager fra blandt andre domstolene og skatteankenævnene.

»Mit udgangspunkt er, at man kan lave et helt enkelt system, hvor der kun skal være en form for indkomst og en form for fradrag. Så skal politikerne bare definere, hvad der skal være skattepligtig indkomst, og dermed kan alle regne sig frem til deres skattepligtige indkomst og gå ind i en tabel og se, hvor meget de så skal betale i skat,« siger Mogens Elgaard.
Han slår fast, at et sådant system stadig vil kunne rumme det progressive element, som det danske skattesystem indeholder i dag. Det indebærer, at dem med de højeste indkomster betaler en højere procentmæssig andel af deres indkomst i skat end folk med lavere indkomster. Hvor vi i dag har bund-, mellem- og topskat, forestiller Mogens Elgaard sig dog blot et enkelt »knæk« på skattekurven, hvor folk med en skattepligtig indkomst over en vis størrelse skal betale en tillægsskat på nogle procent.

»Det er først og fremmest langt nemmere at finde ud af og beregne sin skat, hvis der kun er en indkomstform. Men det har også den store sidegevinst, at man undgår al den skattetænkning, hvor man sidder i en sen nattetime med nogle revisorer og advokater og ser på, hvordan man kan flytte en indkomst, der beskattes med 50 procent, til en indkomst, der beskattes med 30 eller 40 procent. Og det vil øge danskernes accept af skattesystemet, hvis det gøres enklere og mere forståeligt.«

citationstegnDe mange partier, der er repræsenteret i Folketinget, vil meget nødigt have en lov med dronningens underskrift, uden at de på en eller anden måde har sat deres fingeraftryk på den. Og derfor har skattesystemet skullet opfylde så mange forskellige hensyn, at det er blevet utrolig snørklet.

Mogens Elgaard vil også have afskaffet de »camouflerede« skatter, som gør det svært for almindelige lønmodtagere at finde ud af, hvor stor en del af lønnen, der egentlig er gået til det offentlige. På lønsedlen står der ganske vist anført, hvor meget man har betalt i a-skat, men inden da er der trukket et otte procents arbejdsmarkedsbidrag og et pensionsbidrag på én procent, som man også er forpligtet til at betale. Og uden for lønsedlen kommer oven i købet ejendomsværdiskat og ejendomsskatter.

Alle partier vil sætte aftryk

14Men hvorfor i alverden er skattesystemet dog gået hen og blevet så kompliceret? Mogens Elgaard peger dels på, at skattemyndighedernes teknologiske muligheder er blevet forbedret kraftigt, og at de nye muligheder er blevet brugt og måske i nogle tilfælde misbrugt af politikerne og ministeriernes embedsmænd. Reglerne er med andre ord i nogle tilfælde blevet gjort sværere end nødvendigt, fordi computersystemerne kan håndtere meget vanskelige og snørklede regler. Men Elgaard har en anden hovedforklaring:

»Jeg skal overhovedet ikke anfægte vores demokratiske vilkår, men dybest set er det grunden til det indviklede skattesystem. De mange partier, der er repræsenteret i Folketinget, vil meget nødigt have en lov med dronningens underskrift, uden at de på en eller anden måde har sat deres fingeraftryk på den. Og derfor har skattesystemet skullet opfylde så mange forskellige hensyn, at det er blevet utrolig snørklet.«

Mogens Elgaard er helt bevidst om, at der også ligger nogle sociale hensyn bag det nuværende skattesystem, men han mener, at de ting bør klares i det sociale system og ikke bidrage til at komplicere skattesystemet.

Skatterevisorforeningen har sendt sine anbefalinger til det forenklingsudvalg, som skatteminister Svend Erik Hovmand (V) har nedsat. Her har foreningen i samarbejde med Foreningen Registrerede Revisorer blandt andet foreslået, at nye lovforslag fremover altid bør indeholde en vurdering af, hvordan lovforslaget ser ud fra den enkelte skatteborgers synspunkt. Og selv om mange skatteministre altså i tidens løb har prædiket forenkling, er Mogens Elgaard foreløbigt positivt indstillet over for Svend Erik Hovmands bedrifter på posten.

»Næsten uanset hvad vi kom med over for Ole Stavad og Carsten Koch (tidligere socialdemokratiske skatteministre, red.), vendte de tommelen nedad, og det var lidt frustrerende. Der har vi nok oplevet lidt større gehør hos den nuværende skatteminister.«
Hovmand har også foretaget to konkrete forenklinger, idet studielånsrenter og befordringsfradrag fremover vil være fortrykt på selvangivelsen, men Elgaard peger også på et tiltag, der tværtimod øger administrationen.

»Regeringen har indført en ny regel, der betyder, at virksomheder kan afskrive køb af kunst, hvilket blandt andet skal hjælpe kunstnerne. Men det er ikke nærmere defineret, hvad der er kunst. Hvis skattemyndighederne ikke mener, det er kunst, og virksomheden mener, at det er kunst, så skal det sendes til Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster i København, og så skal det komme med en udtalelse på, om det er kunst. Men udtalelsen er kun vejledende, og skattemyndighederne kan stadig træffe en anden afgørelse, som virksomheden så kan klage over og så videre og så videre.«

Lagkage på årsopgørelsen

Eksemplet bekræfter Mogens Elgaard i, at der formentlig endnu er lang vej, før politikerne foretager gennemgribende ændringer af selve skattesystemet, og før danskerne selv kan beregne deres skattepligtige indkomst og slå op i en tabel, hvad de så skal betale i skat.
»Mange af de embedsmænd, vi taler med, kan godt se, at vores ideer lyder fornuftige, men vanskelighederne ligger i den politiske virkelighed. Vi er nødt til at bevare optimismen, men vi må også være realistiske, og jeg tror ikke på, at lovsamlingens 3.000 sider vil være skåret ned til 1.000 eller 2.000 om tre år.«

Men Elgaard har en anden idé, som han kvit og frit vil forære politikerne. Han foreslår nemlig, at man på den årlige årsopgørelse til borgerne kan lave en lagkagefigur, der viser, hvad borgerens skattebetaling er blevet brugt til.

»Vi kender jo de offentlige budgetter, og derfor kan vi vise folk, hvad deres penge går til. Jeg tror, at det kan bidrage til at øge forståelsen for skattesystemet, hvis folk kan se, hvor meget de bidrager til uddannelse, hospitaler, veje og så videre,« siger Mogens Elgaard.