Borgerligt kursskifte i uddannelsespolitikken

Af | @GitteRedder

Et af elementerne i VK-regeringens forårspakke fra sidste uge er en halv milliard kroner til efteruddannelse og omskoling. Den prioritering er nye toner fra en regering, der de seneste år både har indført brugerbetaling og skåret ned på efteruddannelse. Planen bliver set som et skridt i den rigtige retning. Men indsatsen skal ikke stoppe her, lyder opfordringen.

Nye boller på suppen Flere kortuddannede, ufaglærte og ledige skal på skolebænken de kommende år. En halv milliard kroner ekstra skal sikre, at de mest udsatte på arbejdsmarkedet omskoles og opkvalificeres til at klare nye typer job på et omskifteligt arbejdsmarked.

Kurser for hundreder af millioner til de ledige og de svageste på jobmarkedet er ikke just borgerlig kernepolitik, og derfor fik mange fagfolk da også formiddagskaffen galt i halsen, da VK-regeringen i sidste uge sammen med sine skattelettelser og invitation til forbrugsfest også fremviste en plan for mere voksen- og efteruddannelse. Siden regeringen tiltrådte for tre år siden, er der gennemført besparelser i omegnen af 400 millioner kroner på voksen- og efteruddannelse, og samtidig er der indført brugerbetaling på en lang række kurser.

Forskningsleder på Center for arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, Flemming Larsen, vurderer, at der er tale om et kursskifte i voksen- og efteruddannelsespolitikken, og i lyset af de seneste års markante nedskæringer hilser han kovendingen velkommen.

»Det her er klart et tilbagetog fra den linje, regeringen tidligere har lagt. Filosofien har været, at uddannelse ikke virker, og hidtil har det været et politisk mantra, at ledige skulle den korteste og billigste vej tilbage i beskæftigelse. Men situationen på arbejdsmarkedet med stigende ledighed har været en ganske anden, og det er vel det, regeringen nu også erkender ved at afsætte en halv milliard kroner ekstra til efteruddannelse,« siger Flemming Larsen.

Fra omvej til genvej

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har tidligere tordnet imod hovedløse aktiveringstilbud og meningsløs efteruddannelse. Men fra at se uddannelse som en vildvej eller unødvendig omvej tilbage til arbejdsmarkedet, betragter han det nu som en genvej.

»I dag bliver kvalifikationer og kompetencer hurtigt forældede, og mange har eller kommer fra job i brancher, hvor der ikke er udsigt til beskæftigelse fremover. Deres eneste chance på morgendagens arbejdsmarked er omskoling eller opkvalificering,« siger Claus Hjort Frederiksen.

For regeringen er det afgørende, at ledigheden ikke bider sig fast. Både af hensyn til de godt 40.000, der har mistet deres arbejde, siden VK-regeringen tog over i 2001, og af hensyn til dem, der aldrig har fået fodfæste på arbejdsmarkedet.

»Det er vigtigt, at et kommende opsving ikke bremses, fordi nye job ikke kan besættes med kvalificeret arbejdskraft,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Flemming Larsen mener, at regeringens linjeskift også sker i erkendelse af, at uddannelse har stor betydning for de kortest uddannede og de ufaglærte.

»Dem med de laveste kvalifikationer har størst sandsynlighed for at havne uden for arbejdsmarkedet. Hidtil har tanken været at presse dem hurtigst muligt tilbage i et nyt job frem for at bruge tiden på opkvalificering. Det betyder, at de har været udsatte og sårbare, for i en ny lavkonjunktur risikerer de igen at ryge ud i arbejdsløshed. Nu giver man de kortest uddannede og de ledige en lille håndsrækning,« siger Flemming Larsen.

I lyset af de massive besparelser, efteruddannelserne har været udsat for siden 2002, kalder han dog regeringens nye indsats for utilstrækkelig, men håber, at den varsler bedre tider.

»Det er uden tvivl stadig for uambitiøst sammenlignet med behovet. En fornuftig opkvalificeringsstrategi kræver, at der afsættes flere midler til den løbende videre- og efteruddannelse af såvel beskæftigede som ledige. Indtil nu har uddannelse som en del af beskæftigelsespolitikken været et skældsord for regeringen, og det er en farlig strategi. Men den nye erkendelse af, at uddannelse- og beskæftigelsespolitik hænger tæt sammen, signalerer, at regeringen måske vil lægge en ny og mere fremsynet strategi på området. Men der skal flere penge op ad lommerne,« fastslår Flemming Larsen.

Rigtigt målrettet

Formand for Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse, REVE, professor Kjeld Møller Pedersen udtrykker tilfredshed med den nye uddannelsesplan og er især glad for, at pengene øremærkes til de kortudannede og ufaglærte.

»Den mest fleksible del af arbejdsmarkedet finder vi blandt de ufaglærte, og derfor er det vigtigt, at der sættes ind med omskoling og opkvalificering, så de er parate til at varetage nye job, hvis de kommer. Det her er et signal fra regeringen om, at den har forstået, at mere uddannelse skal være med til at gøre noget ved ledigheden,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Han advarer om på forhånd at udråbe uddannelsesplanen til en succes. Om den får nogen værdi, afhænger nemlig ifølge REVE-formanden af, om pengene bliver brugt rigtigt – for eksempel til at forhindre flaskehalsproblemer i en byggebranche, der på grund af overophedning i økonomien pludselig kan opleve mangel på arbejdskraft – og hvordan AMU-skolerne og Arbejdsformidlingen håndtere den.

Forskningsleder på Institut for uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter, professor Knud Illeris, roser også indsatsen.

»Generelt er det meget positivt, at regeringen nu punger ud med en halv milliard kroner til ekstra efteruddannelse af de kortuddannede og ledige. Siden 1999 er der sket et voldsomt fald i danskernes lyst til at videre- og efteruddanne sig, og rigtigt brugt kan det her rette op på de sidste års nedgang i aktiviteterne,« siger Knud Illeris.

Han anbefaler, at man også prioriterer vejledningen, og advarer om, at det sidste, man skal gøre, er at tvinge folk på kursus.

»Får de ledige ikke hjertet med sig i valg af kurser, så får de heller ikke hjernen med og kan ikke lære,« siger han.

Vismand og professor på Handelshøjskolen i København, Jan Rose Skaksen, kalder regeringens efteruddannelsesudspil for et skridt i den rigtige retning i forhold til de kortuddannede og ufaglærte på arbejdsmarkedet.

»Med den økonomiske saltvandsindsprøjtning sender regeringen et signal om, hvor vigtigt det er at opkvalificere og videreuddanne arbejdsstyrken, så man kan klare sig i den globale kamp om arbejdspladserne,« siger Rose Skaksen.

For et halvt år siden viste en analyse fra Det Økonomiske Råd, at efteruddannelsen er skævt fordelt herhjemme. De mindst uddannede får nemlig også mindst efteruddannelse, og derfor vurderer Jan Rose Skaksen, at det er rigtigt af regeringen at målrette den nye uddannelsespakke til de ledige og de kortuddannede.

Seks uger er for lidt

Fagbevægelsen har været arg modstander af de seneste års nedskæringer på uddannelsesområdet, og for så vidt er LO-formand Hans Jensen glad for, at området nu bliver opprioriteret. Men han mener ikke, planen er ambitiøs nok. Blandt andet peger han på, at regeringen slet ikke tager fat på de regler, der for alvor blokerer for at efteruddanne ledige.

»Det er bydende nødvendigt, at regeringen fjerner reglen om, at ledige kun har ret til seks ugers efteruddannelse i deres første ledighedsår. Seks uger er alt for lidt. Men den regel rører regeringen slet ikke ved, ligesom den ikke sløjfer reglen om, at kommunerne kun må bruge 50 procent af sine aktiveringsredskaber på uddannelse. I det lys forekommer en halv milliard over fire år til uddannelse som en ren lappeløsning,« mener Hans Jensen.