Borgerlige vælgere vilde med Obama

Af Annemette Schultz Jørgensen

Blandt Venstres og de konservatives vælgere er der ti gange flere, der foretrækker Obama frem for McCain som USA’s næste præsident. Republikanernes valgtemaer er alt for fundamentalistiske for danskernes smag, mener valgforskere

OBAMANIA Danskerne bakker generelt varmt op om Demokraternes præsidentkandidat Barack Obama. Syv ud at ti foretrækker ham som den næste mand i Det Hvide Hus. Blandt borgerlige danskere er opbakningen til Obama også markant, viser måling udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

Støtten til Obama fra Danmark hænger ifølge eksperter sammen med, at de fleste danskere har meget svært ved at forlige sig med de republikanske værdier, som John McCain står for. Eksempelvis frit våbensalg og dødsstraf.

»Den politiske bredde fra højre til venstre i dansk politik ligger meget tættere på demokraternes værdier end på de republikanske. Demokraterne spænder på visse områder over alle de danske partier,« siger Johannes Andersen, valgforsker og lektor ved Aalborg Universitet.

Han fremhæver, at den amerikanske, politiske kultur er meget forskellig fra den danske. Præsidentvalgene i USA handler langt mere om kandidaternes karakter og personlige værdier end deres ideologiske ståsted. Og da republikanerne står for nogle stærkt konservative, religiøse værdier, er det også de værdier, som en republikansk præsident kandidat kommer til at sælge sig selv på.

Johannes Andersens vurdering deles af Peter Kurrild-Klitgaard, som er professor ved Københavns Universitet og ekspert i amerikansk politik.

»Det politiske spektrum i USA er helt anderledes end det danske. Sådan har det altid været. Selv en såkaldt venstreorienteret demokrat vil ligge til højre for midten i Danmark,« siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Han mener, at danskernes store støtte til Obama hænger sammen med, at folk kort og godt er trætte af George W. Bush. Og det falder uheldigt tilbage på McCain. Danskerne har brug for fornyelse og støtter derfor mere op om en demokratisk præsidentkandidat.

Opbakning fra Venstre

Blandt Venstres vælgere bakker syv ud af ti op om Obama, mens otte ud af ti konservative foretrækker ham frem for McCain. Alt i alt er opbakningen til Obama hos de to partiers vælgere så stor, at der er ti gange flere, der foretrækker Obama frem for McCain. En af Obamas støtter i Danmark er Jens Rohde, der er Venstres spids­kandidat ved valget til Europa-Parlamentet næste år.

»Obama taler et sprog, som vi kan forstå og identificere os med i Danmark og i Europa generelt, og derfor har han en bredere tilslutning. Republikanerne fokuserer meget på religion og eksempelvis abortspørgsmålet, og det ligger ikke rigtigt til den danske tankegang. Jeg foretrækker selv Obama, fordi han repræsenterer noget nyt og giver mig en følelse af håb. Både for USA og for os andre i resten af verden,« siger Jens Rohde.

I A4’s undersøgelse mener 58 procent af de adspurgte, at det har betydning for Danmark, om den næste mand i Det Hvide Hus hedder Obama eller McCain. Kun 26 procent af de adspurgte ved ikke, om det har betydning, hvorvidt det bliver den ene eller den anden i præsidentstolen. Ifølge valgforsker Johannes Andersen er det med god grund, at flertallet af danskere tillægger personen på præsidentposten betydning:

»USA’s indtræden i Irak og Afghanistan har vist danskerne, hvor stor betydning amerikansk politik har for vores liv. For det er jo årsagen til, at der i dag også er danske soldater udsendt i de områder,« siger Johannes Andersen.

Peter Kurrild-Klitgaard mener, at tallene viser, at danskerne er kløgtige. For de ved åbenbart godt, at præsidenten i USA er verdens vigtigste mand. Også han mener, at USA’s beslutning om at gå ind i Irak og Afghanistan har gjort det uhyre konkret for danskerne, hvor påvirkede vi er af amerikansk politik. Havde præsidenten i USA ikke heddet George W. Bush men Al Gore, havde der måske slet ikke været krig i Irak, og ingen danske soldater udsendt. En forskel der jo er til at tage og føle på. Når det er sagt, mener Kurrild-Klitgaard dog, at der generelt er tendens til at overvurdere betydningen af den amerikanske præsidentrolle.

Det amerikanske politiske system er ifølge Kurrild-Klitgaard mere tungt end det danske, og det er langt sværere at få beslutninger igennem systemet som præsident i USA, end det er som statsminister i Danmark. Både fordi forbundsstaterne i USA har stor selvbestem­mel­se, og fordi kongressen i USA har to kamre, som skal være enige, før en beslutning kan gå ­igennem.

Bush ramt af fordomme

Den nuværende amerikanske præsident George W. Bush er meget upopulær blandt danskerne, viser Analyse Danmarks undersøgelse. Kun seks procent mener, han er en god præsident, mens 56 procent finder ham dårlig.

Danskernes nedvurdering af Bush skyldes ifølge Kurrild-Klitgaard blandt andet, at Bush har haft sin personlighed og sin baggrund imod sig.

»Bush taler jo ofte i et ret simpelt, sort-hvidt sprog, som mere konsensus-søgende europæere måske ikke helt er vant til, og så har han nok også altid lidt under et uheldigt image: Af at være en rigmandssøn fra Texas, der er kommet lidt for let til sine bedrifter. Det er nok uretfærdigt på mange punkter, men da dét først var slået fast blandt europæerne, var det umuligt at komme af med,« siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Derudover mener han, at USA’s mindre heldige indsats i Afghanistan og især Irak er en anden konkret forklaring på, at danskerne ikke ­synes, at Bush har klaret præsidentjobbet særligt overbevisende. Venstre-manden Jens Rohde har nogenlunde samme vurdering:

»Det er med Bush, som det var med Reagan. De taler med samme drævnende texanske dialekt, og det gør altså, at danskerne synes, de virker lidt dumme. Det er jo ikke anderledes, end at folk i Købehavn også synes, at inkarnerede vestjyder må være lidt tilbagestående, fordi de taler med en langsom og speciel dialekt. Men når det er sagt, så har Bush nok heller ikke helt løst opgaven i Irak, som man have håbet og troet,« siger Jens Rohde.