Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Af | @MichaelBraemer
Knud Andersen

Frustrationen over de evindelige solo-markeringer og indbyrdes stridigheder blandt de borgerlige partier er så stor hos partiernes vælgere, at fire ud af ti mener, partierne trænger til en tur i opposition. Hver 10. af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, er allerede gået over til rød blok på grund af balladen, viser ny undersøgelse.

TIMEOUT Borgerlige vælgere har mistet modet og reagerer med udtalt utilfredshed og mistillid på den regn af solo-meldinger og indbyrdes stridigheder, som har kendetegnet det politiske samarbejde i blå blok den seneste tid.

43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at de borgerlige partier virker, som om de trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

For hver 10. har balladen været så afskrækkende, at den har sendt dem i armene på rød blok.

Tallene må få statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til hurtigst muligt at indkalde de centrale aktører i de borgerlige partier til en meget alvorlig samtale i Statsministeriet og fortælle dem, at de nu må opføre sig, som S og SF har gjort det de seneste tre år. Det mener politisk kommentator Niels Krause-Kjær, der har en fortid som spindoktor hos de konservative.

»Forventningen har været, at man bare kappedes om hinandens stemmer inden for blå blok. Derfor må grafen med de 10 procent, der flygter over til rød blok, være pligtlæsning for toneangivende, borgerlige politikere. Balladen i blå blok er om noget med til at skræmme borgerlige vælgere væk. Lars Løkke må mane til sammenhold og understrege, at det er dét, vælgerne efterlyser,« siger han.

Helt nøjagtig er det tre ud af fire borgerlige vælgere, som i undersøgelsen giver udtryk for, at det er på tide at lægge solo-markeringerne til side og i stedet koncentrere sig om i fællesskab at genvinde regeringsmagten.

Professor og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet ser også tallene som et usædvanligt klart signal fra de borgerlige vælgere om, at mudderkastningen inden for blå blok må standses.

»Det er opsigtsvækkende, at så mange af blå bloks vælgere siger, at de borgerlige partier trænger til at komme i opposition, selv om de fleste stadig vil stemme på dem. Normalt holder man jo hånden over sine egne. Mange borgerlige vælgere er ved at smide håndklædet i ringen,« mener han.

Meningsmålingen er foretaget i den forløbne uge, efter at partierne i blå blok havde udstillet en indbyrdes rivalisering og politisk uoverensstemmelse af tilsyneladende grænseløst omfang.

De politiske opkomlinge med medvind i meningsmålingerne, Liberal Alliance, støtter angiveligt en borgerlig regering. Alligevel har partiet brugt mange kræfter på en annoncekampagne, der retter skytset mod regeringen for manglende resultater og blandt andet fortæller Konservative, at de selv er skyld i den nedsmeltning, de er i gang med.

Konservative har ikke skaffet en eneste sejr i de ni år, de har siddet i regering, lød dommen over de politiske venner. Og da Konservative begyndte at klynke, lød meldingen, at Liberal Alliance går i flæsket på alle socialdemokratier, uanset hvad de hedder. Og nu stod Konservative altså for tur.

Konservative har på deres side prøvet at ryste et opslidende formandsskifte og en gældsplaget gruppeformand af sig og genvinde en politisk dagsorden ved at foreslå skattelettelser og nedskæring af den offentlige sektor. Til stor fortrydelse for Venstre, hvis formand og statsminister, Lars Løkke Rasmussen, lige har fortalt befolkningen i sin nytårstale, at der ikke er penge til at bevare efterlønnen.

En påpegning fra Venstres side af, at timingen i udmeldingerne var elendig, affødte yderlige kævl mellem de to regeringspartier.

Dansk Folkeparti har holdt sig pænt i baggrunden af hele spektaklet. Men partiet insisterer på, at efterlønnen skal bevares, hvilket blokerer for den borgerlige mærkesag til stor irritation for de øvrige partier i blå blok.

Hvis partierne havde regnet med, at deres særstandpunkter ville forbedre mulighederne for en fortsat borgerlig regering efter et forestående valg, vil meldingerne fra deres vælgere skuffe dem.

56 procent mener, at markeringerne af politiske solo-meldinger samlet set forringer mulighederne for en fortsat borgerlig regering, mens kun 19 procent mener, at særstandpunkterne er med til at øge chancerne for genvalg.

Niels Krause-Kjær mener ikke, man kan fortænke blå bloks vælgere i at begynde at tvivle på, om de borgerlige fortjener magten. Og med den massive tillidskrise mener han, at udsigten til et forårsvalg begynder at fortone sig.

»Med de her tal og meningsmålingerne i øvrigt er det svært at få øje på visdommen i for en blå statsminister at udskrive et valg inden for det næste par måneder,« siger Niels Krause-Kjær.

Skriften på væggen

Kristian Thulesen Dahl, gruppeformand i VK-regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti (DF), er langtfra overrasket over de borgerlige vælgeres dom. Og han forstår fuldt ud, at de reagerer hårdt og frustreret på især det manglende fodslag mellem de to regeringspartier, Venstre og Konservative.

»Vi har gjort regeringen opmærksom på, at det efter vores vurdering ikke er venstrefløjens dygtighed, der lige nu giver den et markant flertal i meningsmålingerne, men regeringens manglende enighed og dét, der opleves som mudderkastning. Men regeringspartierne burde selv kunne se skriften på væggen og også være dem, der har den største interesse i at reagere på den,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Spørger man de borgerlige vælgere, sidder de konservative med det største ansvar for den politiske uro i blå blok. De giver partiet gennemsnitskarakteren 4,7 på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er ”meget uansvarlig” og 10 er ”meget ansvarlig”. Venstre har med gennemsnitskarakteren 6,9 været mest ansvarlige i det borgerlige, politiske samarbejde, vurderer vælgerne.

Næstbedst i ansvarlighedsprøven klarer Dansk Folkeparti sig med 6,2, mens Liberal Alliance med 5,2 kun vurderes at have været lidt mere ansvarlige over for det borgerlige fællesskab end de konservative.

Selv om tonen har været hård fra Liberal Alliances side, og Kristian Thulesen Dahl udmærket forstår de konservatives irritation, synes han alligevel, det er rimeligt, at de konservative får den største begmand af de borgerlige vælgere.

»Spørgsmålet er, hvad man kan forvente af Liberal Alliance – et parti, der for et år siden var helt i knæ og dømt ude af alle, men nu kan se en gevinst i en heftig annoncekampagne. Jeg synes, man kan stille større krav til et regeringsparti og som borgerlig vælger stille de konservative det berettigede spørgsmål: Magter de at få samordnet tingene og lede landet,« siger han.

Det gør de konservative, forsikrer partiets nyligt udnævnte politiske ordfører, Carina Christensen. Og selv om hun personligt lige har været ude at foreslå skattelettelser og nedskæring af den offentlige sektor, erklærer hun sig helt enig i, at det er langt bedre, når der er fuldstændig ro i blå lejr, og alle bruger kræfterne på at vise den politiske forskel på rød og blå blok.

»Man er nødt til at se vores seneste udmeldinger i en kontekst. Alle kan se, at de konservative har været igennem en turbulent og krisefyldt periode, og at der er sat et helt nyt hold. Og jeg tror, det er meget naturligt, når der kommer et nyt hold, at der så sættes fokus på, hvad det er for et hold, og hvad de mener. Om de stadig er konservative, som man kender dem,« siger hun. 

Personfnidder

Men vælgernes dom handler ifølge Carina Christensen ikke kun om solo-meldinger, men nok så meget om de mange personsager, der har tegnet billedet i det mindste regeringsparti i lang tid.

»Vi har haft meget personfnidder, og det er ærgerligt. Jeg kan godt forstå, at folk synes, det er forstyrrende for det politiske arbejde. Der har været alt for meget fokus på noget, der ikke handler om politik hos os. Men nu drejer det sig om at samle den blå lejr, og det vil vi bruge rigtig mange kræfter på,« lover Carina Christensen, der ikke bærer nag til Liberal Alliance og sagtens kan forestille sig et regeringssamarbejde mellem de to partier.

»Nogle har én stil, andre en anden. De må selv stå inde for deres. Vi er alene optaget af de politiske resultater,« siger hun.

Ifølge Niels Krause-Kjær er historien om det konservative soloridt en andet. Nemlig en forfejlet tro på, at vejen tilbage til fordums styrke er brolagt med markeringer i forhold til Venstre og senest Liberal Alliance.

»De frafaldne konservative vælgere siger, at de ikke efterlyser et konservativt parti, der kan gå på banen uden benskinner og tackle Liberal Alliance og Venstre. De ønsker at stemme på et parti, der er ordentligt, redeligt, seriøst og en ubrydelig del af et blåt team. Det har de ikke set de seneste to år og i særdeleshed ikke den seneste måned,« mener han.  

Fortsætter de borgerlige solo-meldinger, vil blå blok fortsætte ned i en negativ spiral af mudret uenighed. For som Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl påpeger, står man som parti til regnskab for sine vælgere og er derfor nødt til at sige offentlig fra, når der bliver bragt forslag til torvs, som man ikke kan stå inde for.

»Når man som os er støtteparti, tror vælgerne jo, at vi er enige, medmindre vi selv gør opmærksom på andet. Derfor er det klart, at vi bliver nødt til at sige fra, når der for eksempel føres krav om nedskæringer frem,« påpeger han.

Især de konservative kan ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen håbe på, at valget bliver skubbet så langt som overhovedet muligt frem mod deadline i november, så man kan nå at få ro på den blå bagsmæk og få dæmmet op for den voksende kø af frafaldne vælger. Til gengæld kan de glæde sig over, at der endnu er tid til at vinde det tabte tilbage.

»Vi ved fra valgforskningen, at de vælgere, som er hoppet over til et andet parti, er nogle af de allermest bevægelige. Hvis de én gang er hoppet, er de også villige til at gøre det igen,« siger han. 

Det har ikke været muligt at indhente en kommentar fra hverken politisk ordfører i Venstre Peter Christensen eller partileder i Liberal Alliance Anders Samuelsen.