Borgerlige vælgere dumper VK-regeringen

Af
| @GitteRedder

Ikke engang hver tredje VK-vælger ønsker, at regeringen i sin nuværende form fortsætter efter næste folketingsvalg. Og blandt alle vælgere er det kun godt hver tiende vælger, der foretrækker Løkkes VK-regering efter næste valg, viser ny meningsmåling.

FYRESEDDEL Evig troskab er en svær kunst – også blandt vælgerne. Det må statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sande, når han nærlæser Ugebrevet A4’s nye meningsmåling. Den viser nemlig, at hans egne vælgere er på vild flugt væk fra VK-regeringen og hellere ser det gamle parforhold erstattet med en trekant med enten Dansk Folkeparti eller Radikale.

Venstres og de konservative vælgere giver simpelt hen deres egen regering en fyreseddel, viser undersøgelsen, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4. Kun 27 procent af Venstres vælgere foretrækker en VK-regering efter næste valg, og blandt de konservative er det 30 procent, der gerne ser en VK-regering fortsætte.

Ser man på befolkningen generelt ligner undersøgelsen en dødsdom til VK-regeringen. Kun 11 procent af vælgerne ønsker en VK-regering efter et folketingsvalg. I stedet foretrækker vælgerne – knap hver fjerde – at Socialdemokraterne, SF og de radikale danner regering. Som den anden mest foretrukne regering kommer en VKO-konstellation, og på en tredjeplads en S-SF.

Den konservative politiske ordfører Henriette Kjær mener ikke, at målingen er en dødsdom for VK-regeringen.

»Vælgerne ønsker jo VK med i flere forskellige borgerlige regeringskonstellationer,« siger hun og henviser til, at mange borgerlige vælgere gerne ser VK-regeringen fortsætte, men med en ny bogstavkombination.

Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen er yderst tilfreds med, at en regeringssammensætning med Socialdemokraterne i centrum kommer ind på en klar første plads, og han kalder det – ikke overraskende – en katastrofe for VK-regeringen, at kun hver tiende dansker ønsker, at den nuværende regering overlever et valg.

»Regeringen er ved at være en udslidt brugtvognsbil. Det er jo dumpekarakter og et tegn på, at regeringen er i dyb krise, og at der ikke rigtig længere er nogen, der tror på deres projekt. Det må være dybt ind i de borgerlige rækker, at man tvivler på, om det egentlig er en god idé, at VK fortsætter. Det er en tordnende fiasko for VK-regeringen, at kun 11 procent ønsker, de skal fortsætte,« fastslår Henrik Sass Larsen.

Gør kur til Pia

Mandag aften for præcis to uger siden landede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter et officielt besøg i Kina. Ministerbilen kørte direkte fra Kastrup Lufthavn til statsministerens embedsbolig Marienborg, hvor han holdt møde med Dansk Folkepartis partileder Pia Kjærsgaard. Over aftenkaffen fik de to partiledere vendt og drejet den politiske situation.

At en jetlags-træt Lars Løkke Rasmussen vælger Pia Kjærsgaard frem for nattesøvnen vil nogle kalde masochisme – mens andre vil kalde det politisk pragmatisme. Men uanset statsministerens motiv kan han nu se i A4-undersøgelsen, at han får opbakning af sine vælgere til charmeoffensiven.

4 ud af 10 Venstre-vælgere foretrækker, at Dansk Folkeparti kommer med i en regering efter næste folketingsvalg, og dermed er VKO den foretrukne regeringssammensætning hos Venstre-tropperne. Kun godt hver fjerde Venstre-vælger ønsker, at den nuværende VK-regering fortsætter, og endnu færre – 18 procent – ser gerne de radikale med i et regeringssamarbejde.

Stik modsat ser det ud hos Venstres regeringspartner, hvor en del konservative vælgere nok havde fået kaffen galt i halsen, hvis partileder Lene Espersen kørte direkte fra lufthavnen til møde med Pia Kjærsgaard. Kun knap hver fjerde konservative vælger vil have Dansk Folkeparti med i regering. Til gengæld er 3 ud af 10 konservative vilde med at få de radikale med ind i en regering efter et folketingsvalg.

Ifølge valgforsker på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, Rune Stubager, viser Ugebrevet A4’s undersøgelse de store forskelle i Venstres og de konservatives bagland.

»Det giver selvfølgelig spændinger internt i regeringsblokken, når partierne vil noget forskelligt. V og K har haft noget slinger hen over vinteren, hvor de har været uenige om blandt andet efterlønnen og dagpengereform,« siger Rune Stubager og vurderer, at uenigheden mellem regeringspartierne omkring den økonomiske politik kan tage yderligere til frem mod et folketingsvalg – ikke mindst på grund af pres fra både Venstres bagland, ligesom medlemmer af Venstres egen folketingsgruppe nu også går i rette med Lars Løkkes manglende lyst til reformer.

Han henviser til, at tidligere statsminister og partileder Anders Fogh Rasmussen fik transformeret Venstre til et parti med en ny social profil, og dermed samlede han mange frafaldne socialdemokrater op. Derfor er Venstre ifølge valgforskeren ikke interesseret i at reformere noget som helst økonomisk, fordi partiet risikerer at miste de nye vælgere. Samtidig vil Venstre gerne beholde dem ved at samarbejde med Dansk Folkeparti omkring både velfærds- og udlændingepolitik.

»Nu popper efterlønsdiskussionen også op internt i Venstre, og det er vidnesbyrd om, at det gamle liberale Venstre ikke er forsvundet helt. Selv Helge Sander er nu med i koret, der kræver efterlønsreformer,« siger Rune Stubager.

Endelig fastslår valgforskeren, at de konservative og radikale er enige på lange strækninger af den økonomiske politik og ikke er bange for at tale om reformer. Så for konservative vælgere er det naturligt at tænke radikalt, pointerer han. Den konservative Henriette Kjær er da heller ikke overrasket over, at konservative vælgere foretrækker de radikale frem for Dansk Folkeparti.

»Vi er meget enige med de radikale om den økonomiske politik, og den er jo i højsædet lige nu, hvor vi har krise, og der er behov for reformer,« siger hun, men tilføjer, at erfaringen fra regeringssamarbejdet med de radikale tilbage i 1980’erne ikke var godt.

Dengang var de radikale for loyale overfor Socialdemokraterne, og dermed kom den borgerlige regering til at føre socialdemokratisk politik, påpeger hun. Henriette Kjær afviser, at de store forskelle mellem V og K-vælgerne vil føre til endnu større splid og spændinger i den borgerlige lejr op til et folketingsvalg.

»Det vigtigste for baglandene er, at der bliver ført borgerlig politik, og det kan der blive på mange måder,« fastslår hun.

S efterlyser klarhed

Når 4 ud af 10 venstre-vælgere og hver fjerde konservative vælger ønsker, at Dansk Folkeparti kommer med i regering kalder det på klare meldinger fra de borgerlige partiledere inden et valg, understreger Henrik Sass Larsen.

»Det ville være rart at høre Lars Løkke Rasmussen og Lene Espersen i klar tale sige ja eller nej til, hvorvidt det er en mulighed, at Dansk Folkeparti kommer med i regering efter et valg. Det savner jeg svar på, og lige i øjeblikket er det lidt tåget, hvad Venstre og Konservative vil med Dansk Folkeparti efter et valg,« siger Henrik Sass Larsen.

Den konservative ordfører Henriette Kjær vil da heller ikke udelukke, at Dansk Folkeparti kommer med i en ny borgerlig regering:

»Det er klart, at man kan have mange meninger om, hvordan bogstavlegen skal ende efter et folketingsvalg. Men det afhænger af, hvem, der kan og vil samarbejde. Dansk Folkeparti har nogle gange sagt, at de ikke vil i regering, men der er mange ubekendte. En ting er, hvordan vælgerne leger med bogstavkombinationen, noget andet er, hvad der realpolitisk kan lade sig gøre«.