Borgerlige politikere boykotter åbenhed

Af | @GitteRedder
Anne Marie Boesen

Hvert femte folketingsmedlem ønsker ikke at lade sig registrere i Folketingets såkaldte hvervregister. Især politikere fra Venstre, konservative og Liberal Alliance dropper af principielle grunde at lade deres økonomiske interesser registrere. Ekspert vurderer, at registeret er udtryk for hykleri, fordi politikerne vil bilde vælgerne ind, at man har en åbenhed, som man alligevel ikke har.

REGISTRERING Hvert tredje folketingsmedlem til højre for midten fortier, hvad de har af økonomiske interesser og hverv ved siden af det politiske arbejde i Folketinget. Helt præcist har 36 folketingsmedlemmer, hvilket svarer til hvert femte af alle folketingsmedlemmer, sagt nej tak til at være med i Folketingets såkaldte hvervregister på trods af, at Folketingets øverste myndighed, Præsidiet, anbefaler, at de lader sig registrere.

Fremtrædende folketingsmedlemmer for Venstre som politisk ordfører Peter Christensen, Britta Schall-Holberg, Kim Andersen og Eva Kjer Hansen samt den konservative politiske ordfører Henriette Kjær og det konservative medlem af Folketingets præsidium Helge Adam Møller ønsker ikke at lade sig registrere.

Det viser Ugebrevet A4´s kortlægning af Folketingets hvervregister.

Formålet med registret er at skabe større åbenhed for såvel offentlighed som pressen om de enkelte politikeres økonomiske interesser ved siden af folketingsarbejdet. Folketingets udvalg for forretningsordenen anbefaler, at medlemmerne registrerer oplysninger om blandt andet bestyrelsesposter, gaver, rejser og aktier.

Men registreringen er fuldstændig frivillig, og oplysningerne findes ikke som et samlet, tilgængeligt register på Folketingets hjemmeside. Det får professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Tim Knudsen til at fastslå, at hvervregistret hverken bidrager til større åbenhed eller troværdighed omkring politikerne.

»Hvervregistret har meget begrænset værdi, sådan som det fungerer i dag. Her i landet blæser man meget tit med mel i munden, når man taler om åbenhed. Politikerne foregiver at være åbne, uden at man i virkeligheden er det,« siger Tim Knudsen.

Udover at registret er frivilligt, bliver folketingsmedlemmernes oplysninger hverken gennemgået, kontrolleret eller godkendt, ligesom der ingen sanktioner er, hvis et folketingsmedlem opgiver forkerte oplysninger. Det understreger ifølge Tim Knudsen, at et flertal i Folketinget ikke for alvor ønsker, at de folkevalgtes økonomiske interesser kommer frem i lyset.

»Det her register er institutionaliseret hykleri. Man vil bilde folk ind, at man har en åbenhed, som man alligevel ikke har,« fastslår han.

Snagen i privatlivet

Ugebrevet A4’s kortlægning af hverv­registret viser, at der er markante forskelle på de forskellige partiers holdninger til åbenhed omkring deres private interesser.

Hos Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og de radikale har alle medlemmer valgt at lade sig registrere. Enten har de svaret, at de ingen hverv og økonomiske interesser har ud over folketingsarbejdet, eller de har angivet, hvilke bestyrelsesposter, lønnede hverv med mere de har.

Lige modsat ser det ud hos regeringspartierne Venstre og konservative, hvor 18 Venstre-medlemmer og ni konservative ikke ønsker at angive deres hverv og økonomiske interesser.

Heller ikke Liberal Alliances tre medlemmer af Folketinget ønsker at angive deres økonomiske interesser. 

I Dansk Folkeparti har to folketingsmedlemmer ikke ønsket offentlighed omkring deres hverv, og blandt løsgængerne og oversøiske medlemmer har fire politikere takket nej.

En rundringning til de folketingsmedlemmer, der ikke ønsker at lade sig registrere, viser, at en håndfuld af dem angiveligt ikke kendte til hvervregistrets eksistens eller har glemt at udfylde de formularer, som de årligt får tilsendt fra Folketingets administration. Dertil kommer at flere ministre ikke ønsker at lade sig registrere i Folketingets hvervregister, selv om de som ministre skal opgive interesser til et obligatorisk register i statsministeriet.

Men hovedparten af de folketingsmedlemmer som ikke ønsker at lade sig registrere, og som Ugebrevet A4 har talt med, oplyser, at de gør det af principielle grunde. Blandt andet Venstres Marion Pedersen, der ikke vil lade sig registrere, med mindre det er tvungent.

»Jeg har ikke noget at skjule, men mener, at det er et privat spørgsmål mellem min mand, mig, vores revisor og skattevæsenet,« siger Marion Pedersen.

Også den konservative politiske ordfører Henriette Kjær påpeger, at hun af principielle grunde ikke ønsker at stå i hvervregistret.

»Jeg synes simpelthen, der er for meget snagen i politikernes privatliv, og jeg mener ikke, at det har nogen relevans. Man kan få fordrejet tingene, og det kan gøre mere skade end gavn, at vi skal oplyse alt muligt,« siger Henriette Kjær og tilføjer, at politikere ifølge hendes opfattelse skal stå til ansvar hos deres vælgere og ikke i et register.

Står det til det konservative medlem af Folketingets præsidium Helge Adam Møller, kan man lige så godt nedlægge registret.

»Hvervregistret er overflødigt bureaukrati. Lad os bare kalde det bureaukrati for bureaukratiets skyld. Jeg har aldrig nogensinde mødt nogen, der har efterspurgt det, og derfor kan man lige så godt nedlægge det,« siger Helge Adam Møller og påpeger, at registret ikke tjener noget formål i en tid, hvor alle taler om regelforenkling.

»Vi har for mange regler og for mange systemer. Jeg kan ikke se, at man skal bruge hvervregistret til noget,« siger han.

Men det er den radikale gruppeformand Margrethe Vestager lodret uenig i:

»Det er nødvendigt, at der er åbenhed omkring folketingsmedlemmernes hverv og interesser. Jeg er meget overrasket over, at så mange politikere ikke ønsker at stå i hvervregisteret.  Jeg levede egentlig i den illusion, at det gjorde de aller, allerfleste folketingsmedlemmer,« siger Margrethe Vestager.

Den samme forestilling havde Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen.

»Det ville klæde alle folketingsmedlemmer at lægge åbent frem, hvad de har af hverv og interesser ved siden af det politiske arbejde på Christiansborg,« siger han og henviser til, at der på gruppemøder i hans parti bliver talt varmt for at lade sig registrere.

I netop den socialdemokratiske partileder Helle Thorning-Schmidts skattesag har Venstres politiske ordfører Peter Christensen krævet, at hun lægger alle dokumenter frem i det åbne. Og i det lys kalder Henrik Sass Larsen det bemærkelsesværdigt, at Peter Christensen ikke selv ønsker at lægge ting åbent frem i hvervregistret.

»Det er altid sjovt at spørge folk om de står på mål for deres egne principper. På baggrund af Peter Christensens angreb på Helle Thorning-Schmidt ville det være klædeligt, hvis han selv lægger alt åbent frem i hvervregistret, sådan som flertallet i Folketinget gør. Jeg er spændt på at høre mandens eget svar på, hvorfor han ikke ønsker at oplyse sine økonomiske interesser,« siger Henrik Sass Larsen.

Ugebrevet A4 har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Venstres politiske ordfører Peter Christensen. Men trods adskillige henvendelser over flere dage er det ikke lykkedes.

At netop de borgerlige folketingsmedlemmer ikke lader deres hverv registrere, kommer ikke bag på professor Tim Knudsen:

»Borgerlig-liberale er principielt mere betænkelige ved indblanding i folks private forhold. Men med den spidse tilføjelse, at det ikke altid slår igennem, når det gælder overvågning af andre end dem selv. De har vedtaget en ret skrap antiterrorlovgivning med betydelig overvågning af borgernes gøren og laden, og det kan da godt synes inkonsekvent i forhold til deres modstand mod at ville lade sig registrere,« siger han.

Kvart åbenhedsordning

I vores nordiske nabolande har Riksdagen i Sverige samt Stortinget i Norge inden for det seneste par år gjort det obligatorisk, at folkevalgte parlamentarikere skal lade deres hverv og økonomiske interesser registrere. Også i Europa-Parlamentet er politikere forpligtet til at oplyse økonomiske interesser.

Ifølge professor Tim Knudsen halter Danmark bagefter en række andre lande.

»Vi er ikke så langt fremme med gennemsigtighed herhjemme, og det gælder både med hensyn til hvervregister, oplysning om partistøtte og at etablere et lobbyismeregister. I virkeligheden er der en stor tilbageholdenhed i Danmark med hensyn til åbenhed, og så kommer der sådan nogle kvarte eller halve åbenhedsordninger, som hverv­registret er udtryk for,« siger han.

Ifølge professoren ville registret få en mere seriøs karakter, hvis det var obligatorisk og tilgængeligt.

»Forskellen mellem et frivilligt og obligatorisk hvervregister er stor, og det er da bestemt en diskussion værd, om man skal gøre hvervregistret obligatorisk og mere tilgængeligt for offentligheden,« siger Tim Knudsen.

Hos Socialdemokraterne mener både politisk ordfører Henrik Sass Larsen og partiets medlem af Folketingets præsidium Mogens Lykketoft, at registret ikke fungerer godt nok, som det administreres i dag.

»Det giver en underlig skævhed, når nogle fortæller åbent, hvad de har af interesser, og andre ikke gør. Det burde være obligatorisk, ligesom der er behov for en modernisering af tilgængelighed,« siger Mogens Lykketoft.

Den konservative Henriette Kjær vil under ingen omstændigheder medvirke til at gøre det obligatorisk efter svensk og norsk forbillede.

»Det vil være et overgreb, hvis man gør det obligatorisk at skulle oplyse hverv og økonomiske interesser, og jeg synes ikke, at politikere skal behandles ret meget anderledes end andre mennesker, hvor man heller ikke har aktindsigt i deres interesser,« siger Henriette Kjær og henviser til, at der er kontant afregning ved et folketingsvalg, hvis man ikke lever op til vælgernes tillid. 

Selv om Margrethe Vestager er rystet over, at så mange borgerlige folketingsmedlemmer boykotter registret, er hun ikke umiddelbart tilhænger af at gøre det obligatorisk:

»Jeg synes ikke, at det skal være tvunget at registrere alt. Men hvis det pludselig viser sig, at folk har nogle interesser, som de ikke har gjort rede for, og som påvirker deres handlinger, ville det få mig til at overveje at gøre det obligatorisk,« siger den radikale gruppeformand.

Det har ikke været muligt for Ugebrevet A4 at få en kommentar fra Folketingets formand Thor Pedersen (V) til, at så mange folketingsmedlemmer står uden for hvervregistret. Men via sin pressetjeneste udtaler Thor Pedersen:

»Ordningen er frivillig. Det er vedtaget i Folketinget, og den beslutning tager jeg til efterretning.«