NEJ TIL PLAN B

Borgerlige giver radikal myte en mavepuster

Af | @Ulrik_Offersen

Det bliver ikke Radikale, der trækker stemmer over midten til regeringen. Kun tre procent af vælgerne i blå blok ville sætte deres kryds ved liste B, hvis de skulle stemme på et andet parti end deres eget, viser ny A4-måling.

Det ville have været mere retvisende at portrættere radikal formand Morten Østergaard i det røde skær, mener de borgerlige vælgere tilsyneladende.

Det ville have været mere retvisende at portrættere radikal formand Morten Østergaard i det røde skær, mener de borgerlige vælgere tilsyneladende.

Foto: Katinka Husted, Polfoto

Vælgerne i blå blok vender ryggen til de radikale. Partiet er i øjeblikket langt fra at appellere til socialt ansvarlige borgerlige, som ellers ligger i partiets selvforståelse.

Det viser en ny meningsmåling blandt 1.256 danskere, der er blevet spurgt, hvilket parti de ville stemme på, hvis de ikke kunne stemme på det parti, de ellers har tænkt sig at stemme på, hvis der var valg i morgen.

Her scorer Radikale kun tre procent af blå bloks stemmer, mens både Socialdemokraterne og Enhedslisten klarer sig bedre og hver scorer fire procent.

På det økonomiske område har de trukket regeringens politik mod højre, men når det kommer til værdi- og udlændingepolitik, står de ret dårligt i forhold til at trække stemmer over midten. Rune Stubager, valgforsker, Aarhus Universitet

Ugebrevet A4 skriver i dag, at SF i samme undersøgelse er det parti, som flest vælgere skæver til, hvis de skulle stemme anderledes, end de ellers har planer om.

Det lave tal for de Radikale overrasker ikke valgforsker på Aarhus Universitet Rune Stubager:

»Det kan hænge sammen med, at de er del af en regering, som er afhængig af venstrefløjens stemmer, og derfor er de radikale placeret væk fra det, som de blå vælgere ønsker,« siger han.

Vælgervandringen går fra S til DF

Valgforskeren henviser til, at der især på værdi- og udlændingeområdet er forskelle på blå vælgere og Radikale.

»På det økonomiske område har de trukket regeringens politik mod højre. Men når det kommer til værdi- og udlændingepolitik, står de ret dårligt i forhold til at trække stemmer over midten. På det område har de en position, der er endnu længere væk fra de borgerlige vælgere end Socialdemokraterne,« siger Rune Stubager.

Vi havde godt fat i de blå vælgere fra 2010 og 2011, men det er gået ned igen efter valget. Der er sket en betydelig polarisering mellem blokkene, og det har kostet noget for os. Klaus Frandsen, landsformand, Radikale

Lige nu er der én altoverskyggende tendens, når det kommer til forskydninger i de politiske blokke, og den tilgodeser ikke de radikale, forklarer Rune Stubager.

»Trafikken er i betydeligt omfang fra Socialdemokraterne til Dansk Folkeparti. Og de vælgere har Radikale meget dårlig mulighed for at få fat i, for partiet er uenige med Dansk Folkeparti om både økonomi og værdipolitik,« siger han.

Radikale havde det på fornemmelsen

Undersøgelsen overrasker heller ikke Klaus Frandsen, landsformand i Radikale.

»Vi havde godt fat i de blå vælgere fra 2010 og 2011, men det er gået ned igen efter valget. Så vi vidste godt, det var i den størrelsesorden. Der er sket en betydelig polarisering mellem blokkene, og det har kostet noget for os,« siger landsformanden.

Han peger også på, at regeringssamarbejdet har betydet, at de blå vælgere har vendt partiet ryggen.

»Der er upopulære ting, der skal gøres, uanset hvem der er i regering. Og dem tager man en større grad af ansvar for, hvis man er i regering. Der er ingen tvivl om, at det er nemmere at have tiltrækningskraft over midten, når man ikke er i regering,« siger Klaus Frandsen.

Det synspunkt kan valgforsker Rune Stubager nikke genkendende til.

Hvis man kigger isoleret på den økonomiske politik, er der mange blå vælgere, der godt kan lide den. Men processen med at nå frem til den politik er der mange, der ikke har været imponeret af. Klaus Frandsen, landsformand, Radikale

»Det, at trække stemmer over midten, er noget, som de Radikale er mere i stand til fra opposition. Så er de mere frie til at lave aftaler til begge sider, og det kan de i sagens natur ikke gøre som del af en regering,« forklarer Rune Stubager.

Dårlige stilkarakterer forklarer lav tiltrækningskraft

Klaus Frandsen mener, at mulighederne for at trække vælgere over midten også blev påvirket af lave ’stil-karakterer’ i den første fase efter regeringsskiftet.

»Hvis man kigger isoleret på den økonomiske politik, er der mange blå vælgere, der godt kan lide den. Men processen med at nå frem til den politik er der mange, der ikke har været imponeret af. Det er desværre ikke lykkedes at få kredit blandt blå vælgere for, at denne regering har lavet rigtigt mange brede forlig,« siger han.

Kan vi på baggrund af undersøgelsen konkludere, at myten om de Radikale som et parti, der kan tage stemmer fra begge fløje, kan lægges i graven?

»Nej, fordi de faktorer, der gjorde sig gældende tidligere, kan komme retur. Hvis vi eksempelvis begynder at diskutere, hvordan vi sikrer, at danske virksomheder kan få de medarbejdere, de har brug for, deler vi holdning med mange blå vælgere,« påpeger Klaus Frandsen.