Borgerlige arbejdere holder Fogh i stram snor

Af

De vil have mere velfærd og solidaritet, men er gået fra S og SF til Venstre og Dansk Folkeparti. De borgerliges nye vælgere blandt lønmodtagerne er kortlagt i to fokusgrupper. Anders Fogh Rasmussen får store problemer med sine nye vælgere, hvis der skæres i centrale velfærdsordninger.

»Socialdemokratiet har trukket for mange grønne afgifter ned over den lille mand. Dem med små indtægter tager ikke på ferie sydpå, men det gør dem med mange penge. Socialdemokratiet skulle være et arbejderparti, men har svigtet folk i dén klasse....«

Sådan siger en midaldrende arbejder, der tidligere stemte socialdemokratisk, men sidste gang valgte Pia Kjærsgaard. Ordene faldt i en af de to fokusgrupper, som PLS Rambøll har gennemført for Ugebrevet A4.

Nye tal, som Gallup har udarbejdet for A4, viser, at der ved valget sidste år for første gang var borgerligt flertal blandt faglærte og ufaglærte arbejdere. Men de viser også stor usikkerhed, og at en del er på vej tilbage til venstrepartierne. Ugebrevet A4 har i to fokusgrupper kortlagt de dybere holdninger hos lønmodtagere, der i 1990´erne stemte på Socialdemokratiet og SF, men ved sidste valg foretrak Venstre eller Dansk Folkeparti (DF).

Fokusgrupper er et stadig mere anvendt redskab til at kortlægge de dybere holdninger i bestemte befolkningslag. Deltagerne i A4´s to grupper er folk fra LO-området – fabriksarbejdere, håndværkere, hjemmehjælpere, en kontorassistent med videre.

S er blevet akademisk

Rapporten fra PLS Rambøll og videooptagelserne fra fokusgrupperne viser, at skiftet til højre især skyldes fire faktorer:

  • Udlændingepolitikken var helt afgørende for dem, der gik over til DF, men spillede også en stor rolle for de nye Venstre-vælgere. Udlændingepolitikken beskrives i en særskilt artikel her på temasiderne.
  • Begge grupper vil have bedre velfærd og frygter et samfund, hvor økonomi og privat forsikring er afgørende for menneskers muligheder. DF-vælgerne vil have en skarpere prioritering til fordel for de svage i samfundet, mens Venstre-vælgerne i højere grad efterlyser individuelle valgmuligheder.
  • Det er et udbredt synspunkt, at Socialdemokratiet er kommet for langt væk fra »almindelige arbejdere«. DF-vælgerne peger især på, at S er blevet et »akademikerparti«, mens de nye Venstre-folk skyder på pamperi hos S og fagbevægelsen.
  • Især Venstre-vælgerne har et – lidt diffust – ønske om fornyelse og systemskifte. Samtidig er der i begge grupper et udbredt ønske om et skift i den socialdemokratiske top. Flere peger på Nyrups manglende troværdighed efter indgrebet i efterlønnen, der stadig hænger som en møllesten om halsen på den tidligere statsminister. Der er dog ingen klare bud på nye ledere.

Endelig er flere af DF-vælgerne utilfredse med, at Socialdemokratiet – og nu også SF – går ind for EU. Derimod er de nye Venstre-vælgere delte i EU-politikken, og det spiller tilsyneladende ikke den store rolle for deres stemme ved valget.

Imod sundhedsforsikringer

Langt de fleste er ikke borgerlige i den økonomiske og sociale politik. Tværtimod begrunder især DF-vælgerne skiftet med, at Socialdemokratiet har svigtet »den lille mand«. De er blandt andet utilfredse med indgrebet i efterlønnen, afskaffelsen af formueskatten, og at Socialdemokratiet ikke forbedrede pensionen for folk uden for arbejdsmarkedet:

»Socialdemokratiet har totalt glemt opsparing af pension til folk på kontanthjælp og sygedagpenge. Og når folk kommer på dagpenge, udhules deres pension. Det er et stort problem, at dem med de lave indtægter altid skal tage smerten. S har haft magten i ti år uden at hjælpe de svage grupper,« siger én af deltagerne. De nye Venstre-vælgere er knap så hårde i filten på det sociale. Men også de betragter »solidaritet« som et plusord. Det forbindes med et samfund, hvor der løftes i flok og sker en omfordeling fra de rige til de fattige. Det er i orden med økonomiske forskelle, men folk skal behandles lige, og de velstillede må ikke kunne købe sig til bedre behandling end andre.

Flere af Venstre-vælgerne er bekymrede over det voksende antal sundhedsforsikringer, der ellers fremmes af den nye VK-regering. Men de oplever ikke den store politiske forskel i dette spørgsmål, da også dele af fagbevægelsen arbejder for sundhedsforsikringer:

»Vi kan godt få det som i USA, hvor dem med de bedste forsikringer ligger på de bedste hospitaler. Socialdemokratiet burde være en garant for, at det ikke sker, men det er de bare ikke. Hvis jeg havde troen på, at de kunne sikre det, ville jeg også stemme på dem,« siger en af dem, der sidste år satte kryds ved liste V.

Derimod har Venstres slogan om mere valgfrihed ramt præcist. Det fremhæves, at folk skal have bedre muligheder for selv at vælge, da »mine behov ikke er de samme som naboens«. Samtidig er de nye vælgere glade for Anders Fogh Rasmussens håndfaste stil. »Der er færre ord og flere resultater,« siges det. Regeringens prioriteringer er tydeligere – for eksempel at forbedre sygehusene og at rydde op i de alt for mange råd og nævn. Det ses som tegn på handlekraft, at VK-regeringen står fast i udlændingepolitikken trods voldsom kritik både hjemme og ude.

Lille råderum til Fogh

Fokusgrupperne tyder på, at VK-regeringen og især Dansk Folkeparti har et snævert manøvrerum i den økonomiske politik. Flere af DF-vælgerne siger uopfordret, at de forlader partiet, hvis det skærer i pensionen eller medvirker til sociale nedskæringer:

»Der er mange ting, jeg godt kan lide ved DF. Men jeg er bange for, at deres socialpolitik er lidt for populistisk. Lad os nu se, om de kan leve op til det – det er der, jeg er mest skeptisk,« siger en af DF-vælgerne.

En anden glæder sig over, at VK-regeringen er afhængig af Pia Kjærsgaard på det sociale område. Partiet skal trække i bremsen, »hvis V og K går for langt«, påpeger han.

Derimod er de nye Venstre-vælgere ikke enige om linjen over for de arbejdsløse. Et par stykker mener, at de »får tingene serveret på et sølvfad«. Men hér trækker andre i bremsen. »Jeg har selv prøvet at være arbejdsløs, og jeg fik røv og nøgler,« lyder et svar.

På det punkt er DF-vælgerne anderledes klare i mælet. Da intervieweren spørger, om kontanthjælpen er så høj, at det ikke kan betale sig at arbejde, lyder der et klart nej hele vejen omkring bordet.

»Det er snarere lønnen for de lavest lønnede, der er for lav. På den virksomhed, hvor jeg arbejder, skriger mange på at arbejde over. Deres løn er brugt før tiden, de har købt hus, de er bange for at blive arbejdsløse, og de hopper og springer,« siger én.

For meget pamperi

Begge vælgergrupper fremhæver, at Socialdemokratiet er kommet for langt væk fra »almindelige lønmodtagere«, og at de ikke aner, »hvad der tales om i skurvognene«. Argumenterne i de to grupper er dog ikke de samme.

DF-vælgerne opfatter i høj grad sig selv som samfundets underprivilegerede. De mener, at Socialdemokratiet er blevet et parti for højtuddannede og akademikere – »det er ikke som i Anker Jørgensens tid«, siges det. Flere peger på, at arbejderbevægelsen ikke har tidligere tiders solidaritet, og at samfundet generelt præges af voksende egoisme.

Fokusgruppen med Venstre-vælgere består i højere grad af faglærte arbejdere og en enkelt håndværker, der er blevet afdelingschef i en kommune. De er især utilfredse med pamperi og indspisthed, hvor Socialdemokratiet og toppen i fagbevægelsen angiveligt rager til sig og misbruger medlemmernes penge til egne politiske formål. Især V-vælgerne fremhæver, at fagbevægelsen har en vigtig rolle i samfundet, men at den skal hjælpe medlemmerne frem for at blande sig i politik. En af dem siger:

»Fagbevægelsen skal agere fagbevægelse og ikke udtale sig om Israel og indrykke store annoncer i aviserne, sådan som SiD gør. De skal gå ind og kigge på de unges uddannelse og slutte op om de unge... Jeg ved godt, at vi i gamle dage gik med de røde faner. Men i dag skal et kryds på fagbevægelsen ikke være et kryds på et politisk parti«.

Læs hele rapporten fra PLS Rambøll på:www.ugebrevet A4.dk. Denne artikel bygger både på PLS-rapporten og på videooptagelser fra fokusgrupperne, der ikke kan offentliggøres af hensyn til deltagernes anonymitet.