Borgerlig modvilje mod åbenhed vokser

Af
| @GitteRedder

Hvert andet borgerlige folketingsmedlem ønsker ikke at opgive sine økonomiske interesser. Alene i Venstre boykotter 29 medlemmer Folketingets såkaldte hvervregister. For tre år siden bedyrede Mogens Lykketoft (S), at åbenheden skulle være obligatorisk for folketingspolitikere. Nu kæmper Enhedslisten en ensom kamp.

Foto: Foto: Keld Navntoft/Scanpix

LUKKETHED Hvert andet folketingsmedlem til højre for midten nægter at oplyse, hvad de har af økonomiske interesser og hverv ved siden af folketingsarbejdet. Alene i Venstre fortier 29 ud af partiets 47 folketingsmedlemmer, hvad de har af biindtægter eller lønnede tillidsposter. I Liberal Alliance er det otte ud af ni folketingsmedlemmer, som siger nej tak til at være med i Folketingets såkaldte hvervregister. Og hos Konservative har halvdelen af de otte folketingsmedlemmer boykottet registret – heriblandt Benedikte Kiær. 

»Jeg synes, at det er gået for vidt med alt, hvad vi folketingsmedlemmer skal opgive. Ja, jeg har arvet min mor, men skal man nu være flov over det? Hvorfor skal jeg fortælle, hvad jeg har arvet? Jeg betaler min skat; jeg snyder ingen; og jeg har intet at skjule. Jeg står sådan set kun til regnskab for vælgerne,« siger hun.

Folketingets Udvalg for Forretningsordenen anbefaler alle medlemmer af Folketinget at registrere, hvad de har af hverv og økonomiske interesser. Og den anbefaling har 132 medlemmer fulgt. Men den preller af på blandt andre Venstres formand Lars Løkke Rasmussen og Liberal Alliances formand Anders Samuelsen.

Også centrale venstrefolk som Claus Hjort Frederiksen, Søren Pind og Peter Christensen boykotter åbenhed ligesom blandt andre Benedikte Kiær og Brian Mikkelsen hos Konservative. Det viser Ugebrevet A4s kortlægning af Folketingets hvervregister.

Når stadig flere borgerlige politikere boykotter registret, kan det hænge sammen med den store forskel mellem Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen, vurderer professor emeritus Tim Knudsen, som har forsket i demokrati og folkestyre på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

»Anders Fogh havde en lidt spejderagtig holdning til det her, og det prægede holdningerne på højrefløjen. Nu er Venstre og Konservative i opposition og har ikke en ledende figur, som er indstillet på åbenhed og gennemsigtighed,« konstaterer Tim Knudsen.

Modstanden vokser

A4’s kortlægning afslører samtidig, at der er voksende modstand mod åbenhed blandt de folkevalgte politikere. I september 2010 kortlagde Ugebrevet A4, som det første medie herhjemme, folketingsmedlemmernes hverv og økonomiske interesser udover folketingsarbejdet. Dengang ønskede 36 procent af folketingsmedlemmerne i blå blok ikke at stå i hvervregistret. I dag er tallet 49 procent.

Og hvor 45 borgerlige politikere i 2010 registrerede deres økonomiske interesser, er det i dag kun 28 blå folketingsmedlemmer, der åbent fortæller, hvad de har af blandt andet biindtægter, aktier og tillidshverv.

Heraf kommer 13 folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti. I det hele taget er de folkevalgte fra DF stort set lige så åbne som rød blok om deres økonomiske interesser. Kun et folketingsmedlem fra DF nægter således at vise åbenhed om økonomiske interesser. 

De liberalistiske holdninger har i de senere år fået mere medvind både på Christiansborg og i samfundet generelt, og derfor er der heller ingen offentlig debat omkring folketingspolitikernes lukkethed, fremhæver Tim Knudsen.

»I dag er samfundet svinget over i en mere klassisk borgerlig retning, og det er en udbredt opfattelse, at ens økonomiske interesser ikke rager menigmand, men er noget man godt må have for sig selv. Ingen skal komme og snage. Og hvis ledelsen i en folketingsgruppe har den holdning, smitter det af og bliver legitimt,« siger Tim Knudsen.

De røde er mere åbne

Lige omvendt ser det ud i rød blok, hvor stort set alle politikere registrerer deres hverv. 54 folketingsmedlemmer fra Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Radikale har registreret hverv, mens 33 politikere på den røde fløj angiver, at de ikke har økonomiske interesser ved siden af arbejdet på Christiansborg.

Som den eneste i rød blok har den radikale Rasmus Helveg Petersen ikke registreret sine hverv.  Da A4 kontakter ham for at finde ud af årsagen, får vi en mail, hvor forklaringen lyder: ’Næ, jeg har ikke fået det gjort. Jeg har ikke nogen hverv, aktier, formue eller andet, der skal opgøres i registret’.

Formålet med hvervregistret er at skabe åbenhed for såvel offentlighed og presse om de enkelte politikeres økonomiske interesser ved siden af folketingsarbejdet. Folketingets Udvalg for Forretningsordenen anbefaler, at medlemmerne registrerer oplysninger om blandt andet lønnede bestyrelsesposter, gaver, rejser, aktier og lønnet arbejde samt selvstændig virksomhed.

Men registreringen er fuldstændig frivillig, og oplysningerne findes ikke som et samlet, tilgængeligt register på Folketingets hjemmeside. Oplysningerne kan kun findes ved at klikke sig ind på hvert enkelt folketingsmedlems side. For at gøre registret lettere tilgængeligt har A4 indsamlet oplysninger om samtlige folketingsmedlemmer og lagt dem ud på A4’s hjemmeside.

Udover at registret er frivilligt, bliver folketingsmedlemmernes oplysninger ikke kontrolleret. Derfor kan et folketingsmedlem i princippet lade sig registrere og angive, at vedkommende ikke har nogle hverv og interesser, selvom han eller hun har en lønnet bestyrelsespost eller andet.

Professor Tim Knudsen fastslår, at et register med så store huller har en yderst begrænset værdi.

»Lige nu kan registret ikke bruges til ret meget. Der er jo en risiko for, at registret stille og roligt dør, fordi færre og færre registrerer sig, og stort set ingen tager notits af det. Men på sigt kan det blive et stort problem, fordi det kan øge mistilliden til politikerne, siger han. Tim Knudsen henviser til en undersøgelse i foråret, hvor tre ud af ti danskere erklærede, at de opfattede politikere generelt som korrupte.

»Det er jo et sygdomstegn, når borgerne opfatter deres politikere som korrupte, og det tillidsproblem risikerer jo at blive udbygget, når politikerne ikke lader sig registrere,« siger Tim Knudsen.

Ørerne i maskinen

Bare tanken om et obligatorisk register gør den konservative Benedikte Kiær knotten. Med otte ordførerskaber er der i forvejen bunker af papirer at forholde sig til, og tanken om at skulle nærlæse og udfylde masser af overflødige papirer får hende op i det røde felt:

»Og hvis man så endelig udfylder papirerne, risikerer man at lave en lille ubetydelig fejl, og så er Fanden løs i Laksegade,« siger hun og henviser til, at hun tidligere har fået ørerne i maskinen ved at glemme en ting på sit CV.

Heller ikke Brian Mikkelsen opgiver sine hverv.

»Det er rent principielt, at jeg ikke ønsker at registrere. Jeg synes, at der må være et privat liv og et offentligt liv,« siger han.  

Det er noget pjat

I Venstres folketingsgruppe er Ulla Tørnæs en ud af 29 medlemmer, der ikke ønsker at fortælle om sine økonomiske hverv.

»Jeg synes, at registret er rimelig overflødigt, må jeg indrømme. Det er ikke fyldestgørende, og jeg synes ikke, at man kan bruge registret til noget. Jeg står til ansvar for de vælgere, der sætter kryds ved mig,« siger Ulla Tørnæs.  

Hverken Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby eller gruppeformand Kristian Jensen ønsker at ændre på reglerne omkring hvervregistret.

»Nej, registret skal ikke være obligatorisk. Vælgerne vælger de politikere, de ønsker, og som, de synes, repræsenterer deres politik, værdier og livsanskuelser, og de kan ligeledes fravælge en politiker, hvis de ikke synes om vedkommende, herunder om vedkommende har registreret sig i Folketingets hvervregister,« fastslår Ellen Trane Nørby.

Også Kristian Jensen fremhæver, at det skal være et frivilligt register.

»Jeg er selv registreret, men det er i Venstre op til hver enkelt at bestemme, om de vil med. Vi ønsker ikke at ændre i frivilligheden. Det er vist alt, der er at sige om det,« lyder det fra Kristian Jensen.

En af Venstres veteraner og medlem af Folketingets præsidium Bertel Haarder tilhører det mindretal i folketingsgruppen, der har ladet sine interesser registrere.

»Men jeg synes ikke, at det er et problem, at så få registrerer, og det interesserer mig ikke. Jeg synes, at det er noget pjat,« lyder det fra Bertel Haarder.  

Burde være obligatorisk

Men Enhedslistens Pernille Skipper er lodret uenig.

»Vores klare holdning er, at hvervregistret burde være obligatorisk. Vælgerne har også en klar interesse i, at der er gennemsigtighed omkring, hvilke økonomiske interesser man har som politiker,« siger Pernille Skipper og beklager, at det nuværende register er fuldt af huller. Samtidig kalder hun det helt uholdbart, at der er sket en markant stigning i antallet af folketingsmedlemmer, der lukker i som en østers, når det gælder oplysninger om lønnede hverv.

»Så det fungerer slet ikke i dag. Der er jo heller ingen sanktioner, og hvis man opgiver fejlagtige oplysninger kan vi jo kun håbe på, at der er en kritisk presse, der går os efter i sømmene,« understreger hun.

Men Enhedslisten står i dag alene om at kræve et obligatorisk register. Da A4 for tre år siden interviewede Mogens Lykketoft, der dengang var næstformand i Folketingets Præsidium, mente han, at det gav ’en underlig skævhed, når nogle fortæller åbent, hvad de har af interesser, og andre ikke gør’.

»Det (hvervregistret, red) burde være obligatorisk, ligesom der er behov for en modernisering af tilgængelighed,« lød det klare budskab fra Mogens Lykketoft i september 2010.

Lykketofts kovending

Men i dag er Mogens Lykketoft (S) formand for Folketinget og slet ikke så klar i mælet, når det handler om hvervregistret.

»Jeg så gerne, at stort set alle lod deres interesser registrere, men det er en frivillig ordning.  Nogle partier ønsker af ideologiske årsager ikke at lade sig registrere, og jeg er som Folketingets formand sat til at administrere en ordning for alle medlemmer,« siger han og forklarer, at hans opgave er at skabe mest mulig enighed omkring blandt andet denne ordning.

Mogens Lykketoft, der selv registrerer sine hverv, har ingen planer om at ændre i retningslinjerne eller frivilligheden omkring ordningen, forklarer han. Siden Lykketoft satte sig i formandsstolen i 2012, er der ikke ændret et komma i regelsættet omkring økonomiske interesser, medgiver han.

I en kort periode på tre måneder var der forsøg på at udbygge hvervregistret med et såkaldt frivilligt lobbyregister, hvor folketingsmedlemmer blev opfordret til at registrere, hvem de havde møder med.

»Ved nærmere eftertanke var det fuldstændig umuligt for Folketinget at blåstemple den registrering. Efter kort tid fandt vi ud af, at det var uholdbart og opgav lobbyregistret. Det er meget mere entydigt, hvad der skal stå i et hvervregister,« siger han.

Professor Tim Knudsen kalder det ’ærlig snak’ fra Mogens Lykketoft, når han ikke gør noget ved registret.

»Som Folketingets formand skal han jo ikke være udpræget partipolitisk, men hele Tingets formand,« siger han.

Demokratisk betænkeligt

Men Pernille Skipper fra Enhedslisten ærgrer sig over Mogens Lykketofts kovending.

»Det er jo nu, at vi har en enestående chance i rød blok for at forbedre gennemsigtigheden omkring politikernes arbejde. Dels ved at lave bedre retningslinjer for, hvor detaljeret man skal være, så standarden er nogenlunde ens i det, man registrerer, dels ved at gøre det obligatorisk.  Det er ærgerligt, at Mogens Lykketoft ikke udnytter sin formandspost til at træde frem og få gjort noget ved det,« siger Pernille Skipper.

Enhedslisten får heller ikke megen hjælp fra Socialdemokraterne, Radikale og SF. Selv om SF’s politiske ordfører Jonas Dahl hellere end gerne så, at de store huller i registret blev fyldt ud, vil han ikke gå på barrikaderne for at gøre registret obligatorisk.

»Men det er ikke godt nok, som det fungerer i dag. Det er demokratisk betænkeligt, at så stor en del af Folketingets medlemmer ikke vil angive, hvorvidt de har egne økonomiske interesser, som de måske eller måske ikke lader sig påvirke af i forhold til at træffe politiske beslutninger,« fastslår han.

Skal ikke tvinges igennem

Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Dam Kristensen, lovpriser åbenhed, men samtidig erklærer han sig som indædt modstander af en obligatorisk ordning.  

»Det skal ikke være en tvang. Vi skal ikke tvinge det igennem, og jeg har ingen intentioner om at arbejde for lovgivning. Borgerne kan jo selv hente oplysningerne og drage deres egne konklusioner af, hvad der ligger bag, at folk ikke vil lade sig registrere,« siger Henrik Dam Kristensen.

Heller ikke den radikale gruppeformand Sofie Carsten Nielsen mener, at der skal ændres på de gældende regler.

»Vi har en politik om meget stor åbenhed og opfordrer alle i den radikale gruppe til at registrere. Det kan give god mening at sidde i diverse bestyrelser, og derfor er der heller ingen grund til at holde noget skjult. Og ved ikke at lægge noget frem i det åbne risikerer man en i mange tilfælde unødig mistanke om, at der er noget galt,« siger hun.

Professor Tim Knudsen konstaterer, at hvervregistrets status i Danmark er helt anderledes end i de andre nordiske lande, hvor det er obligatorisk.

»I Norge og Sverige griber man mere til statslig regulering, mens her er en stadig større grad af individualisme og modstand mod, at det offentlige skal gribe ind. Det gælder øremærket barsel til fædre, kønsfordelingen i bestyrelserne, hvervregistret og meget mere,« siger han.