Bopælen er afgørende for børns karakterer

Af

Den sociale arv slår hårdt igennem i skolernes karakterer – jo flere socialt udsatte børn, desto lavere karaktergennemsnit. Men i Esbjerg er man bedre til at bryde den sociale arv end i andre store byer. Byen har undgået egentlige ghettoer, og næsten alle skoler er socialt blandede. Og så satte Esbjerg tidligt fokus på elevernes læsefærdigheder.

»Fortæl mig skolens adresse – og jeg skal sige dig dit barns karakter«. Sådan forholder det sig til en vis grad. I de store byer er der nemlig en verden til forskel på skolernes faglige niveau. På de dårligste skoler får eleverne kun godt 6 i karraktergennemsnit – på de bedste næsten 9. Og det er i høj grad elevernes sociale baggrund, som slår igennem i karaktererne.

Det fremgår af analysen »Det delte Danmark«, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – AErådet – har udarbejdet for A4.

  • På den fagligt svageste skole i Odense fik eleverne i 2002 karakteren 6,2 i snit i matematik, mens gennemsnittet på den bedste skole var 9. I København var de tilsvarende tal 6,4 og 8,8. Et gennemsnit på lidt over 6 indebærer, at en betydelig del af klassen kun fik 5.
  • Nogle af de socialt belastede skoler klarer sig lidt bedre, men den sociale arv er markant. I København fik eleverne på den mest socialt belastede fjerdedel af skolerne 7,3 i matematik, mens deres jævnaldrende på den mindst belastede fjerdedel opnåede 8,4. Altså forskelle på et helt point i karaktergennemsnit på de to grupper skoler. Mønsteret er det samme i Århus og Odense, hvor forskellen på den mest belastede og den mindst belastede fjerdedel var 0,8 karakterpoint.
  • Aalborg er lidt mindre opdelt, mens Esbjerg skiller sig helt ud. Her er forskellene på skolerne langt mindre og næsten ikke bestemt af social baggrund. Den socialt belastede fjerdedel af skolerne i Esbjerg ligger kun 0,1 karakterpoint under den velstillede fjerdedel.

Med andre ord er Esbjerg bedre til at bryde den sociale arv. A4 gik på jagt efter svaret på hvorfor.

Klassekammerateffekten

De sociale problemer blandt børn og unge er ikke mindre i Esbjerg end andre steder. 15 procent af eleverne i Esbjerg kommer fra dét, der i »Det delte Danmark« hedder »svag hjemmebaggrund« – de vokser op i hjem præget af skilsmisser, lav uddannelse eller forældre på overførselsindkomst. Tallet for Odense og Århus er også 15 procent. København ligger noget over, Aalborg lidt under.

citationstegnDet er vigtigt for skolen at fastholde elever fra mere ressourcestærke hjem. De fungerer på mange måder som et spejl for de andre. Ole Hansen, skoleinspektør på Præstegårdsskolen i Esbjerg

Esbjerg skiller sig imidlertid ud på et andet område. Som det ses i grafikken, er de sociale problemer mindre koncentreret på enkelte skoler. Den mest socialt belastede fjerdedel af skolerne i Esbjerg har i snit 23 procent børn med svag hjemmebaggrund. I Århus er tallet imidlertid 34 procent, i Odense 36 procent – og i København hele 42 procent.

»Vi har i Esbjerg undgået egentlige sociale ghettoer. Alle områder i byen er en blanding af parcelhuse og almene boliger. Kommunen søgte at blande boligformerne, da byen for alvor blev udbygget i 1960’erne. Der er i Vestjylland en tradition for, at folk vil bo i deres eget. Derfor blev der aldrig bygget store bydele, som kun har boligforeningsbyggeri,« siger Knud Jeger Andersen (SF), der er formand for Børne- og Kulturudvalget i Esbjerg.

1960’ernes byplanlæggere i Esbjerg kendte ikke den nyeste forskning i social arv, men det gør vi i dag: Elever fra svage hjem klarer sig bedre i skolen, hvis de går i klasse med mere ressourcestærke klassekammerater. De har også større chancer for at få uddannelse og job senere i livet, end hvis de går i skole med mange andre i samme sociale situation.

»Forældrenes baggrund har stadig stor betydning for, hvordan eleverne klarer sig. De veluddannede forældre støtter generelt deres børn mere – og presser dem i højere grad til at lave lektier. Men klassekammeraterne spiller også en stor rolle. De socialt svage børn i Esbjerg bor tilsyneladende mere spredt, og dermed bliver de løftet gennem socialt blandede klasser.

Eleverne fra bedre stillede hjem fungerer som rollemodeller for de svage børn,« siger Beatrice Schindler, der forsker i social arv på Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF).

Det handler blandt andet om de værdier og vaner, som børnene lærer af kammeraterne:

»Børn, der bryder den sociale arv, skiller sig ofte tidligt ud med andre værdier – de ligner mere børn fra velstimulerede miljøer. Hvis der ikke er så dyb social opdeling på skolerne, vil de svagest stillede børn få et andet sprog og nogle af dem måske også andre værdier. De vil for eksempel læse flere bøger og arbejde mere på at få gode karakterer,« siger Charlotte Ringsmose, der er forsker på Danmarks Pædagogiske Universitet og arbejder for Undervisningsministeriet på et stort projekt om mønsterbrydere.

Som det ses i grafikken, er mønsteret tydeligt i både København og Odense: Jo højere andel af skolens elever, der har svag hjemmebaggrund, desto lavere er karaktergennemsnittet. Billedet er det samme i Århus og i et vist omfang i Aalborg. Men i Esbjerg skyldes forskellen i hovedsagen noget andet end den sociale baggrund – for eksempel undervisningens kvalitet.

Blandede skoledistrikter

17 af de 18 byskoler i Esbjerg ligger da også i socialt blandede distrikter, der både omfatter etagebyggeri, rækkehuse og parcelhuse. En af dem er Præstegårdsskolen, der ligger i Østbyen med meget alment byggeri og en del sociale problemer. Knap en tredjedel af skolens elever er tosprogede, og mange af de danske børn kommer fra ressourcesvage hjem. Men en fjerdedel af eleverne er fra et villakvarter med mere velstillede familier.

»Vi mærker i dagligdagen, at en del af forældrene ikke har så meget overskud. I nogle tilfælde må vi sørge for morgenmad til børnene, andre gange ringer læreren hjem og minder mor om at pakke lille Peters taske. Det er vigtigt for skolen at fastholde elever fra mere ressourcestærke hjem. De fungerer på mange måder som et spejl for de andre,« siger skoleinspektør Ole Hansen.

Men det er ikke altid lige let. Skoleinspektøren bruger meget tid på at tale med forældrene, når de overvejer, om barnet skal begynde på Præstegårdsskolen:

»Især de mere ressourcestærke forældre spørger til skolens karaktergennemsnit og værdigrundlag. Hvis vi ikke kan give ordentlige svar, vælger de en anden skole,« siger Ole Hansen.

På et tidspunkt fravalgte en del etnisk danske familier skolen på grund af et stigende antal tosprogede elever. Det fik skolen og kommunen til at foretage to modtræk: For det første fik de tre skoler i Østbyen ekstra ressourcer, så de bedre kan tackle problemer med socialt udsatte eller tosprogede elever. For det andet bliver alle tosprogede børn sprogtestet, inden de begynder i skole:

»Hvis et barn med tyrkisk baggrund for eksempel ikke kan nok dansk, bliver han kørt til en særlig modtageklasse på en af de andre skoler. Her er der støtteundervisning, indtil han kan nok dansk, og familien selv kan vælge skole. Ordningen giver ikke bare ekstra støtte til de tosprogede børn, men sender også et vigtigt signal til danske forældre om det faglige niveau i skolen,« siger Ole Hansen.

De senere år er kurven knækket. Langt færre familier fravælger Præstegårdsskolen, som også forventer flere elever fra villakvarteret, fordi mange unge familier i disse år flytter ind i området.

Læseevner testes

Bakkeskolen er den eneste af Esbjergs 18 byskoler, som ligger i et meget socialt belastet skoledistrikt, og den modtager store ekstra ressourcer fra kommunen. De blandede skoledistrikter er da heller ikke den eneste forklaring på Esbjergs succes med at bryde den sociale arv. Også den massive indsats omkring læsning har haft stor betydning, vurderer Claus Madsen, der er pædagogisk udviklingschef i kommunen.

Skoler over hele landet har i de seneste år fokuseret på læsning efter »PISA-chokket«, hvor en OECD-undersøgelse placerede danske børns læsefærdigheder på niveau med ulande i Afrika. Men Esbjerg begyndte allerede for ti år siden at styrke læsningen, og elevernes læsefærdigheder testes i både 2., 3. og 4. klasse:

»Læsning er så vigtigt, fordi det åbner op for alle de andre fag. Med testen kan vi tidligt spotte dem, der ikke læser godt nok, og give dem ekstra støtte. Og vi kan se, at det hjælper – at flere læser bedre,« siger Claus Madsen.

De faglige færdigheder er da også afgørende, når skolen skal bryde den sociale arv:

»Der er i dele af middelklassen en ligegyldighed over for de faglige krav i skolen – hvis børnene har det godt, så lærer de nok det andet efterhånden, siges det. Men især de socialt svage børn kommer til kort over for den holdning, fordi hjemmet ikke i samme grad kan kompensere for mangler i undervisningen,« fremhæver Charlotte Ringsmose fra DPU.

Den folkesocialistiske formand for skoleudvalget i Esbjerg erkender, at læsetest ikke lyder som gængs venstreorienteret politik. Men også han betoner hensynet til de svage elever:

»Test handler ikke om terperi, men om at måle, hvordan det går den enkelte og sikre den nødvendige støtte,« siger Knud Jeger Andersen.

Skolevæsenet i Esbjerg er da heller ikke kun optaget af klassisk faglighed. Der er også fuldt tryk på et nyt projekt – Spas (Spil på alle Sanser) – som er inspireret af nye amerikanske teorier om forskellige slags intelligens. Spas bygger på, at børnene ikke kun har en sproglig og en matematisk intelligens, men for eksempel også en social og følelsesmæssig intelligens.

»Mange drenge i de mindre klasser skal bruge kroppen, når de tænker sig om – de tegner små kruseduller eller sidder uroligt på stolen. I stedet for at skælde ud på de kropsligt orienterede elever, skal lærerne gribe undervisningen anderledes an. Spas giver lærerne et nyt sæt briller, så de i højere grad får blik for den enkeltes styrker. Mange børn forlader folkeskolen med et meget lavt selvværd, og det må vi tage alvorligt,« siger Claus Madsen.