Bopælen afgør om du får praktikplads

Af

Chancen for at få en praktikplads afhænger i høj grad af postnummeret. En ny kortlægning af manglen på praktikpladser viser, at det er bedre at bo i Hørsholm end i Vallensbæk. Elever må flytte efter ledige praktikpladser, lyder det fra arbejdsgivere og kommuner. En forsker efterlyser derimod en større lokal indsats.

Foto: Foto: Henning Bagger/Scanpix

PLADSMANGEL Hvis du bor i København og går på en erhvervsskole, kan du kigge noget længere efter en praktikplads end elever i Varde, Lemvig eller Hørsholm. Det viser en ny kortlægning, som Ugebrevet A4 har lavet, over manglen på praktikpladser i alle landets kommuner.

I sin åbningstale i Folketinget i går bebudede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at regeringen i forbindelse med sin længe ventede reform af erhvervsuddannelserne vil »gøre endnu mere for, at flere kan få en praktikplads«.

Og dét er bydende nødvendigt i mange kommuner, hvor op imod en fjerdedel af alle elever, som har brug for en praktikplads, alligevel står uden en aftale med en virksomhed. Netop så grelt står det til i vestegnskommunen Vallensbæk, mens stort set samme billede tegner sig i nabokommunerne Ishøj og Albertslund og også i Hovedstaden selv. I Hørsholm nord for København derimod står ikke engang fire procent af de praktikparate elever uden en plads.

I Vallensbæk medgiver borgmester Henrik Rasmussen (K), at praktikpladsmanglen volder besvær. 

»Vi prøver at sætte ind forskellige steder for at skaffe flere praktikpladser, men bottomline er, at det er en udfordring for os at få praktikpladser i vores kommune,« siger Henrik Rasmussen.

Ugebrevet A4’s danmarkskort over praktikpladsmanglen viser, at der er stor forskel på, hvor godt de enkelte kommuner opfylder de unges behov for praktikpladser. Og for stort set alle kommuner er manglen på praktikpladser skudt i vejret siden 2008.  

Derfor skal statsministeren holde ord og sætte massivt ind mod manglen på praktikpladser. Det er en forudsætning for, at regeringen kan nå sit mål om, at flere elever fremover skal vælge og i sidste ende gennemføre en erhvervsuddannelse. Det mener Peter Koudahl, der er lektor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.

»Det er helt nødvendigt at få løst praktikpladsmanglen for at gøre erhvervsuddannelserne attraktive, så flere søger ind, og færre dropper ud. Ellers har man de facto uddannelser, der kan påbegyndes, men som man ikke ved, om man kan få lov at færdiggøre. Det er erhvervsuddannelsernes største problem i dag,« siger Peter Koudahl.

Han peger på tre forhold, der kan forklare, hvorfor nogle kommuner har sværere ved at opfylde deres unges behov for praktikpladser end andre:

  • Koncentrationen af elever i den enkelte kommune
  • Sammensætningen af elevgruppen i kommunen
  • Mismatch mellem elevernes uddannelsesvalg og det lokale udbud af praktikpladser

Voksende problem

I København er andelen af elever, der mangler en praktikplads, steget med voldsomme 17 procent siden 2008. Det gør kommunen til det sted i landet, hvor praktiksituationen er forværret mest, siden krisen trådte ind og afbrød den fremgang, der gennem 00’erne mindskede manglen på praktikpladser i samtlige kommuner. Ud af alle københavnske elever, der har brug for en praktikplads i en virksomhed, mangler hver femte en i dag.

Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R), mener, at den store andel af unge gør det ekstra svært for Hovedstaden at opfylde behovet for praktikpladser.

»Når det kommer til Københavns Kommune, er der en særlig udfordring, fordi der er så mange unge, der gerne vil være her. Da krisen indtrådte, lød beskeden fra virksomhederne, at nu havde de ikke råd til at have lærlinge. Billedet har aldrig været rosenrødt, men det er klart blevet sværere her i krisetiden,« siger Anna Mee Allerslev.

Det stemmer overens med Peter Koudahls teori.

»I områder med en stor koncentration af elever vil der formentlig være relativt færre praktikpladser. Der er simpelthen flere unge til det samme antal praktikpladser,« siger Peter Koudahl.

Han forklarer samtidig, hvorfor hele tre af de københavnske vestegnskommuner, Ishøj, Albertslund og Vallensbæk, har en andel af praktiksøgende elever på over 20 procent.

»Sammensætningen af elevgruppen i den enkelte kommune har også betydning. I kommuner på Københavns Vestegn har en større andel af eleverne anden etnisk baggrund. Forskellige undersøgelser viser, at de har ekstra svært ved at finde fodfæste på praktikpladsmarkedet. Med andre ord foregår der en diskrimination på praktikpladsmarkedet,« siger lektoren.

I Hørsholm har praktikpladsmanglen i modsætning til vestegnskommunerne ikke fyldt meget. Kommunens konservative borgmester, Morten Slotved, har en forklaring.

»Det har ikke været et punkt, som er blevet trukket frem eksplicit som problem. Man skal tænke over, hvilke borgere der bor i Hørsholm. Det er ressourcestærke mennesker, der skaber et stærkt netværk omkring de unge, der skal have en uddannelse,« siger Morten Slotved.

Elevernes skæve valg

Hos Dansk Arbejdsgiverforening mener chefkonsulent Simon Neergaard-Holm, at elevers valg af uddannelse er skævt i forhold til udbuddet af praktikpladser. Det gør, at nogle virksomheder i dag faktisk har ledige praktikpladser, men ikke kan få de rette elever og lærlinge.

»Det, vi har som udfordring i Danmark, er et mismatch mellem det forhold, at vi har mange søgende på nogle uddannelser, og vi har ledige praktikpladser på andre. Eleverne skal i højere grad stimuleres til at søge ind på de retninger, hvor der er ledige praktikpladser,« siger Simon Neergaard.

Men ifølge lektor Peter Koudahl består problemet snarere i, at der er uoverensstemmelse mellem der, hvor eleverne bor, og så den enkelte kommunes udbud af praktikpladser.

»Et bedre match mellem der, hvor der er relevante praktikpladser, og der, hvor eleverne bor, ville samlet set mindske praktikpladsmanglen,« siger lektoren.

I dag findes der ikke noget centralt register over de ledige praktikpladser, som kunne gøre det muligt at se, hvilke egne af landet der har brug for flere elever.

Ifølge formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation Morten Ryom burde der være langt mere samarbejde mellem skoler og virksomheder på tværs af landet, så de ledige pladser kan besættes.

»Der er lærepladser derude, som ikke bliver besat, fordi kommunikationen mellem skolerne og virksomhederne er alt for dårlig. Virksomhederne skal headhunte deres lærlinge på skolerne, og hvis skolerne ikke kan tilbyde lærlinge inden for et bestemt fag, skal de lave matchmaking på tværs af landet,« siger Morten Ryom.

Krav til elever: Flyt!

Der er heller intet galt i at bede en elev om at flytte fra den ene ende af landet til den anden, hvis det giver eleven en praktikplads, mener Simon Neergaard-Holm fra Dansk Arbejdsgiverforening.

»Eleverne skal ligesom andre folk, der leder efter job, være mobile på arbejdsmarkedet. De skal være klar til at søge derhen, hvor der er ledige praktikpladser. En københavner skal være parat til at flytte til Jylland for at få sin praktikplads,« siger Simon Neergaard-Holm.

Men lektor Peter Koudahl mener, at det er et helt urimeligt krav at stille til eleverne på landets erhvervsskoler. Man ville aldrig bede en gymnasieelev om det samme, påpeger han.

»Det kan være svært at være mobil og flytte sig efter en praktikplads, når man er 16 år. Tænk hvis man tilsvarende bad en 1.g-elev fra Hørsholm om at flytte til Frederikshavn, fordi det altså var her, der var plads i 2.g. Her ville mor og far ikke tøve med at råbe op og kalde det uansvarligt. Men det er jo i princippet det, man beder unge mennesker på erhvervsuddannelserne om,« siger Peter Koudahl.

Og mere mobile elever får heller ikke nødvendigvis de unge i praktik, mener elevformand Morten Ryom.

»Vi er ved at nå så stor en mangel på lærepladser, at selv de, der er villige til at flytte efter dem, heller ikke kan finde noget,« siger elevformanden.

Han pointerer, at den lave løn for elever i skolepraktik på bare 45 kroner i timen hæmmer elevernes mobilitet, når de søger efter en ordinær praktikplads i en virksomhed.

»Det er dæleme næsten umuligt at flytte tværs over landet, så længe skolepraktiklønnen er så lav. Virksomhederne burde overveje at gøre det nemmere for elever i andre dele af landet at rive deres netværk op og flytte efter en ledig praktikplads, fx ved på forhånd at sikre eleven arbejde under hele uddannelsen,« siger Morten Ryom.

Men man skal som elev passe på ikke at gøre problemet med at flytte større, end det er, mener borgmester Henrik Rasmussen i Vallensbæk.

»Der er ingen, der siger, at de skal rykke sig mere, end at det er til at tage cyklen eller toget frem og tilbage. Det giver også mening, hvis man brænder for sin uddannelse, og det er der, praktikpladsen er,« siger Henrik Rasmussen.

Ud af starthullerne

Men lektor Peter Koudahl mener i stedet, at løsningen ligger i at skaffe flere praktikpladser i de enkelte lokalområder. Og et godt sted at starte er hos kommunerne selv, mener han.

»I forhold til hvor store kommunerne er som arbejdsgivere, så har de selv et fuldstændigt urimeligt lille antal praktikpladser. De kunne sagtens tage mange flere elever i praktik og også inden for flere områder, end de gør i dag,« siger Peter Koudahl.

I Hørsholm forsikrer borgmester Morten Slotved, at kommunen netop har ansat fem elever, og hos Københavns Kommune, der beskæftiger over 45.000 medarbejdere, har man i næste års budget afsat 41,5 millioner kroner ekstra for at nå målet om 1.496 kommunale praktikpladser i 2018.

»Vi skal som Danmarks største arbejdsplads selvfølgelig løfte vores del af opgaven,« siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev.

Hun forudser massive problemer, hvis det ikke lykkes at vende udviklingen.

»Det er en tragedie for den enkelte ledige unge, men det er også et stort problem for samfundet, at vi, når krisen forhåbentligt vender, formentlig ikke har den nødvendige specialiserede arbejdskraft til at sætte gang i hjulene igen,« siger borgmesteren.