Boom i overenskomster for østarbejdere

Af | @JanBirkemose

Efter myndighederne i 2006 gav organiserede virksomheder lov til at ansætte østeuropæisk ­arbejdskraft uden ventetider og bureaukrati, er der sket et boom i virksomheder med orden i ­papirerne. I dag bliver næsten 9 ud af 10 østeuropæere ansat på virksomheder med overenskomst.

GULEROD Frygt for månedslange sagsbehandlingstider har fået hundredvis af virksomheder med behov for østeuropæisk arbejdskraft til at tegne overenskomster og melde sig ind i arbejdsgiverforeninger.

Tidligere blev kun 6 ud af 10 østeuropæere ansat i virksomheder med overenskomst. Men siden 2006, hvor der blev givet grønt lys for, at virksomheder med overenskomst kunne ansætte østarbejdere helt uden ventetid, har virksomheder, der aldrig tidligere har ønsket kontakt med fagbevægelsen, stået i kø for at få overenskomst. Derfor er næsten 9 ud af 10 østarbejdere i dag ansat på virksomheder, der er overenskomstdækket.

De mange nye overenskomster fremgår af en komplet kortlægning, som Ugebrevet A4 har lavet af det østeuropæiske arbejdsmarked i Danmark. Kortlægningen er baseret på aktindsigt fra Udlændingeservice, der har givet oplysninger om hver eneste østarbejder i Danmark, siden EU blev udvidet i maj 2004. I alt 31.114 personer.

En af de virksomheder, som har besluttet sig for at tegne overenskomst, er Danfrugt fra Skælskør. Tidligere har virksomheden haft 27 polakker og ungarere ansat uden overenskomst til at plukke æbler, pærer og kirsebær. Men siden virksomheden i 2006 fik mulighed for at ansætte østarbejdere helt uden bureaukrati og lange ventetider, såfremt de tegnede en overenskomst, har de haft yderligere 39 østeuropæere ansat – nu med overenskomst.

»Vi må nok erkende, at muligheden for at kunne ansætte folk uden ventetid spillede kraftigt ind på vores beslutning om at tegne overenskomst med 3F. Vi har brug for fleksibel arbejdskraft. Og vi kan ikke vente, til høstsæsonen er forbi, før medarbejderne kommer. Nu kan vi ansætte fra den ene dag til den anden, og så ordner vi papirarbejdet bagefter,« siger regnskabschef Finn E. Christensen fra Danfrugt.

Årsagen til, at Danfrugt kan springe bureaukratiet over, er, at regeringen og partierne bag østaftalen i juni 2006 gav organiserede eller overenskomstdækkede virksomheder mulighed for at få en såkaldt forhåndsgodkendelse. Med den i hånden kan virksomheden ansætte alle de østarbejdere, de har lyst til, og derefter få godkendelserne efterfølgende. Og det er en forbedring, der kan mærkes, fortæller Finn E. Christensen fra Danfrugt.

»Før var proceduren uhyggelig lang. Det tog tre måneder, inden man kunne få en polak her op. Og først når både politi, Udlændingeservice, arbejdsmarkedsråd, ambassade og jeg ved ikke hvem havde blandet sig, kunne medarbejderne begynde at arbejde for os. Det var ekstremt langsommeligt.«

Arbejdsgiverforeninger skummer fløden

Listen over forhåndsgodkendte virksomheder er i dag på 3.377 virksomheder. Hovedparten har i forvejen haft en overenskomst eller været medlem af en arbejdsgiverforening, men 235 virksomheder, der tilsammen tidligere har ansat 947 østarbejdere uden overenskomst, har fundet kuglepennen frem og meldt sig ind i en arbejdsgiverforening.

Ugebrevets optælling registrerer kun de virksomheder, som tidligere har haft østeuropæere anset. Ud over de 235 virksomheder er der derfor også tale om et større antal nyetablerede virksomheder eller virksomheder, som blot ikke tidligere har haft østeuropæisk arbejdskraft, der har meldt sig ind i en arbejdsgiverforening.

Størst tilgang er sket i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere. Her vurderer direktør Johnny Ulff Larsen, at reglen om forhåndsgodkendelse har skaffet foreningen op mod 400 nye medlemmer.

»Siden forhåndsgodkendelserne blev indført, har vi fået rigtig mange nye medlemmer, som klart og tydeligt har tilkendegivet, at de melder sig ind hos os for at få en forhåndsgodkendelse,« siger Johnny Ulff Larsen.

Han glæder sig over medlemsfremgangen, som falder på et tørt sted.

»Inden for vores område er der hele tiden fusioner, og der bliver færre og færre landbrug. Det vil sige, at vi naturligt burde få færre og færre medlemmer. Men det er gået lige stik modsat. Og det skyldes udelukkende østaftalen.«

Overenskomst giver arbejdsro

Ud over muligheden for at ansætte østarbejdere uden ventetid, angiver flere virksomheder over for Ugebrevet A4, at deres indtræden på den organiserede del af arbejdsmarkedet også har givet dem en større arbejdsro. Det gælder blandt andet det sydjyske gartnerifirma Jeppe Vadh Aps, der har tegnet overenskomst med 3F efter at have haft 46 litauere ansat uden overenskomst. Siden da har gartneriet ansat 109 personer fra Litauen med overenskomst.

»Vi har flere gange fået stoppet arbejdet af politiet, fordi vi er blevet anmeldt alene, fordi det var østarbejdere. Folk vil simpelthen ikke tro, at lønnen er i orden, når det er østarbejdere. Så det har hjulpet rigtig meget, at vi har fået de overenskomster, og de sidste to år har vi slet ikke haft problemer,« siger indehaveren Jeppe Vadh

Han glæder sig samtidig over, at overenskomsten har fjernet 3F’s ånde i hans nakke.

»I starten var der en emsig fyr, der altid skulle rende rundt og snakke med folk. Han ville simpelthen ikke tro på, at de fik den løn, som de skulle have. Men det har vi fået ham overbevist om nu, efter vi har tegnet overenskomst. Der er nogle af de fagforeningsfolk, der er lidt for emsige. Og når vi har travlt og har op mod 60 østeuropæere i fuld sving i højsæsonen, har vi ikke tid til at have sådan nogle typer rendende.«

I 3F glæder forhandlingssekretær Morten Fischer-Nielsen fra den grønne gruppe sig over de mange virksomheder, der har tegnet overenskomster. Han håber nu, at de ikke vil forsøge at løbe fra aftalerne, når østaftalen udløber til maj næste år. Når det sker, vil incitamentet til at tegne overenskomst forsvinde i og med, at alle så kan ansætte østarbejdere uden ventetid.

»Vi er jo ikke forvænt med, at arbejdsgivere af deres gode hjerte selv henvender sig til os for at tegne overenskomster. Der er derfor ingen tvivl om, at vi kun har oplevet denne unikke situation, fordi arbejdsgiverne har oplevet nogle gunstige fordele. Når fordelene forsvinder, vil de sikkert opsige deres medlemskab af arbejdsgiverforeningen og opsige overenskomsterne,« siger Morten Fischer-Nielsen.

Han er dog godt tilfreds med, at 3F og andre fagforeninger ved hjælp af reglen om forhåndsgodkendelser har fået mulighed for at få foden inden for på et område af arbejdsmarkedet, hvor der tidligere var helt lukkede døre.

»Før havde vi stort set ingen mulighed for at komme i nærheden af udlændingene. Men nu kan vi både kontrollere deres forhold og være i kontakt med dem. Og uanset om deres arbejdsgivere i fremtiden forsøger at komme ud af overenskomsten, vil vi fastholde et krav om at bevare overenskomsten. Når virksomhederne først er kommet ind i folden, slipper vi dem ikke så let igen,« siger Morten Fischer-Nielsen.

Arbejdsmarkedsforsker Klaus Pedersen fra FAOS ved Københavns Universitet har svært ved at vurdere, om den høje organisationsprocent på det østeuropæiske del af det danske arbejdsmarked er kommet for at blive, eller om den forsvinder igen sammen med østaftalen.

»Det er da muligt, at der er et pædagogisk element i, at dem, der nu er kommet ind i systemet, vælger at blive der. Men vi ved det ikke, og jeg synes ikke, at der er ret mange tegn på, at østarbejderne bliver en naturlig del af den danske model. Altså at arbejdsgiverne forbliver frivilligt i deres arbejdsgiverforeninger, og østarbejdere begynder at organisere sig frivilligt i fagforeninger,« siger Klaus Pedersen.