Bonus skal skaffe flere indvandrere i arbejde

Af Torben K. Andersen, freelancejournalist

Regeringen vil toptune integrationsloven og belønne de kommuner, som skaffer udlændinge hurtigt i arbejde, med en check på op til 60.000 kroner. Kommunernes Landsforening frygter, at det vil øge kløften mellem rige og fattige kommuner. Indvandrere skal også have mulighed for hurtigere opholdstilladelse, og der skal indføres en helt ny lov om danskundervisning.

En helt ny form for økonomisk bonus skal lokke indvandrere langt hurtigere i arbejde end i dag og samtidig få flere til at gå i gang med en uddannelse. Regeringen vil styrke den få år gamle integrationslov og spiller om kort tid ud med en række omfattende ændringer med vidtgående konsekvenser.

  • Integrationsminister Bertel Haarder (V) vil belønne landets kommuner med en check på for eksempel 60.000 kroner for hver indvandrer, de skaffer i ordinært arbejde over en længere periode. Denne helt nye form for resultattilskud skal få de kommunale sagsbehandlere op på dupperne for at skaffe job til langt flere flygtninge og indvandrere.
  • Indvandrere skal til gengæld have mulighed for at opnå permanent opholdstilladelse meget tidligere, så de ikke behøver at vente syv år på at slippe gennem nåleøjet. Men den præmiering kræver, at de viser vilje til at integrere sig i det danske samfund og lever op til en række individuelle mål.
  • Samtidig vil regeringen gennemføre en reform af danskundervisningen med så omfattende ændringer, at der skal vedtages en helt ny lov på området. Lovforslaget medfører en større liberalisering på området med flere aktører på banen og langt flere økonomiske incitamenter til at få indvandrere til at møde op på sprogskolerne og derved undgå det store fravær.

Med sit kommende udspil vil Bertel Haarder vende op og ned på fordelingen af de knap fire milliarder kroner, som hvert år bruges på at integrere flygtninge og indvandrere, for at øge incitamenterne til at skaffe flere indvandrere i arbejde.

07Men store dele af regeringens udspil bliver på forhånd mødt med massiv skepsis hos Kommunernes Landsforening, KL, som afviser forslaget om at indføre den særlige bonus til kommunerne. For pengene til den nye bonusordning skal nemlig findes inden for de nuværende økonomiske rammer. Og det kan betyde, at der blot bliver flyttet penge fra områder med et haltende arbejdsmarked til de steder, hvor der er mange job og mangel på arbejdskraft, så forskellen mellem rige og fattige kommuner blot bliver endnu større.

»Det kan være fint at have en økonomisk gulerod. Men der skal være ens vilkår. De kommuner, hvor der er mangel på arbejde, vil have lettere ved at få den økonomiske bonus, mens det vil være svært at få flygtninge ud i job i områder med et svagt arbejdsmarked,« siger lederen af KL’s integrationskontor, Birgit Hedegaard.

Hun mener også, at forslaget vil være i strid med den fireparts-aftale om bedre integration, som blev ingået i maj sidste år. Heri hedder det, at der »skal tages hensyn til, at kommunernes forudsætninger for at løfte integrationsopgaven kan være forskellige. Således bør der blandt andet tages højde for forskelle i erhvervsstruktur og i sammensætningen af flygtninge og indvandrere.«

Rashid eller Rasmussen

Regeringen er ved at have tre skud klar i bøssen til at skaffe flere indvandrere i arbejde og sikre en langt bedre integration.

  • Det ene skud handler om en mere effektiv danskundervisning.
  • Det næste skud er en omfattende ændring af integrationsloven med økonomiske incitamenter til kommunerne.
  • Og det tredje skud bliver fyret af til foråret med fokus på arbejdsmarkedet.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ladede bøssen i sin nytårstale, hvor han lovede en langt større indsats for at få flere indvandrere i arbejde.

»Staten og kommunerne vil forstærke indsatsen. Men arbejdsgivere, fagforeninger og hver enkelt på arbejdspladserne må også yde et bidrag. Alle skal have en fair chance, hvad enten man hedder Rashid eller Rasmussen,« sagde Anders Fogh Rasmussen.

Knap havde statsministeren ønsket godt nytår, før Socialdemokraternes formand Mogens Lykketoft gentog sit ønske om et nationalt kompromis om indvandrerpolitikken.

Det kommende integrationsudspil fra regeringen bygger på de anbefalinger, som et særligt udvalg med repræsentanter fra tre ministerier og KL er kommet med. Udvalget blev nedsat for knap et år siden af regeringen for at få en slags kogebog med opskrifter til en mere effektiv integration og danskundervisning.

Regeringen har endnu ikke lagt sig helt fast på, hvor store de enkelte bonusordninger skal være for at skaffe flygtninge hurtigere i arbejde eller uddannelse. Men ifølge udvalgets anbefalinger skal en kommune have 60.000 kroner, når en udlænding er kommet i ordinær beskæftigelse i mindst 26 sammenhængende uger.

Når en udlænding har gennemført mindst 10 ugers skoleophold på en erhvervsfaglig uddannelse, vanker der en bonus til kommunen på 40.000 kroner. Og der vinker 20.000 kroner forude til den kommunale pengekasse, når en udlænding har bestået en særlig danskprøve.
Det skal også fremover være muligt for kommunerne at tilbyde et fuldt integrationsprogram for de familiesammenførte indvandrere på lige fod med flygtninge og med et tilskud fra staten i ryggen.

Præmieres med opholdstilladelse

Ifølge Ugebrevet A4’s oplysninger har regeringen dog droppet et af de mere kontroversielle forslag fra udvalget. Forslaget gik ud på at opdele indvandrere i tre forskellige grupper i erkendelse af den enorme forskel på flygtninges og indvandreres baggrund og muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet.

En gruppe kunne være analfabeten fra Somalia og andre indvandrere med ingen eller blot få års skolebaggrund og stort set ingen erfaringer med at arbejde. I den anden ende af skalaen skulle man finde gruppen med lægen fra Iran med mange års erhversfaring fra sit hjemland eller andre indvandrere med mere vidtgående kompetencer. For hver af disse tre grupper skulle der være særlige mål om at blive integreret ud fra et passende ambitionsniveau. Men regeringen mener, at det vil blive for svært at praktisere denne model og jonglere med de mange forskellige kriterier for at placere den enkelte udlænding i en af de tre grupper.

Regeringen er dog klar med en belønning til de indvandrere, som gør sig stor umage med at lære dansk, kommer i arbejde eller tager en uddannelse. De behøver ikke længere at vente syv år på at skifte den midlertidige opholdstilladelse ud med en permanent. De kan søge om at få det gyldne stempel langt tidligere. Det kræver dog, at de opfylder en række forskellige krav som for eksempel at have været selvforsøgende i mindst to år og have bestået den særlige danskprøve.

Til gengæld falder hammeren, hvis indvandrere ikke overholder det planlagte integrationsprogram og for eksempel udebliver fra job eller undervisning. Så skal der skæres i integrationsydelsen. Erfaringerne fra de senere år viser, at indvandrere har en fraværsprocent på 24 procent i snit på landets sprogcentre – eller sagt på en anden måde ikke dukker op til undervisningen hver fjerde gang.

Staten kan vinde milliarder

Med denne blanding af pisk og gulerod håber regeringen at skaffe hurtigere job til nye indvandrere. Og den behøver ikke at have den store kugleramme frem for at udregne de økonomiske konsekvenser af sit udspil. Dem har både Rockwool Fonden og regeringens egen tænketank, det såkaldte Bonnerup-udvalg, allerede udfærdiget i to tykke rapporter fra oktober sidste år med næsten identisk konklusion.

Hvis der ikke sker en bedre integration end i dag, vil de offentlige udgifter vokse med 14-17 milliarder kroner årligt oven i den ekstra regning til de mange flere pensionister i de kommende år. Til sammenligning har regeringen gjort et stort politisk nummer ud af at skaffe »blot« 1,5 milliard kroner ekstra til sygehusene og en halv milliard kroner mere til pensionisterne.

Hvis det til gengæld lykkes at skabe den perfekte integration, så indvandrere har en lige så høj beskæftigelsesfrekvens som danskere, vil staten ikke bare spare den store regning på 14-17 milliarder kroner. De mange flere indvandrere på virksomhedernes lønningsliste vil kaste så mange flere skattekroner i de offentlige kasser, at der pludselig vil være ni milliarder kroner mere at dele ud til sygehuse, folkeskoler, børnepasning og ældrepleje.

Danskundervisning reformeres

Vejen frem mod bedre integration går også over en mere effektiv danskundervisning. Her lægger regeringen nu op til en stor reform på området med så omfattende ændringer, at der er tale om en helt ny lov med titlen »Lov om danskuddannelse af voksne udlændinge med flere«.

På flere måder er der tale om en langt større liberalisering af undervisningen. Der skal flere aktører på banen, så indvandrere har mulighed for et friere valg af sprogskole. Udbyderne kan være private eller kommunale sprogcentre, offentlige uddannelsesinstitutioner eller private aktører, når der er tale om virksomhedsbaseret danskundervisning.

Regeringen vil også indføre en særlig økonomisk gulerod for at få en mere effektiv undervisning. Undervisningen bliver nemlig bygget op over seks moduler, og en udlænding kan ikke gå i gang med et nyt modul, før man har bestået det igangværende. Samtidig betaler kommunen kun for et modul ad gangen for at få indvandrere til at gennemføre hele uddannelsen på kortest mulige tid. Samtidig vil regeringen stoppe retten til danskundervisning efter tre år. Hvis en udlænding herefter har brug for at lære mere dansk, må vedkommende selv betale 500 kroner i brugerbetaling.

Regeringen er også i fuld gang med at forberede et større integrations-udspil på hele arbejdsmarkedet, som formentlig er klar i slutningen af næste måned, og hvor virksomhederne får en langt mere central rolle i hele integrationen af indvandrere. Arbejdsgiverne skal give plads til indvandrere i virksomhedspraktik, og regeringen vil også have flere virksomheder til at påtage sig et større ansvar, så de står for hele integrationen af indvandrere – både arbejde og danskundervisning.