Boliggevinster bliver til arveforskud

Af

Hver tiende dansker har fået arveforskud inden for de seneste fem år. Og i ni ud af ti tilfælde er den glade giver en husejer, viser ny A4-undersøgelse. Samtidig er to ud af tre modtagere også husejere. Dermed går den sociale ulighed i arv, mener eksperter.

GAVER Johanne Boelskov er blevet sommerhusejer og betydeligt mere velstående, efter hendes mor for 10 år siden gav sit sommerhus til sine to døtre i arveforskud.

»Min mor har både hus og sommerhus og ville gerne omgå en del af arveafgiften, når hun dør. Uden arveforskud havde jeg aldrig fået sommerhus, og husets pris er tordnet i vejret og repræsenterer en pæn værdi, hvis vi skulle få lyst til at sælge,« siger Johanne Boesgaard, der arbejder som projektkoordinator.

Hun er langt fra den eneste, hvis forældre lader boliggevinsterne gå videre til næste generation. Boligejere begunstiger i stort omfang deres børn med arveforskud. Således har hver 10. dansker inden for de seneste fem år modtaget arveforskud, og i ni ud af ti tilfælde er den glade giver en boligejer. Det viser den hidtil mest tilbundsgående undersøgelse af, hvilke danskere der får og giver arveforskud og arv.

Undersøgelsen, som Epinion Capacent har foretaget for Ugebrevet A4, bygger på 1.058 interview og dokumenterer, at de store gevinster på boligmarkedet er godt i gang med at skifte hænder. Fra boligejerne til deres børn. Blandt dem, der har givet arveforskud inden for de seneste fem år, er 86 procent husejere. Pengene giver husejerne fortrinsvis til børn og børnebørn, hvoraf hovedparten – to ud af tre – selv er husejere. Kun 14 procent af dem, der har givet arveforskud inden for de seneste fem år, ejer ikke deres egen bolig.

Det er ikke ligegyldige summer, der leveres videre til næste generation i arveforskud. For mere end hver 10. modtager er arveforskud billet til en rigtig stor pose penge: Syv procent har fået mellem 100.000 og 200.000 kroner, og fire procent har fået overdraget mere end 300.000 kroner i forskud på arv af deres forældre eller bedsteforældre. 41 procent af modtagerne af arveforskud har fået mellem 20.000 og 50.000 kroner at forsøde tilværelsen med, og 19 procent oplyser at have fået mellem 50.000 og 100.000 kroner.

Behøver ikke røre en finger

Også når det gælder arv, begunstiges børn af boligejere i langt højere grad end børn af forældre uden ejerbolig. Som tidligere dokumenteret i Ugebrevet A4 får arvinger til personer med ejerbolig i dag dobbelt så stor arv som for 11 år siden, og de rigeste 10 procent sendte sidste år i gennemsnit næsten otte millioner kroner videre til deling blandt deres efterkommere, mens arvinger til ikke-boligejere må nøjes med at dele 246.600 kroner.

At boligejerne i så stor stil giver deres gevinster videre til børnene via arv og arveforskud viderefører den sociale ulighed, mener økonom og direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen. Han forstår godt, at boligejere med stor friværdi ønsker at give deres børn del i glæderne, men at værdistigningen på bolig er fuldstændig skattefri, finder han dybt urimeligt:

»At forældre giver deres børn penge er naturligt og svært at gøre noget ved. Men det er dybt beklageligt, at politikerne ikke tør beskatte boligformuerne, som boligejerne og via arveforskud også deres børn tilegner sig ved at ligge på ryggen i haven uden at røre en finger,« siger Lars Andersen.

Peter Birch Sørensen, formand for Det Økonomiske Råd og økonomiprofessor ved Københavns Universitet, bekræfter, at arveforskud alt andet lige bidrager til en større økonomisk ulighed:

»At det især er folk med ejerbolig og stor friværdi, der tager lån og giver pengene til børnene i form af arveforskud, er ikke overraskende set på baggrund af den udvikling, der har været i kapitalgevinster på ejerboliger. Det viser, at den ulige fordeling, der er i kapitalgevinsterne, bliver ført videre til næste generation,« siger Peter Birch Sørensen.

De store prisstigninger har omfordelt mange milliarder kroner, og tallene demonstrerer det skel, der går imellem dem, der har ejerbolig og dem, der ikke har, mener Peter Birch Sørensen.

At især boligejere betænker deres børn med arv og arveforskud viser ifølge Socialistisk Folkepartis formand, Villy Søvndal, at nissen flytter med til næste generation:

»De store ubeskattede ejerboliggevinster er den største ulighedsskabende faktor overhovedet i samfundet, og vi ser nu, hvordan ulighederne flyttes videre til næste generation i kraft af arv og arveforskud. Man burde råde børn til at få nogle forældre, der har ejerbolig. Så er de sikret et økonomisk velfunderet liv, mens børn af lejere og andelsboligejere selv må knokle til livets fornødenheder.«

SF-formanden beklager dybt, at der ikke er politisk vilje til at forhøje skatten på ejerboliger, eventuelt på en måde, så det ikke rammer folk med lav- og mellemindkomster.

Folk flygter fra skatten

At mange forældre ønsker at omgå arvebeskatningen ved at udbetale arveforskud undrer ikke Claus Thustrup Kreiner, professor i økonomi ved Københavns Universitet.

»Folk prøver generelt at flygte fra skatten, og det er meget sjovere at betænke sine egne børn end at betale til familien Danmark via skattebilletten,« siger Claus Thustrup Kreiner.

Der er ingen tvivl om, at livet er lettere rent økonomisk, hvis man modtager arveforskud. Især har modtagere af arveforskud lettere ved at blive boligejere, fastslår professoren:

»Om det gør mig gladere end dig, hvis jeg får 100.000 kroner i arveforskud, forholder vi økonomer os ikke til. Men med en pose penge i arveforskud tidligt i livsforløbet er man i en noget lettere situation end dem, der ingen får. Især hvis man vil købe bolig, er det en stor økonomisk fordel ikke at skulle låne så store beløb,« siger Claus Thustrup Kreiner.

At arveforskud giver større økonomisk tryghed, bekræfter Marianne Sommer. Hun er selvstændig og derfor uden det økonomiske sikkerhedsnet, som lønmodtagere har. Derfor har det været en kærkommen buffer, at hendes forældre flere gange har givet hende arveforskud, forklarer hun:

»Jeg ville også have et godt liv uden de penge, men det giver ro. Jeg behøver ikke at frygte, at bilen går i stykker, og mit arveforskud har gjort det muligt at indrette min lejlighed, som jeg gerne vil have den.«

Lejligheden har derfor fået nyt køkken-alrum, og Marianne Sommer har også investeret i værdipapirer. Hun har aldrig bedt sine forældre om penge, men forældrene har stor friværdi i deres hus og sommerhus, som de har valgt at belåne, blandt andet for at kunne betænke deres børn, mens forældrene selv lever.

»Mine forældre har den filosofi, at min bror og jeg skal have glæde af pengene nu, hvor vi har brug for dem, fordi vi har små børn og stifter hjem. Frem for at arve pengene engang, når vi selv er 60 år og måske ikke har samme glæde af en økonomisk håndsrækning,« siger hun.