Børnestraffen rammer alle nyuddannede kvinder

Af

Om kvinder har børn eller ej har ingen betydning, når de som nyuddannede skal ud på arbejdsmarkedet. Alene deres køn er nok til at sætte dem bagest i køen til jobbene både i den private og den offentlige sektor, viser undersøgelse. Barselsorloven skal ændres, hvis kvinder skal være lige så attraktiv arbejdskraft som mænd, mener forsker.

Det er en hæmsko at være kvinde, når der skal findes arbejde efter endt uddannelse. Og hvis kvinderne tror, at uddannelse gør det nemmere at finde et job i forhold til mændene, så tager de fejl. Uanset uddannelsesniveauet løber nyuddannede kvinder ind i en højere ledighed.

Det viser en omfattende kortlægning af mænd og kvinders ledighedssituation, efter de har afsluttet en kompetencegivende uddannelse – det være sig som geolog, grafiker, tømrer, slagter, økonom eller inden for handel og kontor. Undersøgelsen er baseret på en analyse af 113.523 danskeres jobsituation i årene efter deres uddannelsesafslutning i 1999-2000 og er den første af sin slags. Resultaterne viser blandt andet:

  • At 69 procent er uddannede inden for brancher, hvor mænd lettere end kvinder finder job hurtigt efter, at skolebøgerne er blevet lukket i. 
  • Forskelsbehandlingen gælder både i den private og den offentlige sektor.
  • Det har ingen betydning, om kvinder har børn eller ej, når de søger job. Deres handicap i jobsøgningen er deres køn.

Lektor Helena Skyt Nielsen fra Handelshøjskolen i Århus, der har foretaget undersøgelsen for Ugebrevet A4, siger:

»Sådan som barselsorloven er skruet sammen, er kvinder en mindre attraktiv arbejdskraft for arbejdsgiverne end mændene. Det er kvinderne, der tager barselsorloven, og som får sygefraværet med de kommende børn. Arbejdsgiverne handler blot rationelt og sorterer nyuddannede kvinder fra. Det giver mange kvinder en uheldig start på deres karriere sammenlignet med mænds.«

Ofte opgøres uligheden mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet først og fremmest som forskellen i lønnen målt i kroner og øre. Men ifølge Helena Skyt Nielsen er der god grund til også at se på forskellen i ledighed.

»Vi ved, at jo tidligere du kommer i gang på arbejdsmarkedet, jo bedre. Jo længere tid man er om at komme i job, jo sværere bliver det. Derfor er det helt afgørende for ligestillingen på arbejdsmarkedet, at kvinder kommer lige så hurtigt i gang som mænd,« siger hun. 

Sekretariatschef i HK, Henrik Hofmann, vurderer, at problemet vil stige i takt med, at befolkningen bliver bedre uddannet.

Opsving mest for mænd

Danmark oplevede i slutningen af 1990’erne et økonomisk opsving, der først for alvor ebbede ud i 2001. Et af de mest mærkbare resultater var et stort fald i arbejdsløsheden. I 2000 var arbejdsløsheden herhjemme ifølge den økonomiske samarbejdsorganisation OECD fire procent for mænd og fem procent for kvinder. Samme år var arbejdsløsheden for den gruppe, der blev færdiguddannet i 1999, på 7,5 procent for mænd og 9,2 procent for kvinder. Og prisen for ikke at komme hurtigt i beskæftigelse efter endt uddannelse kan ifølge Helena Skyt Nielsen være meget høj:

»Folks uddannelse bliver mindre værd over tid, og der kommer hele tiden nyuddannede ud på arbejdsmarkedet. Får kvinder børn i den situation, er de endnu dårligere stillet, fordi det holder dem uden for jobbene i længere tid,« siger hun. 

Undersøgelsen viser, at 69 procent af alle nyuddannede er uddannet inden for fag, hvor sandsynligheden for at komme i beskæftigelse er mindre for kvinder end for mænd.

»Det er svært at forestille sig, at kvinder har så systematisk dårligere kvalifikationer end mænd, at det kan forklare forskellen,« siger Helena Skyt Nielsen.

Uddannelserne går på kryds og tværs af sektorer og brancher, mellem offentlig og privat. Så derfor kan det ikke bare forklares med, at kvinder søger hen i bestemte brancher.

Eksempelvis er der en forskel på 9,4 procentpoint mellem nyuddannede mandlige og kvindelige fysioterapeuters ledighed – et erhverv, som henvender sig til den offentlige sektor.   

Tyder på diskrimination

Der findes forskellige meninger om, hvorfor nyuddannede kvinder er mere ledige end mænd. En typisk forklaring er, at kvinder vælger uddannelser inden for fag, hvor ledigheden er større. Men ved at bryde undersøgelsen ned på de enkelte uddannelser, kan man se mænds og kvinders ledighed er inden for de enkelte erhverv, og her viser det sig, at kvinder har højere ledighed end mændene i samme branche. En mulig forklaring er, at der er forskel på mænds og kvinders kvalifikationer efter endt uddannelse. Det tyder intet imidlertid på. Studier fra flere videregående uddannelser viser, at mænd og kvinders karaktergennemsnit er stort set ens.

En anden forklaring er, at mænd er mere effektive i deres jobsøgning. Det hævdes eksempelvis, at kvinder kun søger en stilling, hvis de opfylder samtlige krav i jobopslaget, mens mænd vil søge jobbet, selv om de kun har en brøkdel af de efterspurgte kvalifikationer. Men, siger Helena Skyt Nielsen:

»Vi må forvente, at arbejdsgiverne er interesseret i at ansætte de bedst kvalificerede og derfor relativt hurtigt gennemskuer den adfærd.« 

Ligesom Helena Skyt Nielsen mener forskningsprofessor fra Socialforskningsinstituttet Torben Tranæs, at undersøgelsen tyder på, at der foregår diskrimination på arbejdsmarkedet. 

Økonomer skelner mellem to typer af diskrimination: Smagsbetinget og statistisk. Den smagsbetingede diskrimination skyldes, at arbejdsgivere, kunder eller kolleger ikke bryder sig om en bestemt gruppe, i det her tilfælde kvinder.

Det er en kønsdiskrimination, som ifølge Torben Tranæs næsten ikke eksisterer i Danmark – det har virksomhederne ikke råd til i længden. Han mener, at resultaterne peger i retning af statistisk diskrimination.

Denne type forskelsbehandling skyldes, at arbejdsgiveren er usikker på, hvor produktiv en kommende medarbejder er. Kort sagt: Hvis en arbejdsgiver skal vælge mellem to lige gode kandidater, vil han være tilbøjelig til at vælge den, han med sikkerhed ved mest om, når det gælder fremtidige omkostninger – økonomisk eller i form af fravær. Og i den situation er kvinder dårligt stillet, for enten har de børn, eller også får de børn. Det er præcis den situation, som det store flertal af nyuddannede kvinder ifølge Helena Skyt Nielsen sidder i, når de søger job.

»Kvinder afholder 95 procent af barselsorloven. Og det er dem, der tager langt det meste af fraværet, når børnene bliver syge. Rent bortset fra, at det er ulovligt at diskriminere, er det svært at indvende noget mod arbejdsgivernes adfærd, for de tænker på virksomhedens bundlinier. På den måde bliver kvinderne ramt af den såkaldte børnefælde,« siger hun.

Med den nye forlængede barselsorlov er Helena Skyt Nielsen stærkt bekymret for, at børnestraffen vil blive endnu hårdere, fordi den lægger op til meget lange barselsforløb, der stort set kun vil blive taget af kvinder.

Børnefælder rammer bredt

En af nøglekonklusionerne i undersøgelsen er, at børnestraffen rammer kvinder, uanset om de har børn eller ej. Der er ingen væsentlig forskel på ledigheden for kvinder med børn og kvinder uden. Torben Tranæs er overrasket:

»Selv om kvinden har fået barn under uddannelsen, vil arbejdsgiveren sandsynligvis være bekymret over al den tid, der går med fravær, og for nogle arbejdsgivere signalerer mange børn, at kvinden prioriterer familien over jobbet. Har man kun et barn, er chancen for, at der kommer et eller flere børn i den nærmeste fremtid, meget stor. Og det er de færreste arbejdsgivere, der ansætter en medarbejder, som de ved er på vippen til en længere orlov.«

Det er også forklaringen på, at diskriminationen rammer kvinder i såvel den private som den offentlige sektor – på trods af, at de økonomiske omkostninger for en offentlig arbejdsgiver ved at ansætte en nyuddannet kvinde på kanten af en barselsorlov er små sammenlignet med i det private.

»Det er selve besværet med at fylde tomrummet ud efter en kvinde på barsel, som er afskrækkende for arbejdsgiveren,« siger Skyt Nielsen.

Eksempelvis er der er forskel på ledigheden hos nyuddannede mænd og kvinder indenfor sygeplejeområdet, der stort set kun er rettet mod den offentlige sektor.

Umiddelbart ser forskelsbehandlingen værst ud for kvinderne med de lange uddannelser. Ifølge Torben Tranæs er forklaringen, at omkostningerne for arbejdsgiveren stiger med uddannelsens længde:

»Det handler ikke kun om udgifter til barsel og sygefravær men om, at det er sværere at erstatte en advokat end en, der arbejder ved et samlebånd,« siger han. 

Derfor er jurister og økonomernes fagforbund, DJØF, også meget optaget af problemstillingen.
»Vores kvindelige medlemmer har det især svært, når de skal søge ud i private virksomheder. Det er som regel små virksomheder, og for dem er det en økonomisk risiko at ansætte en nyuddannet kvinde i slutningen af 20’erne,« siger DJØF’s formand Sine Sunesen.

Men diskriminationen trives også i bedste velgående blandt lønmodtagere med kortere uddannelse. Eksempelvis er der et spænd på over 10 procentpoint mellem nyuddannede kvindelige og mandlige HK’ere – et område, der domineres af kvinder. Ligeledes er der mange kvinder inden for levnedsmiddelområdet, der må bokse med en højere ledighed, end hvis de havde været mænd. 

I HK lyder analysen, at problemet i løbet af få år vil vokse i takt med, at danskerne uddanner sig mere og mere:

»Forskellen i ledigheden mellem mænd og kvinder kan sagtens blive større, hvis ikke vi ændrer de mekanismer, som favoriserer mændene,« siger sekretariatschef Henrik Hofmann.
For næstformanden i Kvindeligt Arbejderforbund Jane Korczak er der tale om nogle grundlæggende værdier, som skal rulles tilbage. 

»Det handler om vores døtres fremtid. Vi har alle en interesse i at få et arbejdsmarked, som ikke diskriminerer. Diskriminationen i ansættelsen har en afsmittende effekt på den måde, virksomheder laver personalepolitik på, og den rammer alle kvinder,« siger hun.

»Den mest oplagte måde at bryde mønstret på, er at ændre barselsreglerne, så det ikke er en økonomisk belastning for den enkelte arbejdsgiver at ansætte en kvinde,« siger Helena Skyt Nielsen. 

I Dansk Arbejdsgiverforening mener man, at det er yderst relevant at få belyst, hvorfor nyuddannede kvinder har en højere ledighed. Men, siger Fini Beiline, underdirektør i DA:
»Vi mener, at der mangler mere viden om kvinders søgeadfærd og deres mobilitet på arbejdsmarkedet, før man kan drage endelige konklusioner«.

Ligestillingsminister Henriette Kjær (K) har ikke ønsket at udtale sig om forskellen i nyuddannede mænd og kvinders ledighed.