Børnefamiliers største ønske er hjemmeservice

Af | @IHoumark

Billigere rengøring og havearbejde står øverst på forældrenes ønskeseddel til, hvordan de kan få arbejds- og familieliv til at hænge bedre sammen. Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for A4. Derimod kommer den meget omtalte tidbank langt nede på listen. Eksperter opfordrer politikerne til at tage ønsket om billigere hjemmeservice alvorligt.

HJEMMESERVICE Kære politikere. Det er fint med færre lukkedage og en tidbank. Men hvis I virkelig vil hjælpe os med at få hverdagen til at hænge bedre sammen, så skaf os hjælp til billig rengøring og havearbejde. Kærlig hilsen børnefamilierne i Danmark.

Det er postkortudgaven af den besked, som de danske børnefamilier sender til politikerne i en ny undersøgelse. Analyse Danmark har for Ugebrevet A4 spurgt 875 forældre til børn under 16 år om, hvilke tiltag der vil hjælpe dem mest med at skabe en bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. Ud af 10 valgmuligheder svarer flest – 26 procent – billigere hjemmeservice.

De næste muligheder vælger betydeligt færre. Således er det næstmest foretrukne mere frihed i forbindelse med børns sygdom – 16 procent – og nummer tre på ønskelisten er mulighed for at arbejde mere hjemme – 11 procent.

Undersøgelsen rammer dermed en pæl ned gennem den aktuelle debat om, hvordan man bedst kan hjælpe børnefamilierne til at skabe balance i tilværelsen. Her er tidbank og færre lukkedage de væsentligste elementer, og det er formentlig også nogle af de temaer, som regeringens Familie- og Arbejdslivskommission vil sværge til, når den på onsdag fremlægger sine anbefalinger. Men på baggrund af A4-undersøgelsen, vurderer eksperter, at en oplagt håndsrækning til forældrene er at genindføre ordningen med statstilskud til hjemmeservice hos børnefamilier eller ændre skattesystemet, så hjælp til havearbejde og rengøring bliver billigere.

Forældrenes klare ønske om mere hjælp til det praktiske overrasker seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet Helle Holt, der i årevis har forsket i arbejdsliv. Men hun er ikke i tvivl om forklaringen:

»Moderne forældre prioriterer samværet med børnene højt, og så kan det være irriterende at skulle bruge lørdagen på rengøring og indkøb. Dertil kommer, at det ikke længere på forhånd er givet, at det er kvinden i huset, der skal bruge lørdagen med kost og spand. Ved at lægge rengøringsarbejdet over på én udefra, så slipper forældrene for den måske ubehagelige diskussion om, hvem der skal tage de kedelige tjanser.«

Professor i sociologi ved Aalborg Universitet Jens Christian Tonboe forstår udmærket forældrenes prioritering:

»Forældrene til mindre børn har generelt det her langtidsperspektiv: 1. De vil gerne tjene mange penge, så de kan spare op til eller afdrage på et hus. 2. De vil gerne gøre karriere og er indstillet på at bruge mange timer på jobbet. Begge dele bliver nemmere for dem, hvis de kan købe sig til hjemmeservice.«

Forældrene oplever i mange tilfælde, at de er spændt hårdt for både på arbejde og hjemme. Således oplyser næsten 4 ud af 10 forældre, at de enten hver dag eller et par gange om ugen har svært ved at få deres familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Det fremgår af den nye A4-undersøgelse. På den baggrund ønsker forældrene i endnu højere grad, at fritiden skal være »tilværelsens flødeskum«, som det bliver udtrykt af Pernille Rasmussen. Hun er erhvervspsykolog, foredragsholder og forfatter til bogen »Når arbejdet tager magten«.

»Generelt prøver de fleste i de her år på at optimere deres liv både privat og på arbejde. Denne optimerings-tankegang gør, at man vil have kvalitet i fritiden frem for at fylde den med kedelige, praktiske gøremål. Derudover lever mange børnefamilier et meget opdelt liv, hvor eksempelvis barnet spiller computer, mens mor eller far laver mad. Det giver forældrene en masse arbejde, og så er der ikke noget at sige til, at mange ønsker sig aflastning,« siger Pernille Rasmussen.

På onsdag kommer regeringens kommission for familie- og arbejdsliv med 31 anbefalinger til, hvordan der kan skabes et bedre forhold mellem folks privat- og arbejdsliv. Forud har landspolitikerne forsøgt at erobre forældrehjerter med forskellige forslag.

Den konservative familieordfører Per Ørum Jørgensen har slået på tromme for, at alle landets børnehaver og vuggestuer maksimalt må holde fem lukkedage om året. Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, foreslår en tidbank i den offentlige sektor, så ansatte kan spare tid op i en periode for så senere at bruge den som frihed til eksempelvis at passe børn. Professor Jens Christian Tonboe opfordrer imidlertid beslutningstagerne til at tage forældrenes ønske om hjemmeservice alvorligt.

»Hvis kommissionen kender sin besøgelsestid, så har den grundigt undersøgt forældrenes ønsker og kommer med anbefalinger til, hvordan eksempelvis hjemmeservice kan fremmes. Forældrene ønsker fortsat at kunne bruge lige så meget tid på arbejde, som de gør i dag. Blandt andet derfor er de ikke særligt interesseret i en tidbank, som da også er havnet som nummer otte på A4’s top 10,« siger Jens Christian Tonboe.

Drømmer om hjælp

Statstilskud til blandt andet rengøring blev til på initiativ af centrumdemokraten og daværende minister Mimi Jakobsen indført i 1994 som en forsøgsordning. Fra 1997 blev ordningen permanent, og den voksede sig større og større. Da den i 1999 var på sit højeste, var der omregnet til fuldtidsstillinger omkring 6.000 mennesker i job som følge af ordningen, og der blev solgt blandt andet rengøring for over en milliard kroner om året.

Med virkning fra år 2000 blev ordningen imidlertid barberet, og i 2004 reducerede den nuværende regering hjemmeservice til at være forbeholdt folke- og førtidspensionister. I dag må børnefamilierne altså kigge langt efter billig rengøring.

Der er uden tvivl interesse for at få assistance i børnefamilierne, mener seniorforsker Helle Holt og siger:

»Mange drømmer om at købe sig til hjælp, og grundlæggende har boligejerne i de seneste år fået mange flere penge til rådighed. Men jeg ved ikke, om middelindkomstfamilierne også rent faktisk gør det. Blandt de velstillede i Nordsjælland kan jeg i hvert fald konstatere, at det ud over polske håndværkere vrimler med filippinske au pair-piger.«

Det smerter den nuværende socialdemokrat Mimi Jakobsen, at hendes hjertebarn er barberet ned til sokkeholderne. Om VK-regeringens beslutning om nedskæring med virkning fra 2004 siger hun:

»Det var noget ideologisk fis med, at ordningen kun var til glæde for overklassen, som gjorde, at ordningen næsten blev stoppet. Men fakta er, at rigtig mange mennesker herunder børnefamilier i alle klasser havde stor glæde af den. Og at den hjalp en masse mennesker, der ellers havde svært ved at få job, ud på arbejdsmarkedet.«

Sort arbejde bliver hvidt

Nutidens interesse for hjemmeservice findes langt fra kun hos den velstillede elite. Ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse er indkomstfordelingen hos de forældre, der efterlyser billigere hjemmeservice, nogenlunde den samme som i hele gruppen af forældre.

På listen over plusser fremfører Mimi Jakobsen, at ordningen »gjorde en masse sort arbejde hvidt. For ingen vil jo betale 200 kroner i timen for at få gjort rent«. Og hun afslører, at ideen til hjemmeservice opstod, fordi »vi var en kreds af kvindelige folketingspolitikere i CD, der ikke ville være bekendt at hyre sort rengøring for at få vores travle hverdag til at hænge sammen«.

Ifølge Rockwool Fonden er sort rengøringsarbejde taget til i omfang siden 2001, og en af årsagerne kan være forringelse af hjemmeserviceordningen.

Mimi Jakobsen håber, at en politiker igen går i brechen for hjemmeservice og siger:

»Det kan varmt anbefales.«

Direktøren i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, økonom Lars Andersen, fraråder politikerne at give hjemmeservice en renæssance.

»I en situation, hvor der ikke er mange ledige hænder, vil det ikke være udtryk for god samfundsøkonomi at genindføre hjemmeserviceordningen. Man risikerer, at nogle unge vælger at gøre rent i stedet for eksempelvis at uddanne sig til social- og sundhedsassistenter. Man går altså glip af den samfundsdynamik, der ligger i, at folk uddanner sig,« siger Lars Andersen.

Vi har råd til hjemmeservice

Professor Jens Christian Tonboe ser gerne en ordning á la hjemmeservice genindført.

»Danskerne er et af de allermest produktive og arbejdsomme folkefærd. Så vi har råd til at genindføre hjemmeserviceordningen. Det kan godt være, at den nu og her vil øge manglen på arbejdskraft, men lur mig, om der ikke er endnu flere hænder at hente frem på det danske arbejdsmarked, hvis man generelt begynder at betale en højere og mere anstændig løn for ufaglært arbejde. Hvis der endelig ikke er nok danske hænder, kan man sørge for en mere velordnet import af arbejdskraft,« siger Jens Christian Tonboe.

Lars Andersen mener, at det er markedet og ikke statstilskud, der skal regulere, hvor meget børnefamilier køber sig til blandt andet rengøring.

»Dengang ordningen eksisterede for børnefamilier, var det et meget nordsjællandsk fænomen. Og hvis folk med en middelindkomst ikke vil betale markedsprisen for hjemmeservice, så er markedet der ikke. Det er usundt med markeder, der bliver holdt oppe af statstilskud,« argumenterer Lars Andersen.

Han mener, at samfundsgevinsterne ved hjemmeservice i form af måske lidt mindre sort arbejde og nogle flere svage ind på arbejdsmarkedet vil være for små i forhold til udgifterne.

»Det er jo ikke som med samfundets tilskud til børnepasning, der betyder, at langt flere kvinder udbyder deres arbejdskraft, og børn fra ressourcesvage familier får en større livschance, fordi de bliver passet ude,« siger Lars Andersen.

En dør vil Lars Andersen dog godt være med til at åbne.

»Man kan overveje løntilskud til enkeltpersoner, som gerne vil gøre rent eller lave havearbejde, der en måde at hjælpe nogle af de allersvageste på arbejdsmarkedet i permanente job. Det vil i en del tilfælde være fornuftigt i modsætning til støtte til en hel branche,« siger Lars Andersen.

I stedet for at genindføre hjemmeservice for alle vil en større omlægning af skattesystemet være den bedste måde at sikre de betrængte børnefamilier en hjælpende hånd til det praktiske. Det mener udviklingsdirektør Jørgen Rosted, som er leder af forsknings- og analyseenhed FORA under Erhvervs- og Byggestyrelsen. Han har i mange år forsket i, hvordan Danmark kan udvikle sig som servicesamfund.

Jørgen Rosted forklarer, at det moderne velfærdssamfund bygger på store skatteindtægter. Men at de høje personskatter og momsen har den bivirkning, at de har gjort serviceydelser meget dyre.

»I dag skal en ganske almindelig lønmodtager som en politi- eller bankassistent arbejde fire til fem timer for at kunne købe sig til en times serviceydelse fra eksempelvis en håndværker. I begyndelsen af 1960’erne var forholdet en til to timers arbejde for en gennemsnitslønmodtager for at kunne købe sig til en times service,« siger Jørgen Rosted.