Børnefamilier kæmper alene

Af Gladis Johansson

Kun hver 10. børnefamilie mener, at VK-regeringen har gjort hverdagen lettere for dem. Og hver tredje familie har stadig vanskeligheder med at skræve over familieliv og arbejdsliv. Ikke spor overraskende, lyder det fra flere sider i familiedebatten. Snakken om bedre vilkår for børnefamilierne har været langt mere signalpolitik end realpolitik, lyder kritikken.

FAMILIER »Velfungerende familier er en forudsætning for vækst og velstand … Vi har ønsket at skabe bedre forhold for børnefamilierne. Og det er det arbejde, vi går i gang med nu med udgangspunkt i rapporten.«

Sådan lød de fortrøstningsfulde ord fra daværende familieminister Carina Christensen (K), da regeringens familie- og arbejdslivskommission i maj 2007 offentliggjorde sin rapport med 31 anbefalinger til, hvordan hverdagen kunne blive lettere for de danske børnefamilier.

I dag – snart to år efter – sidder de færreste af festens midtpunkter tilbage med oplevelsen af, at skåltalerne blev omsat til handling.

Kun hver 10. – helt præcist 11 procent – erklærer sig således enig i, at VK-regeringen har gjort hverdagen lettere for børnefamilierne. Det sker i en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4 blandt 1.253 forældre med hjemmeboende børn. 51 procent er direkte uenige, mens resten hverken er enige eller uenige eller svarer ”ved ikke”.

Formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk, kan til fulde forstå forældrene i undersøgelsen. Han mener heller ikke, politikerne har gjort noget for at lette hverdagen, og han mener ellers nok, man kunne have forventet en indsats i kølvandet på familiekommissionens rapport.

»Jeg vil gerne se den politiker, der vil stille sig op og sige, at man virkelig har ageret på kommissionens anbefalinger. Jeg synes ikke, de har gjort noget som helst. De har ikke taget det her særlig seriøst. Og alle forslag fra kommissionen blev jo nærmest likvideret på stedet. Der var masser af flot retorik, men ingen handling bag,« siger Peter Albæk.

Svarene i undersøgelsen kommer til gengæld bag på Karen Ellemann, familiepolitisk ordfører for regeringspartiet Venstre, der finder det beklageligt, at børnefamilierne ikke føler, at regeringen har givet dem bedre vilkår.

»Det er meget overraskende, og det bekymrer mig, for vi har indført meget fleksibilitet for børnefamilierne,« siger Karen Ellemann og nævner som eksempler: fleksibel barselsorlov, højere børnecheck, madordning i daginstitutionerne fra næste år, og at regeringen har afskaffet de ”løsrevne lukkedage” i daginstitutionerne. Det er dage, som ikke ligger lige op ad helligdage eller ferieperioder.

Men formanden for Børns Vilkår lader sig ikke imponere. Han giver ikke meget for en forældrebetalt madordning i børnehaven. Og lukkedagene er i mange kommuner lige så mange som før, tilmed reducerer mange kommuner åbningstiderne, mener Peter Albæk. Og en undersøgelse, som fagforbundet BUPL fik foretaget sidste år, tyder på, han har ret. Afskaffelsen af løsrevne lukkedage betød ingenting for antallet af lukkedage i 8 ud af 10 kommuner i 2009. Til gengæld havde hver femte planer om at reducere åbningstiden.

Væk fra dagsordenen

Og intet tyder da heller på, at færre børnefamilier i dag – snart to år efter familiekommissionen færdiggjorde sit arbejde – har vanskeligt ved at holde balancen. Hver tredje – 35 procent – svarer i A4’s undersøgelse ja til, at de oplever problemer med at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Og af dem har 75 procent vanskelighederne inde på livet hver eneste uge.

Det falder i tråd med tidligere undersøgelser, A4 har foretaget. Og i tråd med de tal, som kommissionen arbejdede ud fra – nemlig, at knap hver tredje erhvervsaktive dansker havde problemer med balancen mellem arbejdsliv og familieliv.

Tilmed siger 28 procent af forældrene i A4’s undersøgelse, at det i løbet af de seneste to år er blevet sværere at få familielivet og arbejdslivet til at hænge sammen. Kun 17 procent mener, det er blevet lettere.

Spørgsmålet er så, hvorfor emnet er forsvundet fra toppen af dagsordenen, hvor politikerne selv havde talt det op. Det er der flere grunde til, mener professor ved Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen, der også var medlem af regeringens familie- og arbejdslivskommission.

»For det første er det et diffust problembillede. Det er svært at definere, hvad de præcise årsager er, og hvad løsningen er. Der er mange parter at adressere, når det gælder løsninger: Politikerne, arbejdsmarkedets parter, virksomhederne, familierne selv. Aben kan placeres mange steder, og så er der måske ikke nogen, der tager sig af den. Så ryger emnet op og ned ad dagsordenen,« siger Per Kongshøj Madsen.

For det andet havde nedsættelsen af familiekommissionen – set i bakspejlet – et kraftigt islæt af symbolpolitik, mener professoren. Den blev nedsat i en politisk konjunktur, hvor det var vigtigt for regeringen at signalere, at den havde et menneskeligt ansigt. Men da kommissionen kom med sin betænkning, blev den ikke blev taget alvorligt af politikerne og blev oven i købet løbet over ende af diskussionen om kvalitetsreform i den offentlige sektor.

Og for det tredje, siger Per Kongshøj Madsen, så er balancen mellem arbejdsliv og familieliv et problem for nogle, ikke for alle.

»Hvis 80 procent af børnefamilierne sagde, at hverdagen simpelthen ikke var til at bære, så ville emnet komme højt på dagsordenen. Problemet er alvorligt nok for de familier, der oplever det, men måske ikke alvorligt nok til at rangere højt på den politiske dagsorden,« siger han.

Synderen hedder lang arbejdstid

Også Mette Deding, der er seniorforsker i balancen mellem arbejdsliv og familieliv ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, peger på, at to ud af tre familier tilsyneladende klarer udfordringerne i stiv arm. Men hun mener stadig, der er al mulig grund til at tage alvorligt, at en tredjedel af familierne oplever problemer med at få hverdagen til at hænge sammen.

»Vores undersøgelser tyder på, at det største problem blandt de familier, der har svært ved at få enderne til at nå sammen, er, at man bruger for meget tid på arbejdet. Det lægger et stort pres på familielivet. Et døgn har trods alt kun 24 timer,« siger Mette Deding.

Det billede bekræfter A4’s undersøgelse. Ligesom en tredjedel har problemer med at få arbejdslivet og familielivet til at hænge sammen, erklærer hver tredje – 30 procent – at arbejdet sidste år fyldte for meget i deres liv. To ud af tre finder deres arbejdsmængde passende.

I A4’s undersøgelse er deltagerne også blevet spurgt, om de – hvis det var muligt – ville arbejde færre timer om ugen for en tilsvarende lavere løn. Det svarer kun 14 procent ja til, mens hele 78 procent afviser ideen.

Men det er ikke så sært, mener Mette Deding.

»Vi har jo et samfund, som er baseret på, at både mænd og kvinder arbejder, og hvor det nærmest kræver to indtægter at få tingene til at hænge sammen. Men familierne forsøger at tilpasse sig, og det betyder, at mange kvinder allerede arbejder mindre end fuld tid. Og den prioritering er netop foretaget med begrundelse i familien,« siger hun.

4 ud af 10 kvinder i A4-undersøgelsen arbejder færre end 37 timer om ugen, mens det samme gælder 1 ud af 10 mænd.

Skattelettelser kan købe tid

For to uger siden offentliggjorde regeringens skattekommission resultatet af et års arbejde i form af en over 300 siders rapport med forslag til, hvordan man kan sænke skatten på arbejde. En af missionerne er at få danskerne til at arbejde mere.

Men politikerne skal næppe sætte deres lid til børnefamilierne, mener Peter Albæk, formand for Børns Vilkår. I forvejen ligger danskerne i den internationale superliga, når det gælder familiernes samlede indsats på arbejdsmarkedet. Og det er en væsentlig pointe, når man diskuterer arbejdstid og balance mellem arbejdsliv og familieliv, understreger han:

»Hvis der er noget, børn ønsker, så er det mere tid med far og mor. Tid er et nøgleord for børn. Og i mange børnefamilier er tid også lig med penge. Så jeg håber, børnefamilierne bruger en skattelettelse til at arbejde lidt mindre og have lidt mere tid med deres børn,« siger Peter Albæk.

Han ved godt, at der med flere ældre uden for arbejdsmarkedet og færre unge på arbejdsmarkedet vil være brug for flere hænder i årene fremover. Men han mener, situationen lige nu med stigende ledighed og omlægning af skatten er et oplagt tidspunkt at tænke nyt. I stedet for at forestille sig, at alle lønmodtagere over en kam skal arbejde mere, kunne man søsætte den flekskonto – eller tidsbank – som familiekommissionen har anbefalet. Med en sådan konto kan man arbejde meget i visse perioder af sit liv og arbejde mindre i andre, for eksempel når man har små børn.

»Så kunne vi måske få flere hænder på arbejdsmarkedet på en anden måde end den, der skaber endnu mere stress blandt børnefamilierne. For så løser vi i bund og grund ikke noget,« siger han.

Netop flekskontoen var et af Per Kongshøj Madsens hjertebørn i kommissionsarbejdet. Og han mener, at ideen godt kunne få gang på jord i en lavkonjunktur, som vi er godt på vej ind i:

»Ideen blev stort set lagt ned med det samme, da vi kom med anbefalingerne. Den så jeg gerne komme op igen. Flekskontoen påvirker jo ikke arbejdsudbuddet. Den flytter det bare. Og i en lavkonjunktur ville der i hvert fald ikke ske noget ved det.«

Den ide ville tilsyneladende falde i rigtig god jord hos børnefamilierne. Flekskontoen kommer nemlig ind på en førsteplads, når deltagerne i A4’s undersøgelse bliver spurgt, hvilke af en række af familiekommissionens anbefalinger der bedst kunne hjælpe dem til at skabe bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv.

Om børnefamilierne vil være med til at lægge flere timer på arbejdsmarkedet afhænger af, hvad de får ud af det, og om det kan ske på en fleksibel måde, mener Venstres familiepolitiske ordfører Karen Ellemann. Men hun er skeptisk over for ideen om en flekskonto, selv om den lyder forjættende.

»Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan den skal skrues sammen. Men præsenter mig gerne for fornuftige forslag, som også arbejdsmarkedets parter kan acceptere. Så skal jeg nok se positivt på det,« siger Karen Ellemann.

Dermed kunne ordføreren måske honorere forventningerne hos nogle børnefamilier. 34 procent erklærer sig nemlig i A4’s undersøgelse enige i, at regeringen vil gøre børnefamiliernes fremtid lettere, mens 29 procent helt har tabt troen.