Børnefamilier dømmer regeringen ude

Af | @IHoumark

Kun hver femte børnefamilie tror på, at regeringen vil gøre deres hverdag lettere, viser ny undersøgelse. For at vinde forældrene for sig må regeringen ifølge iagttagere gribe dybt i statskassen.

FAMILIE-FUSER Mange forældre kæmper for at få hverdagen med børn og job til at hænge sammen. Men kun de færreste børnefamilier regner med at få en hjælpende hånd fra statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) regering, viser ny undersøgelse. Hvis ikke Venstre og de konservative bliver bedre til at vinde forældrenes hjerter for sig, kan det i sidste ende koste de to partier ministertaburetterne, vurderer politiske kommentatorer.

Analyse Danmark har for Ugebrevet A4 spurgt 875 forældre til børn under 16 år, om regeringen vil gøre børnefamiliernes hverdag lettere. Det svarer rundt regnet hver femte – 22 procent – ja til, mens næsten dobbelt så mange – 39 procent – siger nej. Forventningerne er med andre ord meget små, før familieminister Carina Christensen (K) lancerer et familiepolitisk udspil, formodenlig i maj.

Om børnefamiliernes mistillid til regeringens formåen siger ekstern lektor i politisk kommunikation ved Roskilde Universitetscenter Rasmus Jønsson:

»I forhold til børnefamiliernes gunst lider regeringen stadigvæk under den selvskabte krise fra efteråret 2006, hvor Fogh beskyldte protesterende forældre for at være socialistiske ballademagere. Dertil kommer mange forældres egne erfaringer med skolebørn, der hele tiden får vikarer; madordninger, som ikke fungerer, og gamle, slidte offentlige bygninger.«

Som følge af regeringens kommende kvalitetsreform har der i flere måneder i medierne været den ene historie efter den anden om alle den offentlige sektors fejl og mangler. Det øger forældres mistillid til regeringen på velfærdsområdet, mener Rasmus Jønsson og siger:

»Når forældre hører om alle svaghederne i det offentlige og selv oplever, at deres egne boliger er toptunet, mens børnehaverne ligner levn fra 1970’erne, så kommer de til den konklusion, at noget er helt galt.«

De frustrerede forældre kan blive tungen på vægtskålen, som ved et kommende folketingsvalg vipper regeringsmagten fra Venstre og de konservative til Socialdemokraterne. Forældre til mindre børn tilhører netop gruppen af vælgere, der ifølge Rasmus Jønsson svinger ret nemt mellem Venstre og Socialdemokraterne.

Dyrt at besnære forældre

Lige nu står regeringspartierne betydeligt svagere i forhold til forældre end Socialdemokraterne. 12 procent af Venstres og konservatives vælgere i A4-undersøgelsen mener, at Socialdemokraterne er det parti, der arbejder mest for at sikre børnefamilier bedre vilkår.

På den baggrund får det betydning, om regeringen scorer nogle point i hjem med høje stole, når den snart fremlægger sin familiepolitiske redegørelse med bud på tiltag for familier.

Tidligere pressechef for statsminister Anders Fogh Rasmussen og nu kommunikationsrådgiver Michael Kristiansen tror dog ikke på det store gennemslag for regeringens familiepolitik og siger:

»Regeringens kvalitetsreform, der bliver spillet ud i løbet af sommeren, får langt større betydning end regeringens familiepolitiske redegørelse. Reformen giver regeringen mulighed for at hente opbakning ind fra børnefamilierne. Men det kommer til at koste. Kvalitetsreformen bliver ikke omkostningsneutral, som regeringen havde lagt op til.«

Lektor Rasmus Jønsson mener også, at regeringens bud på en bedre offentlig service bliver afgørende for dens overlevelse.

»Hele debatten om kvalitetsreformen er ikke slået igennem. Den er gået meget i hovederne på eliten, men ikke i maverne på folket. Det har regeringen brug for, hvis den skal vinde næste valg,« siger Rasmus Jønsson.

Udviklingen i samfundsøkonomien, som er på vej ned fra femte til tredje gear, kan få meget stor betydning for børnefamiliernes politiske indstilling ved næste valg. Michael Kristiansen siger:

»På mange måder afgøres næste valg på størrelsen af friværdien i familiehusene. Hvis friværdien er stor, så stemmer forældre efter, hvordan der ser ud henne i børnenes institution. Hvis forældrene derimod føler sig presset på friværdien, så vil de nok have større fokus på skattestoppet.«

Misfoster ministerium

Den 9. maj fremlægger Familie- og Arbejdslivskommissionen sin endelige rapport efter næsten halvandet års arbejde. Rapporten og lidt senere på måneden regeringens familiepolitiske redegørelse bliver den konservative familieminister Carina Christensens store chance. På forhånd forventer de færreste forældre sig dog noget særligt af hende. Som nævnt tror kun hver femte forælder, at regeringen med hende som frontfigur vil gøre deres hverdag lettere.

Især for de konservative er det ærgerligt, at partiet står sig så dårligt i forhold til børnefamilierne. Grundpillerne i partiets profil er netop familiepolitik, skat, lov og orden. Tidligere pressechef for Det Konservative Folkeparti, forfatter og radiovært Niels Krause-Kjær siger:

»Carina Christensen, de konservative og regeringen betaler nu prisen for, at man har konstrueret et ministerium, som er et misfoster. Dets ressort giver ikke mening, embedsværket har ikke tilstrækkelig tyngde, og der er ingen nævneværdig forvaltningstradition. Ministeren kan kun komme med nogle hensigtserklæringer og flotte brochurer, for ministeriet er stort set kun et udtryk for symbolpolitik. Og det går ikke over for vælgerne, for de er rigtig gode til at vurdere, om der er kød på et ben.«

Den 34-årige Carina Christensen, der ikke selv har børn, opfordrede i begyndelsen af marts forældre til at få tre børn. Det vakte vrede hos mange forældre, fordi hun ledsagede opfordringen med følgende bemærkning til Berlingske Tidende:

»Der er en masse uskrevne normer for, hvor perfekte vi skal være. Den perfekte mor, som møder op i børnehaven med hjemmebag. Hvorfor kan man ikke bare købe bollerne hos bageren? Der er kommet noget Bo Bedre over os alle sammen.«

Niels Krause-Kjær mener, at Carina Christensen trods den negative debat i kølvandet på sin opfordring stadig har mulighed for at udrette noget politisk. Men han vil dog ikke satse meget på hende.

»Man kan sige meget om Carina Christensen og forgængeren Lars Barfoed, men de tilhører ikke Det Konservative Folkepartis A-kæde,« siger Niels Krause-Kjær.

Ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse står Socialdemokraterne sig godt med vælgere i hjem med frugtmos eller skateboard. 30 procent af de adspurgte forældre vil stemme på S, men endnu flere – næsten 38 procent – mener, at netop S arbejder mest for at sikre børnefamilierne bedre vilkår. Opbakningen fra blandt andre borgerlige vælgere glæder naturligvis Socialdemokraternes familiepolitiske ordfører Mette Frederiksen.

»Den afgørende forskel mellem Socialdemokraterne og regeringen er, at vi har erkendt, at det over for børnefamilierne ikke er nok at komme med tomme tilkendegivelser om bedre kvalitet og den slags. Det er handling, som tæller i børnefamiliernes øjne,« siger Mette Frederiksen.

Som et eksempel på handling nævner hun partiets forslag om, at der skal være gratis og sund mad i alle børnehaver og vuggestuer.

Kommunikationsrådgiver Michael Kristiansen ser anderledes på den dag.

»Socialdemokraterne slår ikke regeringen i opbakning fra børnefamilierne, fordi partiet har formået at sætte dagsorden med sine udspil. Eksempelvis gled forslaget om gratis mad i daginstitutionerne hurtigt af dagsordenen igen. Nej, det handler om, at regeringen ikke selv har formået at sætte en dagsorden,« konstaterer Michael Kristiansen.