Analyse

Børn af akademikere holder sig væk fra håndværker-uddannelser

I velstillede kommuner med mange akademikere for eksempel i whisky-bæltet vælger de færreste unge at uddanne sig til faglærte. De unge bliver ansporet for lidt til at vælge erhvervsuddannelser. Det er et problem, når der er udsigt til massiv mangel på faglærte, mener Dansk Arbejdsgiverforening.

Af Jannik Bay

Uddannelseschef i Dansk Arbejdsgiverforening.

jab@da.dk

 

I Norddjurs Kommune i Østjylland vælger mere end hver tredje afgangselev fra 9.-10. klasse en erhvervsuddannelse som for eksempel tømrer, frisør eller kontorassistent. I Gentofte i Nordsjælland er det færre end hver 20., der ønsker at blive faglært.

I det hele taget står valg af erhvervsuddannelse langt nede på listen for elever i de nordsjællandske kommuner, mens elever bosat i vest- og sydsjællandske kommuner og på Lolland i langt højere grad vælger at tage en erhvervsuddannelse.

Søgemønstret er tilsyneladende påvirket af, hvor stor en andel med lang videregående uddannelse, der bor i kommunen.

Kæmpe behov for flere faglærte 

Danmark står over for en massiv mangel på faglærte i fremtiden. Præcist, hvor mange vi kommer til at mangle, afhænger af, hvem man spørger, men problemet er de fleste enige om. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) skønner, at der vil mangle omkring 60.000 faglærte i 2025.

En af måderne at takle den meget problematiske udvikling på er at åbne flere unges øjne for de gode perspektiver ved at tage en faglært uddannelse. Det kan blandt andet ske ved at gøre folkeskolen bedre til at rådgive eleverne i retning af erhvervsuddannelserne. Men i dele af landet vil dét være en væsentlig større opgave end i andre.

Søgningen til erhvervsuddannelserne har i en årrække ligget på omkring 18-20 procent af eleverne, der forlader 9. eller 10. klasse. Vi skal tilbage til starten af 00’erne for at se andele på over 30 procent.

Der er imidlertid meget store forskelle kommunerne imellem. De fem kommuner med den største andel af elever, der efter afslutningen af grundskolen efter 9. eller 10. klasse vælger en erhvervsuddannelse (udover de små ø-kommuner) er:

Langeland, Norddjurs, Morsø, Vejen, Lolland - med andele mellem 36 og 29 procent.

De fem kommuner med den mindste andel er alle i Region Hovedstaden:

Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg -  med andele fra 4 til 6 procent.

(Analysen fortsætter under grafikken) 

Den faldende søgning til erhvervsuddannelserne og de store kommunale forskelle kan dække over en bred vifte af forskellige faktorer. For eksempel folkeskolernes manglende fokus på erhvervsuddannelserne.

DA’s analyser viser, at der er sammenhæng mellem, hvor stor en andel der søger erhvervsuddannelserne, og andelen af personer i kommunen med lang videregående uddannelse.

Hvis indbyggerne i en kommune har en relativ lav andel med en lang videregående uddannelse, er der tendens til, at søgningen til erhvervsuddannelserne er relativ stor - og omvendt.

Det kunne tyde på, at hvis man som ung færdes i et nærmiljø, hvor gymnasiet og derefter et universitetsstudium er normalen, så mindsker det markant sandsynligheden for, at man bliver interesseret i en erhvervsuddannelse.

Markante, problematiske forskelle

Der er således i søgningen til erhvervsuddannelser stor forskel på, om de unge kommer fra by- eller landkommuner, uddannelsesniveauet i kommunen, og hvor tæt på hovedstaden de bor.

Den samlede set lave søgning til erhvervsuddannelserne betyder, at der ikke uddannes nok til at kunne erstatte dem, der går på pension.

Samlet set kommer vi derfor til at mangle faglært arbejdskraft - som tidligere nævnt en mangel på op mod 60.000 faglærte i 2025. Samtidig viser analyser fra blandt andre Danmarks Vækstråd, at vi kommer til at have overskud af akademikere i nær fremtid.

(Analysen fortsætter under grafikken) 

Manglen på faglærte er et betydeligt problem. Hvis virksomhederne ikke kan finde medarbejdere med de rette kompetencer, må de sige nej til ordrer og går glip af vækst og nye job.

Vejledning af unge skal blive bedre

Vi kan ikke tvinge de unge til at vælge erhvervsuddannelserne. Men vi kan sørge for, at de træffer deres valg om uddannelse efter folkeskolen på et oplyst grundlag.

Der er derfor grund til at se på kommunernes indsats blandt andet i de sidste år af folkeskolen. Undersøgelser viser, at færre end hver tiende lærer i folkeskolen har et godt kendskab til erhvervsuddannelserne.

Tallet er betydeligt større, når det angår lærernes kendskab til de gymnasiale uddannelser, som i reglen også svarer til deres egen baggrund. Det kan være en hæmsko i forhold til at gøre de unge opmærksom på de gode muligheder, som en erhvervsuddannelse indebærer i dag.

Tilsvarende er der et betydeligt potentiale for, at flere kommuner inddrager det lokale erhvervsliv og erhvervsuddannelserne i undervisningen i folkeskolens udskoling for eksempel via samarbejdsprojekter, praktik med videre.

Kommuner må tage fat

Tænk hvis alle kommuner arbejdede målrettet for en balanceret indsats, så alle unge fik mulighed for at træffe deres uddannelsesvalg på et mere oplyst grundlag.

Tænk hvis alle kommuner dermed hævede deres andel af en ungdomsårgang, som valgte erhvervsuddannelser – for eksempel blot til landsgennemsnittet. Jeg er af den overbevisning, at det vil give mere tilfredse unge, der vil have udsigt til gode job, god løn, og mulighed for at læse videre, hvis de ønsker det.

Der er meget at tage fat på i kommunerne efter kommunevalget den 21. november. Held og lykke – til de kommunale kandidater. Og til fremtidens unge. Vi har brug for jer.

Dette er en analyse skrevet af en ekstern skribent og ikke et udtryk for Ugebrevet A4's holdning.