JOB-PARAT?

Se Danmarkskortet: Kommunerne vurderer kontanthjælpsmodtagerne vidt forskelligt

Af

Mens en ud af tre kontanthjælpsmodtagere er jobparate, er der stor forskel på andelen af jobparate i landets kommuner, viser en ny analyse fra Kraka. Troels Lund Poulsen(V) tager sagen alvorligt, men socialrådgiverne placerer ansvaret for udviklingen hos politikerne.

Det er kun hver tredje kontanthjælpsmodtager, som er i stand til at arbejde her og nu, viser nye tal. Men der er store forskelle kommunerne i mellem. 

Det er kun hver tredje kontanthjælpsmodtager, som er i stand til at arbejde her og nu, viser nye tal. Men der er store forskelle kommunerne i mellem. 

Foto: Torben Christensen, Scanpix

Det er langt fra alle ledige på kontanthjælp, der vurderes klar til at trække i arbejdstøjet. 

På landsplan havde 31 procent af kontanthjælpsmodtagerne status som jobparate i 2016, men der er markant forskel på andelen af jobparate i de forskellige kommuner. I Vallensbæk Kommune, som har den højeste andel, er 56 procent af kontanthjælpsmodtagerne jobparate, mens Albertslund og Odsherred Kommune følger trop med andele på henholdsvis 52 og 51 procent.

I den modsatte ende af skalaen finder man Skanderborg, Struer og Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor 16 til 21 procent af de ledige på kontanthjælp sidste år var klar til at arbejde. Det viser en analyse, som tænketanken Kraka har lavet for Ugebrevet A4.

Krakas ledende økonom, Kristine Vasiljeva, har tidligere analyseret forskellene i andelen af jobparate i kommunerne. Hun peger på, at de ikke kan forklares med henvisning til demografiske forhold eller forskelle i kontanthjælpsmodtagernes uddannelsesstatus, lægebesøg og hospitalsindlæggelser. Det indikerer, at sagsbehandlernes vurderingspraksis for jobparathed varierer fra kommune til kommune.

Jeg ser med stor alvor på de meget store forskelle, der er mellem kommunerne i forhold til, hvordan de kategoriserer jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesminister

»Det strider mod de grundlæggende lighedsprincipper, hvis den samme person erklæres jobparat i en kommune og ikke i den anden. Det betyder, at kontanthjælpsmodtagerne behandles forskelligt afhængigt af, hvor de bor,« siger Kristine Vasiljeva, som også vurderer, at det potentielt set kan forøge arbejdskraftreserverne markant, hvis andelen af jobparate forøges på landsplan.  

Regeringen har i dens nye 2025-plan en ambition om at reducere antallet af kontanthjælpsmodtagere med 6.000 personer. Det skal blandt andet sket ved at forøge andelen af jobparate ledige på kontanthjælp ved at skabe en mere ens praksis for visitation af borgere på kontanthjælp i kommunerne.   

Minister tager forskelle alvorligt

Formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg og socialdemokratisk borgmester i Aalborg Kommune, Thomas Kastrup-Larsen, erkender, at der er forskelle i kommunernes visitationspraksis af kontanthjælpsmodtagere, men han advarer mod nye procesmål fra regeringens side. 

»Vi skal selvfølgelig i videst muligt omfang tilstræbe at have en ensartet praksis på området. Men når man har 98 forskellige kommuner, så vil der være forskelle på den måde, man går til opgaven på,« siger han og tilføjer, at indsatsen skal indrettes således, at den giver størst mulig mening for den enkelte ledige. 

Artiklen fortsætter under kortet

Venstres beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, ser tallene som udtryk for,  at der er stor forskel på kommunernes indsats for at få borgere på kontanthjælp i arbejde. Det understreger ifølge ministeren, at der er behov for at få kommuner med en lav andel af jobparate med på vognen. 

»Det er helt afgørende, at vores kontanthjælpsmodtagere får den hjælp, som de har behov for og krav på i forhold til lovgivningen,« siger Troels Lund Poulsen til Ugebrevet A4 og tilføjer: 

»Derfor ser jeg også med stor alvor på de meget store forskelle, der er mellem kommunerne i forhold til, hvordan de kategoriserer jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.« 

Pilen peger på Christiansborg 

Hos Dansk Socialrådgiverforening mener formand, Majbrit Berlau, at landspolitikerne bærer en stor del af ansvaret for, at der har udviklet sig forskellige praksisser på tværs af landets kommuner. Hun hæfter sig ved, at sagsbehandlerne på jobcentrene ikke har haft tilstrækkelig tid til at lave et grundigt forudgående arbejde og skabe en fast praksis for visitation af borgere på kontanthjælp.  

Det strider mod de grundlæggende lighedsprincipper, hvis den samme person erklæres jobparat i en kommune og ikke i den anden. Det betyder, at kontanthjælpsmodtagerne behandles forskelligt afhængigt af, hvor de bor Kristine Vasiljeva, ledende økonom i Kraka

»Når man hastebehandler og hasteimplementerer lovgivning med drastiske ændringer af for eksempel målgrupper, hvor der skal revisiteres, så udvikler der sig hurtigt en forskellig praksis i kommunerne,« siger Majbrit Berlau. 

Troels Lund Poulsen er enig i en del af kritikken, som han tager til efterretning. Han henviser til, at der i løbet af de seneste år er gennemført en række »gode« reformer på beskæftigelsesområdet, som endnu ikke har haft tid til at virke efter hensigten. Det er en af årsagerne til, at regeringen i løbet af efteråret vil indlede et omfattende opgør med unødigt bureaukrati på jobcentrene. 

»Det har det formål at sikre, at kommunerne får mere tid til at lave deres kerneopgaver og skal bruge mindre tid på papirarbejde og andre indberetninger, som ikke giver mening. Det er netop for at skaffe flere hænder til, at man kan prioritere indsatsen og hjælpe dem, som er på kanten af arbejdsmarkedet,« siger Troels Lund Poulsen. 

Målgrupper er uklare

Ifølge Majbrit Berlau er en anden del af forklaringen på, at der er forskellig praksis på området i kommunerne, at lovene ikke definerer de forskellige målgrupper klart og tydeligt. 

»Man har lavet nogle målgrupper, hvor det har været relativt diffust, hvad de dækkede over. Derfor har kommunerne i høj grad selv måtte finde ud af, hvordan de fortolker loven,« siger hun.  

Men Venstres beskæftigelsesminister er langt fra enig i den udlægning. Han mener, at det også er et spørgsmål om at give sagsbehandlerne frie hænder til at foretage en konkret faglig vurdering. 

»Der plejer Majbrit Berlau sådan set også at efterspørge, at man har tillid til de offentligt ansatte. Jeg har tillid til de offentligt ansatte, så jeg synes ikke, at den kritik er rigtig,« siger Troels Lund Poulsen. 

Han forklarer, at regeringen vil holde igen med nye love og regler for at få skabt mere ro på beskæftigelsesområdet. Ministeren lægger også vægt på, at man har sat 250 mio. kr. af for at få vendt bunken af de 28.000 kontanthjælpsmodtagere, der har været i systemet i mere end fem år.

Vallensbæk i førertrøjen

Jobcenterchef i Vallensbæk Kommune, René Sigaard Mikkelsen, er ikke i tvivl om årsagerne til, at kommunen på landsplan har den højeste andel af jobparate ledige på kontanthjælp. Han forklarer, at det i høj grad handler om at fokusere på mulighederne i stedet for begrænsningerne.

»Det er logik for perlehøns, at når vi tror på, at folk har nogle ressourcer, og at vi kan være med til at finde dem, så øger det også folks selvværd. Det giver dem en tro på, at de kan, fremfor at de ikke kan,« siger han og tilføjer, at forskning på området viser, at den forforståelse, som sagsbehandlerne møder de ledige med, er afgørende for, om de kommer i arbejde eller ej.

René Sigaard Mikkelsen forklarer, at Vallensbæk Kommune i forhold til andre kommuner har en meget lav ledighedsprocent. 

»Når vi går ind med en positivt syn på folks ressourcer i samtalerne med de ledige, så understøtter det også, at de kommer i job. Der skal gerne være en relation mellem at erklære folk jobparate og efterfølgende få dem i job,« siger han. 

Skanderborg helt i bund

I Skanderborg Kommune afviser beskæftigelses- og sundhedschef, Jørgen Erlandsen, at bundplaceringen er udtryk for, at kommunens kontanthjælpsmodtagerne får lov til at slappe af i hængekøjen. Han peger på, at mere end halvdelen af de borgere, som henvender sig på jobcentret, finder et job så hurtigt, at de end ikke når at blive registreret som ydelsesmodtagere.

Det er logik for perlehøns, at når vi tror på, at folk har nogle ressourcer, og at vi kan være med til at finde dem, så øger det også folks selvværd. René Sigaard Mikkelsen, jobcenterchef i Vallenbæk Kommune

»Vi har en særlig enhed, som sørger for, at de unge mennesker, som henvender sig der, der ikke har andre problemer end ledighed, bliver vendt i døren. Det betyder, at vi kan sende dem direkte ud af døren i enten arbejde eller uddannelse,« siger Jørgen Erlandsen, som tilføjer, at de ledige, der bliver registreret som jobparate, ofte finder sig et job meget hurtigt og falder fra i statistikken.  

Derfor ser han den lave andel af jobparate ledige som et sundhedstegn frem for et sygdomstegn. Han hæfter sig ved, at Skanderborg har halvt så mange kontanthjælpsmodtagere som en gennemsnitlig kommune i Danmark. 

»Det fortæller noget om, at vi er gode til at få de jobparate i job. Så vi har fået en samlet bestand, som er lille, men også en bestand af aktivitetsparate, som er forholdsvis stor set i forhold til den samlede sum af kontanthjælpsmodtagere,« siger Jørgen Erlandsen.  

Norddjurs vender udvikling

I 2015 havde Norddjurs Kommune den laveste andel af jobparate kontanthjælpsmodtagere, men siden har kommunen iværksat en målrettet indsats for at ændre praksis i visitationen. Fra 2015 til 2016 steg andelen af jobparate i kommunen fra 20 til 24,3 procent. Det kommer ikke bag på den kommunale chef for virksomhed, integration og beskæftigelse, Erik Holck Hansen. 

»Vi har haft fokus på at give borgerne en chance for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det har været det grundlæggende skifte. Vi får nogle borgere ind af døren, som gerne vil forsørge sig selv. Der ser vi så de muligheder, som er til stede for, at det kan lade sig gøre,« siger Erik Holck Hansen. 

Han peger også på, at kommunens sagsbehandlere har arbejdet intensivt med de kontanthjælpsmodtagere, der tidligere blev visiteret som aktivitetsparate. Samtidig er man gået i gang med at få ryddet op i bunken af borgere på langvarig kontanthjælp. 

»Vi skal være sikre på, at de er det rigtige sted. De er jo blevet visiteret under en anden visitationspraksis,« siger Erik Holck Hansen.