Blanketter og bøvl står i vejen for uddannelsessucces

Af | @IHoumark
| @GitteRedder

Forsvindende få lønmodtagere bruger oplagt mulighed for at tage på kurser betalt af såkaldte kompetencefonde. Alt for få kender fondene, og der er for meget bøvl med at søge dem, mener fagfolk. Der er dog nogle store virksomheder som Post Danmark og mejerigiganten Arla, der har held til at motivere medarbejdere til uddannelse.

Foto: Foto: Thinkstock

UNDERSOLGT Tre år efter at en halv million faglærte og ufaglærte i det private erhvervsliv fik mulighed for hvert år at tage på selvvalgt efteruddannelse via de såkaldte kompetencefonde, aner smeden, lagerarbejderen og rengøringsassistenten stadig ikke, at kompetencefondene eksisterer.

Både fagbevægelse og arbejdsgivere har i stor grad forsømt at fortælle om fondene, og det er en af forklaringerne på, at mere end en kvart milliard kroner i dag samler støv i de såkaldte kompetencefonde, mener Benny Vinther Jensen, gruppeformand for 5.000 industriarbejdere under 3F i Aalborg

»Kompetencefondene er langt fra blevet folkeeje blandt fagbevægelsens medlemmer, selvom det er en idé født i fagbevægelsen. Folk siger stadig væk: »Nå for hulen, hvad er det for nogle fonde«. Og grunden til at folk ikke søger penge til selvvalgt efteruddannelse er, at de ikke aner de eksisterer, og at det er alt for bøvlet at søge om tilskud til uddannelse», fastslår Benny Vinther Jensen.

Han tager sig til hovedet over, hvor kompliceret det er at søge fondene, samt at mange lønmodtagere må nøjes med 85 procent af lønnen, mens de er på kursus.

Det er da også ganske få lønmodtagere inden for det private erhvervsliv, der bruger deres ret til selvvalgt uddannelse. Det kan man se ud af statistikken for to af de største aktører på området Uddannelsesfonde A/S og Industriens Kompetenceudviklingsfond, IKUF.

I 2010 udbetalte de to fonde tilsammen kun tilskud knap 30.000 gange til et kursus for en person. Det på trods af, at 350.000 lønmodtagere hvert eneste år har mulighed til mindst to ugers selvvalgt uddannelse.

Men nu skal kompetencefondene ind på lystavlen hos i hvert fald nordjyske lønmodtagere, fastslår Benny Vinther Jensen fra 3F Aalborg. Han fortæller, at afdelingen nu tager ud på en række virksomheder for at holde oplæg om fondene.

»Og så vil vi love vores medlemmer, at vi nok skal hjælpe med at udfylde alt det lort, der skal udfyldes. Vi vil have sat skub i de fonde nu, og derfor klæder vi selvfølgelig også vores tillidsrepræsentanter på, så de kan være behjælpelige med at udfylde skemaer,« siger Benny Vinther Jensen.

Når han eller andre fra 3F-afdelingen tropper op i kantinen på en arbejdsplads en eller to formiddage om ugen for at rådgive medlemmerne om selvvalgt efteruddannelse, er det i erkendelse af, at fagbevægelsen også må skubbe på for at få folk til at tage et kursus i engelsk, IT eller sikkerhedsudstyr.

Posten læser psykologi

I en af Danmarks største virksomheder Post Danmark tøver ledelsen ikke med at skubbe på for at få folk til at søge efteruddannelse. Godt 12.000 medarbejdere har mulighed for at søge selvvalgt efteruddannelse via Postens egen kompetencefond, og ifølge personalechef i Post Danmark Hans Erik Nielsen er det en stor succes. Bløde fag som psykologi og sprog hitter, mens teknik og IT er også eftertragtet, fortæller han.

»Her ved årets udgang er kompetencefonden tømt for penge. I samarbejde med personaleklubberne har vi som virksomhed stor opmærksomhed på uddannelse, og det betyder også, at mange medarbejdere søger om selvvalgt uddannelse. Og det ville da være halvkedeligt, hvis midlerne ikke blev brugt«, konstaterer Hans Erik Nielsen.

Godt 70 af Danmarks største virksomheder har ligesom Post Danmark oprettet deres egen kompetencefond internt i virksomheden, og mange af virksomhedsfondene fungerer godt og får brugt pengene til intern uddannelse.

Hans Erik Nielsen forklarer virksomhedsfondenes succes med, at personaleafdelingerne hjælper de enkelte medarbejdere med at ansøge, så de slipper for kompliceret bureaukrati.

»Udover at tilskynde medarbejderne til selvvalgt efteruddannelse, kan vi også gøre det lettere for dem fordi vi har ressourcerne til at minimere bøvlet for den enkelte. Vi har jo de samme vilkår og regler som alle andre fonde, men for den lille virksomhed uden en personaleafdeling kan det være svært at hjælpe medarbejderne gennem det tunge administrative apparat, det er at søge fondene,« siger han.

Personalechefen i Post Danmark kalder det »ærgerligt«, at cirka 250 millioner kroner har hobet sig op i en række kompetencefonde, fordi for få lønmodtagere søger om penge.

»Enten er det ikke lykkedes at kommunikere ud til lønmodtagerne, at de her fonde eksisterer, eller også er der ikke et behov for selvvalgt uddannelse, og det sidste tror jeg slet ikke på. Når vi som arbejdsgivere indbetaler penge til nogle fonde, må vi også påtage os et ansvar for at få pengene brugt. For det var næppe meningen, at fondene skulle udvikle sig til de rene pengetanke,« fastslår han.

Set med Hans Erik Nielsens øjne har fagbevægelse og arbejdsgivere et fælles ansvar for at få fondene til at fungere mere hensigtsmæssigt og mindre bureaukratisk.

Lidt med spredehagl

Det samme mener uddannelseschef i mejerigiganten Arla Foods, Lis Korsbjerg. I tæt samarbejde med de faglige klubber i koncernen har ledelsen lagt en strategi for, hvordan pengene i Mejeribrugets Uddannelsesfond skal bruges.

»Vi bruger vores penge rub og stub. Vi er i fuld gang med at screene godt 4.000 af vores medarbejdere i hele landet. Når vi har overblik over hvem af de ansatte, der bagefter har brug for læse-stave kurser, bliver de tilbudt det. Den langsigtede strategi er, at vi vil have flere faglærte på arbejdspladsen og via interne kurser løfter dem, så de kan få en succes med at uddanne sig,« siger Lis Korsbjerg.

Kompleksiteten på en virksomhed som Arla Foods bliver ikke mindre fremover, understreger uddannelseschefen. Derfor er det vigtigt både som virksomhed og for den enkelte at bruge alle muligheder for at videreudvikle kompetencerne hele tiden.

»Jeg tror, at mange virksomheder i Danmark ikke har strategier for, hvad de vil med kompetencefondene i forhold til deres egen virksomheds fremtid. Så bliver det lidt med spredehagl i forhold til, hvem der kommer på uddannelse. Det er en kæmpe styrke for os, at vi har en strategi forhandlet på plads sammen med de faglige klubber, og det er vigtigt, at uddannelserne giver mening lokalt ude på hver enkelt driftsafdeling og ikke bare bliver et overordnet HR-projekt, som medarbejderne ikke kan se sig selv i,« siger hun.

Selvom Arla og Post Danmark er mange gange større end det mellemstore gartnerfirma Bent Nygaard Anlæg i midtjyske Hasselager, bruger den lille virksomhed også kompetencefondene flittigt. Uddannelsesansvarlig Inger Nielsen skubber på for, at de godt 140 anlægsgartnere kommer på kurser i løbet af efterår og vinter, hvor det er lavsæson for anlægsgartnere.  

»Kompetencefonden har været en stor gevinst for vores virksomhed, men vi har også ressourcerne til at hjælpe medarbejderne med at komme på kursus. Jeg tror, at der ligger mange penge, som de små virksomheder aldrig får søgt, fordi det er for svært for dem. De store virksomheder med personaleafdelinger bruger fondene, mens de små virksomheder ikke gør,« vurderer Inger Nielsen.

Det skal kunne bruges

I administrationsselskabet Uddannelsesfonde A/S har man rimelig held med at forvalte 11 kompetencefondes penge, så de bliver omsat til uddannelse af tusindvis af lønmodtagere – blandt andre murere og anlægsgartnere. Indtil videre har Uddannelsesfonde A/S alene her i 2011 udbetalt knap 40 millioner kroner til 25.000 kursusforløb.  Alligevel står der fortsat 119 millioner kroner i Uddannelsesfonde og venter på at blive brugt.

Uddannelsesfonde er en del af PensionDanmark-koncernen. Herfra siger administrerende direktør Torben Möger Pedersen:

»Vi har ingen oplevelse af, at pengene i fondene samler støv. Tværtimod oplever vi en stærkt stigende interesse for at søge fondene. I 2010 var søgningen til Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond sågar så stor, at vi i en periode måtte lukke for at udbetale penge, for pengene i fonden var ved at være brugt.«

Torben Möger Pedersen forklarer, at Uddannelsesfondes relative succes med at omsætte den store formue til kurser, skyldes, at ansøgningsproceduren er let.

»Vi har gjort det meget enkelt for lønmodtagerne at søge, for det foregår ved, at deres virksomhed klarer det for dem, og hele sagsbehandlingen sker digitalt,« siger Torben Möger Pedersen og fortsætter:

»Vi gør meget ud af at informere virksomhederne om mulighederne i kompetencefondene via blandt andet nyhedsbreve. Og når vores kundechefer fra pensions-området alligevel taler med personalechefer, så gør de også så ofte som muligt opmærksom på de muligheder, der er i kompetencefondene. Efterhånden er kendskabet til fondene ved at være godt.«

Netop arbejdsgiverne har et stort ansvar for, at pengene i fondene bliver omsat til uddannelse. Det mener arbejdsmarkedsforsker og institutleder ved Aalborg Universitet, Morten Lassen.

»Tillidsrepræsentanterne kan være nok så gode til at overbevise kollegerne om, at uddannelse er en smadder god idé, hvis de vil beholde deres job eller søge andre steder hen. Men arbejdsgivernes signaler i forhold til uddannelse er endnu vigtigere. De har et stort ansvar for at gøre uddannelse interessant, og at nye kundskaber bliver brugt i hverdagen,« siger Morten Lassen.

Han mener, at man i markedsføringen af fondenes tilbud skal være meget målrettet. Blandt andet er det vigtigt at man ikke bare tilbyde kurser, men sørger for at de er målrettede og brugbare.

»Ufaglærte og kortuddannede foretrækker generelt viden og kundskaber, som de kan bruge direkte i deres nuværende job eller i det mindste i det næste job, ellers gider de ikke bruge tid på det. Uddannelse er jo i forvejen ikke det, som de har brugt mest tid på at opsøge i deres liv,« påpeger Morten Lassen.

Guldrandet investering

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen opfordrer bestyrelserne for de forskellige fonde til at finde hensigtsmæssige ordninger, der ikke som nu skræmmer lønmodtagerne og mindre virksomheder væk. For eksempel kunne fondene udlåne penge til kursusgebyret frem for, at kursisterne selv skal svinge Dankortet.

»Omvendt må man også sige, at lønmodtagerne må erkende, at det er en investering i sig selv at tage på kursus. Man må gøre det klart for folk, at uddannelse er at investere i sig selv, det øger ens jobmuligheder og ens fremtidige indkomstmuligheder. Al forskning viser, hvor guldrandet en investering uddannelse er, og det skal fortælles tydeligere til lønmodtagerne i dag,« siger Lars Andersen.

I 3F Aalborg er Benny Vinther Jensen udmærket klar over, at uddannelse betaler sig for de ufaglærte medlemmer. Derfor krydser han fingre for, at både arbejdsgivere og fagbevægelsens top ved de kommende overenskomstforhandlinger får løst problemerne i kompetencefondene.  

»Det er en træls situation, at de mange penge står ubrugte i en tid, hvor vores medlemmer virkelig har brug for at få uddannelse,« siger han.