PRIORITERING

Blå vælgere: Nej, pengene ligger ikke bedst i vores lommer

Af

To ud af tre danskere vil have velfærd fremfor skattelettelser. Selv blandt blå bloks vælgere er der flertal for at bruge det økonomiske råderum på velfærd, viser en ny Epinion-undersøgelse.

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse.

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse.

Foto: Kristian Djurhus, Scanpix

Et klart flertal af danskerne ønsker, at det såkaldte økonomiske råderum skal bruges på mere velfærd frem for skattelettelser. Knap to ud af tre vælgere svarer i en ny befolkningsundersøgelse fra Epinion, at overskuddet skal bruges på mere velfærd, mens kun hver femte hellere vil have skattelettelser.

Selv blandt blå vælgere er der ikke flertal for at lette skatten. 49 procent af de borgerlige vælgere foretrækker mere velfærd, mens kun 34 procent helst vil have skattelettelser.

Budskabet fra danskerne falder i god jord hos Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. Han repræsenterer de 36 organisationer i Forhandlingsfællesskabet, som har bestilt undersøgelsen. Heriblandt BUPL, DSR, FOA og HK Kommunal.

»Jeg er rigtig glad for at se, at befolkningen i den grad bakker op om velfærdssamfundet. Jeg tror, at folk ved, at velfærdssamfundet og et godt uddannelsessystem er med til at sikre, at vi også fremover har vækst. Det er jo mærkeligt, at Christiansborg hele tiden diskuterer skattelettelser, når så mange i befolkningen hellere vil have mere velfærd,« siger Anders Bondo Christensen. 

Undersøgelsen viser, og blå og rød bloks vælgere lægger vægt på de samme ting i kontakten med offentligt ansatte i for eksempel skoler, i ældreplejen og på hospitaler.

Det vigtigste for alle er, at de møder kompetente medarbejdere, og at medarbejderne er nærværende og engagerede.

Øget brugerbetaling er der ikke stemning for. Det siger syv ud af ti nej til. Blandt blå bloks vælgere er det 56 procent, der er overvejende eller helt imod mere brugerbetaling.

 

Laveste opbakning til skattelettelser i 20 år

I de seneste år har der været tiltagende interesse blandt danskerne for at droppe flere skattelettelser og bruge penge på velfærd i stedet for. Men den nye undersøgelse får alligevel professor i samfundsvidenskab på RUC Bent Greve til at spærre øjnene op. 

»Resultaterne svarer meget godt til den udvikling, vi har set i tilsvarende undersøgelser de senere år. Men opbakningen til skattelettelser er nu den laveste, vi har set i 20 år, og det er overraskende, at også blå bloks vælgere foretrækker mere velfærd«, siger han.

Bent Greve mener, at holdningen i befolkningen formentlig er et udslag af, at mange har oplevet ikke at få den støtte, de har brug for fra det offentlige. Ikke mindst fordi kommunerne har været under pres især de sidste 5-8 år.

»Borgerne kan se nu, at de ikke får den service, de forventer. Det gælder blandt andet i ældreplejen, hvor der i den senere tid har været en del konkurser, og i folkeskolen, hvor vi har set diskussionerne om ansattes vilkår og om, at hverdagen og inklusionen ikke fungerer. Muligvis fordi der ikke er afsat penge nok til det,« påpeger han.
  
Resultatet af undersøgelsen kan også hænge sammen med, at det tydeligt går bedre i dansk økonomi, og der samtidig har været en overenskomstfornyelse, der forbedrede økonomien for mange, mener samfundsforskeren.

»Nu har der desuden været skattelettelser over de seneste 15 år, og færre betaler topskat. Så er folk mere villige til at sige nej tak til flere skattelettelser,« vurderer Bent Greve.

Både offentlige og private foretrækker bedre velfærd

Han hæfter sig ved, at både ansatte i den private og den offentlige sektor ifølge Epinion-undersøgelsen prioriterer velfærd frem for skattelettelser.

»Det fremgår, at det ikke er særligt afgørende, hvilken sektor, folk er ansat i. Der er kun lidt færre i den private sektor, der ønsker mere velfærd. Det viser, at det er en bredt funderet holdning, hvor det ikke kun er egeninteresser, der er i spil. Det vil sige, at det er ikke kun folk, der selv kunne have gavn af øget velfærd og satsning på det offentlige, som prioriterer det,« siger Bent Greve.  

Den nye undersøgelse tegner et billede af en befolkning, som er imod regeringens politik og den 2025-plan, som regeringen fremlagde i sidste uge.

2025-planen indebærer et fortsat skattestop og skattelettelser i top og bund, mens velfærden i praksis skæres ned ifølge kritikerne.

Planen skitserer  nemlig en gennemsnitlig vækst i offentlige udgifter på 0,3 procent om året ligesom regeringsgrundlaget. Og det er ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhversvråd et stykke fra at holde trit med den demografiske udvikling, som vil føre til et større pres på den offentlige sektor i de kommende år, fordi der kommer flere ældre og børn.

Organisationer: Velfærdsflertal må træde i karakter

De 36 organisationer, der har bestilt den nye Epinion-undersøgelse, anbefaler regeringen at sørge for, at væksten i samfundet kan ses i den offentlige velfærd og på uddannelsesområdet.

»Vil vi bevare tilslutningen til velfærdssamfundet, skal vi honorere borgernes krav. Råderummet bør anvendes der, hvor der er sparet mest. 30-40.000 kommunalt ansatte er forsvundet, og nu skal vi begynde at genoprette efter skaderne. Der skal også sættes ind i skoler og daginstitutioner, for hvis vi ikke sørger for, at det fungerer godt, kommer vi som samfund til at betale prisen senere,« mener Anders Bondo Christensen.

Han opfordrer også det flertal i Folketinget bestående af S, DF, SF, Enhedslisten og Radikale, som gik til valg på løfter om offentlig vækst, til at træde i karakter i kommende økonomi- og finanslovsforhandlinger.

»Med så markante tal, som vi ser i denne undersøgelse, er det her ikke et spørgsmål mellem rød og blå blok,« siger Anders Bondo Christensen.

Reformer og skattelettelser er stadig svaret

I sidste uge lykkedes det regeringen at bane vej for flere skattelettelser uden om det omtalte velfærdsflertal i Folketinget.

Det skete via den nye økonomiaftale mellem regeringen og KL, hvor parterne blev enige om, at kommunerne skal arbejde for at sænke skatterne til næste år, og at der afsættes en pulje på 450 mio. kr, som kommunerne kan få kompensation fra, hvis de sænker skatterne.

Venstres finansordfører Jacob Jensen mener, at flere reformer og fortsat udbudspolitik sammen med skattelettelser er vejen til mere velfærd på længere sigt.

»Vi lægger vores politik frem uanset meningsmålingerne. Vi mener, at der skal prioriteres i forhold til fælles velfærd, hvis der er mulighed for det. Men ønsker man et stærkt velfærdssamfund, skal man også sikre, at der fortsat er mulighed for at investere i det. Hvis man brugte 100 procent af pengene til fælles velfærd, ville det være rart her og nu, men vi skal også se på finansieringen om 10 år,« siger han.

Regeringen vil sikre, at der er arbejdspladser nok, og det gør den blandt andet ved at sørge for, at det er attraktivt for virksomheder at lægge sig i Danmark og ved at øge arbejdsudbuddet, så efterspørgslen på arbejdskraft kan imødekommes, anfører Jacob Jensen. 

Nogen skal jo tjene pengene 

Det anfægter ham ikke, at hans egne vælgere ikke mener, at pengene ligger bedst i deres egne lommer.

»Vi skal sikre, at det kan betale sig at arbejde, for nogen skal tjene pengene til velfærdssamfundet både i dag og i morgen. Vi får stadig mere brug for en stor offentlig sektor, når de store årgange bliver ældre og forlader arbejdsmarkedet,« pointerer Jacob Jensen. 

Det økonomiske råderum er ifølge Finansministeriet på 37 milliarder kroner, og regeringen vil ifølge 2025-planen øge råderummet til over 50 milliarder, blandt andet med reformer, som ikke er præsenteret endnu.

Der er uenighed om størrelsen på det reelle råderum. Blandt andre Arbejderbevægelsens Erhversvråd mener, at pengene kun eksisterer, hvis man sparer i den offentlige sektor.