STORMVARSEL

Blå EU-vinde blæser arbejderne omkuld

Af | @CarstenTerp

Et magtfuldt udvalg under EU-Kommissionen vil lette byrderne på det europæiske erhvervsliv og dermed styrke Europas konkurrenceevne over for resten af verden. Men arbejdet går for vidt, og arbejdernes rettigheder bliver kvast af neoliberalistisk markedstænkning, advarer forskere.

Det politiske landskab i Europa ser blåt ud for tiden. Det gør det vanskeligere at fastholde arbejdernes rettigheder, påpeger forskere.

Det politiske landskab i Europa ser blåt ud for tiden. Det gør det vanskeligere at fastholde arbejdernes rettigheder, påpeger forskere.

Foto: Thinkstock

Det er ikke kun flaget med de gule stjerner, der er blåt. Også de politiske vinde, der blæser gennem EU-systemet i disse år, er blå. Eksperter advarer om, at helt grundlæggende rettigheder for arbejderne risikerer at blive revet op med rode.

Et magtfuldt udvalg, som refererer direkte til formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, arbejder nu på syvende år på at lette livet for de europæiske virksomheder.

Men udvalget er alt for erhvervsvenligt. Og det har omkostninger for Europas arbejdere, mener forskere.

»Arbejderne bliver svækket, og kapitalen får mere selvtillid,« siger professor emeritus Richard Hyman fra London School of Economics and Political Science.

Løsningen for tiden er i allerhøjeste grad en tilbedelse af konkurrencen. Jens Lind, professor, Aalborg Universitet

I Danmark supplerer professor Henning Jørgensen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet:

»Det er konservative, liberale tanker, der dominerer. Det er blå vinde, der blæser.«

Og hans kollega på universitetet i Aalborg, professor Jens Lind fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, føjer til:

»Løsningen for tiden er i allerhøjeste grad en tilbedelse af konkurrencen, som gør vores produktion mest rationel og konkurrencedygtig. Og væk med alle snærende reguleringer,« siger han.

Henning Jørgensen mener, at de blå kastevinde kan få varige effekter på forholdene for arbejdere over hele Europa.

»Det kan få nogle fordelingseffekter, der er til ugunst for lønmodtagerne i Europa. Og lønmodtagerne er i forvejen udsatte på grund af krise og arbejdsløshed,« siger han.

På Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet opfordrer professor Peter Nedergaard dog til at spise brød til.

»Det er rimeligt nok at fokusere på virksomhedernes vilkår og på at sikre, at lønmodtagerne har et job,« siger han.

Hvad er en byrde?

Det er ikke mindst det såkaldte Stoiber-udvalg, der får flere forskere til at rynke brynene.

Udfordringen ved dette udvalg er, at det også kigger på ting, hvor man godt kan spørge, om det vitterligt er administrative byrder. Heidi Rønne, FTF, medlem af Stoiber-udvalget

Formanden for udvalget, den konservative, tidligere præsident for den tyske delstat Bayern, Edmund Stoiber, er direkte udpeget af formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso. Og sammen har Dr. Stoiber og Barroso håndplukket de fleste af udvalgets resterende 13 medlemmer.

I udvalget er der udbredt enighed om, at der ikke må lægges unødige hindringer i vejen for, at de europæiske virksomheder gør det, de er bedst til: Tjener penge til sig selv og Europa.

EU-Kommissionens formand Barroso om smartere lovgivning

Men trods opbakning bag formålet med udvalget er der mislyde – især fra det mindretal, der består af repræsentanter for fagbevægelsen, forbrugere og miljøorganisationer.

»Udfordringen ved dette udvalg er, at det også kigger på ting, hvor man godt kan spørge, om det vitterligt er administrative byrder,« siger Heidi Rønne fra FTF, som sidder i Stoiber-udvalget på vegne af den europæiske fagbevægelse og fortsætter:

»Det handler jo om miljø, sundhed, sikkerhed og forbrugerbeskyttelse. Og det kan selvfølgelig være til gene for erhvervslivet, men hvis det er administrative byrder, så kan alt jo kaldes administrative byrder,« siger Heidi Rønne.

Byrder står i vejen for vækst

Siden Stoiber-udvalget blev undfanget i 2007, har udvalget fået forlænget sit mandat to gange – et tydeligt signal om, at arbejdet med at løfte åget fra erhvervslivets skuldre har høj prioritet i EU-Kommissionen.

Det bekræfter Kommissionens talsmand, Jens Mester.

»Relevansen af arbejdet i Stoiber-udvalget er ekstremt høj,« siger han og tilføjer:

»Kommissionen er meget engageret i dialogen med udvalget og i at få mest muligt ud af udvalgets anbefalinger.«

Det understreges af, at Kommissionen flere gange tidligere har taget udvalgets anbefalinger til sig og gjort dem til sine egne.

Jeg har ingen problemer med ideen om at finde lettere og mindre byrdefulde måder at gøre tingene på. Jim Murray, tidligere direktør for BEUC og medlem af Stoiber-udvalget

Især i begyndelsen gjorde udvalget et godt og vigtigt stykke arbejde, mener den tidligere direktør for den europæiske forbrugerorganisation, BEUC, Jim Murray.

»Ideen om at reducere unødvendige byrder er god. Jeg har ingen problemer med ideen om at finde lettere og mindre byrdefulde måder at gøre tingene på,« siger han:

»Og vi har identificeret mange områder, hvor byrderne er belastende.«

Samme opfattelse har Michael Gibbons. I det daglige er han formand for en uafhængig komite, Regulatory Policy Committee, der kigger britisk lovgivning efter i sømmene. Ligesom Jim Murray har han været medlem af Stoiber-udvalget fra starten.

»Det har været ekstremt vigtigt at have en i sandhed uafhængig instans til at kommentere på fælles-europæisk lovgivning. Og jeg mener også, vi har gjort et godt stykke arbejde,« siger han.

Vi bør alle sammen notere os, at Europa har brug for økonomisk vækst. Og administrative byrder står i vejen for det mål. Michael Gibbons, medlem af Stoiber-udvalget

For Michael Gibbons er det af afgørende betydning, at vækstvilkårene for europæisk erhvervsliv er så tæt på optimale som muligt.

»Vi bør alle sammen notere os, at Europa har brug for økonomisk vækst. Og administrative byrder står i vejen for det mål. Derfor er det åbenlyst i vores egen interesse at sikre, at unødvendige byrder bliver fjernet,« siger Michael Gibbons.

Et politisk angreb

Og der ér umådeholdne og helt unødvendige byrder på erhvervslivet, mener Michael Gibbons.

Det synspunkt blev præsenteret ganske tydeligt i en rapport fra seks britiske erhvervsledere, der kalder sig Business Task Force. Gruppen er nedsat af den britiske premierminister, David Cameron, og bliver anført af direktøren for supermarkedskæden Marks & Spencer.

Rapporten ’Cut EU Red Tape’ rummer 30 forslag til, hvordan lovgivning, der rammer erhvervslivet, kan lempes eller helt fjernes.

Blandt andet foreslår erhvervsfolkene, at ansattes ret til barselsorlov skal svækkes. Ugebrevet A4 har også tidligere beskrevet et forslag om, at små virksomheder skal fritages for at lave skriftlige arbejdspladsvurderinger.

Læs artiklen: Stærke kræfter i EU strammer løkken om arbejdsmiljø

Erhvervsfolkene mener også, at hver gang der indføres én ny regel, skal en anden fjernes. Uden hensyntagen til, at forskellige regler har forskellig virkning, tyngde og omfang. Og uden at skele til, om den nye regel eventuelt erstatter et dusin gamle.

Når man deregulerer på denne måde, så giver man arbejdsgiversiden og markedskræfterne frit spil. Henning Jørgensen, professor, Aalborg Universitet

Af mindretallet i Stoiber-udvalget opfattes rapporten som et frontalangreb på arbejdere, forbrugere og miljøet – både i sin tone og sit indhold.

»Jeg er inderligt imod den rapport, og jeg betragter den som et utilsløret politisk angreb,« siger Jim Murray og uddyber:

»De kalder det en teknisk rapport, men når man foreslår at fratage arbejdere rettigheder, de har, så er der ikke tale om tekniske justeringer. Så er det for mig at se politik,« siger Jim Murray.

Ligesom Business Task Force har Dansk Industri leveret input til Stoiber-udvalget. Men det danske input opfatter Jim Murray opfatter som balanceret og velargumenteret.

»Der var en enorm kontrast mellem det danske input og det britiske – både i tonen og substansen. Forskellen var gigantisk: Det ene var fornuft; det andet var et simpelt sæt af krav. ’Det er det her, vi vil have’,« siger han.

Anderledes imødekommende er Michael Gibbons. Han er medforfatter på et papir, som foreslår, at Stoiber-udvalget takker Business Task Force for en klar og udtømmende rapport med principper, som let lader sig implementere.

Over for A4 understreger Michael Gibbons da også, at han forstår, hvorfor erhvervslivet presser på.

»Når man taler med erhvervsorganisationer, får man et meget klart billede af, at virksomhederne mener, der skal gøres væsentligt mere for at lette byrderne på dem,« siger han.

Indtil videre har rapporten fra Business Task Force været diskuteret på hele tre møder i Stoiber-udvalget. Indsparket fra Dansk Industri er blevet vendt en enkelt gang.

Skamløst konkurrencefokus

Professor Jens Lind fra Aalborg Universitet har læst den britiske rapport.

»Jeg var lige ved at gå under,« siger han.

Jens Lind ser rapporten og arbejdet i Stoiber-udvalget som et symptom på det tankesæt, der hersker i Bruxelles for tiden.

»Vi ved jo godt, at den tankegang findes, men at det er den vej frem, man ser langt, langt inde i EU-systemet, er skræmmende,« siger han og fortsætter:

»Det er det, vi før i tiden kaldte ’deregulering’: Væk med alle reguleringer, fordi de hæmmer den frie udfoldelse af markedet og er dyre for virksomhederne. Alt skal være frit, og virksomhederne skal have lov at gøre, hvad de har lyst til. For det, der tjener dem bedst, er det bedste for vores samfund.«

Der er et temmelig skamløst fokus på konkurrence og på at sætte profit over alt andet. Richard Hyman, professor emeritus, London School of Economics and Political Science

Den vej er en direkte svækkelse af lønmodtagerne, mener professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

»Når man deregulerer på denne måde, så giver man arbejdsgiversiden og markedskræfterne frit spil,« siger han.

Og i England befinder professor emeritus Richard Hyman fra London School of Economics and Political Science sig på samme spor.

»Man lader nogle neoliberale designe politikken. Til tider er det arbejdsgivere; til andre tider er det højrefløjspolitikere,« siger han.

»Det hele bygger på en forestilling om, at al lovgivning er uacceptabel og underminerer konkurrenceevnen. Der er et temmelig skamløst fokus på konkurrence og på at sætte profit over alt andet,« siger han.

Ifølge Richard Hyman er den tankegang især slået igennem i årene efter krisen.

»Tidligere var der i det mindste en form for ambivalens, hvor man sagde: ’Vi har både brug for social beskyttelse og konkurrenceevne’. Vi er nødt til at finde en balance. Nu gider man ikke engang sige det,« siger Richard Hyman.

Balancen er gået fløjten

Ifølge Jens Lind var Maastricht-aftalen fra 1992 den store forbrødring, hvor kapitalen fik det indre marked, mens arbejderne fik den sociale dimension.

»Det var et forsøg på at sikre en balance mellem arbejdsgivere og lønmodtagere – et kompromis og en deling af interessevaretagelsen mellem repræsentanterne for arbejde og kapital i vores samfund. Og det har siden da været et forholdsvis knæsat princip for al EU-regulering. Men det er skiftet fuldstændig nu,« siger Jens Lind og fortsætter:

»Nu er lovgiverne fuldstændig ensidigt fokuseret på at forbedre konkurrencen og markedets betingelser – og dermed arbejdsgiversiden. Så alle de reguleringer, der kommer nu, handler om at forbedre konkurrenceevnen.«

Men den måde at se verden på har konsekvenser, advarer Jens Lind.

»Ideen er, at vi gennem en styrkelse af konkurrencen kommer igennem krisen, så vi igen kan få et velfærdssamfund. Men inden da er al gennemført og planlagt lovgivning, som skulle skabe en retfærdig balance, taget af bordet,« siger han.

Forbedringer er sat på pause

Det billede vil Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, dog ikke lade stå uantastet.

»Hvis der er bestemte vinde, som blæser gennem EU-systemet, så er det vel tyske vinde. Og de er ikke neoliberale,« siger professoren og fortsætter:

»Den tyske økonomiske model rummer både liberale elementer og en social markedsøkonomi, men forholder sig kritisk til både neoliberalismen og keynesianismen. Det er ikke en mellemting mellem de to, men snarere en helt tredje vej.«

Peter Nedergaard peger på, at Tyskland står uhyre stærkt i Europa, fordi landet – i modsætning til de andre EU-lande – er styret godt igennem krisen og i dag har lav arbejdsløshed, stabil økonomisk vækst og en god konkurrenceevne. Den slags vinder gehør i toppen af EU-systemet.

Der er ikke udsigt til, at arbejdsmiljøet forringes, men kun til, at det ikke forbedres. Peter Nedergaard, professor, Københavns Universitet

Han medgiver, at det næppe er det mest gunstige tidspunkt at fremsætte krav om styrkede rettigheder til forbrugere og arbejdstagere – eller øgede miljøhensyn. Men han ser ikke noget galt i det europæiske fokus på at sikre vækst og arbejdspladser.

»Vi kan ikke leve uden produktion og industri. Det nytter ikke noget at have et eminent arbejdsmiljø, hvis der ikke er et job at gå hen til om morgenen. Derfor er det vigtigt ikke at lægge for mange hindringer i vejen for erhvervslivet,« siger Peter Nedergaard.

Han frygter ikke, at lydhørheden over for erhvervslivets ønsker vil efterlade arbejdsforholdene for de ansatte i ruiner.

»Der er ikke udsigt til, at arbejdsmiljøet forringes, men kun til, at det ikke forbedres. Forbedringer er sat på pause af hensyn til at få skabt nogle job,« siger Peter Nedergaard.

Det medgiver den tidligere direktør for de europæiske forbrugere.

»Lad os sige meget klart, at vækst og jobskabelse er umådeligt vigtigt. Den største indikator for velfærd er at have et job. Det er meget svært at tale om at have en ordentlig velfærd, hvis man er arbejdsløs. Og virksomhederne er leverandører af arbejdspladser,« siger Jim Murray og udtrykker et håb om lysere tider:

»Det er vanskeligere i det nuværende politiske klima at argumentere for regulering til gavn for eksempelvis forbrugerne. Det er noget lettere i mere gunstige tider.«

Og i Bruxelles understreger talsmand for Kommissionen, Jens Mester, at uanset udfaldet af valget til Europa-Parlamentet og udnævnelsen af en ny kommission, er der ikke er udsigt til en ændret kurs.

»Vi vil bestemt ikke stå i en situation efter valget, hvor alle pludselig vil lyse op og udbryde: ’Nu er krisen ovre, så lad os bombardere de europæiske virksomheder med bureaukrati’,« siger han.