Blå blok giver rød blok økonomisk baghjul

Af Research: Helene Flethøj Nottelmann
| @GitteRedder

Den økonomiske ulighed mellem de politiske partier vokser år for år. Med støtte fra erhvervslivet får de borgerlige partier stadigt bedre råd til dyre valgkampagner. Socialdemokraternes partisekretær efterlyser fuld åbenhed, og valgforsker kalder lovgivningen »fuld af smuthuller«. Venstres partisekretær afviser nævneværdige økonomiske forskelle.

KONTANT En eneste privat virksomhed pungede sidste år ud med støtte til Socialdemokraternes valgkamp. Et byggefirma i Aalborg sendte 30.000 kroner til partikontoret med et held og lykke til Helle Thorning-Schmidt i kampen om at vriste regeringsmagten fra Venstres Anders Fogh Rasmussen (V).

Den kontante gave faldt i god jord i en slunken pengekasse, for i alt fik det store oppositionsparti kun private bidrag på 2,4 millioner kroner – fortrinsvis fra fagbevægelsen - og det er ikke meget i en moderne valgkamp, hvor dyre annoncekampagner kan flytte stemmer og dermed statsministre.

Hos Venstre og konservative strømmede pengegaverne fra store danske virksomhedskoncerner til gengæld ind og gjorde det muligt at bruge flere penge end nogensinde på busreklamer, dagbladsannoncer, politisk kommunikation og spin. Nye tal fra Gallup Adfacts udarbejdet for Ugebrevet A4 viser, at Venstres annonceforbrug i 2007 havde en værdi af mere end 22 millioner kroner, mens de konservative tegnede sig for annoncer til en værdi af over 18 millioner kroner. Til sammenligning annoncerede Socialdemokraterne til en værdi af 6,3 millioner kroner.

I alt annoncerede de fire oppositionspartier Socialdemokraterne, SF, radikale og Enhedslisten ifølge Gallup Adfacts for et beløb, der i listepriser svarer til 13,5 millioner kroner i valgåret 2007, mens den borgerlige blok bestående af Dansk Folkeparti, konservative og Venstre tilsammen havde annoncer til en pris af 48 millioner kroner. Selv om tallene er listepriser og ikke tager højde for eventuelle rabatter, illustrerer tallene store forskelle i økonomisk formåen mellem de to blokke i dansk politik.

Krav om fuld åbenhed

Partisekretær hos Socialdemokraterne Lars Midtiby mener, at de økonomiske forskelle spiller en central rolle for, hvordan en valgkamp falder ud.

»Det er klart, at de borgerlige partier kan præstere mere, end vi kan i en valgkamp, fordi de får mange store private pengegaver,« siger Lars Midtiby.

På S-kongressen i den kommende weekend vil han i sin beretning tage hul på debatten om partistøtte og opfordre folketingsmedlemmerne til at arbejde for en strammere lovgivning på området. I dag skal en bidragsyder oplyse navn, hvis man giver mere end 20.000 kroner til et partis hovedkontor. Giver man beløb under 20.000 kroner, har man ingen oplysningspligt.

»Vi må stille større krav om fuld åbenhed med økonomiske særinteresser, og hvordan de forskellige virksomheder er involveret i det politi­ske system. Vælgerne har krav på at vide, hvem der støtter hvem i dansk politik,« siger Lars Midtiby, der gerne ser en model, hvor den offentlige partistøtte gøres afhængig af, at partiet ikke får massiv støtte fra særinteresser.

»I dag får sundhedsministerens parti støtte fra Skandinavisk Tobakskompagni, og Mærsk giver støtte til klimaministerens parti. Vælgerne skal vide, hvor store beløb virksomhederne støtter med,« mener Lars Midtiby.

En gennemgang af partiregnskaberne de seneste 10 år viser, at den socialdemokratiske blok ved folketingsvalget i 2005 havde cirka 23 millioner færre støttekroner at føre valgkamp for end de borgerlige.

Skævheden skyldes en kombination af, at den borgerlige bloks partistøtte fra erhvervslivet er boomet de seneste år, og at partistøtten til den socialdemokratiske blok er faldet kraftigt. Især fordi LO i 2002 besluttede ikke længere at give penge til politiske partier eller kandidater. En række fagforbund som Dansk Metal og 3F støtter fortsat Socialdemokraterne i en valgkamp, mens andre forbund har droppet støtten.

I valgkampsåret 2005 fik Socialdemokraterne private pengegaver på i alt 9,2 millioner kroner fra fagbevægelsen, mens Venstre fik 15 millioner fra blandt andre Dansk Arbejdsgiverforening, DI (tidligere Dansk Industri) og Den Liberale Erhvervsklub. Konservative fik 19 millioner kroner fra blandt andre FLS Industries og Indu­striens Arbejdsgivere i København.

Stor faglig hjælp

Venstres partisekretær Lars Skipper Rasmussen mener ikke, at partiregnskaber og annonce­forbruget sidste år giver et retvisende billede af partiernes økonomiske styrke i en valgkamp.

»Fagbevægelsen giver ikke længere samme store økonomiske tilskud til Socialdemokraterne, men fagbevægelsen er jo ikke mindre synlig. I annoncer opfordrer fagforbundene meget direkte til at stemme på Socialdemokraterne. Vi har ikke andre, der deltager direkte i vores valgkamp, men Socialdemokraterne har de faglige organisationer,« fastslår Jens Skipper Rasmussen.

Som eksempel på, at der ikke nødvendigvis er uligevægt, fremhæver han, at gratisavisen MetroXpress få dage før folketingsvalget sidste år sendte et valgnummer på gaden. Her havde Venstre en helsides annonce på side 3 og Socialdemokraterne en helsides annonce på side 5.

»Resten af de store annoncer var tegnet af de faglige organisationer til fordel for Socialdemokraterne,« siger Jens Skipper Rasmussen.

Han vil ikke afsløre, hvad den private støtte til Venstre beløb sig til i 2007. Først til Venstres årsmøde i november bliver partiregnskabet fremlagt.

Valgforsker på Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch fremhæver, at der ikke er noget endegyldigt bevis for en sammenhæng mellem omfanget af partistøtte, og hvordan et parti klarer sig i en valgkamp. Mange andre ressourcer kastes ind og kan flytte stemmer:

»Det handler også om antallet af aktivister, og hvor mange der sætter valgplakater op, og så skal man heller ikke underkende de politiske budskabers betydning.«

Set over tid ligger valgresultaterne i Danmark hårfint og balancerer på udsving mellem de to blokke på nogle få procent, påpeger Roger Buch.

»Skulle man tage den økonomiske støtte som udslagsgivende for et folketingsvalg, skulle de borgerlige partier have vundet stort sidste år. I stedet blev SF den største vinder uden ret mange penge på lommen. Penge er selvfølgelig en hjælp, men på ingen måde alt, og penge er heller ikke en garanti for at klare sig godt i en valgkamp,« fastslår Roger Buch.

Selv om han ikke mener, at den ene blok har noget at lade den anden høre, hvad angår direkte og indirekte økonomisk støtte, så giver han ubetinget Lars Midtiby ret i, at loven er uklar:

»Loven om partistøtte er ikke ret meget værd. En simpel metode at omgå den på er at sprede sine bidrag ud til mange lokalforeninger. Der er mange oplagte smuthuller.«

For eksempel gælder regnskabspligten kun landsorganisationerne. Det betyder, at man kan kanalisere sine penge ud lokalt, uden at nogen nogensinde får mulighed for at se, hvilke interesser der er på spil.

»Efter min mening er lovgivningen så hullet, at man lige så godt kunne skrotte den. Hvis man mener gennemsigtighed alvorligt, skulle der en helt anden lovgivning på plads med strammere og mere klare regler for privat partistøtte.«

Den kyniske forklaring på, at partierne i Folketinget ikke enes om at stramme loven, er ifølge Roger Buch, at de har stor fordel af den gældende lovgivning.

»Det er lidt som at lade ræven vogte gæs. Nye regler kunne meget nemt gøre livet mere besværligt for partierne. Der er jo risiko for, at nogle ville komme til at mangle penge i kassen.«

Danmark halter bagud

Efter den seneste valgkamp lovede blandt andre Dansk Folkeparti at tage initiativ til at stramme loven om partistøtte. Men intet er sket.

»Når Danmark skælder ud i Kina over, at man ikke har styr på demokratiet, kunne man med rette spørge, hvorfor man ikke har styr på vores egne demokratiske spilleregler,« siger Roger Buch og tilføjer, at der er langt klarere regler og mere kontrol med økonomiske bidrag til politikerne i USA, Norge og Finland.

Også partisekretær Lars Midtiby mener, at Danmark halter langt bagud på området. Men han pointerer, at Socialdemokraterne ikke vil forbyde virksomheder og organisationer at yde økonomisk hjælp til partierne. Der skal bare være gennemsigtighed.

I erkendelse af, at partiet næppe får store, private pengegaver eller ændret lovgivningen inden næste års valg til henholdsvis Europa-Parlamentet og kommunalbestyrelserne, arbejder partiet på højtryk med nye strategier for fund­raising.

»Med vores økonomiske vilkår skal vi tænke alternativt meget tidligt for at gøre os gældende,« siger Lars Midtiby og afslører, at partiet blandt andet vil skele til den amerikanske præsidentkandidat Barack Obamas succes med at indsamle penge via internettet.