INTERVIEW

Blå Bjarne: Den danske model er ikke en museumsgenstand

Af | @journallan
| @GitteRedder

De borgerlige partier passer ikke deres arbejde med at vedligeholde den danske model, mener finansminister Bjarne Corydon (S), som advarer om voldsomme konsekvenser af at lade modellen forvitre. Han erklærer sig også åben for fundamentale ændringer af dagpengesystemet, når Dagpengekommissionen har gjort sit arbejde færdigt.

Det er vigtigt at få håndteret det pres, der er på arbejdsmarkedet lige nu, for ellers vil det få konsekvenser fremadrettet, vurderer finansminister Bjarne Corydon (S).

Det er vigtigt at få håndteret det pres, der er på arbejdsmarkedet lige nu, for ellers vil det få konsekvenser fremadrettet, vurderer finansminister Bjarne Corydon (S).

Foto: Frederik Jimenez

»Vi har været på lønmodtagernes side hele tiden. Et hundrede procent.«

Ordene kommer fra Bjarne Corydon. I knap fire år er finansministeren ofte blevet skældt hæder og ære fra for at gå mere op i at passe på pengene end på lønmodtagerne.

Men tingene hænger sammen, fastslår Bjarne Corydon i et interview med Ugebrevet A4.

Vi møder ham på den legendariske Flyvergrill på Amager. Over en frokost under åben himmel med udsigt til fly, der letter og lander. Det perfekte sted til en snak om valgkamp, dagpenge, arbejdsmarked og social dumping.

Vores kræfter er blevet brugt på at hjælpe dem, der blev ramt, og skabe et rum for, at reformen kunne blive lavet om. I al beskedenhed mener vi, at begge dele er lykkedes.

Bjarne Corydon bestiller flæskestegssandwich. Så smider den 42-årige minister, der i adskillige målinger er udnævnt til Danmarks mest magtfulde mand, sin mørkeblå habitjakke og smøger skjorteærmerne op. Og da sandwichen kommer på bordet, dryppende af syltede agurker og rødkål, udbryder han glad:

»Det her er dagens bedste nyhed.«

Knap så gode nyheder har det været for finansministeren og Socialdemokraterne at følge med i dagpengedebatten i den forgangne valgperiode.

Også i valgkampen er Socialdemokraterne blevet kritiseret for ikke at have et klart dagpengesvar, før Dagpengekommissionen kommer med sine anbefalinger til efteråret.

Derfor er det naturligt at starte interviewet med at træde på partiets ømme tå.

I taler om, at der skal tryghed tilbage i dagpengesystemet. Kunne I ikke have taget fat på det med det samme, da I så, at tusindvis begyndte at falde ud af dagpengesystemet?

»I vores parti har vi løbende stemt og advaret mod konsekvenserne af den dagpengereform, som vi nu lever med i Danmark. Og vi har repareret og lappet på de problemer, der opstod i kølvandet på dagpengereformen, og dybest set rakt folk, der blev ramt af den, en hjælpende hånd, siger Bjarne Corydon.

Han henviser til, at regeringen har brugt cirka fire milliarder kroner på at reparere på skaderne af dagpengereformen.

Bjarne Corydon fremhæver, at de parlamentariske konsekvenser af sidste folketingsvalg var ‘jernhårde’, fordi et flertal holdt fast i den dagpengereform, som Socialdemokraterne var indædte modstandere af.

»Det var vi henvist til at acceptere. Vores kræfter er blevet brugt på at hjælpe dem, der blev ramt, og skabe et rum for, at reformen kunne blive lavet om. I al beskedenhed mener vi, at begge dele er lykkedes. De, der er blevet ramt, er i vidt omfang blevet hjulpet, og nu har vi et helt åbent vindue til at ændre på den måde, vi indretter dagpenge på i Danmark,« siger han.

Skulle I ikke have taget fat om nældens rod og vredet armen rundt på Margrethe Vestager og De Radikale for at få ændret dagpengereformen noget tidligere?

»Det er en primitiv måde at anskue tingene på - at vride armen om på nogen. Alle de ting, vi har gjort over de seneste fire år, i forhold til arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål, i forhold til bekæmpelse af social dumping og fuldt fradrag for faglige kontingenter; at vi investerer så massivt i efteruddannelse og reformerer hele vores beskæftigelsessystem til gavn for de ledige; at vi uddanner folk i stedet for at jage dem rundt i et meningsløst bureaukrati; alt det havde jo ikke kunnet lade sig gøre, hvis der ikke var nogen socialdemokrater, der havde besluttet at danne en regering med De Radikale og respektere de flertal, der er i Folketinget. De ting var vi ikke kommet nogen vegne med, hvis vi ikke havde løftet det ansvar.«

Foto: Frederik Jimenez

Det er her, at Bjarne Corydon, anlægsgartnerens fodboldglade søn fra Kolding, fastslår, at regeringen fra allerførste dag i oktober 2011 har været på lønmodtagernes side.

»Vi har hele tiden haft på dagsordenen at gøre, hvad vi kunne for at give lønmodtagerne en tryghed. Men også at få gang i økonomien for at skabe arbejdspladser og økonomisk fremgang.«

Finansministeren kan ikke helt skjule sin irritation over, at mange vælgere bebrejder hans parti, at mange arbejdsløse er faldet ud over dagpengekanten. Og Corydon havde gerne set, at der var mere fokus på realiteterne i debatten om dagpenge.

Når for eksempel SF og Dansk Folkeparti  i valgkampen har givet hinanden håndslag på at halvere genoptjeningskravet til dagpenge i en kommende reform, ryster Corydon på hovedet.

»De partier holder sig jo på solid sikkerhedsafstand af regeringsansvaret, og det er meget nemt at komme med den slags håndslag, når man lægger sig i en position, hvor man ikke nødvendigvis skal levere på det bagefter. Mange af de meldinger kendetegnes også af, at der ikke er en stavelse om, hvor pengene skal komme fra,« siger han og pointerer, at Socialdemokraternes varemærke altid er, at finansieringen skal være på plads.

Fornuften bliver slået i stykker af systemet

Men når Dagpengekommissionen er klar med sine anbefalinger, så skal der sættes gang i arbejdet med at lave et grundlæggende nyt dagpengesystem i Danmark, lyder det fra Corydon.

»Grundproblemet er manglen på tryghed. Både fordi der er for mange, der er faldet ud af dagpengesystemet, men også fordi mange ledige har svært ved at genoptjene retten til dagpenge, når de så formår at kæmpe sig tilbage på arbejdsmarkedet. Dermed er den tryghed, som man gerne vil have i sit arbejdsliv der ikke - uanset om man er i job eller ledig, og det skal vi da have på bordet,« siger han.

Indimellem kan man få det indtryk, at fornuften ved at gøre det, der er rigtigt for én selv, bliver slået i stykker af den måde, som systemet er indrettet på.

Udover et nærmere blik på det 52 uger lange genoptjeningskrav mener finansministeren også, at det er værd at overveje blandt andet differentieret dagpengeperiode til unge og ældre ledige.

Samtidig skal dagpengesystemet i højere grad matche det moderne arbejdsmarked, hvor mange lønmodtagere i perioder er på deltid eller har kortvarige ansættelser, lyder det.

»Indimellem kan man få det indtryk, at fornuften ved at gøre det, der er rigtigt for én selv – nemlig at tage et hvilket som helst job i stedet for at være ledig - bliver slået i stykker af den måde, som systemet er indrettet på,« noterer han og fortsætter:

»I dag er vores dagpengesystem indrettet sådan, at man kan vige tilbage fra at tage et deltidsjob eller en kort ansættelse, fordi man skæver til, om det stiller en ringere i forhold til dagpengebeskyttelse. Det problem er yderst relevant at få gennemlyst og finde en løsning på.«

Til gengæld flirter han ikke med ideen om en dagpengeperiode, der følger konjunkturerne, således at arbejdsløse kan se frem til flere år på dagpenge i krisetider og kortere tid på dagpenge, når der er vækst og fremgang.

»Det er sådan en appellerende idé set fra oven, men personligt kan jeg godt være lidt skeptisk. Jeg tror, at det bliver vanskeligt i praksis at nå frem til, hvornår man skal sætte dagpengeperioden op og ned. Men jeg forventer helt bestemt, at kommissionen giver sit sagkyndige bud på, om det kan fungere i praksis eller ej,« siger han.

I dag er unge mennesker typisk ramt af ledighed i kortere tid end ledige i 50’erne, der har sværere ved at finde nyt job. Kan der være fornuft i et differentieret dagpengesystem på alder, så de unge får dagpenge i en kortere periode end lønmodtagere med nogen år på bagen?

»Helt generelt, uden at det skal blive til en historie om, at det er en åbning, så vil jeg gerne fastslå, at vi går til det her med en grundlæggende respekt for, at vi har udstyret Dagpengekommissionen med et bredt kommissorium. Vi skal se fordomsfrit på alle forslag, der kommer.«

Ideelt hvis arbejdsmarkedets parter viser vejen

I det hele taget lægger Bjarne Corydon op til at viske tavlen ren og samle et bredt flertal i Folketinget bag et totalt anderledes, men afgjort mere attraktivt dagpengesystem end det, vi kender i dag.

»Jeg har en ret stor forventning om, at kommissionen går helt i bund med det her arbejde, og at det, man lægger på bordet for et nyt folketing, bliver reelt nyt i forhold til det, vi kender,« siger han.

Hvis vi ikke politisk håndterer det pres, der er på arbejdsmarkedet, har det en konsekvens på længere sigt, som ingen bryder sig om.

Håber du i virkeligheden på, at dagpengereformen kan blive en trepartsaftale? At parterne kridter banen op i forbindelse med et forudgående arbejde, og at vejen dermed er banet, så det er nemmere for politikerne?

»Det vil jo være et ideelt forløb. Jeg er jo blevet så gammel og erfaren, så jeg doserer mine håb omhyggeligt, og det her er et svært spørgsmål. Man skal ikke lægge et overdrevet forventningspres ned over parterne. Men for mig vil det da være et fuldstændigt ideelt forløb, hvis man fra kommissionen inklusiv parternes side kan lægge noget frem, der peger politikerne i en meget entydig retning, som vi så kan samles bredt om. Det vil være en meget flot afslutning på et forløb, som set fra næsten alle vinkler har været hårdt og negativ i forhold til hele dagpengesystemet.«

Den danske humlebi kan flyve

Fra første parket i Flyvergrillen skuer Bjarne Corydon ud over lufthavnens landingsbane, hvor fly letter og lander. Fra SAS, Lufthansa og også fra flere lavprisselskaber blandt andet det udskældte Ryanair. Det får talen over på den utryghed, som nager mange danske lønmodtagere. Bliver de presset ned i løn? Hvad betyder social dumping for deres fremtid?

»Jeg kan kun beklage, at det ikke har fyldt mere i valgkampen. For hvis vi ikke politisk håndterer det pres, der er på arbejdsmarkedet, har det en konsekvens på længere sigt, som ingen bryder sig om,« fastslår Bjarne Corydon.

Men solen skinner; de andre gæster på Flyvergrillen smiler til Corydon, der for længst er genkendt. Og på fuld mave er stemningen sådan, at der også er plads til det, man på gammeldags dansk kalder selvros:

»Lad os tage fat i en lille spirende optimisme. Som land er vi for øjeblikket i gang med at bevise, at den model, vi tror på, faktisk virker. Se på de nøgne tal: Vi er et land, der er på den anden side af en økonomisk krise. Vi har en ledighed under fem procent og udsigt til en pæn vækst, der ifølge alle prognosemagerne kan skabe langt over 100.000 private arbejdspladser. Og vi har råd til et stærkere fællesskab,« siger han og fortsætter remsen om en bomstærk dansk konkurrenceevne og så videre.

»Så den danske humlebi kan jo flyve. Især hvis man politisk sørger for det, der skal til. Derfor er perspektivet også, at holder vi kursen fire år mere, så er det de her udfordringer med social dumping og lønpres, vi skal passe på og være på vagt overfor. Men det er ikke noget, vi er dømt til at bukke under for. Tværtimod.«

Dansk model er ikke den lille havfrue

Men ser du da en fare for den danske model, hvis Venstre vinder regeringsmagten?

»Det er vigtigt at holde fast i, at den danske model ikke er nogen museumsgenstand. Nogen gange omtales den danske model næsten som den lille havfrue i den politiske debat. Som sådan en stor attraktion i vores land, som alle gerne vil beundre, tage et billede af, og så er det ellers videre. Men modellen kræver et løbende stykke vedligeholdelsesarbejde for at blive ved med at være relevant og stærk og udvikle sig i en retning, så den fungerer. Derfor er det afgørende, at vi får den debat,« konstaterer han.

Og så kommer der ellers kritik af de borgerlige partier for ikke at passe deres vedligeholdelsesarbejde. Bjarne Corydon fremhæver, at regeringen på alle ledder og kanter har forsøgt at optrappe indsatsen overfor social dumping. Med mere bemyndigelse til Skat, politiet og Arbejdstilsynet, så man kan tjekke, at reglerne på arbejdsmarkedet overholdes. Med bødestraf og snart med sikkerhedskort på byggepladser. Og meget mere.

»Vi vil gerne have en bred national aftale i Folketinget om bekæmpelse af social dumping, men den hånd har man foreløbig ikke grebet fra de blå partiers side,« siger han ærgerligt.

Corydon fremhæver også fradraget for de faglige kontingenter, hvor den tidligere borgerlige regering indførte et loft på 3.000 kroner om året, som den nuværende regering nu har fordoblet.

»Jeg synes, at det et markant faresignal, når man hører fra de blå partier, at man vil fjerne en stor del af fradraget for det faglige kontingent. Det vil jo svække den danske model og i øvrigt også fungere som en skattestigning for lønmodtagere, der står i en fagforening,« fastslår han.

Det bør være hovedreglen, at man kan knække nødderne selv. Det, vi kan bidrage med, er, at der ikke er nogen, der prøver at tage nøddeknækkeren fra dem, der prøver.

Knap så klar i mælet er finansministeren, når snakken falder på det omstridte lavprisselskab Ryanair, som flyver ud og ind ad danske lufthavne uden dansk overenskomst.

Arbejdsretten afgør i næste uge, om det er lovligt at konflikte imod selskabet for at få dem til at tegne overenskomst. Og Bjarne Corydon vil ikke blande sig i en konkret konflikt, pointerer han.

»Jeg er jo reelt tilhænger af den danske model. Hovedreglen må være, at de her konfrontationer må tages mellem parterne. Det gamle slogan, der gør sig gældende i fagbevægelsen, om, at ‘Nødderne knækker vi selv’, har jeg altid holdt utrolig meget af. Det bør være hovedreglen, at man kan knække nødderne selv. Det, vi kan bidrage med, er, at der ikke er nogen, der prøver at tage nøddeknækkeren fra dem, der prøver.«

Ser du, at Lars Løkke vil tage nøddeknækkeren fra parterne?

»I hvert fald ser Lars Løkke ud til at bevæge sig i en betænkelig retning, fordi han ved gentagne lejligheder I Folketinget har forsøgt at fremsætte forslag om at begrænse konfliktretten. Eksemplet med konfliktretten illustrerer vel, hvad man har i skuffen,« siger Bjarne Corydon og minder igen om, at Venstre vil sænke loftet for fradrag for faglige kontingenter og ikke ville give håndslag på en lov til bekæmpelse af social dumping.

Børn har ikke selv valgt forældre

Kan det betale sig at arbejde i Danmark i dag?

»Mette Frederiksen har sagt, at det altid kan betale sig at arbejde. Det, synes jeg, er meget skarpt. Arbejde rummer en værdi, der rækker langt ud over lønnen. Man sparer op til pension, feriepenge og alt det sociale. Ja, det kan betale sig at arbejde,« siger han.

Det vrimler med forskellige og forvirrende beløb i den offentlige debat. Venstre kører på med kampagner om et nyt kontanthjælpsloft, som skal sikre en større gevinst ved at arbejde. Men ifølge Corydon handler det i sidste ende om, hvor dårlige vilkår man vil acceptere, at børn skal vokse op under.

»Som land har vi valgt at sige, at uanset hvilken form for overførselsindkomst en familie er på, skal det ikke gå ud over børnene, at deres forældre har en svær tilværelse. Det, synes jeg jo, er kernen i den her diskussion om kontanthjælpsmodtagere. For mig handler det om kontanthjælpsmodtageres børn, der ikke har valgt deres forældre selv,« siger han.

Foto: Frederik Jimenez

Der bliver skubbet en bakke pommes frites over foran Bjarne Corydon. Han napper en enkelt, og mens han tygger på den, lader han forstå, at debatten om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde er løbet af sporet.

Ifølge finansministeren har regeringen med skattereformen fra 2012 allerede sikret, at incitamentet til at arbejde er blevet øget markant. Både i bunden på beskæftigelsesfradraget og ved at hive en kvart million almindelige lønmodtagere ud af topskatten. Skatteaftalen blev til i samarbejde med V og K, men under forhandlingerne var V mere optaget af at give skattelettelser til de rigeste, lyder kritikken fra Corydon.

Allieret med virkeligheden og matematikken

»Jeg har valgt at gøre virkeligheden og matematikken til min væsentligste alliancepartner i den her valgkamp. Den kan man regne med i modsætning til alle mulige politiske kolleger. Og der siger jeg bare: ‘Lad os endelig tage diskussionen om, hvorvidt det skal kunne betale sig at arbejde’. ‘Lad os endelig tage diskussionen om, hvordan de realøkonomiske vilkår er for lønmodtagere og folk med små lønindkomster i Danmark med den ene eller den anden regering’. Det bedste bidrag, vi kan få til at blive kloge på den debat, er de forhandlinger, vi har haft med hinanden. Og der kom Venstre jo med et forslag, som gik på at flytte penge fra gruppen af almindelige lønmodtagere og op i toppen af indkomstskalaen.«

Hvis jeg om få dage ikke længere skal være finansminister,ville jeg ryge ned med et smil på læben, fordi det er lykkedes at knække kurven og skabe job i Danmark igen og få styr på vores økonomi.

Hvad er du mest stolt af, at SR-regeringen har gennemført i den her valgperiode?

»Må jeg komme med to svar? Et ukontroversielt og et kontroversielt?« spørger han.

»Det ukontroversielle er uden for diskussion resultaterne. Hvis jeg om få dage ikke længere skal være finansminister; og selv om jeg skulle falde død om af ærgrelse i samme forbindelse; ville jeg ryge ned med et smil på læben, fordi det er lykkedes at knække kurven og skabe job i Danmark igen og få styr på vores økonomi. Det gør mig lykkelig helt ind i knoglerne, at en almindelig dansk lønmodtagerfamilie i stedet for at sidde til familieråd i køkkenet og se mørkt på fremtiden og vurdere, hvordan man skal tilpasse sig, hvis jobbet ryger, nu kan sætte en anden dagsorden. Hvad er det, man vil, og hvilke muligheder, vil man gribe efter, hvis man nu kan få et andet job? Det er fantastisk, og det kan ikke blive mere fundamentalt for en socialdemokrat,« siger han og fortsætter:

»Det kontroversielle er folkeskolereformen. Der er stadig blæst om reformen, og den er ikke begyndt at fungere godt nok endnu. Men jeg er glad for den, fordi den griber fat i det mest fundamentale sted i samfundet overhovedet. Skal man nå de mål, som mit parti har, om, at man skaber lige muligheder, så har man allerede tabt, hvis ikke man lykkes, før børnene forlader folkeskolen. Jeg kender ikke noget redskab, hverken arbejdsmarkedspolitisk, socialpolitisk, boligpolitisk eller skattepolitisk, der på nogen måde fuldt kan rette op på den skade, der sker, hvis børn og unge fra forskellige sociale lag ikke får de samme chancer allerede fra starten i folkeskolen.«

Ærgerlig over at stor treparts-aftale røg på gulvet

Er der noget, du ærgrer dig over? Noget, du ikke skulle have gjort?

»Det ærgrer mig da ikke mindst, at vi ikke lykkedes med at lave en trepartsaftale. Selve tanken om, at vi kunne gøre noget meget dansk i en økonomisk krise og samles om en løsning, hvor man spillede plussumsspil, og alle var parat til at give noget og sætte sig selv på spil.«

Betyder det, at du har en ambition om at lave en treparts-aftale eller flere, hvis I danner regering igen?

»Det er egentlig gået udmærket med treparts-samarbejdet, efter at vi ikke kunne lave en stor treparts-aftale. I al ubemærkethed har det fungeret ganske godt. Erhvervsskolereformen var næppe blevet til virkelighed uden den treparts-forståelse, der blev startskud for forhandlingerne. Det lagde et pres på alle partier og satte en retning, som alle endte med at respektere. Der slog parternes indflydelse virkelig hårdt igennem. Det samme gælder jo hele forløbet omkring voksen- og efteruddannelse, hvor parterne nærmest alene udmøntede en milliard kroner. Så redskabet har bestemt kunne bruges,« siger han.

Treparts-aftaler er et godt redskab, og jeg mener, at det kan bruges til noget. Men jeg tror også, vi skal passe på med at slå nogle brød op, vi ikke kan bage.

Bjarne Corydon udtrykker det, han kalder en stille forsigtighed, i forhold til, hvad der skal ske efter et folketingsvalg.

»Treparts-aftaler er et godt redskab, og jeg mener, at det kan bruges til noget. Men jeg tror også, vi skal passe på med at slå nogle brød op, vi ikke kan bage,« siger han.

Du nævnte ikke salget af Dong-aktier. Har det – hånden på hjertet – ikke ærgret dig, at du solgte til Goldman Sachs?

»Nej. Mange ting i forløbet har været ærgerlige og forbundet med politiske omkostninger for mig og for regeringen. Men substansen i det er jeg stadig utrolig glad for,« siger han og ridser op, at den danske stat og skatteyderne stadig har fuld kontrol med energimastodonten.

Og han fremhæver, at Dong investerer ambitiøst i grøn energi i hele Nordeuropa, tjener gode penge og skaber mange arbejdspladser.

Så nej, han fortryder ingenting.

»Her får man en sag, hvor det at tage hensyn til sin egen politiske bekvemmelighed, springe over hvor gærdet er lavest, skære i hjørnerne, tænke i medier og popularitet ligger i den ene vægtskål. Og så ligger hensynet til skatteydernes penge og arbejdspladser i den anden vægtskål. Der kræver det jo et eller andet sted politisk lederskab at vælge det rigtige i stedet for at vælge det forkerte.«

Øgenavn er en politisk forretningsmodel

Du bliver kaldt Blå Bjarne – både på grund af salget af Dong-aktier, og fordi du har brugt begrebet konkurrencestat. Hvordan har du det med betegnelsen?

»Jeg har det faktisk ganske godt. Jeg føler mig helt afklaret med, hvad der ligger bag det. Det er jo sådan en politisk forretningsmodel fra mine politiske modstandere. De lever af det, og hvis de kan overbevise nogen om, at det er sådan, det forholder sig, kunne det være, at der var en ekstra stemme til dem. Det, må de jo så føle, er deres arbejde og deres rolle i politik. Jeg synes jo, at det er bedre at stille sig der, hvor man synes, det er rigtigt at stå, snarere end at operere i øgenavne til sine modstandere,« siger han og fortsætter:

»Så er der jo også det, at Blå Bjarne har en dobbeltbetydning som kaldenavnet for en bestemt type danskere, som valgforskere har enormt fokus på, fordi de har en tendens til at afgøre valget. Den blå Bjarne er jo den gennemsnitlige LO-lønmodtager, som lever et godt liv, tjener en nogenlunde indkomst, holder af samfundets grundlæggende værdier og velfærd, og som har et klart krav om, at der skal være styr på det med økonomi og konkurrenceevne i det land, man bor i, og som giver sin stemme til det parti, der leverer den pakke. Jeg er selv vokset op i sådan en kultur, så jeg har da på min egen kringlede måde en  grad af stolthed over at blive forbundet med det.«

Så du er Blå Bjarne?

»I den betydning, ja.«

Men som finansminister er du jo blevet en kassemester og en talmand. Kan den rolle ikke også være en spændetrøje for en politiker?

»Det kan godt være, at der er nogen, der vil se det sådan. Jeg har det lige omvendt. Jeg føler selv, at det er det job, jeg allerhelst vil have og trives allerbedst med. Det er fundamentalt vigtigt og fundamentalt interessant, og jeg føler, at jeg bruger mig selv bedst der.«

Det frister ikke at blive Bløde Bjarne og gå over i Socialministeriet?

»Nej, jeg er mig. Og det kommer jeg til at blive ved med, så længe jeg er i politik.«