MADE IN CHINA

Billige kinesiske varer trykker dansk løn

Af | @LaerkeOeland

Når importen fra Kina stiger med ti procentpoint, falder timelønnen for de kortudannede i en dansk virksomhed med ni kroner. Det viser et unikt dansk studie, der rejser spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden.

Tekstil- og møbelbranchen er to af de brancher, der er hårdest ramt af konkurrencen fra lande som Kina, hvor lønnen til de ansatte er markant lavere end i Danmark. 

Tekstil- og møbelbranchen er to af de brancher, der er hårdest ramt af konkurrencen fra lande som Kina, hvor lønnen til de ansatte er markant lavere end i Danmark. 

Foto: Søren Zeuth

Flere og flere af de varer, vi køber, er fremstillet af kinesiske hænder. Det går ud over lønnen i de danske virksomheder, der konkurrerer med de billige, kinesiske produkter. Især faglærtes og ufaglærtes løn sakker bagud.

Det viser en ny undersøgelse, som Kraks Fonds Byforskning offentliggør mandag. Bag undersøgelsen står tre økonomiprofessorer, heriblandt Jakob Roland Munch fra Københavns Universitet.

Især kortuddannede og ansatte i stillinger med rutineprægede opgaver bliver ramt af den kinesiske konkurrence. Økonomiprofessor Jakob Roland Munch, Københavns Universitet

»Vi har set på nogle af globaliseringens omkostninger, og det er især kortuddannede og ansatte i stillinger med rutineprægede opgaver, der bliver ramt af den kinesiske konkurrence,« siger han.

På 20 år er de kinesiske varer steget fra at udgøre én procent af den samlede danske import til 7,8 procent i 2010. I nogle brancher sidder Kina på over 20 procent af importen. For eksempel kommer hvert fjerde importerede møbel fra Kina.

Import af kinesiske varer er eksploderetAndel af den samlede danske import opdelt på oprindelsesland
Kilde: Statistikbanken.dk

For 3F er det ikke nyt, at globaliseringen har en social slagside, som rammer deres medlemmer. Det handler derfor om, hvad vi kan gøre for ikke at lade denne gruppe i stikken, mener Anita Vium Jørgensen, der er økonom i 3F.

»Vi skal hjælpe folk over i andre jobfunktioner med mere varieret og fleksibelt indhold, for det er det, vi skal konkurrere på fremover,« siger hun.

Jan Kæraa Rasmussen, cheføkonom i LO, er enig i, at det handler om at få opkvalificeret lønmodtagerne. Han peger på uddannelse til de kortuddannede som afgørende i den sammenhæng.

»Det er vigtigt, at samfundet styrker denne gruppes muligheder for omstilling og dygtiggørelse, så de kan fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet,« siger han.

På grund af de igangværende overenskomstforhandlinger ønsker hverken Dansk Industri eller Dansk Arbejdsgiverforening at kommentere undersøgelsen.

Læs mere om undersøgelsen her

Ni kroner mindre i timen

Konkurrencen fra Kina er ikke nogen ny problemstilling. Men det er første gang, det er lykkedes forskere at dokumentere, at den øgede import af varer fra Kina skaber en ulige lønudvikling i danske virksomheder.

Det unikke ved undersøgelsen er ifølge Jakob Roland Munch, at forskerne har zoomet ind på hver enkelt medarbejders løn. Det har gjort det muligt at sammenligne lønudviklingen i virksomheder, der ikke bliver udsat for konkurrence, med udviklingen i virksomheder, der har konkurrence fra Kina. Og her skaber en stigende konkurrence et pres på lønnen for ansatte uden en videregående uddannelse.

Hvis vi vil fastholde vores høje lønniveau, må vi arbejde smartere end kineserne. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet

Og konkurrencen fra kinesiske importvarer går hårdt ud over de faglærte og ufaglærtes pengepung.

I undersøgelsen opererer økonomerne med begrebet ’importkonkurrence’. Det betyder kort fortalt, at når importen af kinesiske spiseborde stiger fra at udgøre 2 til 12 procent af salget på det danske marked, så er importkonkurrencen steget med 10 procentpoint.

Og når importkonkurrencen stiger med 10 procentpoint, udløser det et lønpres i de virksomheder, der er udsat for konkurrence. Det pres betyder, at timelønnen for de kortuddannede ansatte i disse virksomheder i gennemsnit falder med 4,8 procent. Det svarer til et fald på ni kroner i timen.

For de ansatte med en videregående uddannelse er lønpresset ikke nær så stort. Deres løn presses kun 0,6 procent ned.

Konkurrencen presser faglærtes og ufaglærtes lønEffekten på timelønnen, når den kinesiske import stiger med 10 procentpoint
Kilde: Kraks Fonds Byforskning på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

Det lyder voldsomt, men Jakob Roland Munch fra Københavns Universitet understreger, at lønnen påvirkes af andre forhold. Og samtidig med presset udefra kan der være faktorer, som trækker lønnen op.

»Så det kan godt være, at lønnen rent faktisk stiger i de pågældende virksomheder. Men der er tale om en lønudvikling, der er ringere end i en gennemsnitsvirksomhed,« siger han.

Cheføkonom i LO, Jan Kæraa Rasmussen, er da heller ikke overbevist om, at importen fra Kina påvirker løndannelsen så betydeligt som opgjort i analysen.

»I hvert fald er der samlet set ikke tydelige tegn på, at de kortuddannedes timeløn er sakket efter de øvrige grupper på det private arbejdsmarked,« siger han.

Smartere end kineserne

De virksomheder, der bliver udsat for konkurrence fra Kina, sænker lønningerne, men på længere sigt er det en umulighed at konkurrere med kineserne på lønnen, mener Flemming Ibsen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

»Vi kommer jo aldrig i nærheden af det kinesiske lønniveau. Så hvis vi vil fastholde vores høje lønniveau, må vi arbejde smartere end kineserne,« siger han.

Det kan være igennem ny teknologi, en bedre arbejdsorganisering, godt samarbejde, god ledelse og et højere kvalifikationsniveau blandt de ansatte.

»Alt det, der kendetegner den danske model. Det er vejen ud af klemmen. Det er på den måde, vi kan konkurrere med kineserne,« siger Flemming Ibsen.

Direktør for Kraks Fonds Byforskning Lars Pico Geerdsen er enig i, at vi ikke kan konkurrere med kineserne på rutinepræget, manuelt arbejde.

»Men skal vi så arbejde med service alle sammen i fremtiden? Det tror jeg ikke. Jeg tror også, vi bliver nødt til at have produktionsjob i Danmark,« siger han.

Vi elsker kinesiske tekstiler og møblerDen kinesiske imports andel af den samlede import i udvalgte brancher
Kilde: Kraks Fonds Byforskning på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

Det er da heller ikke alle produktionsjobs, der er ved at blive udkonkurreret af kineserne. Den videnstunge produktion er mindre udsat end det rutineprægede arbejde. Det er derfor det, vi skal satse på i fremtiden, mener Jakob Roland Munch.

»Vi skal sørge for, at der er adgang til en velkvalificeret arbejdsstyrke, der har de rette kompetencer, så virksomhederne kan frigøre sig fra konkurrencen fra Kina,« siger han.

Produktion er virksomhedens livsnerve

Det er Flemming Ibsen enig i, men han advarer imod, at vi bliver så smarte, at vi tror, vi kan leve af forskning, udvikling og innovation alene.

»Vi bliver nødt til at have produktion på hjemmemarkedet, så vi kan prøve tingene af herhjemme,« siger han.

Han er dermed på linje med Peder Holk Nielsen, administrerede direktør i Novozymes, der sidste år i Ugebrevet A4 talte for en langsigtet strategi, der skulle redde danske industriarbejdspladser.

»Det at have en produktion tæt på moderselskabet er vigtig, fordi man derved får afprøvet nogle ting. Man får læring fra produktionsprocesserne. Og det er noget hurtigere, end hvis man skal til at køre det mellem en forskningsenhed i Danmark og en produktion i Kina,« sagde han blandt andet.

Det samme budskab lyder fra professor Jan Stentoft Arlbjørn, professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet. Han forsker i, hvordan automatisering kan være med til at fastholde produktionsarbejdspladser i Danmark, og han kalder produktionen for virksomhedens livsnerve.

»Der står nogle mennesker i produktionen, som har mange års erfaring og dyb knowhow om, hvad der kan lade sig gøre, og det er vigtigt for produktudviklingen at tage det i betragtning,« siger han.

Vi skal overleve på, at også kortuddannede er selvstændigt tænkende, tager ansvar og er fleksible. Anita Vium Jørgensen, økonom i 3F

Men det er ikke ligegyldigt, hvilken type produktion vi satser på i Danmark, mener Flemming Ibsen.

»Der er nogle møbelvirksomheder, som konkurrerer på høj kvalitet og et helt unikt produkt.  Men standardmøbler, sådan nogle billige cigarkassemøbler, som kan laves på maskine og ikke kræver noget håndværk, det kan vi ikke leve af,« siger han.

Hvis virksomhederne ikke finder en niche, hvor de kan overleve på design og høj kvalitet, så dør de en langsom død, spår Flemming Ibsen. Og derfor skal vi have flyttet folk fra de døende brancher over i noget produktion, der kan bære et højere lønniveau.

»I tekstilbranchen kom mange lavtlønnede kvinder i løbet af 1990’erne over i jern- og metalindustrien, hvor de fik et lavere arbejdstempo og en højere løn,« siger han.

Kreativitet er fremtiden

Selvom både fagbevægelsen og eksperterne efterspørger uddannelse og opkvalificering af kortuddannede, er en lang uddannelse ikke noget sikkert værn mod konkurrencen fra Kina, understreger Jakob Roland Munch.

Ifølge undersøgelsen kommer ansatte med længere uddannelse også under pres, hvis deres funktioner er meget rutineprægede. Derfor skal man forsøge at holde sig fra den slags arbejde, forklarer professoren.

»Til gengæld ser det ud til, at ansatte i stillinger, der har et højt indhold af kreativitet og kritisk tænkning, klarer sig fint,« siger han.

Nye jobfunktioner i virksomheden kan også være en vej ud af lønklemmen for de kortuddannede, mener Anita Vium Jørgensen fra 3F.

»Der er arbejdsfunktioner, vi ikke kan konkurrere med kineserne om, men dem vil vi heller ikke konkurrere om. Vi vil da hellere have gode job i Danmark, der har en høj løn, fordi der er et højt kvalifikationsbehov,« siger hun og uddyber:

»Vi skal overleve på, at også kortuddannede er selvstændigt tænkende, tager ansvar og er fleksible. Det er den type jobfunktioner, vi skal have i fremtiden.«

Her kan du læse selve undersøgelsen fra Kraks Fonds Byforskning