Billig prøvetid skal lokke medlemmer til hollandsk LO

Af | @GitteRedder
| @MichaelBraemer

Den trængte hollandske fagbevægelse går utraditionelle veje for at organisere flere medlemmer. I en fælles kampagne tilbyder forbundene i hollandsk LO, FNV, et midlertidigt medlemskab af en fagforening til lavpris. Foreløbig har 4.000 hollændere benyttet sig af tilbuddet, og næsten alle vælger at blive efter prøveperioden.

LOKKEMAD »Bliv medlem i seks måneder for kun 25 euro«. Den besked på store plakater i gadebilledet kan hollænderne ikke undgå at få øje på, når de cykler til jobbet. Tager de toget, hænger de samme plakater på togstationen, og når hollænderne slår op i gratisavisen, falder de også over annoncerne.

FNV – hollandsk LO – har siden december sidste år lokket med et supertilbud, og foreløbig har 4.000 lønmodtagere i Amsterdam, Rotterdam, Eindhoven og andre hollandske byer benyttet sig af introduktionstilbuddet og meldt sig under fagbevægelsens røde faner til den beskedne pris af 150 kroner for et halvt års medlemskab.

Selv om FNV havde drømt om flere, så er hvert eneste af de nye medlemmer hjerteligt velkomne. For hollandsk LO lider i særlig grad under den medlemsflugt, som kendes fra fagbevægelserne i de fleste europæiske lande. Kun hver fjerde hollandske lønmodtager er organiseret, og i de seneste år er det gået hastigt ned ad bakke.

De unge vender ryggen til fagbevægelsen, og det er aldrig for alvor lykkedes at hverve medlemmer blandt de store grupper af indvandrere eller i de nye sektorer, der er opstået på det moderne arbejdsmarked. Blandt kvinderne, hvor tre ud af fire arbejder på deltid, er der heller ikke mange, der hidtil har kunnet se fidusen i at være medlem af en fagforening.

Med kun 1,2 millioner medlemmer – i et land med en befolkning på 17 millioner – er FNV derfor ude i en stor krise, der ikke bare truer organisationens politiske indflydelse, som historisk set har været stor, men også fagbevægelsens økonomi og eksistens på længere sigt.

Formand for FNV Agnes Jongerius lægger da heller ikke skjul på, at FNV står over for enorme udfordringer med at organisere og fastholde nye medlemmer. Og at det er, fordi krisen kradser, at fagforbundene i FNV på kryds og tværs kunne enes om en fælles kampagne med et fælles ­slogan.

»Det er en succes, at alle medlemsforbund sluttede sig til kampagnen og kunne enes om et fælles slogan. Og vi er blevet langt mere synlige, fordi vi optræder samlet,« siger Agnes Jongerius.

FNV-formanden erkender dog, at ikke alt i den fælles kampagne er gået efter bogen. Der har været spændinger og små krige mellem FNV-forbundene. Det er forventeligt og til at leve med, mener hun. Men nettotilvæksten af nye medlemmer har skuffet:

»Vi har ikke gjort det til en trend blandt unge at blive medlem af fagbevægelsen. Vi har endnu ikke det rigtige sprog og de rigtige redskaber til at organisere dem. Det er meget, meget svært at få fat i de unge, men det står øverst på vores prioriteringsliste.«

Den hollandske model

En af hovedarkitekterne bag »den hollandske FNV-model« er udviklingschef i FNV Dirk Klosterboer. Og de første spæde skridt til nutidens fælles hvervekampagne blev taget, samtidig med at han begyndte i sit job i FNV for otte år siden.

Ligesom de fleste andre fandt Dirk Klosterboer strukturen i hollandsk LO vildt kompliceret. Kun de mest indviede havde styr på de mange forskellige forbund, hvilken service de tilbød medlemmerne, og hvem der var ansvarlig for hvad. Det var en uigennemskuelig rodebutik uden fælles identitet og mål.

»Kun insiderne i fagbevægelsen kendte og kunne gennemskue strukturen, og vores image var det traditionelle gammeldags bestående af gamle, hvide mænd,« siger han.

Men så blev det besluttet, at alle fagforbund skulle have et navn, der begyndte med FNV. Altså FNV-byggeri, FNV-industri eller FNV-transport.

«I alle paraplyorganisationer bestående af mange selvstændige organisationer er der gnidninger af og til, og nogle fagforbund kæmpede imod et navneskifte, fordi de frygtede, at medlemmernes identifikation med forbundet og deres fag ville gå fløjten, hvis de skulle hedde noget med FNV. Der skulle meget overtalelse til over for nogle forbund, men beslutningen blev truffet, og i dag erkender forbundene, at det virker bedre.«

Dirk Kosterboer fremhæver, at FNV-forbundenes fællesklingende navne gør det nemmere og mere effektivt at kommunikere, og at man i dag kan føre fælles imagekampagner og sætte fælles politiske dagsordener helt anderledes end tidligere.

Gennembrud

Med navnefællesskabet var der skabt et gennembrud i samarbejdet. Og deraf opstod ideen til den fælles medlemskampagne, der løber af stablen nu.

»Forbundene har hver for sig haft deres egne markedsføringskampagner. Det er dyrt og ineffektivt set med FNV’s øjne, og af og til har de også haft budskaber, der indbyrdes var i modstrid med hinanden. Det forvirrer naturligvis offentligheden, der ikke ved, hvad FNV står for og vil. Med vores fælles kampagne forsøger vi at rette op på det og sende de samme budskaber ud og få et fælles image,« siger Dirk Kosterboer.

Men den største fordel ved den fælles kampagne er ifølge Dirk Klosterboer ubetinget, at det for den almindelige hollænder nu er helt ukompliceret at tage stilling til et fagligt medlemskab.

Med så lav en organisationsprocent som godt 20 procent finder man langt fra en tillidsrepræsentant eller sågar et medlem af fagbevægelsen på hver eneste arbejdsplads. Mange lønmodtagere aner ikke, hvilket forbund de hører hjemme i, og hvad en fagforening overhovedet kan hjælpe med. Det er for besværligt at sætte sig ind i, og derfor opgiver mange på forhånd at melde sig ind.

»Nu har vi et tilbud for alle, der er nemt at forstå og til at betale. Folk melder sig ind i FNV, og via månedlige nyhedsbreve finder de ud af, hvad vi kan tilbyde af service. Hjælp med efteruddannelse og karriereplanlægning. Hjælp til at udfylde deres selvangivelse. Juridisk bistand ved fyringer. Hjælp til et bedre arbejdsmiljø. Måned for måned får de større kendskab til, hvad de kan bruge FNV til,« siger Dirk Klosterboe.

Ifølge FNV-formanden Agnes Jongerius har 9 ud af 10 af de nye medlemmer valgt at fortsætte som medlemmer af FNV efter de første seks billige måneder. Også selv om udgiften til fagligt medlemskab så stiger til 15 euro om måneden.

»I oktober relancerer vi kampagnen med tv-reklamer og nye budskaber, og det hele skal koordineres med synlighed på arbejdspladsniveau. Vi skal have fat i flere kvinder og immigranter, og så skal vi være langt bedre til at rekruttere inden for de nye sektorer, hvor der ikke er tradition for organisering og dermed også risiko for, at lønmodtagerne er på vej ned ad slisken,« siger Agnes Jongerius.

Hun fortæller, at det er umådeligt svært for fagforeningerne at få fodfæste i blandt andet rengøringsbranchen, og dermed bliver det sværere at gøre utålelige løn- og arbejdsvilkår mere tålelige.

Medlemmer ønsker traditionel service

I det hele taget er det ifølge FNV-formanden helt centralt for organisationens overlevelse, at man får bedre tag i nye sektorer og brancher.

Det er professor på Manchester School of Management Jeremy Waddington enig i. Jeremy Waddington – der også er tilknyttet forsker ved European Trade Union Institute (ETUI) – vurderer, at den manglende fagforeningstradition i de nye sektorer og brancher udfordrer ikke bare hollandsk fagbevægelse, men fagbevægelsen generelt i Europa.

Jeremy Waddington er positiv over for den hollandske model til at rekruttere medlemmer og mener, at fagbevægelsen i mange andre euro­-pæiske lande sagtens kunne lade sig inspirere i stedet for at hoppe på bølgen med rabatindkøb og billige forsikringer til medlemmerne:

»Hollænderne lægger vægt på at levere serviceydelser på arbejdspladserne og vel at mærke serviceydelser, der er relevante for arbejdspladserne. Alle de 12 undersøgelser, jeg har foretaget blandt fagforeningsmedlemmer i EU-lande, har vist, at det er dét, medlemmerne vil have: Hjælp til at løse deres problemer på arbejdspladsen efterfulgt af forbedringer af arbejdsforholdene.«

Der er der i princippet intet nyt i, understreger Jeremy Waddington. Det er traditionel fagforeningsservice. Men udfordringen i dag består i at levere servicen på et arbejdsmarked under forandring, hvor der godt kan være medlemmer af en fagforening, men ikke nødvendigvis repræsentanter for den på den enkelte arbejdsplads, påpeger han.

»Det afgørende er, hvordan man leverer de traditionelle ydelser under omstændigheder, der er passende i dag. Et spørgsmål, som er særligt relevant i forhold til nye sektorer og i forhold til unge. Det har vi endnu ikke fundet svaret på. Men hollænderne har identificeret det rigtige problem og er nu på jagt efter løsningerne,« siger han.

Handling i stedet for snak

I den jagt har FNV måttet bryde med en fagforeningstradition, der siger, at man taler længe og indgående om tingene for at gardere sig mod den mindste potentielle risiko for at fejle. Og af samme grund oftest undgår at handle.

»Vi har oprettet et nyt FNV-Young, som er et netværk for alle unge med præsident, pressetjeneste og det hele, men lidt løsere bestemmelser om dets rolle som fagforening. Det var ikke noget, vi ville gå ind i en længere organisatorisk og strukturel diskussion med medlemsforbundene om. I forhold til de unge har vi været nødt til at prøve noget nyt,« siger Agnes Jongerius.

Om initiativet så har været en succes, har hun ikke et entydigt svar på.

»Det er en succes på den måde, at vi nu arbejder med ny energi for at organisere. Og vi er synlige med et on-the-road-show, hvor vi som et andet FNV-politi undersøger unges arbejdsforhold i detailhandlen og afholder efterfølgende pressemøder. Men succesfulde i den forstand, at vi for alvor har skabt en tilstrømning af unge medlemmer? Nej! Har vi fundet de helt rigtige redskaber og sprog i forhold til de unge? Nej! Men vi klør på.«

FNV-hovedkontoret ligger langt fra Amsterdams dyreste adresser i et erhvervslejemål i et anonymt og charmeforladt forstadskvarter. Agnes Jongerius har travlt og farer ud til hovedindgangen, hvor den kvindelige chauffør straks åbner døren. Chaufføren bærer tørklæde og er muslim. Også her har FNV-formanden valgt at markere en holdning med handling.