ALVORENS TIME

Big bang eller bullshit? Juncker vil give fagbevægelsen mere politisk indflydelse

Af | @andreasbay

Arbejdsmarkedets parter skal have en ny og vigtigere rolle i udviklingen af EU-politik. Det lover EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker. Arbejdsgivere og fagforeninger tager imod projektet med forsigtig optimisme. Men mistroen lurer efter lang tids frustration over ikke at blive taget alvorligt nok.

Arbejdsmarkedets parter har i årevis følt sig koblet af lovgivningsprocessen i EU. Nu lægger formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, op til en ny kurs. 

Arbejdsmarkedets parter har i årevis følt sig koblet af lovgivningsprocessen i EU. Nu lægger formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, op til en ny kurs. 

Foto: Helle Scheffmann

»Jeg ved ikke, hvorfor jeg skal sige de afsluttende ord, når jeg nu ikke har været her hele dagen.«

Måske var EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker bare lidt omtumlet efter en hård landing i et spansk militærfly. Det var hans egen forklaring.

Men det var næppe de ord, repræsentanter for fagforeninger og arbejdsgivere i hele Europa havde håbet på at høre fra kommissionsformanden på den stort anlagte konference i Bruxelles, der skulle indlede et nyt og mere frugtbart kapitel i samarbejdet mellem EU-Kommissionen og arbejdsmarkedets parter.

Jean-Claude Juncker ønsker efter eget udsagn at blive ’den sociale dialogs præsident’. Men skulle arbejdsmarkedets parter tørste efter anerkendelse af deres betydning og konkrete tegn på mere indflydelse i den kommende tid, var Junckers præstation ingen lindring.

Man sender ikke en kommissionsformand og fire kommissærer på banen for bare at sige ’hvor havde vi det hyggeligt’. Marie-Louise Knuppert, international sekretær, LO

Alligevel er parterne behersket optimistiske. Som international sekretær i LO Marie-Louise Knuppert, som selv holdt oplæg på konferencen, udtrykker det:

»Man sender ikke en kommissionsformand og fire kommissærer på banen for bare at sige ’hvor havde vi det hyggeligt’. Det betyder, at der er alvor bag.«

Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jørn Neergaard tvivler heller ikke på Junckers intentioner.

»Juncker er en meget dreven, erfaren og klog politiker. Jeg er sikker på, at hvis den europæiske lønmodtager- og arbejdsgiverside sammen har noget relevant at byde på, så vil det blive modtaget med kyshånd fra Kommissionens side,« siger han.

Mr. Dialogue

Social dialog er Bruxelles-sprog for det samarbejde mellem fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen, vi kender fra Danmark.

Den stærke danske variant er mere en undtagelse, end det er reglen i Europa.

På EU-plan føler arbejdsmarkedets parter, at de i lang tid ikke er blevet taget alvorligt af EU-Kommissionen, og de efterlyser mere faste rammer for dialogen og flere konkrete resultater af den.

I mange af de nye central- og østeuropæiske medlemslande har den sociale dialog aldrig rigtig eksisteret. Her taler fagbevægelse og arbejdsgivere ofte slet ikke sammen, og det ses i statistikkerne.

Mens over 80 procent af danskerne er dækket af overenskomster, er det under 20 procent, der er dækket i Letland, Litauen og Polen.

I mange af de ’gamle’ EU-lande har barske reformer af økonomi og arbejdsmarked gennemført af pressede regeringer under krisen efterladt den sociale dialog som en rygende ruin.

Især i Sydeuropa kan tilliden mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og politikere ligge på et meget lille sted.

Det skal der laves om på, mener Juncker.

Dels skal fagbevægelsen og arbejdsgiverne involveres mere i beslutningerne i Bruxelles, og dels skal deres rolle i de enkelte medlemslande styrkes.

Tanken er, at det vil forbedre de politiske beslutninger og gøre dem lettere at gennemføre. Spørgsmålet er så, hvad Juncker og EU-Kommissionen kan og vil gøre ved det.

I skyggen af loven

Først og fremmest kan social dialog på EU-plan ikke blive det samme som ude i medlemslandene.

Der kan ikke forhandles løn på EU-plan, og de europæiske fællesorganisationer har ikke mandat til at strejke eller lockoute.

De kan give deres input til EU-Institutionernes arbejde med at udforme og håndhæve EU’s lovgivning og økonomiske strategier, men formelt set har de ikke meget at skulle have sagt.

I Bruxelles lever den sociale dialog, som en forsker fra analyseinstituttet Eurofound formulerer det, ’i skyggen af loven’.

Derfor handler det for arbejdsmarkedets parter om at få EU-Kommissionen til at give dem mere indflydelse på lovgivningsarbejdet og den økonomiske styring – mod at de hjælper med at føre de endelige beslutninger ud i livet.

Kommissionen lægger op til seks fokusområder for ’En ny start for social dialog’, som projektet er døbt (klik på overskrifterne for mere information):

  • Uddannelse og oplæring: Arbejdsmarkedets parter er bedst placeret i forhold til at vurdere, hvilke kompetencer der er brug for på arbejdsmarkedet og til at reformere uddannelsesforløbene efter behov. Derfor skal de involveres mere i EU’s uddannelsesprogrammer.
  • Bedre regulering: EU-Kommissionen ønsker at samarbejde med parterne om at forenkle EU’s regelsæt, så EU-lovgivning bliver den mindst mulige byrde for virksomheder.
  • Digitale job: Europa skal have styrket sin it-sektor, og kommissionen ønsker et tættere samarbejde med parterne om at sikre, at der skabes digitale job og uddannes folk, der kan udfylde dem.
  • Investeringsplanen: Juncker har præsenteret sin investeringspakke på over 300 milliarder euro og ønsker parternes hjælp til at finde ud af, hvordan pengene bedst bruges.
  • Styrket samtale: I mange lande har krisen svækket den sociale dialog på arbejdsmarkedet, hvis der overhovedet har været nogen. Især i de nye central- og østeuropæiske medlemslande har den sociale dialog traditionelt været svag eller ikke-eksisterende. Kommissionen ønsker at styrke (gen-)opbygning af gode relationer mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.
  • Økonomisk styring: Fagbevægelse og arbejdsgivere skal involveres i kommissionens økonomiske anbefalinger til landene. Dels kan det styrke kvaliteten af anbefalingerne og dels skal det give beslutningerne større legitimitet i befolkningerne.

Mere end lobbyister

Fra fagbevægelsen og arbejdsgiverne er udmeldingen, at hvis det her skal ende som andet end et PR-stunt, så skal der nye boller på suppen.

På begge sider af bordet er de trætte af at blive behandlet som blot endnu en flok lobbyister i den skov af lobbyister, der forsøger at påvirke den politiske proces i Bruxelles.

Arbejdsmarkedets parter har en oplevelse af, at de ikke bliver taget så alvorligt, som de har krav på. Jørn Neergaard, direktør, DA

Det protesterede Bernadette Ségol, generalsekretær i den europæiske faglige fællesorganisation, ETUC, mod på konferencen.

»Der er en grundlæggende forskel på fagbevægelsen og ngo'er,« lød det fra Segol.

I EU’s traktater fremgår det, at fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer også på EU-plan har en særrolle, idet Kommissionen skal konsultere parterne og efter anmodning kan omsætte deres indgåede aftaler til lov.

Men det er typisk blevet ved snakken. Det har særligt den seneste kommission under José Barroso været slem til, mener DA’s Jørn Neergaard.

»Arbejdsmarkedets parter har en oplevelse af, at de ikke bliver taget så alvorligt, som de har krav på,« siger Jørn Neergard.

Han mener dog, at parterne heller ikke har været gode nok til at komme ud af skyttegravene og levere de svære kompromiser.

»Hvis ikke alle tre parter kommer markant tættere på hinanden, end de er lige nu, så kommer der intet ud af det her,« siger han.

Tættere på borgerne

Fra alle sider lyder det, at arbejdsmarkedets parter har langt bedre kontakt til borgerne, og at det til enhver tid vil være det bedste, hvis de kan få lov at påvirke udformningen og udmøntningen af EU’s politik.

En embedsmand i Kommissionen fortæller, at de arbejder på at finde ud af, hvordan de i højere grad kan udvise respekt for arbejdsmarkedets parters selvstændighed og støtte dem ved at implementere deres aftaler i lovgivning. Både på nationalt og europæisk plan.

Det er der hårdt brug for. I lande som Grækenland og Portugal, der fik økonomisk hjælp under krisen, har EU-Kommissionen selv været med til at presse drastiske reformer igennem med ringe hensyntagen til arbejdsmarkedets parter.

En ny kurs for samarbejdet mellem EU-Kommissionen og arbejdsmarkedets parter. Foto: EU-Kommissionen

Det har bidraget til stor EU-modstand i befolkningerne, og til at især fagbevægelsen ikke har meget tillid til Kommissionen.

»Der har ikke altid været respekt for den sociale dialog i visse lande gennem krisen. Kommissionen har lært sin lektie,« bemærker Kommissionens embedsmand.

Det er også medvirkende til, at LO’s Marie-Louise Knuppert tror på, at EU-Kommissionen er oprigtigt interesseret i at få arbejdsmarkedets parter som allierede.

»Det handler også om, at parterne kan være med til at sikre, at den folkelige opbakning til EU bliver stærkere,« siger hun.

Reel indflydelse eller symbolsk gestus

Arbejdsmarkedets parter vil især gerne være med til at skrive de anbefalinger, som EU-Kommissionen laver i sit årlige økonomi-eftersyn, ’det europæiske semester’.

Her udstikker Kommissionen retningslinjer for, hvordan de enkelte lande bør indrette deres økonomi de næste 12-18 måneder – inklusive reformer på arbejdsmarkedet.

Anbefalingerne skal sikre, at EU-landene i fællesskab når de såkaldte 2020-mål for blandt andet beskæftigelse og uddannelse.

Fra organisationen for små og mellemstore virksomheder i Europa, EUAPME, lød det, at Kommissionen begår en fejl ved ikke at inddrage arbejdsmarkedets parter i sin strategi med økonomisk overvågning.

»Strategien kan kun lykkes, hvis alle parter støtter op om det,« lød det fra Ulrike Rabmer-Koller, vicepræsident i UEAPME og i den østrigske arbejdsgiverforening WKÖ.

På det område er der foreløbig kommet en lille fremstrakt hånd fra Kommissionen.

De analyser af landenes økonomi, som danner grundlag for de senere anbefalinger, flyttes tre måneder frem, og her skal der så klemmes social dialog ind.

»Så kan vi diskutere det med regeringerne og arbejdsmarkedets parter for at få input,« lød forklaringen fra Valdis Dombrovskis, kommissær for euroen og social dialog.

Noget for noget

I fagbevægelsen hersker der dog tvivl om, hvad den manøvre egentlig handler om.

»Rygterne lyder, at det handler om at arbejdsmarkedets parter skal implementere – ikke udforme – Kommissionens anbefalinger,« siger en kilde i en større europæisk fagorganisation til A4.

Man skal ikke bede arbejdsmarkedets parter gennemføre en eller anden politik, de ikke har haft indflydelse på. Klaus Beck, executive secretary, DGB

Og arbejdsmarkedet har ikke tænkt sig bare at gennemføre beslutninger, der træffes af lovgiverne i Bruxelles og de europæiske hovedstæder.

Det slog Klaus Beck, executive secretary i det tyske fagforbund DGB, fast.

»Man skal ikke bede arbejdsmarkedets parter gennemføre en eller anden politik, de ikke har haft indflydelse på.«

DA’s Jørn Neergaard ser Kommissionens udspil som en ’nødløsning’ i mangel af mere konkrete ting at tilbyde på nuværende tidspunkt.

»Det er jo sådan et procesforslag, man kommer med, fordi der ikke er noget materielt fællesgods, som parterne sammen kan blive enige om,« siger han.

’Bedre regulering’

EU-Kommissionen har også bedt arbejdsmarkedets parter om hjælp til planen om ’Bedre regulering’.

Kommissionens erklærede mål er at mindske kompleksiteten i EU’s lovgivning og lette livet for virksomhederne. Men fagbevægelsen har gennem længere tid kæmpet med næb og klør imod det, de oplever som et angreb på arbejdstagerrettigheder og -vilkår.

Den bekymring adresserede beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen direkte på konferencen.

»Jeg vil gerne gøre klart, at bedre regulering ikke er deregulering. Vi ønsker ikke at underminere de politiske mål eller minimumsstandarder på nogen måde. Vi ønsker blot at nå målene på den mest effektive måde,« forsikrede hun.

Jean-Claude Juncker på den konference, der kickstarter projektet med at få den sociale dialog på skinner. Foto: EU-Kommissionen

Marianne Thyssen opfordrer først og fremmest til, at fagbevægelsen går langt mere aktivt ind i de såkaldte konsekvensanalyser, der ser på fordele og omkostninger, der vil gå forud for alle nye EU-forslag.

De har stor betydning for, hvilke forslag der bliver til noget, og hvilke der bliver ændret eller aflivet, før de overhovedet bliver fremsat. Og analyserne er notorisk upopulære hos fagbevægelsen.

Klik her for at læse artiklen: Eksperter: Fagbevægelsen skal opruste for ikke at tabe talkrigen i EU

LO’s Marie-Louise Knuppert er ikke desto mindre positivt indstillet. Hun er træt af at være i defensiven.

»For dansk fagbevægelse har der været lidt en kamp fra hus til hus, hvor vi hele tiden har skullet forsvare noget, og så har der ikke været tid til at komme med de positive indspil, der kan bringe processen videre. Det, synes jeg, er vendt lidt nu,« siger hun.

Marie-Louise Knuppert mener, at konferencen har vist sig at være et stort skridt fremad mod reelle forhandlinger mellem fagbevægelse og arbejdsgivere på EU-plan.

»Det, jeg hører på vandrørene, er, at forhandlingsklimaet er positivt, og at denne her konference har gjort, at parterne er blevet løftet et par trin op ad stigen,« siger hun.

»Det store fokus på det her i kommissionen gør, at begge parter vil anstrenge sig for at levere nogle resultater. Vi synes, der har været ret få resultater indtil nu. Nu tror jeg, at der vil komme mere gang i samtalen.«

 

Denne artikel er produceret til Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.