Besparelser på efter-uddannelse er kortsigtet

Af Mikkel Noel Lanzky

Fremtidens arbejdsmarked kræver flere og længere uddannelser. Men den nye spareplan skærer kraftigt i midlerne til voksen- og efteruddannelse. AMU-center advarer mod, at færre vil efteruddanne sig.

KASSETÆNKNING En milliard kroner mindre til voksen- og efteruddannelse er resultatet af den spareplan, som regeringen og DF i sidste uge forhandlede på plads. Blandt besparelserne er øget brugerbetaling på voksen- og efteruddannelse på 85 millioner kroner og en sænkning af VEU-godtgørelsen med knap 450 millioner kroner, så virksomheder får mindre incitament til at sende medarbejderne på efteruddannelse. Besparelserne tænder de røde lamper hos direktør for AMU-Center Vest i Esbjerg Torben Pedersen.

»Det betyder, at færre vil tage en efteruddannelse, ingen tvivl om det. Hvor stort faldet vil være, er usikkert, men virksomhedernes lyst til at benytte AMU-systemet og voksen- og efteruddannelse i det hele taget bliver ikke ligefrem styrket,« vurderer han.

Ufaglærte er ikke i høj kurs i dagens jobmarked. Massefyringer i industrien og tusindvis af arbejdspladser, der flytter til udlandet og næppe kommer tilbage, har gjort tilværelsen som ufaglært usikker. På grund af den dårlige beskæftigelsessituation for ufaglærte bruger Faxe Kommune mange kræfter på at få ledige til at påbegynde efteruddannelse. Men den indsats ser nu ud til at få stillet forhindringer i vejen, fortæller Vibeke Dyhr, der er afdelingsleder på Jobcentret i Faxe.

»Vi er ikke begejstrede for den besparelse, og de konsulenter i jobcentret, der sidder med de ledige, synes bestemt ikke, at det er en god idé. Vi frygter, at den øgede brugerbetaling vil få færre til at tage den efteruddannelse, som er så nødvendig for at sikre deres plads på arbejdsmarkedet de næste mange år,« siger hun.

Den bekymring deles af AE, hvor Erik Bjørsted peger på, at fremtiden kun vil øge behovet for uddannet arbejdskraft:

»Om 10 år vil vi stå med et massivt overudbud af ufaglærte på cirka 90.000 mennesker. På samme tid vil der mangle i omegnen af 45.000 faglærte og et lignende antal med videregående uddannelser af forskellig længde. Mere efteruddannelse og opkvalificering er derfor essentielt, hvis vi ikke skal ende med en stor gruppe permanent arbejdsløse ufaglærte, som bliver tabt for arbejdsmarkedet.«

Torben Pedersen er overrasket over, hvor kortsynet besparelserne er.

»Mindre efteruddannelse er ikke det, landet har brug for i øjeblikket. Vi står med en kæmpe omstillingsopgave med arbejdsstyrken, og den omstilling bremser man kraftigt op nu, og det kan jeg have svært ved at forstå logikken i. Om fem-syv år vil vi kunne se, at det er en meget kortsigtet løsning.«

Selv om Dansk Industri er glade for spareplanen som helhed, er man heller ikke her begejstrede for nedskæringerne på efteruddannelse.

»Vi befinder os i en alvorlig situation og forstår, at der måtte et indgreb til, men det er ikke alle dele af pakken, vi synes er lige positive. Vores håb er så, at besparelserne på efteruddannelse går uden om de vigtigste tilbud, såsom centrale grundlæggende fag,« lyder det fra Inge Steen Mikkelsen, uddannelseskonsulent i DI.

Hos 3F, der har mange ufaglærte medlemmer, har konsulent i forbundets fagpolitiske center for arbejdsliv Frank Juncker også svært ved at se visdommen i at spare på efteruddannelse:

»I stedet for at investere i den uddannelse, vi får brug for på fremtidens arbejdsmarked, sparer man hovedløst. Hvis virksomheder bliver dårligere kompenseret for at sende medarbejderne på kursus, vil færre komme på efteruddannelse.«