Beskæftigelsesråd ønsker større jobcentre

Af

Antallet af jobcentre skal ned, og hvert center skal have et større befolkningsunderlag. Det mener et flertal af medlemmerne af de lokale beskæftigelsesråd. Rådmand i Aarhus vil samle beskæftigelsesindsatsen i syv-otte kraftcentre på landsplan. Især de små kommuner frygter, at nærheden og lokalkendskabet går tabt.

Foto: Foto: Thomas Arnbo

STOR STØRRE STØRST Større jobcentre, der opererer på tværs af kommunegrænser og har større befolkningsunderlag end i dag. Det ønske er vidt udbredt hos medlemmer af de lokale beskæftigelsesråd. Det viser en ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 har foretaget.

I undersøgelsen svarer 46 procent af deltagerne, at de kommunale jobcentre skal slås sammen i større enheder og operere i større geografiske områder, end de gør i dag. Og hele 55 procent mener, at befolkningsunderlaget under hvert jobcenter bør være over 30.000 mennesker. Til sammenligning mener kun 25 procent, at befolkningsunderlaget skal være mindre end 30.000.

I dag er det generelle krav et befolkningsgrundlag på 20.000 mennesker, men der findes jobcentre, der betjener helt ned til 3.500 indbyggere.

Formanden for beskæftigelsesrådet i Aarhus, social- og beskæftigelsesrådmand Hans Halvorsen (S), er en af dem, som ser med velvilje på et større befolkningsgrundlag.

»Al respekt for en kommune med 20.000 indbyggere, men den kan ikke løfte de opgaver, som det kræver,« siger Hans Halvorsen.

Han foreslår, at den lokale beskæftigelsespolitik koncentreres på syv-otte arbejdskraftcentre i Danmark.

De lokale ønsker om vokseværk kommer, mens det såkaldte Carsten Koch-udvalg brygger på et udspil om fremtidens beskæftigelsesindsats. Men meldingerne er ikke entydige. Således mener 43 procent af deltagerne i undersøgelsen, at der ikke skal pilles ved de nuværende geografiske rammer for jobcentrene. Fire procent tilkendegiver sågar, at jobcentrene burde koncentrere sig om mindre geografiske områder, end de gør i dag.

Ubegavet at Samsø gik solo

Kigger man på befolkningsgrundlaget under jobcentrene, viser der sig et klart ønske om større volumen.

Det flugter med et udspil fra partiet Venstre, som for nylig har foreslået, at hvert jobcenter bør have et befolkningsunderlag på 50.000-75.000 indbyggere. Gennemføres forslaget, skal 62 kommuners jobcentre finde en anden kommunes jobcenter at samarbejde med.

I undersøgelsen bakker 11 procent af deltagerne op om tankerne fra Venstre, mens 26 procent er parat til at gå endnu videre. De mener, at jobcentrene bør dække mindst 75.000 mennesker. 

En af dem er Hans Halvorsen. Faktisk ser han gerne, at jobcentrene bliver fem gange så store som i dag – eller endnu større – så hvert jobcenter dækker mere end 100.000 mennesker.

Hans Halvorsen pointerer, at Aarhus nok skal klare sig – uanset jobcentrenes fremtidige størrelse. Men han er bekymret for de små kommuner.

Som eksempel peger Hans Halvorsen på Samsø, der for få år siden var del af et samarbejde med jobcentret i Aarhus. I dag er Samsø blevet skilt fra, fordi øen ville have sit eget jobcenter.

»Det var ikke særlig begavet. Samsø var inde i et forpligtende samarbejde med Aarhus Kommune, og jeg synes, man løste de udfordringer, der var, ganske udmærket. Men Samsø ville så gerne have beskæftigelsespengene selv – og fair nok. Men for mig giver det ikke mening, at en kommune med 3.500 indbyggere selv forsøger at løse sine beskæftigelsesproblemer,« siger Hans Halvorsen.

Aarhus gav ikke mening

Dette er borgmester på Samsø Jørn C. Nissen (K) dog slet ikke enig i.

Samsø løsrev sig fra Aarhus, fordi det ikke gav mening at sidde langt væk fra de ledige og virksomhederne på øen.

»Det, man slår meget på omkring jobcentrene, er, at man skal være tættere på virksomhederne, og det er vi her,« siger Jørn C. Nissen og fortsætter:

»Alle kender jo næsten alle her på øen, og lige så snart der bliver en jobåbning, springer man til.« Jørn C. Nissen frygter ikke, at ledige samsinger ikke får – eller søger – job uden for øen.

»Der er mange jobåbninger rundt omkring, og der er eksempelvis årligt 7.000 i Kalundborg, og nu får vi snart kortere sejltid til Kalundborg. Så det kan sagtens blive attraktivt at pendle dertil,« siger Samsøs borgmester.

Små jobcentre samarbejder tæt

I undersøgelsen angiver syv procent, at jobcentrene bør dække færre end 20.000 indbyggere, og 18 procent angiver, at jobcentrene bør forblive på den nuværende størrelse – mellem 20.000 og 30.000 mennesker.

En af dem er Susanne Grove, som sidder i beskæftigelsesrådet i Morsø Kommune for FTF. Selvom arbejdsmarkedet ikke følger kommunegrænsen, mener hun, jobcentret bør bevare sin nuværende størrelse. Hun vurderer, at jobcentret er fantastisk til at samarbejde med de omkringliggende kommuner – blandt andet Thisted, Skive og Jammerbugt.

»Når man bor i det her område, er man nødt til at sige: Skal jeg arbejde, må jeg pendle efter det. Og bliver der noget arbejde, er kommunerne rigtig gode til at tage fat i hinanden. Man kender hinanden. Står man – som nu – og mangler smede, kontakter man nabokommunerne og hjælper på den måde hinanden,« siger Susanne Grove og uddyber:

»Derfor tror jeg, det er nemmere, at det forbliver en lille enhed. Jeg kender godt den situation, hvor man sidder i en kommune i et stort jobcenter, men der har du ikke samhørigheden på samme måde, som du har her.«

I Morsø Kommune er ledigheden ifølge Danmarks Statistik faldet fra 7,7 til 7,2 fra januar 2012 til 2013. Susanne Grove fremhæver den faldende ledighed som et eksempel på det lille jobcenters succes.

»Vi er ved at være der, hvor de arbejdsmarkedsparate er udplaceret, og vi begynder at tage fat i de andre, de ikke-arbejdsmarkedsparate. Når vi skal det, synes jeg, det er en kæmpefordel, at der er den her nærhed,« siger Susanne Grove.

Små er ikke bedre end store

I Holbæk køber Hans Kristian Jensen ikke påstanden om, at lokalkendskabet og de personlige relationer er bedre i små jobcentre end i store. Han repræsenterer LO i beskæftigelsesrådet i Holbæk og er suppleant i beskæftigelsesrådet i Odsherred:

»Jeg tror ikke på, at mindre jobcentre er bedre end store. Så skulle større kommuner være dårligere til at skaffe ledige i beskæftigelse. Jeg skal ikke kloge mig på Mors, men jeg tror ikke, vi kan brede det ud, så det bliver landsdækkende,« siger Hans Kristian Jensen. Han vurderer, at jobcentrene sagtens kunne dække et område med mere end 100.000 mennesker.

»I dag har kommunerne forskellige tilgange til opgaven. Hvis man laver større enheder, vil det i sig selv give en gevinst. Og samtidig får vi en mere ensartet behandling af ledige dagpengeforsikrede,« siger han. Hans Kristian Jensen nævner, at han selv har erfaring for, at Holbæk og Odsherred, går forskelligt til langtidsledige.

Også Svend Troelsen, der repræsenterer LO i beskæftigelsesrådet i Ballerup, peger på problemer ved, at jobcentrene følger bygrænsen.

Ballerup ligger i et område med mange små kommuner, og det går ud over jobindsatsen, at kommunerne ikke samarbejder, mener han.

»Når jeg sidder i beskæftigelsesrådet, sidder vi med nogle puljer, vi kan understøtte nogle aktiviteter med – eksempelvis til jobrotation og en øget indsats for udsatte unge. Det samme sidder man med i Glostrup, Herlev og Albertslund. Hvis man nu koblede puljerne sammen, havde man flere penge at gøre godt med. Det er i det perspektiv, jeg ser, at jobcentrene bør have større områder,« siger han.

Store enheder skaber afstand

Heller ikke arbejdsgivernes repræsentanter i beskæftigelsesrådene har fælles fodslag i spørgsmålet om størrelsen på de fremtidige jobcentre.

Kristen Dalgaard repræsenterer DA i beskæftigelsesrådet i Hørsholm. Han går ind for at bevare jobcentrene som i dag. Han trækker en linje til kommunalreformen, hvor dannelsen af større kommuner har fået mange danskere til at føle mere afstand til kommunen end tidligere.

»I Hørsholm har jobcentret et godt samarbejde med de lokale virksomheder. Og man kan sige, at de her storkommuner jo ikke fungerer. Borgerne føler sig længere fra besluttende myndigheder, og på samme måde vil både arbejdstagere og arbejdsgivere komme længere væk fra jobcentret, hvis det gøres regionalt,« siger Kristen Dalgaard.

Helt modsatte toner lyder fra direktør Søren Vagn Hansen, Business Faxe:

»Hvis tre kommuner går sammen om et jobcenter, er der større mulighed for, at de ledige kommer i job, fordi der er flere virksomheder i området. Man har ikke den her kommuneafgrænsning, så man er ikke begrænset af, at man holder sig indenfor en kommune,« siger han.

Søren Vagn Hansen fortæller, at han netop selv har stået med det problem, at en virksomhed havde brug for metalarbejdere med specifikke kompetencer.

»Jeg tænker: ’Jeg ringer da bare lige til mit lokale jobcenter, så skal de nok stille op med nogen’. Det viser sig at blive lidt svært. Så ringer jeg til et vikarbureau, og de siger: ’Ahh, det er lidt svært det der’. Så ringer jeg til Dansk Metal, som jeg kender fra tidligere, men de siger også, at det bliver svært,« siger Søren Vagn Hansen:

»Hvis man udvider området, må jeg tro på, at der er større muligheder. Hvis man opererer inden for fire kommunegrænser i stedet for en, er der større muligheder,« siger han.

Har størrelsen betydning?

På Aalborg Universitet afstår lektor og arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra at skære igennem diskussionen om, hvorvidt størrelsen på jobcentrene har betydning for, hvor effektiv indsatsen er:

»Jobmarkedet stopper selvfølgelig ikke ved kommunegrænsen. Der er arbejdskraftoplande, der er større end de kommuner, som jobcentrene befinder sig i. Det hersker der ingen tvivl om,« siger han og zoomer ind på kernespørgsmålet: Er jobcentrene i deres nuværende form i stand til at formidle arbejdskraft på tværs af kommunegrænserne?

»Det er et temmelig omdiskuteret spørgsmål. Hvis du spørger KL, vil de sige: Ja, det er vi, og det har vi demonstreret. Men fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer vil sige, at det er de ikke,« siger Thomas Bredgaard.

»Det er et område, der ikke er forsket særlig meget i, så det er svært at tage overordnet stilling til,« siger han.