Benhårde prioriteringer skal bringe Socialdemokraterne til magten

Af

Regeringen har soldet syv års opsving op uden at løse de presserende problemer. Det hele sejler. Og nu kommer den økonomiske nedtur. Derfor er der behov for benhårde, venstreorienterede prioriteringer i velfærdssamfundet, mener Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt. Hun freder dog efterløn, folkepension og SU.

FORNYELSE Det vil være synd at sige, at sidekammeraterne i Folketinget levner meget plads til Socialdemokraterne. Til højre i salen fylder en lyseblå generation af borgerlige politikere – der har fået velfærdsstaten ind med skolemælken og vundet tre valg i træk – godt op. Og til venstre tager SF med en piberygende stemmesluger i spidsen et opgør med halal-hippier og gamle socialistiske dogmer. Fra begge sider æder partier sig ind på det statsautoriserede socialdemokrati og dets vælgerkorps.

»Det var da nemmere at være socialdemokrat, dengang Danmark var et klassesamfund, og Stauning hang dér på væggen,« siger Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt til Ugebrevet A4.

Men hvad kan hun gøre for at skaffe sig mere plads? Det foreløbige svar kom i forrige weekend, hvor Helle Thorning-Schmidt lancerede to kronikker og et udspil til en ny socialdemokratisk platform. Ni udfordringer, som kan opsummeres i én sætning: Nu skal vi have benhårde, venstreorienterede prioriteringer i velfærdssamfundet.

Hvordan kan man være venstreorienteret og samtidig gå ind for benhårde prioriteringer? Er det ikke en selvmodsigelse, Helle Thorning-Schmidt?

»Bestemt ikke. Den borgerlige regering har sjusket syv års opsving væk ved at undlade at foretage politiske valg. I stedet for at prioritere har man bildt befolkningen ind, at der er råd til det hele. Jeg kan ikke komme i tanke om et eneste eksempel på, at statsministeren har sagt, at her er noget, som I ikke kan få. Alt har været muligt. Fra afskaffelse af lukkedage over enestuer til skattelettelser, behandlingsgarantier, skattefinansierede sundhedsforsikringer og alt muligt andet. Men nu kommer lavkonjunkturen. Derfor er det bydende nødvendigt med benhårde prioriteringer.«

Nu venter nedturen

Hvad er der galt med generøse politikere? Der har været overskud på statsbudgettet, og under valgkampen tilbød I jo selv vælgerne hele 29 velfærdsrettigheder.

»Generøsitet er et kæmpe problem, når vi taler om en regering, der lefler for vælgerne og ignorerer de store udfordringer, som landet står overfor. Lader det hele sejle. Og det er præcis, hvad regeringen har gjort under højkonjunkturen, som ellers har været en kæmpe chance for at få løst nogle af de enorme udfordringer. Jeg mener: Efter syv fede år burde vi da ikke stå med en offentlig sektor i forfald, et uddannelsesniveau i stagnation og en integrationsproces, der sejler, vel? Regeringen har ikke taget de nødvendige beslutninger i tide. Og nu venter nedturen.«

Hvor er det, Socialdemokraterne vil prioritere på en venstreorienteret måde i velfærdsstaten?

»Det handler om velfærd frem for skattelettelser. Og om meget andet. For eksempel har regeringen gjort sundhedsforsikringer fradragsberettigede. Men skal vi virkelig bruge 340 millioner kroner på en snigende privatisering, når de kan bruges meget bedre andre steder? Nej, vel? Et andet eksempel er behandlingsgarantien, som regeringen vil brede ud til alle, men hvor vi insisterer på, at vi må prioritere de livstruende og akutte sygdomme. Lad os nu få nogle prioriteringer til fordel for de svageste i fremtiden.«

Nu giver du eksempler på prioriteringer ude i randområdet af de offentlige budgetter. Men hvad med kerneydelserne – efterløn, pension, SU og børnechecken? Ville det ikke være venstreorienteret at målrette disse mod de svageste?

»Nej. Kerneydelser som folkepensionen, efterlønnen og SU’en skal vi ikke røre ved. Det er ikke venstreorienteret at fratage nogen disse rettigheder.«

Men er det ikke »en omvendt Robin Hood« at strø om sig med SU, folkepension og andre ydelser til direktørfamilier i Charlottenlund?

»Jeg er ikke på det hold, der mener, at vi nu skal til at skære velfærdssamfundet ned, så det kun bliver for de allerdårligst stillede. Al erfaring viser, at hvis man kun laver velfærd for de fattigste, så ender det med at blive fattig velfærd, fordi opbakningen fra middelklassen vil smuldre. Det solide ved det danske velfærdssamfund er netop, at det også retter sig mod civilingeniøren og direktøren.«

Det er det, man også kalder for »bestikkelsesteorien«.

»Ja, men jeg mener, at den universelle velfærdsmodel er den suverænt bedste model. Når det er sagt, er jeg helt åben over for, at vi skal have en diskussion om, hvad fællesskabet skal tage sig af, og hvad den enkelte skal tage sig af.«

Borgerlig diskussion

Her taler vi om en diskussion, som de borgerlige allerede har åbnet op for. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) nedsatte sidste år en kommission med netop den målsætning at overlade mere ansvar til den enkelte. Og forleden åbnede velfærdsminister Karen Jespersen (V) op for, at pårørende til ældre skal tage et større ansvar.

Er I enige med de borgerlige?

»Nej, for vi bliver meget nervøse, når regeringen vil lægge et større ansvar over på familien. Hvis det nu forventes, at vi skal ud og male hos mormor og oldefar på plejehjemmet og sørge for tre daglige måltider i fryseren, så ved vi godt, hvem der taber. Det gør de ældre, der ikke har familie, som kan hjælpe.«

Men hvis I tager afstand fra at målrette kerne­ydelser mod de svageste og heller ikke vil have den borgerlige model med mere ansvar til familien, hvor er det så, jeres prioriteringer vil batte?

»Vores vigtigste prioritering er jo netop, at vi vil bruge penge på velfærd – skoler, ældre, børnepasning og sundhed – frem for på skattelettelser. Og så skal man ikke glemme, at regeringen foretager prioriteringer i det skjulte. Se bare på sundhedsområdet og folkeskolen, hvor man har tilladt en snigende privatisering via sundhedsforsikringerne og flugt ind i privatskoler. Lad os dog få åbne, synlige prioriteringer. Det er det, vi siger.«

Fogh tror ikke på politik

Ifølge Helle Thorning-Schmidt er regeringen holdt op med at tro, at politik har betydning. Hver gang regeringen står over for udfordringer, der kræver prioriteringer eller svære beslutninger, lader den enten stå til – eller også placerer den problemerne i kommissioner om velfærd, familie- og arbejdsliv eller arbejdsmarked. Og helt fatalt er det, at statsministeren fralægger sig ansvaret for store samfundsproblemer, mener Helle Thorning-Schmidt:

»Det absurde eksempel er, når statsministeren stiller sig op på tv og siger, at det ikke er samfundets skyld, at der er optøjer og bål og brand i ghettoerne. Det kan han jo have ret i. Men eftersætningen burde være, at »selvfølgelig er jeg ansvarlig for at få løst problemerne. Det er samfundets ansvar«. Jeg fatter ikke, at hele Danmark falder på røven over, at han siger, det ikke er samfundets skyld. Lad os få mere politik. Ikke bare i forhold til integration, men også når det gælder uddannelse, klima og den offentlige sektor.«

Når du taler om mere politik, betoner du, at den skal være »venstreorienteret«. Er du i gang med at dreje dit parti til venstre?

»Overhovedet ikke. Jeg har altid sagt, at vi er et parti, der ud fra en venstreorienteret politik vil skabe resultater ind over midten. Vi vil aldrig erstatte én blokpolitik med en anden blokpolitik, og det nye oplæg er på ingen måde udtryk for en venstredrejning. Slet ikke. Men selvfølgelig er jeg da venstreorienteret – på en moderne måde.«

Truet af Søvndal

På den politiske scene er Socialdemokraterne presset af et andet parti, der også kalder sig venstreorienteret på den moderne måde. Det hedder Socialistisk Folkeparti og ledes af en Villy Søvndal, der stormer frem i meningsmålingerne.

Skal du nu til at slå Søvndal i semifinalen, før du kan slå Fogh i finalen?

»Jeg glæder mig over det, der sker i SF. Det værste, der kan ske for os, er da, hvis SF fjerner sig fra Socialdemokraterne og flakser rundt helt ude på venstrefløjen. Omvendt kan jeg kun glæde mig over et SF, der bevæger sig i vores retning. Og jeg ser frem til at se et SF, der er klar til de benhårde, venstreorienterede prioriteringer, hvor man ikke tager hensyn til særinteresser, men til helheden.«

Men dit smil stivner vel lidt, når meningsmålinger gør SF større end Socialdemokraterne.

»Selvfølgelig vil jeg gerne have stemmer tilbage fra SF. Jeg tror slet ikke, at vi får en ny regering, hvis Socialdemokraterne ikke er et stort parti. Så enkelt kan det siges. Der må skabes en forandringskoalition, der har lyst til, at politik igen betyder noget, og som vil være indstillet på prioriteringer. Og den bør jeg som Socialdemokraternes leder stå i spidsen for.«

Vil de radikale og midtervælgerne ikke løbe skrigende væk fra en venstreorienteret koalition?

»Det er vigtigt i forhold til de radikale og vælgerne på midten, at Socialdemokraterne gør det meget tydeligt, at vi ikke går tilbage til en tid, hvor vi beskattede os til mere velfærd, og hvor vi ikke tog det alvorligt med familiesammenføringer. Det er fjern fortid. I fremtiden bygger vi videre på alt det, som jeg i min tid som formand har været med til at skabe.«