Bekymring over erhvervsskolers økonomi

Af | @GitteRedder

LO er utilfreds med nyt forlig om erhvervsskolerne, der ikke giver landets tekniske skoler og handelsskoler det nødvendige kvalitative løft.

Selv om erhvervsskolerne kan se frem til ekstra millioner de næste fire år, batter det som en skrædder i helvede oven på mange års udsultning af landets tekniske skoler og handelsskoler. Det mener LO, Specialarbejderforbundet og flere andre LO-forbund, der har givet VK-regeringens erhvervsskoleforlig med Dansk Folkeparti og de radikale krasse ord med på vejen.
»Det er defensivt og sikrer ikke den nødvendige genopretning og udvikling af erhvervsuddannelsernes kvalitet. De 170 millioner kroner, som forliget reelt giver ekstra over de næste fire år, er absolut ikke nok i lyset af mange års besparelser,« siger LO-sekretær Harald
Børsting.

Han frygter, at konsekvensen af forliget bliver, at eleverne på erhvervsskolerne fortsat skal opleve lærerfri timer, uddanne sig i gammel teknologi og sidde mast sammen i lokalerne.
VK-regeringen har selv solgt finansloven under varemærket »de unges finanslov«, og da finansminister Thor Pedersen (V) indgik den flerårige aftale om erhvervsuddannelserne, solgte han den i offentligheden på, at erhvervsskolerne fik et rammeløft på 345 millioner kroner. Men modregner man de generelle sparekrav, som også rammer erhvervsskolerne, så må erhvervsskolerne nøjes med et netto-løft på 170 millioner kroner.

Socialdemokraterne vendte tommelfingeren ned til den økonomiske aftale, fordi partiet finder, at regeringen flytter rundt på pengene og kun bevilger utilstrækkelige beløb til erhvervsskolerne. Oprindeligt havde Socialdemokraterne stillet krav om minimum 500 millioner ekstra til erhvervsskolerne frem til år 2006.

Heller ikke SF fandt det spiseligt at være med i erhvervsskoleforliget.
Forligspartierne dropper også præmieringen af skolerne og arbejdsgiverne, når de indgår delaftaler eller restuddannelsesaftaler for elever i skolepraktik. Dermed spares 70 millioner kroner, som blandt andet skal bruges på at afkorte karenstiden fra tre til to måneder. Det skulle gerne betyde, at færre elever falder fra uddannelserne, og at eleverne i det hele taget bliver hurtigere færdig med uddannelserne.

I løbet af foråret 2003 vil parterne drøfte, hvordan vekseluddannelsesprincippet kan udvikles og finde nye løsninger til erstatning af skolepraktikken. Det kan resultere i kortere uddannelser, adgangsbegrænsning, reduceret godtgørelse til elever i skolepraktik og krav til elever om større geografisk og faglig mobilitet. Intet af det er spiseligt for LO, hvis overordnede mål med skolepraktikken er at bevare og forbedre den.

»Hvis det her fører til, at vi skal have halve håndværkere, så får både den enkelte lønmodtager og virksomhederne meget svært ved at klare sig i konkurrencen fremover. Vores styrke er jo netop, at lønmodtagerne med en solid grunduddannelse hurtigt kan omstille sig til nye krav og dermed sikre de danske virksomheders høje fleksibilitet,« siger Harald Børsting.