Bekymring for de unge

Af

Religiøs ekstremisme trives blandt unge marokkanere i Danmark, og det bekymrer forældregenerationen, der forsøger at bygge bro over en historisk intern uenighed i det marokkanske miljø.

ANDRE HIMMELSTRØG Traditionelt har de 9.000 herboende marokkanere levet et stille liv, hvor mændene arbejder som halal-slagtere eller taxachauffører og mødes i marokkanske klubber, mens mange kvinder er hjemmegående. Men nye tider er på vej: Regeringens krav om mindst 150 timers lønnet arbejde for at opretholde kontanthjælp har tvunget mange marokkanske kvinder hjemmefra, og samtidig tiltrækkes unge marokkanere i stigende grad af muslimsk ekstremisme.

At kvinderne må forlade hjemmet, glæder 33-årige Anouar Touimi, ejer af et importfirma og talsmand for en række muslimske og marokkanske foreninger.

»Det er flot, at kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet. I Marokko er der liv og arbejde nok i hjemmet, men her sidder kvinden alene i en toværelses lejlighed hele dagen og bliver deprimeret.«

Anouar Touimi kom selv til landet for 15 år siden som ung jurastuderende turist og mødte en dansk kvinde. Parret blev gift, men siden skilt. De kulturelle forskelle var for store. I dag er han gift igen med en marokkaner. Hans kone er laborant, men de fleste marokkanske kvinder i Danmark har ingen uddannelse og taler dårligt dansk. Derfor ender mange i rengøringsjob, hvor de arbejder alene uden særlig kontakt med kolleger, og det forbedrer ikke deres danskkundskaber.

Kvindernes isolation optager også formanden for Dansk Marokkansk Venskabsforening, kommunalpolitiker i København Hamid El Mousti:

»Mange marokkanere her har adgang til seks marokkanske tv-stationer via parabol, så de aner ikke en pind om, hvad der foregår i Danmark.«

Både han og Anouar Touimi er foruroligede over, at den manglende integration trækker spor til næste generation. Hovedparten af de unge dropper ud af skolesystemet allerede efter 9. klasse eller gymnasiet. Anouar Touimi skønner, at det ofte er forældrene, der spænder ben for de unges uddannelse.

»Når ens forældre er analfabeter, får man ingen hjælp hjemmefra, og mange ser hellere, at børnene arbejder, end at de sidder på skolebænken,« siger han.

Samtidig er der tendens til, at unge marokkanere i Danmark støtter den ekstreme muslimske organisation Hizb ut-Tahrir.

»Marokkanere står for en mildere islam end nationaliteter fra Mellemøsten, og vi er kulturelt og sprogligt knyttet til Europa. Derfor er det meget skidt, at mange unge søger ekstremismen, og at ingen vil støtte vores indsats for at forebygge denne udvikling.«

Anouar Touimi er medstifter af et marokkansk institut, som efter planen skal huse to moskéer – en for mænd og en for kvinder – en skole samt kultur- og idrætsfaciliteter. Håbet er at slå bro over en historisk splittelse mellem de to grupper af herboende marokkanere, berbere og arabere.

Selv overvejer han at rejse tilbage til Marokko. Det er blevet et godt investeringsland, og Anouar Touimi føler sig i stigende grad sat i bås.

»Jeg forstår godt danskernes negative oplevelser med indvandrere. Men det er urimeligt at generalisere. Jeg har været opvasker, rengøringsmand, buschauffør og altmuligmand. Altid knoklet og betalt min skat. Alligevel er jeg bare indvandrer.«