Bejlere til akutjob falder igennem hos chefer

Af | @IHoumark
| @CarstenTerp

Kun hver tredje arbejdsgiver oplever, at langtidsledige på jagt efter et akutjob har de rette kvalifikationer til det job, de søger. Det viser ny omfattende A4-undersøgelse. Der er en meget dyb kløft mellem kravene i de opslåede akutjob og de lediges kvalifikationer, vurderer eksperter.

Foto: Foto: Jan Dagø, Polfoto.

MISMATCH »Dur ikke! Væk!« Som kongedatteren i H. C. Andersens eventyr har arbejdsgivere i hobetal afvist bejlere til de første akutjob, der er blevet slået op. Kvalifikationerne hos de langtidsledige er markant ringere end hos de ordinære ansøgere, mener arbejdsgiverne. Og derfor sorterer arbejdsgiverne ledige væk, når de ansætter folk i opslåede akutjob.

Analysebureauet Kaas & Mulvad har for Ugebrevet A4 gennemført en undersøgelse blandt 168 arbejdsgivere, der har slået akutjob op, og hvor ansøgningsfristen er udløbet. 85 procent af cheferne vurderer, at kvalifikationerne hos de ordinære ansøgere var gode eller særdeles gode. Til sammenligning vurderer kun 37 procent, at kvalifikationerne hos de langtidsledige var gode.

Den forskel spiller ind på, hvem der i sidste ende bliver ansat. Ifølge A4’s undersøgelse er kun hver fjerde ud af 180 besatte akutjob gået til en langtidsledig, som er i fare for at ryge ud af dagpengesystemet i begyndelsen af det nye år.

Mens Dansk Arbejdsgiverforening taler om en markant succes, vurderer arbejdsmarkedsforskere, at de langtidsledige er for dårligt klædt på til at bestride de opslåede job.

»Min vurdering er, at der er et mismatch mellem de job, der udbydes, og de kvalifikationer, de ledige har,« siger professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, Asbjørn Sonne Nørgaard.

Langtidsledige faldt igennem

I undersøgelsen fremhæver mere end 50 arbejdsgivere specifikt, at der ikke var nogen kvalificerede ansøgere blandt de langtidsledige.

En af dem, der undrer sig over de lediges kvalifikationer, er koncernrevisionschef fra Finansministeriet, Pia Sønderlund Nielsen. Hun havde opslået to revisorstillinger som akutjob og modtog 20 ansøgninger – heraf tre fra langtidsledige. To af dem havde ikke nævnt revision med et ord i deres ansøgninger og havde ingen synlige erfaringer med regnskab. Den tredje var tidligere regnskabschef i det private og kunne »på papiret være et godt kort,« som Pia Sønderlund Nielsen udtrykker det.

»Men den tidligere regnskabschef faldt helt igennem ved samtalen. Vi bad ansøgerne tage en test på en time, hvor de skulle skrive en side om, hvad der var relevant at se på i et regnskab. Han rejste sig og gik efter ti minutter uden at løse opgaven,« fortæller Pia Sønderlund Nielsen. Hun endte med at ansætte to ordinære ansøgere.

Lederen af den integrerede daginstitution Alsikemarken i Gladsaxe, Mette Larsen, fik 16 ansøgninger til en 30 timers stilling som pædagog. Næsten alle ansøgere var ledige i fare for at miste dagpengene. Men kun to skrev ansøgninger, der bragte dem til samtale.

»Jeg har brug for en engageret medarbejder, som vil blive her i nogle år. Jeg er villig til at tage en nyuddannet – bare det er én med krudt i,« siger Mette Larsen.

Hun tog fire ansøgere til samtale – heriblandt to langtidsledige. Den ene havde tidligere arbejdet inden for psykiatrien og havde ingen erfaringer med børnehavebørn.

»Hun sad hele tiden og sagde, at det var vigtigt for hende at få arbejde, for hun var ved at falde ud af dagpengesystemet,« fortæller Mette Larsen:

 »Men jeg tænkte hele tiden, at hun stopper, så snart hun får et job i psykiatrien. Hun har kun søgt for at være sikker på ikke at miste dagpengeretten.«

Institutionslederen fra Gladsaxe er dog ikke i tvivl om, at den vragede ansøger vil kunne passe ind på andre arbejdspladser.  

»Jeg kunne godt se hende arbejde et andet sted,« konstaterer hun.

Den anden ansøger var tidligere dagplejemor, men virkede, ifølge Mette Larsen, ikke robust nok til en hverdag i en institution med næsten 100 børn.

»Jeg tror, de har søgt, fordi de har været tvunget til det, og ikke fordi de har haft lyst,« siger Mette Larsen.

En markant succes

Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) anslår direktøren for den arbejdsmarkedspolitiske afdeling, Henrik Bach Mortensen, en mere optimistisk tone. Han hæfter sig ved, at mere end hver tredje arbejdsgiver i Ugebrevet A4’s undersøgelse vurderer de langtidslediges kvalifikationer som gode. Hertil kommer, at en anden tredjedel har svaret »ved ikke« til spørgsmålet om kvalifikationer.

»Helt op til to tredjedele af virksomhederne vurderer, at de langtidsledige ansøgere har været interessante at tage i betragtning til job. Det er i mine øjne en markant succes, at virksomhederne via job opslået som akutjob får mange flere attraktive ansøgere, end de ellers ville have fået,« siger Henrik Bach Mortensen.

Han vil ikke kommentere, om der er for lang afstand mellem, hvad de langtidsledige kan tilbyde, og hvad virksomhederne efterspørger.

Det vil direktøren for AK-Samvirke, Verner Sand Kirk, derimod godt.

»Der er en forestilling om, at de langtidsledige er meget ringere end andre. Og det kan være en forklaring på, at de sjældnere kommer til samtale. Men når de så kommer til samtale, så kan det være rigtigt, de har sværere ved at virke overbevisende. Det tærer jo at gå ledig,« siger han.

Verner Sand Kirk pointerer, at omkring 9.000 ledige står til at falde ud af dagpengesystemet allerede i januar. Derfor er hans juleønske, at arbejdsgiverne vil tage mere ansvar, når de skal ansætte.

»Jeg håber, at arbejdsgiverne vil give et ’bette nøk’ ekstra og være lidt mere large ved nogle gange at ansætte den ansøger, der ikke er det stærkeste kort. Det er jo altid lettere at få job, hvis du har et arbejde i forvejen. Jo længere du har gået ledig, jo større er risikoen for, at du bliver valgt fra,« siger Verner Sand Kirk.

De udfaldstruede søger ikke

Selv om 49.000 langtidsledige står med tæerne på kanten af kløften, er arbejdsgiverne ikke blæst omkuld af jobansøgninger fra udfaldstruede.

Mere end halvdelen af arbejdsgiverne i Ugebrevet A4’s undersøgelse vurderer, at under ti procent af ansøgningerne kom fra ledige, der var berettiget til et akutjob.

En forklaring på den tilbageholdenhed kunne være, at kravene i de opslåede job simpelt hen er for høje for de langtidsledige berettiget til akutjob. Det vurderer professor Asbjørn Sonne Nørgaard fra Syddansk Universitet.

»Det er jo et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Og jeg kunne sagtens forestille mig, at der er et mismatch mellem arbejdsgivernes behov og kvalifikationerne hos de ledige, som har brug for et job,« siger han.

Professor Flemming Ibsen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet supplerer:

»Der er jo nogle af de langtidsledige, som har korte eller ingen uddannelser. Så hvis jobbene slås op til faglærte eller folk med længere uddannelser, så søger de måske ikke,« siger han.

Ifølge jobindsats.dk er halvdelen af de langtidsledige medlemmer af a-kasser, som fortrinsvis rummer ufaglærte og kortuddannede. Det drejer sig om a-kasserne for 3F, FOA, Kristelig Fagbevægelse samt Det Faglige Hus.

Det private halter

Tesen om et mismatch mellem arbejdsgivernes behov og de lediges kvalifikationer får ekstra næring, når man ser på fordelingen af private og offentlige akutjob.

Mens det private beskæftiger flest ufaglærte, er hele 3.704 akutjob på nuværende tidspunkt opslået i det offentlige. Til sammenligning har private arbejdsgivere på nuværende tidspunkt kun slået 908 stillinger op. Det betyder, at otte ud af ti opslåede akutjob findes i staten, kommunerne og regionerne.

I AK-Samvirke er direktør Verner Sand Kirk ikke overrasket over, at det offentlige er kommet hurtigst ud af starthullerne. For her kan jobbene slås op så at sige per dekret fra en minister eller et byråd. Han er imidlertid ærgerlig over, at det private halter så langt bagefter.

»Der er indtil videre et kraftigt misforhold mellem det offentlige og det private. De private arbejdsgivere har ikke leveret varen endnu,« siger han.

På Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet er professor Henning Jørgensen endnu skarpere i mælet.

»Undersøgelsen viser, at den private sektor slet ikke løfter deres del af opgaven. Det går ikke bare trægt med oprettelsen af akutjob. Det går sindssygt trægt. Og det sætter spørgsmålstegn ved DA’s troværdighed som aftalepartner for regeringen,« siger Henning Jørgensen.

Det spørgsmålstegn vil direktøren for den arbejdsmarkedspolitiske afdeling i DA, Henrik Bach Mortensen, straks have udraderet. Han understreger, at der arbejdes ihærdigt på at opfylde målet om de 7.500 private akutjob.

»Der skal nok komme flere akutjob i det private, men det tager lidt længere tid end i det offentlige, hvor man groft sagt kan sige, at der er 98 kommunale, fem regionale og en statslig arbejdsgiver, som hurtigt kan diktere ledige stillinger slået op som akutjob. Det private arbejdsmarked med tusindvis af arbejdsgivere er langt mere atomiseret,« siger Henrik Bach Mortensen.

Overflod af akutjob til sygeplejersker

Og det er ikke helt ligegyldigt, hvor akutjob slås op.

På sundhedsområdet har der indtil videre været opslået hele 866 akutjob til sygeplejersker, ergoterapeuter, jordemødre og lignende sundhedspersonale. Det svarer til 18 procent af samtlige akutjob.

Men kun 0,4 procent af medlemmerne i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, 192 personer, er langtidsledige, som er tæt på at miste dagpengene.

Ugebrevet A4’s undersøgelse viser da heller ikke overraskende, at der næsten ikke har været nogen langtidsledige ansøgere til de opslåede stillinger på sundhedsområdet.

På Aalborg Universitet har professor Flemming Ibsen tabt troen på, at akutjob-ordningen kan løse den opgave, den skal.

»Ordningen er ikke blevet det, vi forestillede os. Så jeg tror, vi nu kan se gravskriften for ordningen. Ligningen kan ikke gå op. Der skal ske mirakler, hvis ikke vi snart skal se folk rasle ud af dagpengesystemet,« siger Flemming Ibsen.