FOLKELIGT

Befolkningen har stemt på en Danmarkskanon ...eller har den?

Af

Afstemningsformen om Danmarkskanon betyder, at resultatet ikke er repræsentativt for danskerne. Fremgangsmåden er videnskabeligt uredelig, lyder kritikken fra flere forskere.

Hygge er en af de kulturværdier, som befolkningen kunne stemme på indtil tirsdag, hvor afstemningen om Danmarkskanon sluttede.  En ekspert i kulturformidling mener, at afstemningsformen kan betyde, at blandt andet ældre har undladt at stemme.

Hygge er en af de kulturværdier, som befolkningen kunne stemme på indtil tirsdag, hvor afstemningen om Danmarkskanon sluttede.  En ekspert i kulturformidling mener, at afstemningsformen kan betyde, at blandt andet ældre har undladt at stemme.

Foto: Ulrik Jantzen/Scanpix - Arkivfoto

Tirsdag sluttede internet-afstemningen om den kommende Danmarkskanon, hvor befolkningen skulle fastlægge de bærende danske kulturværdier. Den nye kanon er tænkt som et afsæt til at skolebørn og indvandrere og befolkningen som helhed får forståelse for de værdier, der gør Danmark dansk.

Ugebrevet A4 har spurgt eksperter i afstemninger og kulturformidling om, i hvor høj grad kanonafstemningen kan tænkes at afspejle befolkningens holdning. Og kritikken er kontant: Resultatet af Internetafstemningen vil ikke blive repræsentativt i forhold til den samlede befolknings holdninger.

Derfor mener eksperterne, at den mangler legitimitet og troværdighed i videnskabelig forstand.

»Det er umuligt at lave en konklusion om, hvad danskerne mener på baggrund af denne afstemning. Vi kan lave en konklusion om, at danskere mener, men hvor mange det er, og hvem det er, kan vi slet ikke sige noget som helst om,« siger lektor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Johannes Andersen og tilføjer:

»Proceduren er simpelthen ikke videnskabelig redelig. Hvis det er danskernes synspunkter, man skal have frem, så holder det ikke.«

Har 'befolkningen' stemt?

På hjemmesiden www.danmarkskanon.dk blev afstemningen lanceret med disse ord:

'Nu kan befolkningen stemme om, hvilke samfundsværdier, der skal udgøre den endelige Danmarkskanon. Seks kuratorer har motiveret de i alt 2425 forslag fra befolkningen og har udvalgt 20 overordnede samfundsværdier. Hygge, håndværk og plads til forskellighed er iblandt.'

Men om det er befolkningens synspunkter, der kommer udtryk i den kommende kanon, er højst tvivlsomt. Det mener professor Klaus Bruhn Jensen ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Han mener ikke, at resultatet af afstemningen kan antages at repræsentere befolkningen hvad angår køn, alder og etnicitet.

»Hvis man vil have et repræsentativt udsnit i en eller anden forstand, så går det ikke kun at spørge dem, som er interesserede og har skarpe meninger på området. Derfor falder den fuldstændig til jorden som en klassisk meningsmåling,« siger han.

Både han og Johannes Andersen hæfter sig ved metodens usikkerhed: Ministeriet har ikke fulgt opskriften på, hvordan man laver en repræsentativ undersøgelse og kan derfor ikke vide, om respondenterne er repræsentative for befolkningen.

Kulturminister, Bertel Haarder (V), afviser kritikken.

»Det er et projekt, der skal skabe debat om vigtige samfundsværdier. Vi har givet befolkningen mulighed for at deltage aktivt og selv være med til at bestemme, hvilke værdier, der skal indgå i en Danmarkskanon,« skriver han i et skriftligt svar til Ugebrevet A4 og tilføjer:

»Det har aldrig været tanken, at kanonen skulle udformes som et repræsentativt survey - det ville jo medføre, at cirka 1000 danskere blev spurgt. Det ville være meget ekskluderende.«

Problematisk afstemningsform

Klaus Bruhn Jensen mener, at forestillingen om, at man for eksempel kan begynde at undervise elever rundt omkring på landets skoler i de endelige værdier på baggrund af resultatet af afstemningen, både »videnskabeligt og kulturpolitisk vil være diskutabelt.«

Ifølge ham appellerer afstemningsformen til en afgrænset del af den veluddannede befolkning, mens ældre og svage borgere ikke vil komme til orde i samme grad.

»Man kan være bekymret for, om det bliver eliten, som bekræfter sig selv i, at det her er de centrale værdier i Danmark,« siger han og forklarer, at andre grupper i samfundet vil være langt mindre tilbøjelige til at engagere sig.

»Det vil typisk være ældre dele af befolkningen, men også folk med læsehandicap, som har vanskeligt ved at tilgå informationer – også på Internettet. Det er en betydelig del af den danske befolkning, som er funktionelle analfabeter,« siger Klaus Bruhn Jensen.

Efter hans opfattelse er det problematisk, hvis der opstår et demokratisk underskud, fordi grupper af svage borgere ikke deltager i afstemningen på lige fod med veluddannede og ressourcestærke borgere.  

Elbæk: Det kan sammenlignes med X-Factor

Alternativets formand, Uffe Elbæk, der i sin tid som kulturminister afskaffede den daværende kulturkanon,  advarer mod at give indtryk af, at der er 'faglig lødighed' i resultatet. 

»Det kan sammenlignes med X-Faktor, fordi det har en god underholdningsværdi, og folk er optagede af det, men det siger ikke noget om den reelle faglighed og kvalitet i forhold til kulturkanon. Hvis det så bare var underholdning, så kunne man leve med det, men det bliver gjort til et sandhedsbevis,« siger Uffe Elbæk og tilføjer:

»En stemningsmåling i en tilfældig måned i det herrens år 2016, bliver udslagsgivende for, hvilke værdier der kommer med i den endelige kulturkanon.«

Elbæk stiller »kæmpe spørgsmåltegn« ved kanonens kvalitet, da den efter hans vurdering er »tømt for reelt indhold«. Han peger på, at 19 ud af 20 værdier ligeså godt kunne være svenske eller franske eller engelske. 

DF: Trolde kan afgøre det hele

Selvom Dansk Folkepartis kulturordfører Morten Marinus overordnet set er varm tilhænger af en Danmarkskanon, har han en række betænkeligheder ved selve afstemningen.

Risiko for snyd

Flere forskere peger på, at afstemninger på internettet en risiko for uregelmæssigheder, manipulation og snyd, da man i princippet kan stemme flere gange på de forskellige værdier, hvis man for eksempel anvender forskellige ip-adresser eller sletter sine cookies efter at have stemt. 

I et svar til Ugebrevet A4 skriver Kulturministeriet, at det kræver, at man bevidst omgår de tekniske foranstaltninger, hvis man vil stemme flere gange – hvilket vil være i strid med reglerne. Ministeriet oplyser også, at man har overvåget afstemningen for at opdage eventuelle uregelmæssigheder og snyd.

UDVID

»Det er problematisk, at en jury har skåret ned til 20 forslag. Man burde havde startet med et højere tal og sat dem til offentlig debat fremfor at lave en internetafstemning, hvor Kirsten Birgits trolde kan ende med at afgøre det hele,« siger Morten Marinus med henvisning til satireprogrammet Den Korte Radioavis på Radio 24/7, som i sommer opfordrede lytterne til at indsende falske forslag til Danmarkskanon.

Morten Marinus forklarer, at han langt hellere havde set, at Kulturministeriet havde inddraget regionale medier for at sætte gang i en bred folkelig debat om valget af de endelige værdier.

»Det ville hjælpe til med at komme ud til andre grupper, end dem som interesserer sig for det til dagligt,« siger han.

Meningsmåling eller folkehøring

Professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, mener, at der er så mange problemer med den metodiske del af afstemningen, at det er »utopisk« at tro, at det endelige resultat vil afspejle et bredt og dækkende udsnit af den danske befolkning.

»Hvis det skulle have haft en form for legitimitet, så skulle man enten havde lavet en stor meningsmåling eller fået et repræsentativt udsnit af befolkningen til at diskutere det i en folkehøring, som man tidligere har set i forhold til EU,« siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:

»Der er en masse andre redskaber i værktøjskassen i forhold til borgerinddragelse, diskussion og repræsentativitet.«

Han fremhæver, at regeringen kunne havde valgt at fortsætte af det teknokratiske spor, hvor eksperter tager stilling til sagen, som ved andre kanoner. Men han vurderer, at man har valgt »den billige løsning« i håbet om at skabe »en ekstra gimmick« i forhold til valget af de endelige værdier.

Bertel Haarder afviser (næsten al) kritikken

Kritikken fra eksperter og politiske partier afvises af Bertel Haarder. Han skriver, at Danmarkskanon er et digitalt projekt, som har til formål at skabe debat om de vigtigste samfundsværdier i Danmark.

»Udgangspunktet har fra begyndelsen været, at vi har ønsket at få befolkningens bud på, hvilke værdier der skal indgå i en Danmarkskanon. Vi har ikke ønsket at lave en survey, en meningsmåling eller en klassisk folkeafstemning. Og udgangspunktet har heller ikke været, at indsamlingsmetoden skulle være repræsentativ,« står der i ministerens svar. 

Ministeren hæfter sig ved, at der er samlet set er afgivet mere end 300.000 stemmer på de 20 forskellige værdier.

»Meningen med Danmarkskanonen er jo at skabe engagement og debat – og samtidig lade befolkningen komme til orde og få indflydelse på, hvilke immaterielle værdier, der er de vigtigste. Det tyder på, at vi er lykkedes med den ambition,« står der i svaret fra Bertel Haarder.

»Som supplement til den digitale formidling har Kulturministeriet desuden afholdt fem landsdækkende debatmøder om Danmarkskanonen, indsamlet forslag via en mobil cykelindsamling og understøttet over 45 debatmøder, som er blevet afholdt på bibliotekerne,« skriver ministeren. 

På et enkelt punkt imødekommer Bertel Haarder dog kritikken:

»For fremtiden bør vi måske i vores formuleringer på hjemmesiden bruge udtrykket 'den del af befolkningen, som har deltaget'« siger han.

Fakta om Danmarkskanon

Den sidste uge har alle borgere haft mulighed for at stemme på de samfundsværdier, som skal med i Danmarkskanonen. I alt er der afgivet 326.298 stemmer, og 66.301 unikke brugere har besøgt afstemningssiden www.danmarkskanon.dk i perioden fra 15 til 22. november 2016.

Seks kuratorer har tidligere haft til opgave at skære de i alt 2425 forslag fra borgere ned til 20 overordnede samfundsværdier, som danskerne skulle tage stilling til ved en internetafstemning. 

De udvalgte kuratorer har sorteret og bearbejdet de mange forslag til Danmarkskanonen ud fra tre kriterier. Forslaget skal være immateriel kultur, kunne begrundes historisk, have betydning for mange mennesker og have relevans både nu og i fremtiden.

Kuratorerne er: Marianne Holm Pedersen, seniorforsker, ph.d., Mehmet Ümit Necef, lektor, ph.d., Jørn Lund, professor, formand for Dansk Sprognævn, Eva Steensig, sociolog, Mads Mordhorst, lektor, ph.d. og Michael Böss, forfatter og universitetslektor.

Reglerne for afstemningen er, at alle kan stemme. Man kan godt stemme på flere værdier, men man kan kun stemme på en værdi én gang. De 10 samfundsværdier, som har fået flest stemmer vil indgå i den endelige Danmarkskanon, som offentliggøres d. 12. december 2016.

Her er de 20 værdier

  • Andelstanken
  • Danmark i verden
  • Deltagende folkestyre
  • Den kristne kulturarv
  • Det danske sprog
  • Folkelige bevægelser
  • Folkeoplysning
  • Foreningsliv & frivillighed
  • Frihed
  • Frisind
  • Hygge
  • Håndværk
  • Kort magtdistance
  • Kønsligestilling
  • Landskab & kultur
  • Lighed for loven
  • Medmenneskelighed
  • Plads til forskellighed
  • Tillid
  • Velfærdssamfundet

Kilde: Kulturministeriet. Se mere om Danmarkskanon her