Bedsteforældre arbejder videre som aldrig før

Af Research: Anne Marie Boesen
| @IHoumark

Seniorer bliver i stigende grad på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år. Set i forhold til for ti år siden er der nu 69.000 flere ældre i beskæftigelse. Det er godt for de ældre selv at kunne bestemme afgangen fra arbejdslivet, men timingen for at udvide arbejdsstyrken er elendig, fastslår eksperter, der samtidig afviser, at de ældres arbejdsiver er med til at holde unge ude af job.

Foto: Foto: Gorm Olesen, Polfoto.

60+ JOBBOOM I stedet for at slappe af ved køkkenbordet eller dase på Mallorca tilbringer et stigende antal seniorer dagen på arbejde. På bare ti år er andelen af ældre mellem 60 og 64 år i beskæftigelse steget markant fra 32 til 46 procent. Selv krisen med køer af arbejdsløse har ikke knækket kurven for beskæftigelse blandt seniorerne.

Det viser en opgørelse, som Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen med flere ældre ved drejebænken, computeren eller disken er et fænomen, som får selv garvede forskere til at spærre øjnene op. Blandt dem er professor Peder J. Pedersen, Aarhus Universitet, der er tidligere vismand og medlem af Arbejdsmarkedskommissionen.

»Det springer helt vildt i øjnene, at de 60- til 64-årige buldrer frem i beskæftigelses-frekvens. Især når seniorerne fortsætter med at gøre det under krisen, hvor alle andre aldersgrupper er faldet markant,« siger han.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik stiger andelen af beskæftigede 60- til 64-årige under den økonomiske krise siden 2008. Fra 42 procent til 46 procent. Helt modsat går det alle yngre aldersgrupper. Eksempelvis de 25- til 29-årige. Her er andelen i job faldet fra 81 procent til 69 procent.

Den bemærkelsesværdige vækst i ældres beskæftigelse har flere mulige forklaringer, vurderer Peder J. Pedersen, der siger:

»De ældre er mere veluddannede og ikke så nedslidte som tidligere. Færre af dem går på efterløn, og dem, der endelig gør det, er mere tilbøjelige til at have arbejde ved siden af, så de tæller med i statistikken som beskæftigede,« forklarer Peder J. Pedersen.

Før krisen blev der talt meget om at fastholde og sågar rekruttere ældre medarbejdere. Det førte til markante ændringer i personalepolitikken i mange virksomheder. Ændringer, der stadig har effekt, vurderer arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet.

»På mange arbejdspladser har man fået seniorordninger, så ældre medarbejdere for eksempel kan gå ned i tid og alligevel bevare den samme pensionsindbetaling. Arbejdsgiverne vil ofte gerne være fleksible over for de ældre ansatte, for de bliver anset for at være loyale kernemedarbejdere med stor erfaring,« siger Flemming Ibsen.

Intelligent politik efterlyses

Mens bedsteforældre i stigende grad forbliver i arbejde i kriseårene, kan børn og børnebørn se misundeligt til, mens de slås med arbejdsløshed.

Ugebrevet A4 har regnet på effekten af, at andelen af ældre i beskæftigelse er vokset markant i løbet af de seneste ti år – eksempelvis fra 32 procent til 46 procent blandt de 60- til 64-årige.

Beregningen viser, at hvis de ældre i 2011 var på arbejdsmarkedet i samme grad som ældre i 2001, ville der være 69.000 færre på 60 år og derover på arbejdsmarkedet. Det ville alt andet lige udløse tusindvis af job til yngre kræfter. Blandt andet til nogle af de 44.000 unge under 30 år, som gik arbejdsløse i 2011.

Det får dog ikke unge til at fremsætte ønsker om, at de ældre dropper arbejdslivet og overlader jobbene til nye generationer. Det understreger formanden for foreningen Yngresagen, 24-årige Sofie Rye.

»Det ligger os meget på sinde, at der ikke på nogen måder diskrimineres mod ældre. Man skal ikke skubbes ud af arbejdsmarkedet på grund af alder,« siger hun.

Sofie Rye kunne dog godt tænke sig, at det i den nuværende situation med mangel på job var muligt at belønne ældre for at gå ned i tid eller trække sig fra arbejdsmarkedet.

»I Yngresagen mener vi, at efterlønsordningen er alt for stiv. Det må kunne lade sig gøre at lave en mere intelligent politik, som er følsom over for konjunkturerne. Altså at det i en periode som nu bliver mere attraktivt for ældre, som har lyst til det, at gå ned i arbejdstid for eksempelvis at være mere sammen med børnebørn og tage på ferier,« siger Sofie Rye.

Forfriskende debat

Det er stik imod de nuværende politiske vinde at give gulerødder til ældre, der vil gå ned i arbejdstid. Tværtimod præmierer politikerne ældre for at udskyde efterlønnen, til de er mindst 62 år, og der er en skatterabat til dem, der arbejder som 64-årige.

Det kunne dog være forfriskende med en debat om ældres forbliven på arbejdsmarkedet i tider med høj arbejdsløshed. Det mener Jens Jonatan Steen, som er analysechef hos centrum-venstre tænketanken Cevea.

»Den økonomiske sagkundskab og flere tidligere vismænd taler netop for, at man burde se på mulighederne for at gøre længden af dagpengene afhængig af konjunkturerne. Og da regeringen lagde et halvt år til dagpengeperioden, skete det jo også i lyset af konjunkturerne. Hvorfor så ikke tage en åben debat om at gøre tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet mere fleksibel og afhængig af konjunkturerne? Danskerne skal naturligvis have sikkerhed og tryghed for deres tilbagetrækning, men hvorfor ikke inddrage danskerne og tage en seriøs debat frem for at afskrive muligheden på forhånd?« spørger Jens Jonatan Steen.

Ældre Sagen afviser ideen om at præmiere ældre, der i tider med høj arbejdsløshed vil gå ned i tid eller helt ud af arbejdsmarkedet.

»Jeg kan godt forstå, at formanden for Yngresagen er desperat på alle de unge arbejdsløses vegne. Men jeg synes ikke, at der skal lægges et indirekte pres i form af incitamenter på en bestemt aldersgruppe for at trække sig helt eller delvist ud af arbejdsmarkedet. Jobdeling - eller noget der ligner - kunne jo være lige så attraktivt for nybagte forældre som for ældre ansatte,« siger Peter Halkjær.

Spøgelser fra fortiden

Professor Peder J. Pedersen tror ikke på ideen om at anspore ældre til at give arbejde fra sig i tider med høj arbejdsløshed.

»Det er lidt at kalde på nogle spøgelser fra fortiden, hvis man vil gennemføre massive orlovsordninger i en lavkonjunktur. Det er nogle meget dyre programmer med en tvivlsom effekt,« siger Peder J. Pedersen.   

Ideen om at belønne ældre for at gå ned i tid afvises som urealistisk af professor og tidligere overvismand Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet.

»Når man taler om tilbagetrækning og pensionsforhold, så vil folk gerne have besked i meget god tid, så de kan planlægge bedst muligt. Da man for eksempel i 2006 indgik et velfærdsforlig, var det meningen, at det først skulle virke ind på tilbagetrækningen fra og med 2019.  Den lange horisont gør det næsten umuligt at time reformer og indgreb, så de passer til konjunkturerne. Ingen kan ædrueligt sige, hvordan konjunkturerne vil være om bare fem-seks år,« siger Torben M. Andersen.

Ældre lægger ikke beslag på job

Tankegangen, om at ældre skal trappe ned eller forlade arbejdslivet for at overlade jobbet til yngre kræfter, er langt fra ny. Da efterlønnen blev indført, var det et af fortalernes hovedargumenter, oplyser historiker og professor Klaus Petersen fra Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet.

»Da efterlønnen blev indført i 1979, var et af hovedargumenterne, at det var en måde at bekæmpe arbejdsløsheden blandt de unge på. Tanken var, at når ældre og nedslidte gik fra, så blev der plads til yngre kræfter,« fortæller Klaus Petersen.

Der er imidlertid ikke videnskabeligt belæg for, at hvis A4’s beregninger med 69.000 ekstra seniorer, der er forblevet på arbejdsmarkedet, trak sig tilbage, så ville der blive plads til 44.000 unge arbejdsløse. Det påpeger flere forskere.

»Der er ikke en særlig stærk sammenhæng mellem unges jobmuligheder, og antallet af ældre på arbejdsmarkedet. Tidligere studier har vist, at hver gang ti ældre på 60 år eller derover forlader arbejdsmarkedet, så giver det i gennemsnit kun job til et eller to mennesker under 30 år,« siger professor Torben M. Andersen.

Et studie gennemført i 12 lande for en periode på 30 år viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem andelen af ældre på arbejdsmarkedet og ungdomsarbejdsløsheden. Det oplyser professor Peder J. Pedersen, der har bidraget til undersøgelsen.

Det er en række forhold, der gør, at de ældre ikke kan siges at holde unge ude.

»Når ældre forlader deres job, så skal der selvfølgelig nogle gange findes erstatninger for dem. Men især i en lavkonjunktur som nu, vil det for mange arbejdsgivere være anledningen til at klare sig med færre ansatte, som så måske skal arbejde mere; eller direkte klare sig uden den funktion, som den ældre ansatte varetog,« forklarer professor Flemming Ibsen.

Dårlig timing for hug i efterløn

I de senere år har politikerne over en bred kam haft travlt med at fortælle borgerne, at det er tvingende nødvendigt at få flere ældre til at blive på arbejdsmarkedet, for ellers kommer der til at mangle arbejdskraft og skatteindtægter i fremtiden. Med den begrundelse har et flertal i Folketinget vedtaget, at fra og med 2014 stiger efterløns- og folkepensionsalderen. Tidspunktet for at fastholde mere af det ’grå guld’ på arbejdsmarkedet er dog dårlig, påpeger flere eksperter.

»Der er ikke meget, som tyder på, at der foreløbig for alvor kommer gang i dansk økonomi. Når man så hæver tilbagetrækningsalderen, risikerer man at gøre det sværere for unge at komme ind på arbejdsmarkedet,« siger Flemming Ibsen.

Professor Torben M. Andersen hæfter sig også ved tidspunktet for virkeliggørelsen af tilbagetræknings-reformen.

»Det er dårlig timing at indføre højere efterløns- og pensionsalder i en periode, hvor økonomien er så ringe. Politisk er det meget svært at forklare folk, at der skal være endnu flere på arbejdsmarkedet, når vi i forvejen kæmper for at få nedbragt arbejdsløsheden. Og økonomisk er det sådan, når økonomien er nede i gear, at det øgede arbejdsudbud kun meget langsomt omsættes til øget beskæftigelse,« siger Torben M. Andersen.

Han henviser til en tommelfingerregel blandt økonomer om, at det at sende flere ud på arbejdsmarkedet normalt i sig selv er med til at få flere i job.

’Unge bliver holdt ude’

Et af de fagforbund, der har kæmpet for at bevare efterlønnen i sin nuværende form, er FOA (Fag og Arbejde). Formanden Dennis Kristensen synes, at tidspunktet for at hæve efterløns- og pensionsalderen er håbløs.

 »Forhøjelsen af efterløns- og pensionsalderen for at skaffe mere arbejdskraft bidrager til at lukke grupper ude af arbejdsmarkedet. Eksempelvis er det meget svært for helt unge og nyuddannede at få job. Mange af dem kommer til at starte deres arbejdsliv på den værst tænkelige måde - nemlig ved at stå i arbejdsløshedskøen,« siger Dennis Kristensen og fortsætter:

»Det kan godt være, at udelukkelsen af unge ikke er konsekvenserne i Finansministeriets regneark, men det er konsekvenserne i den virkelige verden. I stedet for at få dækket en forventet mangel på arbejdskraft, er vi med det øgede arbejdsudbud havnet i en situation, hvor de unge bliver holdt ude, og det er ikke mindre end en katastrofe.«

Han mener, at politikerne på Christiansborg burde hive håndbremsen, når det gælder den senere efterløns- og pensionsalder.

»Hvis der havde været en lille smule hår på brystet af folketingsflertallet og en smule anstændighed i baglommen, så ville det flertal, som lavede velfærdsaftalen i 2006 og tilbagetrækningsreformen i 2011, have sagt: ’Hov, forudsætningerne er fuldstændigt bristet. Vi står ikke og mangler arbejdskraft. Vi må vist hellere udsætte det tidspunkt, hvor vi får endnu flere i den høje alder på arbejdsmarkedet’,« siger Dennis Kristensen.  

I Ældre Sagen håber Peter Halkjær på, at beskæftigelsen generelt er på vej op, når tilbagetrækningsreformen træder i kraft i 2014.

»Når de ældre skal blive i længere tid på arbejdsmarkedet, er de afhængige af, at der er arbejde til dem. Så vi holder skarpt øje med udviklingen frem mod 2014. Lige nu ser det ikke for godt ud, men man har jo lov at være optimist,« siger Peter Halkjær.