Bastante krav om lønhop kan udløse folketingsvalg

Af Research: Jens Peter Houe

Sosu’erne kræver 6.800 kroner og sygeplejerskerne 8.400 mere i månedsløn i 2011, end de har i dag. Det viser en afdækning af de offentligt ansattes krav til de nye overenskomster. Skal kravene indfries, bliver regningen på over 30 milliarder kroner årligt. Forskere forudser, at statsministeren tvinges til at udskrive valg, inden forhandlingerne går helt i hårdknude.

INGEN HØJERE Store grupper af offentligt ansatte har sat næsen op efter usædvanligt høje lønstigninger ved årets overenskomstforhandlinger. Det viser en ny og opsigtsvækkende undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 1.090 offentligt ansatte.

De absolut største forventninger har sygeplejerskerne. I gennemsnit kræver de 2.786 kroner ekstra om måneden hvert af de tre år, den nye overenskomst ventes at løbe. Det svarer til en stigning i månedslønnen på 8.358 kroner ved overenskomstperiodens udløb i 2011. Indfries kravet, vil sygeplejerskerne i gennemsnit komme til at tjene knap 33.000 kroner eksklusiv genetillæg, feriegodtgørelse og pension.

Sygeplejerskerne er ikke de eneste, der ønsker ekstraordinært flere penge i lønningsposen.

Hos social- og sundhedspersonalet lyder det gennemsnitlige lønkrav på 2.274 kroner ekstra om måneden i hvert af de følgende tre år. Samlet bliver det til et lønløft på 6.822 kroner, hvilket vil bringe månedslønnen anno 2011 op på 26.100 kroner eksklusiv tillæg.

Blandt arbejdsmarkedsforskere vækker de bastante krav bekymring.

»Det er fantasikrav, der er fuldstændig uden for rækkevidde,« siger lektor Flemming Ibsen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Professor Jørgen Steen Madsen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet tvivler også på, at det bliver muligt at leve op til forventningerne.

»I forhold til de stigninger, som man normalt har fået hjem ved overenskomstforhandlingerne, så er de forventninger meget, meget store. Jeg tvivler på, at der er basis for at indfri dem.«

En understregning af, at sygeplejerskerne og social- og sundhedspersonalet har de mest bastante krav, er, at godt en tredjedel i begge grupper siger, de skal have mindst 5.000 kroner mere om måneden hvert af de følgende tre år. Mere beskedne er de offentligt ansatte folkeskolelærere, pædagoger, akademikere og HK’ere i undersøgelsen. Her er det mellem hver ottende og hver sjette, hvis tilfredshedstærskel er mindst 5.000 kroner.

For Flemming Ibsen understreger de tal, at forventningerne blandt pleje- og omsorgspersonalet er kommet fuldstændig ud af kontrol.

»De social- og sundhedsassistenter, der kræver samlet 15.000 ekstra over de næste tre år, skal ikke regne med at få deres forventninger tilfredsstillet,« siger han og tilføjer:

»Hvis du gav 15.000 kroner ekstra i løn til en social- og sundhedsassistent, vil vedkommende komme op på mere end 35.000 kroner om måneden. Det er mere, end en akademiker får i startløn. Du vil ramme nogle fuldstændig vanvittige lønrelationer, hvor der ikke længere vil være sammenhæng mellem uddannelse og løn.«

Men hvordan er det kommet så vidt, at flere grupper af offentligt ansatte ifølge forskerne har helt urealistisk krav til overenskomstresultatet?

Umuligt at nå et fornuftigt resultat

En af forklaringerne er en voldsom mangel på arbejdskraft i blandt andet omsorgs- og plejesektoren. Det har fået flere kommuner til at hæve deres lønninger i håbet om at tiltrække og fastholde den nødvendige arbejdskraft, som igen har skabt forventninger om flere og større lønløft.

Samtidig kappes politikerne om de offentligt ansattes gunst. Således har både Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og SF de seneste måneder været ude at love ekstra i lønningsposen til de offentligt ansatte. Her er social- og sundhedspersonalet i flere omgange blevet fremhævet som særligt værdige til at blive begunstiget.

Endelig har formanden for de offentligt ansattes forbund FOA, Dennis Kristensen, og Dansk Sygeplejeråds formand Connie Kruckow også været med til at puste til ilden, mener flere arbejdsmarkedsforskere.

»Det er helt tydeligt, at der er kommet uorden i forventningsstrukturen. De ledende fagforeningsfolk har gjort det fuldstændigt umuligt at nå et forlig. Men det er formentlig også meningen, fordi de mener at få mere ud af en konflikt,« siger Flemming Ibsen.

Netop det argument høster imidlertid ikke megen støtte hos de omtalte parter.

»Jeg har overhovedet ikke pustet til mine medlemmers forventninger. Vi har været i konflikt talrige gange, fordi sygeplejerskerne ikke har været tilfredse med de opnåede resultater. Det betyder, at der er flere års opsparede forventninger, der ikke er indfriede. Og det bliver samfundet og arbejdsgiverne nødt til at forstå,« siger Connie Kruckow.

Under alle omstændigheder vil de høje forventninger til resultatet af overenskomsten gøre det umådeligt vanskeligt for forhandlerne at komme helskindet i mål, mener forskerne.

»Det bliver en lang og sej proces. Der er meget sandsynligt, at forventningerne er skruet så højt op, at det vil blokere forhandlingerne,« siger professor Jørgen Steen Madsen.

Flemming Ibsen supplerer.

»Selv hvis det lykkedes Dennis Kristensen at få ekstra 5.000 kroner over tre år, som han tidligere har krævet, så vil det ikke blive stemt hjem, når medlemmernes forventninger er så opskruede, som påvist her. Så det er klart, at kursen er lagt mod konflikt.«

Kigger man på de foreløbige udmeldinger, er der heller ikke meget, som indikerer, at kommunerne skulle være bare i nærheden af at indfri de store forventninger. Kommunernes Landsforening har i sin budgetvejledning regnet med 3,1 procent i lønstigninger i 2008. Det vil give en social- og sundhedsassistent godt 600 kroner mere i løn om måneden, hvilket er 1.674 kroner fra det gennemsnitlige krav, som social- og sundhedspersonalet har fremlagt i Ugebrevet A4’s måling.

Muligvis er kommunerne villige til at putte mere i lønposen. Men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt. I forbindelse med sidste onsdags rituelle udveksling af krav mellem de offentligt ansattes fagforbund og kommunerne op til de kommende forhandlinger, sagde chefforhandleren for kommunerne, Frederiksbergs borgmester Mads Lebech (K) til Ugebrevet A4:

»Vi vil gerne strække os langt, men det skal være samfundsøkonomisk ansvarligt, og vi vil ikke starte en lønspiral.«

Hvad der i sidste ende er samfundsøkonomisk ansvarligt, kan altid diskuteres. Faktum er imidlertid, at det vil koste over 30 milliarder kroner alene i 2011 at indfri de forventninger, som de offentligt ansatte i Ugebrevet A4’s undersøgelse har. Hertil kommer så de ekstra lønudgifterne til de 350.000 offentligt ansatte, der ikke indgår i undersøgelsen.

Folketinget må komme med pengene

Hvis det store regnestykke og forhandlingerne skal gå op, så mener Dennis Kristensen, at det er nu, folketingspolitikerne skal gøre deres løfter om flere penge til omsorgspersonalet til virkelighed.

»Kommer der ekstra penge på banen, så vil det gøre det lettere at skabe et overordnet forlig på det offentlige område. Samtidig vil det gøre de efterfølgende organisationsforhandlinger lettere,« siger han og tilføjer, at han – stik kontra hvad mange arbejdsmarkedsforskere påstår – ikke mener, det bedste vil være en konflikt og et efterfølgende politisk indgreb.

»Folketinget har historisk foretaget forholdsvist konservative indgreb, derfor har jeg også svært ved at forestille mig, at man i denne omgang skulle beslutte at give en ekstraordinær lønstigning til bestemte grupper,« siger han.

Også hos sygeplejerskerne er håbet, at de politiske partier træder til med ekstra penge i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Imidlertid er både Dennis Kristensen og Connie Kruckow på det seneste begyndt at tvivle på, hvor mange penge politikerne står klar med. De fornemmer, at flere og flere går i flyverskjul og lige så stille trækker deres løfter i land igen. Det kan udløse en konflikt, lyder vurderingen.

Peger pilen i den retning, er det meget sandsynligt, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) udskriver folketingsvalg, mener blandt andre professor Ove Kaj Pedersen fra Handelshøjskolen i København.

»Hvis det her hober sig op til en sandsynlig konflikt, så kan man også forvente, at valget kommer hurtigt. Det vil ikke være rart for regeringen at gå i valgkamp efter en konflikt af betydelig art, særligt fordi social- og sundhedspersonalet er en målgruppe for regeringen og Dansk Folkeparti i kampen mod Socialdemokraterne,« siger han.

Men kan Anders Fogh Rasmussen ikke bare give de offentligt ansatte, hvad de ønsker? Jo, i princippet. Men han vil næppe gøre det, mener professor Jørgen Steen Madsen:

»Det er meget sjældent, at man forærer store milliardbeløb til store lønmodtagergrupper. Det vil også være meget uheldigt, hvis organisationer først får fornemmelsen af, at hvis bare de kører den hårde linje, og forhandlinger bryder sammen, så skal de nok forære os noget mere inde på Christiansborg.«

Ligesom Ove Kaj Pedersen forudser Jørgen Steen Madsen derfor, at de tårnhøje forventninger til overenskomstresultatet kan tvinge statsministeren til at udskrive valg.

»Det vil gøre det langt lettere at foretage et politisk indgreb, når først valget er afholdt. I den situation skal regeringen ikke tænke på, om den rager uklar med de offentligt ansatte,« siger Jørgen Steen Madsen.